Om ram
Ram, er forkortelsen for Random Access Memory. Ram er arbejdshukommelsen i enhver computer. Ram er med årene blevet en af de kategorier som man går op i både udseende og ydelse på, især efterhånden som casemodding og transparente case-sider er vundet frem.
Ram anvendes til at opbevare de data som de system bruger rigtig meget, så der er hurtig adgang til dem. Fordelen er altså, at læse og skrive hastigheden til dine ram er væsentligt højere end til en SSD, HDD eller andet lagringsmedie. Lidt forsimplet kan man sige at Ram er ligesom vores allesammens korttidshukommelse, hvor der kun er plads til en vis mængde minder, inden det må lagres til langtidshukommelsen (SSD eller HDD).
Et hurtigt overblik over Ram fortæller historien om SD, DDR, DDR2, DDR3 og nu DDR4 ram. Alt imens forventes DDR5 lanceret i 2020. Forståelsesmæssigt skal disse ikke forveksles med GDDR ram, som er grafikkortsram.
DDR4, som er det der bruges i dag, findes i et væld af hastigheder, de mest populære er DDR4-1866, DDR4-2133, DDR4-2400, DDR4-2666, DDR4-2933 og DDR4-3200. Hvilke ram som giver mest mening i dit system afhænger bl.a. hvilken CPU du har, dit bundkort og hvorvidt du overclocker eller ej.
Derfor har vi prøvet at samle alle svarene her på Tweak.dk og samtidig har vi implementeret en masse filtre, som forhåbentlig kan hjælpe dig rigtig langt hen ad vejen med at vælge de helt rigtige ram til dit behov.
Hvis du bare vil se alle de ram, som vi har testet, skal du selvfølgelig ikke vælge noget filter, på den måde kan du danne dig et fuldt overblik. Vil du derimod se noget helt specifikt, kan du eksempelvis vælge Corsair eller A-Data under brands.
Under brand, vælger du drop down menuen og klikker på Corsair. På fuldkommen samme måde fungerer de øvrige filtre. Vil du f.eks. kun se 16gb DDR4-3200 kits fra Corsair, som har scoret over 3 på vores skala, så vælger du blot disse værdier. Du kan sågar vælge prisfiltre, så du kun ser ram som ligger med en pris under 1.299kr.
Skulle du opleve at der slet ikke kommer nogen resultater, så kan du vende tilbage og justere lidt på dine krav indtil der kommer resultater i søgningen.
Kommer du i tvivl om hvad de enkelte ting betyder, så kan også klikke på den lille how-to knap, her vil vi så efter bedste evne, forsøge kort at forklare dig de mest gængse områder inden for ram. Det kan være alt lige fra hvilke metoder der bruges, over bedste brands til overclocking.
I vores test-afdeling under ram, vil du kunne finde alle de tests vi har lavet af forskellige typer ram. Men husk, at vi anmelder altid alle produkter ud fra vores egen subjektive holdning, og derfor er det du læser vores oplevelser med produktet. Det sikrer dig imod en masse dikterede holdninger fra en producent - vi er altså din garant for et sagligt billede af produktet.
Nyheder knappen, skal du bruge hvis du er interesseret i at læse de seneste nyheder om ram. Den kan især være relevant for dig, som foretrækker at være opdateret på de seneste trends og tendenser.
Læs mere
Brand: Rosewill