TEST: Razer Tartarus V2 Gaming Keypad

editor picture
Hardware udlånt af: Razer.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 5. Apr 2018. Testen er vist 3412 gange.
Brand: Razer.
Flere tests i kategorien Tastatur


Del med dine venner

     


Er du en macro freak? Savner du genveje i din hverdag? – Fortvivl ej, Razer har din ryg med deres nye Tartarus V2 keypad. Med over 30 programmerbare knapper, indbygget hjul og joy-stik, er der nærmest uanede muligheder for, hvad du kan programmere dette spændende produkt til.

 

Eftersom at vi har med Razer at gøre, foregår dette naturligvis i Synapse softwaren, hvor det indbyggede Chroma RGB lys også kan indstilles – det er jo 2018.

 

Vi skal have kigget på dette spændende produkt, og starter som altid ud med de tekniske detaljer nedenfor efterfulgt af udpakning af produktet.

 

Razer_Tartarus_V2_Gaming_Keypad__tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Razers hjemmeside og fundet nogle oplysninger på Tartarus V2 keypaddet så du slipper for det. Nedenfor finder du disse listet op:

  • Type: Gaming Keypad
  • Kontakt type: Razer Mecha-Membrane
  • Programmerbare knapper: 32 stk.
  • Uendelig længder på macroer
  • Ergonomisk håndledsstøtte/udformning
  • Razer Chroma RGB lys og Synapse support
  • Joy-stik til tommelfinger samt hjul
  • Fuld anti-ghosting
  • 1000 Hz pollingrate

 

Unboxing af Tartarus V2 Keypad
Lad os starte med at få pakket keypaddet ud af kassen. Som et hvert andet produkt fra Razer er kassen grøn og sort. På fronten finder vi et stort billede af selve Tartarus V2, model navnet og oplysninger om Chroma og håndledsstøtten.

 

Informationerne fortsætter på bagsiden af kassen med flere mindre billeder med beskrivende tekst, samt teksten ”Infinite Commands, Endless Possibilities” – noget af et statement at komme med. Når kassen åbnes op finder vi selve produktet pakket ind i blødt og beskyttende skum, lad os få det ud og lagt kassen tid siden.

 

 

Ud over selve Tartarus V2 Keypaddet finder vi ikke det store inkluderet i kassen. Det eneste andet der faktisk er med er en manual og en velkomst hilsen fra grundlæggeren af Razer.

 

Razer_Tartarus_V2_Gaming_Keypad__tweak_dk_5

 

En tur rundt om produktet
Da det er første gang jeg kigger på et produkt som Tartarus V2 ved jeg ikke helt hvor jeg skal starte, så vi winger den og tager en tilfældig tur rundt om produktet. Nedenfor ser vi hele keypaddet med ledning, som faktisk er overraskende lang. Razer nævner dog intet om hvor lang på deres hjemmeside. Ledningen er betrukket med stof og er naturligvis udstyret med et grønt USB stik til montering i computeren, det er jo Razer.

 

 

Med et skud taget skråt oppe fra, kan vi få en ide som det overordnede design og layout. Forrest finder vi fire rækker med i alt nitten knapper, samt et hjul. Eftersom at samtlige knapper på Tartarus V2 er programmerbare er der ikke andet end tal på disse, da man ganske enkelt selv skal vælge hvilke funktioner de skal have. Byggekvaliteten skuffede mig faktisk en smule da jeg første gang tog produktet i hånden. Med en konstruktion udelukkende i plastik, føles Tartarus V2 ikke som et produkt der koster det som det gør.

 

 

Bagerst finder vi en lille blød pude som er stedet hvor håndleddet skal hvile når man bruger produktet. Denne pude er i samme materiale som på de nyere Razer tastaturer, hvilket er et klart plus. Overfladen er behagelig blød og lækker at røre ved. Resten af støtten til hånden er i plastik med en soft touch overflade som vi tidligere har set på mus og tastaturer.

 

 

Ud over de nitten knapper og hjul som vi allerede har set på, finder vi yderligere en knap mærket med ”20” nede ved siden af håndledsstøtten. Her er der også et 8-vejs joy-stik placeret som styres med tommelfingeren, og det samme gælder den knap der er ovenfor. Dette joy-stik kan for eksempel bruges hvis man navigerer rundt i et stort billede i et redigeringsprogram eller lignende, mere om dette senere.

