TEST: Shuttle DS77U barebone PC

editor picture
Hardware udlånt af: Shuttle.
Skrevet af Lasse Kristensen den 19. Sep 2017. Testen er vist 2303 gange.
Brand: Shuttle.
Flere tests i kategorien Komplet System


Del med dine venner

     


tweak_dk_shuttle_logo_576px 

 

Shuttle har i år opdateret deres XPC serie af små computere med den nye Kaby Lake arkitektur. Det er ikke lang tid siden at vi havde deres DX30 barebone PC til test på Tweak.dk, og det følger vi nu op på, men den lidt større fanløse computer, som denne gang også bruger DDR4 RAM.

 

shuttle_med_foedder_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

Shuttle er ikke et ukendt navn for os ved Tweak.dk, og vi kender navnet som synonymt med kvalitet i en meget lille indpakning. Og dagens test er heller ikke nogen undtagelse. Men inden vi går i gang med selve testen, starter vi med en unboxing.

 

DS77U, som denne model hedder, kommer i den velkendte brune kasse med hvidt plastikhåndtag. På forsiden finder vi et billede af DS77U, samt et mærke der fremhæver det lave strømforbrug, og på siden finder vi relevant produktinformation om DS77U computeren.

 

 

Er du mere interesseret i at læse konklusionen på dagens test, kan du navigere dertil, via quicklinks menuen herunder.

 

I kassen finder vi 

Specifikationer

Design

Test af Shuttle DS77U

Pris

Konklusion

 

I kassen finder vi: 

  • DS77U barebone PC
  • Fødder
  • VESA-beslag
  • Strømforsyning
  • Manualer,
  • Diverse skruer
  • Driver-CD

 

 

Lad os straks haste videre til specifikationerne, så I kan se hvad der er inden i DS77U fra Shuttle. 

 

Specifikationer:

  • Form faktor: Shuttle 1,3L kabinet
  • Processor: Intel Kabylake-U Celeron 3865U 15W CPU, i3 7100U
  • Hukommelse: 2 x 260 pin DDR4 2133Mhz SODIMM slots, 16GB per DIMM (Max 32GB)
  • Video output: 2 x HDMI + DisplayPort
  • Grafik: Intel HD 620 grafik
  • Audio: Realtek ALC662 2 channel High Definition audio
  • Ethernet: Intel i211 og i219LM
  • WiFi: Realtek RTL 8188EE 802.11 b/g/n WLAN module
  • Front panel: Power on knap, Power LED, HDD LED, 2 USB 2.0 porte, 2 USB 3.0 porte, RS232/RS422/RS485, RS232, SD kortlæser
  • Back panel: 2 RJ45 Gigabit LAN porte, 2 HDMI, DisplayPort (uden Audio/Hotplug), 2 USB 2.0 porte, mic in, ekstern 4 pin header, DC-in, Kensington lock, 2 Wireless antenna fiksturer
  • Dimensioner: 200 mm x 165 mm x 39,5 mm
  • Power: Input: 100 - 240V AC
  • Output: 19V/3.42A eller 12V/5.42A DC
  • Tilbehør: 65W, 19V Adapter medfølger
  • Expansion: M.2 2280 Type M key socket, M.2 2230 Type A,E Key socket
  • OS SUPPORT: Windows 10, Linux

shuttle_ds77u_barebone_config_tweak_Dk

 

tripple_monitor_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

andre_specs_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

model_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

Som du nok har lagt mærke til, så er noget af det mest spændende ved DS77U computeren, at den kommer med en Kaby Lake processor. Kaby Lake processorerne har en øget IPC versus de tidligere Skylake modeller, men også højere clock speeds. DS77U kommer i Shuttles klassiske 1,3 L chassis, og er godkendt til at være tændt 24/7. Den kan købes i fire forskellige varianter, fra Celeron til I7 processorer. Dermed kan brugerne gå ud og købe netop den model, som passer til deres behov. Den version som vi tester i dag, er versionen med en Celeron processor.

 

Vanen tro, kommer DS77U i et fanløst design, men med et utal af forbindelsesmuligheder, med alt fra Gigabit ethernet, WiFi, USB 2.0 og 3.0, serielle porte, kortlæser og en masse andet. Det er helt vildt hvad de kan presse ned i så lille et kabinet. Dermed er mulighederne næsten også uanede for hvordan DS77U skal bruges, men vi har selvfølgelig i dagens test valgt at fokusere på computeren som den perfekte kontor- og mediemaskine.

