Thermaltake Urban T81 - Full Tower test

Hardware udlånt af: Thermaltake.

Skrevet af Jan Blaszkevizc den 27. Jul 2014. Testen er vist 3963 gange.

Del med dine venner

     



Det er efter hånden så længe siden, at vi sidst har kigget på et Thermaltake kabinet, at jeg har glemt alt om, hvad denne producent er i stand til på dette område. Dette laver vi dog om på i denne test, hvor vi vil tage et nærmere kig på et af de nyeste og fedeste kabinetter, Thermaltake har at byde på. Navnet er Urban T81, som byder på et stort fulltowerkabinet med fed support for custom vandkøling, elegant design, modulære harddiskbure, og så kommer det leveret med intet mindre end tre 200 mm blæsere og en 140 mm blæser, som er tilsluttet den indbyggede fan hub, som kan håndtere op til ti blæsere. Lyder spændende, ikke? Sæt i gang!

 

 

Få overblikket:

  • Elegant design i aluminium
  • Solid byggekvalitet
  • Dørside med nøgle/lås
  • Leveres med tre 200 mm blæsere og en 140 mm blæser
  • God radiatorsupport
  • Modulære harddiskbure
  • Indbygget fan hub (op til 10 blæsere)
  • Lækkert front I/O panel på toppen
  • Kan købes til 1363,- DKK inklusiv fragt
  • Karakter: 8,5

 

 

Du kan finde aktuelle priser på EDBpriser.dk ved at klikke på banneret herunder.

 

 

 

Galleri
Med Urban T81 ude af kassen, udstråler det ved første øjekast stil og elegance. Kabinettet er med sin store aluminiumsfront lækkert at se på sammen med det store sidevindue.

 

 

På den højre side finder vi en stor udstansning i metallet, som ud over at bidrage til designet, også giver lidt ekstra plads til kabelføring.

 

 

På toppen finder vi et kæmpe område med ventilation. Faktisk kan der monteres op til en 420 mm radiator heroppe. Ud over at støvfiltret kan klikkes af, kan hele toppen også afmonteres for lettere at kunne montere blæsere.

 

 

Frontpanelet på Urban T81 er gennemtænkt, og det har en masse tilslutninger at byde på. Vi finder følgende: fan controller, reset- og powerknap, LEDs, lyd ind/ud, fire USB 2.0 porte samt to USB 3.0 porte.

 

 

Åbnes den store front med aluminium, finder vi herinde to aftagelige støvfiltre. Urban T81 kommer leveret med hele to 200 mm blæsere i fronten, hvilket er ganske imponerende. Lige som i toppen, så er det også muligt at installere en 420 mm radiator i fronten. Ud over masser af ventilation, finder vi også plads til tre 5.25” drev, hvor Thermaltake også inkluderer en 3.5” adapter.

 

 

I bagenden finder vi øverst tre huller til ekstern vandkøling, samt en lille krog, hvor nøglerne til siden er fastgjort ved levering. Under disse finder vi en 140mm blæser monteret, samt hullet til bundkort I/O panel. Otte udvidelseskortslots, ventilation og hul til PSU montering, udgøre resten af bagenden.

 

 

Bunden på Urban T81 består af fire store plastikfødder, som alle har gummi monteret for at modvirke vibrationer. Der er også et enormt støvfilter hernede, som dækker hele bunden.

 

 


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder
0

EK Water Blocks med kølehoved til ASUS GTX 980 STRIX

EK Water Blocks er kommet med
Læs Mere
0

HTC kommer med Desire 620 smartphone

HTC har haft stor succes med d
Læs Mere
0

Nyt ASUS Strix 7.1 Gaming Headset

Du kender måske allerede flere
Læs Mere
0

Mushkin med 1TB Reator SSD

Mushkin har annonceret en ny R
Læs Mere

0

Apple stopper produktionen af iPhone 5c

Rygtet fortæller at Apple vil
Læs Mere
0

Call of Duty: Advanced Warfare får Co-Op Zombie Survival Mode

Activision har annonceret at s
Læs Mere
0

Ny Phanteks TC14S CPU køler

Phanteks er kommet med flere n
Læs Mere
38

Minecraft MADPACK Konkurrence med masser af præmier

Tweak.dk har sammen med surene
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.