 

Svagheden ved denne maskine, er selvsagt at der er tale om onboard grafik. Så det er ikke en maskine man skal gå efter, hvis man har hang til Steam eller computerspil rent generelt. Men som en kontormaskine, eller et mediecenter, er Shuttles DS77U helt perfekt. Nøgleordet er som altid, stor produktivitet, med et extremt lavt strømforbrug. Shuttle selv, markedsfører blandt andet DS77U som den perfekte platform til professionelle applikationer, såsom POS, kiosk, Thin Client, Cloud Computing, kontor PC og multimediebrug.

 

side_view_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

Er du på udkig efter din næste kontor PC, eller måske endda en ny mediecenter PC, så behøver du ikke at lede i lang tid, for Shuttle har i år lanceret deres nye serie af fanløse mini-PC’ere, baseret på Kaby Lake arkitekturen. Nogle af nøgleordene som vi kan hæfte ved Shuttle, som vi efterhånden kender rigtig godt her på Tweak.dk, er kvalitet og lavt strømforbrug, i en meget lille indpakning.


Uanset om dit behov er til medier, forretningen eller kontoret, så har Shuttle DS77U, som vi skal teste i dag, hardwaren til at kunne følge med.

DS77U er en barebone PC, som leveres klar til brug out-of-the-box, hvis du har en harddisk og RAM. Og i deres nyeste serie af computere, skal vi lige understrege endnu engang, at Shuttle nu bruger DDR4 RAM op til 2133 Mhz i deres XPC computere.

Design:
Shuttle DS77U kommer i et kabinet på blot 1,3 liter, og fylder dermed blot en my mere end en liter skummetmælk i køleskabet. Kabinettet har form som en kasse med dimensionerne 200 mm x 165 mm x 39,5 mm, udført i sort metal, med ventilationshuller på begge sider af kabinettet, for at øge den passive køling.

 

 

På fronten finder vi en vanvittig mængde af mulige tilslutningsmuligheder. Det drejer sig om Power on knap, Power LED, HDD LED, to USB 2.0 porte, to USB 3.0 porte, en RS232 / RS422 / RS485 port, en RS232 port, samt en SD kortlæser.

 


På bagsiden finder vi ligeledes en masse tilslutningsmuligheder, og her drejer det sig om to RJ45 Gigabit LAN porte, to HDMI, en DisplayPort uden audio/Hotplug, to USB 2.0 porte, mic in, en ekstern 4 pin header, DC-in til strøm, en Kensington lås, samt to trådløse antenne fiksturer.

Ser vi kun på I/O-mulighederne, er der med DS77U altså ikke noget at komme efter, i forhold til produktivitet eller medier, og Shuttle selv understreger også selv, at der er mulighed for tilslutning til tre monitors simultant.

 

backpanel_io_

 

Udover dagens testeksemplar med en Celeron processor, så findes der tre andre varianter, hvor forskellen på dem er processoren. DS77U findes også med henholdsvis I3- I5- og I7-processorer.

Vender vi DS77U om, så finder vi på bunden to dæksler der let kan fjernes ved at skrue to skruer af. Herefter får man adgang til stort set alt undtagen processoren. Det er også her, at HDD'en/SSD'en og RAM skal isættes. Herudover finder vi også et Realtek RTL 8188EE 802.11 b/g/n WLAN modul, samt et slot til en mSATA SSD.

 

uden_cover_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk


At sætte en HDD/SSD i DS77U er meget simpelt. Beslaget skal skrues af, SSD’en skal monteres på beslaget og så skrues det fast på maskinen igen. Lettere kan det ikke gøres.

 

Til højre i toppen finder man et 2,5” HDD bracket installeret, som passer til HDDs eller SSDs på, ja du gættede det, 2,5”. Inde i maskinen, er alt klar til os, vi skal blot installere en SSD og DDR4 RAM. Som det sidste, finder vi også WLAN modulet, som kan skiftes ud hvis man ønsker at opgradere til den nyere standard .ac.

 

 

Test af Shuttle DS77U:
Til dagens test, har vi monteret en 128 GB SSD, og 8 GB RAM. Med hardware installeret, er vi klar til at gå i gang med dagens test. Da der jo ikke er tale om en maskine dedikeret til vild spilperformance eller tunge grafiske opgaver, har vi valgt at teste den på to parametre primært, nemlig temperatur og brugsoplevelse.

 

 

DS77U har over en længere periode fungeret først som mediecentrets hjerte, og dernæst som kontor PC for undertegnede. Som mediecenter er DS77U et fantastisk bekendtskab. Den afvikler uden kvaler oplevelser i fuld HD, og ligeledes går det med 4K indhold fra fx YouTube eller Netflix. På grund af det fanløse design, er der ingen støj fra computeren, hvilket jo er et af de måske vigtigste parametre at måle på, når man leder efter en solid mediecenter PC. Dog skal man her være opmærksom på, at man skal have enten Windows 10 eller Linux, da den ikke kan afvikle andre OS.

 

Afviklingen af 4K indhold, samt H.265 videoindhold er altså flydende. Computeren starter op på under 20 sekunder, men med det lave strømforbrug og designet med 24 timers operation in mente, er der som sådan ikke en grund til at slukke for den. Maximumtemperaturen på DS77U skal helst ikke overstige 40 grader celcius. I vores stresstests af systemet, kom vi derop omkring, men det fanløse design udfører dets funktion til UG, det vil sige at den passive køling er effektiv nok til at holde processoren på en stabil temperatur. Når den ikke blev presset, holdte DS77U en stabil temperatur mellem 22 til 27 grader. Det er lækkert at se.

 

topview_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk

 

I vores test som kontor PC, brugte vi først og fremmest maskinen som dagligdagens arbejdshest, og skrev, surfede, afspillede musik, og hvad man ellers kan bruge sin kontor PC til. Den opgave klarer DS77U rigtig godt, men det er ikke en maskine hvor man skal have 20 Chrome faner åbne på samme tid. Det får den af gode grunde svært ved at håndtere. Man kan selvfølgelig altid smide 32 GD RAM i den, men så havde man nok også valgt at investere i noget dyrere hardware en DS77U fra starten af. Derudover, smed vi League of Legends og Overwatch på maskinen, for at se om den kunne gå hele distancen.

 

I LoL, i fuld HD, med alle settings på Low, formåede DS77U at følge med, omend det ikke er helt kønt at se på. Det ser ikke fantastisk ud, men det er spilbart. Vi kunne være i lane med 20-30 FPS, og i teamfights mellem 15-20 FPS. I Overwatch, med de samme indstillinger, 1080p og Low settings, var billedet det samme. Det var ikke kønt, men spilbart. Vil du spille tingere spil, såsom DOOM, GTA V eller det kommende Destiny 2, skal du kigge andetsteds hen. Men leder du efter en computer der primært skal fungere som en kontor PC, men med mulighed for at foretage meget let spil en gang imellem, så er DS77U ikke et dårligt bud på en maskine som opfylder de behov.

 

Der på papiret ikke tale om verdens kraftigste maskine, men det er heller ikke det vi forventer, med den meget lave TDP på blot 15 Watt. Vi blev overrasket over, at DS77U ikke blev varmere, end den gjorde, og formåede at afvikle både 4K indhold, og var i stand til at spille spil i lav settings.

 

front_IO_shuttle_ds77u_barebone_tweak_Dk


Til hverdagsbrug føler man derfor ikke at DS77U mangler kræfter. Det skyldes selvfølgelig at vi har valgt at benytte en SSD. DS77U fra Shuttle kan altså fint klare dagligdagens gøremål, såsom tekstbehandling, internet, YouTube og meget lidt krævende videospil.

Vi runder dagens test af Shuttle DS77U af her, med varme anbefalinger. Den har gennemført vores test på fornem vis, og vist sig frem som et godt bud på en mediecenter eller kontor PC.

 

Pris:
Som altid, har vi været et smut forbi PriceRunner.dk for at indhente en pris. Shuttle DS77U kan erhverves for en oplyst MRSP på 227 euro, hvilket omregnet til danske kroner svarer til knap 1690,00 DKK inklusiv fragt. Mindstepris i Danmark er dog på nuværende tidspunkt 1.800,00 DKK. Om det er en høj pris for en barebone kontor PC, er op til din bedre halvdel at afgøre. 

 

 

Vil du vide mere om produktet, eller andre af Shuttles mini PC'ere, kan du klikke på deres banner herunder, for at blive ledt videre.

 

tweak_dk_shuttle_logo_576px

 

Konklusion:
Vi er nået til vejs ende i dagens test af Shuttle DS77U, som er deres nyeste i serien af fanløse barebone computere de markedsfører. Som du har kunnet læse af testen, så har Shuttle endnu engang formået at lave en computer der er komplet lydløs, men som stadigvæk har en del kraft, uden at gå på kompromis med den extremt lave TDP på blot 15 W.

 

Shuttle DS77U barebone computeren er ikke et grafisk powerhouse som du skal spille DOOM, Witcher 3 eller GTA 5 på, men den kan sagtens bruges til forholdsvis let gaming, som LoL, Overwatch og så videre i 1080p, hvis du ikke skruer helt op for forventningerne. Og den klarer det faktisk ganske glimrende, specielt med den passive køling in mente.

 

Fokuserer vi i stedet på dens spidskompetencer, det vil sige kontorbrug og multimedie, er det straks en helt anden sag. Her skinner DS77U igennem, og præsterer som forventet. Det er en rigtig god maskine til hjemmekontoret eller under TV’et. Shuttle DS77U er stabil, hurtig og passer med sit meget lille kabinet, og mørke farver, godt ind alle steder. Derudover bliver den jo selvfølgelig også markedsført til forretninger med dens RS232 stik, så den har en stor alsidighed.

Video i 1080p eller 4K afvikles uden problemer, og det er i virkeligheden det måske vigtigste parameter, når man leder efter hjernen i sit næste mediecenter.

DS77U vil være en stabil computer for dig, der er på udkig efter en lille handy computer til kontoret eller hjemmet, hvad enten det drejer sig om soveværelset, stuen eller hjemmekontoret. Der er ikke mange ting, vi ikke bryder os om ved DS77U, og den gør sig derfor fortjent til karakteren 8 ud af 10. Leder du efter et mediecenter, får du hos Shuttle og deres DS77U valuta for pengene.

Pros:

  • God performance
  • Passiv køling
  • God pris
  • Gode temperaturer
  • God størrelse
  • CPU TDP på kun 15 W
  • Lydløs på grund af det fanløse design
  • Mange tilslutningsmuligheder
  • Let montering af hardware
  • Gigabit LAN hvis det ønskes

Cons:

  • Ingen .ac WLAN






Shuttle DS77U barebone PC Shuttle DS77U barebone PC
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASUS Vivo Mini UNH 65H mini PC

Vi skal i dagens test have besøg af ASUS, og deres nyeste bud på en mini PC, nemlig deres Vivo Mini UN65H, de

Læs Mere

Roccat Isku+ Force FX

Roccat vender tilbage for en stund tilbage på Tweak.dk, med et nyt og spændende tastatur. Det drejer sig

Læs Mere

Sound BlasterX Vanguard K08 Mekanisk Tastatur

Mange kender producenten Creative for deres lydkort, højttalere og andre former for lydgrej. De har dog meldt sig i

Læs Mere

Razer Atheris trådløs bærbar mus

Hvis du ofte er meget på farten, og savner en lille og fiks mus at have med, kunne den nye Atheris mus fra Razer m&a

Læs Mere

Plantronics Voyager 8200 UC Bluetooth headset

Vi skal i dag se på Plantronics nyeste Bluetooth headset, nemlig deres lækre Voyager 8200 UC headset, som

Læs Mere

MSI Clutch GM70 gamingmus

Vi skal i dag se på MSI’s nye gamingmus, der er en modulær gamingmus, der gør sig til for bå

Læs Mere

ASUS PRIME X299-A LGA2066 bundkort

ASUS har sendt redaktionen en stribe bundkort til forskellige platforme, og det gør si

Læs Mere

ASUS Cerberus V2 Gamer Headset

Junglen af headsets kan være svær at finde rundt i, selv når det kommer til budget modeller. I denne tes

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Visum-problemer spænder ben for HappyFeet

HappyFeet kommer ikke til at blive en del af den kommende Dota 2-fest i Tyskland. Det har manglende visum-rett
Læs Mere

Planlægger Apple en ny Mac Mini

Sidste gang Apple opdaterede deres Mac Mini var for 3 år siden, og nu buldrer jungletrommer om der meget vel k
Læs Mere

Nokia 8 med 6GB RAM forhandles i Tyskland

Nokia 8 med 6GB RAM forhandles i Tyskland, og flere lande er ifølge Nokia på vej, som Danmark også sikres mode
Læs Mere

SPOILER ALERT: Star Wars Battlefront II Single player campaign detaljer annonceret

Star Wars Battlefront II Single player campaign detaljer annonceret, og denne gang finder vi 90 minutters tota
Læs Mere

DRAMeXchange fortsætter de dystre informationer omkring fortsat stigning i DRAM priserne

DRAMeXchange fortsætter med at sende dystre informationer ud omkring en fortsat stigning i RAM priserne, og de
Læs Mere

HMD Global lancerer Nokia 7

Den nye Nokia-model er på banen, og den virker endda til at være en spændende en af slagsen. Desværre kommer d
Læs Mere

Sony løfter sløret for ny PS4-controller

Mini Wired Gamepad kan vise sig at være et ganske fint alternativ til dig den aktive PlayStation 4-gamer, der
Læs Mere

Verdens mindste GeForce GTX 1080 Ti grafikkort hedder Zotac ArcticStorm Mini

Verdens mindste GeForce GTX 1080 Ti grafikkort hedder Zotac ArcticStorm Mini, og er ifølge Zotac spækket med b
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.