 

I bunden finder vi to store, samt tre mindre gummifødder som skal sikre at Tartarus V2 ligger fast på et hvert underlag. I forhold til normale tastaturer er der ingen form for højde justering eller andet på undersiden.

 

 

Inden vi går videre og tager et kig på softwaren, har jeg snydt en smule og allerede tilsluttet keypaddet til computeren så vi kan se nærmere på lyset. Som stort set alle andre nyere gamer produkter er der indbygget RGB lys i Tartarus V2 som kan kontrolleres i softwaren vi skal se på om lidt.

 

 

Der er et utal af effekter at vælge mellem, det er stort set kun fantasien der sidder grænsen for hvad der er muligt når det kommer til lyseffekter og hvilke funktioner knapperne skal have – software tid!

 

 

Softwaren – Razer Synapse 3 BETA
Ligesom alle de andre nyere Razer produkter jeg har kigget på, behøver man ikke ind forbi Razers hjemmeside og hente softwaren. Første gang man tilslutter produktet til computeren, popper der en lille besked op og spørger om man ønsker at installere softwaren – ja tak!

 

Efter en forholdsvis lang installation er man køreklar og mødes af synet fra det første billede nedenfor. Her har man et overblik over de understøttede enheder der måtte være tilsluttes, mulighed for at optage macroer og gå direkte til Chroma studiet hvis man vil lege med RGB lyset.

 

Vi er dog mere interesseret i at programmere nogle knapper til at starte med, så vi trykker på Tartarus V2 naturligvis, og mødes af synet fra billede nummer to her under. Når der vælges en hvilket som helst knap får man en oversigt over knapperne samt mulighed for at vælge lige præcis hvad de skal gøre. Det er nærmest kun fantasien der sidder grænserne her. Jeg har for eksempel valgt at ”nummer 1” skal åbne mit billedredigeringsprogram GIMP. Det er super enkelt at finde rundt i, og få knapperne til at gøre lige hvad du måtte have lyst til.

 

 

Udover at kunne indstille de mange knapper, joy-stik og hjul er den eneste anden funktion i Synapse lys indstillingerne. Ved et tryk på denne fane kan du vælge hvor klart lyset skal være, hvornår det skal tænde/slukke og hvilke effekter det skal have. Hvis du ikke mener at dette er nok til dig kan du aktivere avancerede effekter og komme ind i Chroma Studiet. Her kan du tilpasse lyset helt som du har lyst til i hver enkelt knap sågar. Ligesom indstillingerne af knapperne, er det nærmest kun fantasien der sidder grænser. Jeg er desuden også glad for at kunne meddele at Synapse 3 BETA softwaren er kommet langt, og er meget mere stabil end da vi legede med det i starten. Vi nærmer os noget der føles som et færdigt stykke software.

 

 

Testen – Brugen og Komfort
Lad os få sat nogle ord på hvordan det var at bruge Tartatus V2 keypadet. Hvad end du er gamer med stort G og bruger mange macroer i dine spil, eller måske er hardcore videoredigerings nørd, med masser af sjove genveje i din software, så kan Tartarus V2 måske gøre din hverdage lidt lettere. Det kan også være at du er en streamer og mangler et produkt der let kan styre din streaming software og skifte mellem de forskellige ting der kræves? Personligt er jeg ingen af delene for at sige det lige ud, så jeg er måske ikke lige målgruppen for denne type produkt – men derfor kan vi godt lege med det alligevel!

 

Meget af min tid foregår i billedredigerings programmet GIMP og Office Word, når jeg laver tests til jer der ude bag skærmen. Især i GIMP er der en række genveje og funktioner som jeg fandt ud af at Tartatus V2 kunne lære. Det kan være ting som at skifte mellem de forskellige klippeværktøjer, justere farvebalancen og lignende. Ved at programmere ting som disse til et klik på en knap, gør at man sparer tid i stedet for at skulle bevæge musen og trykke en gang eller to – super smart. Det er naturligvis dette hele meningen med et produkt som dette er, så at se det fungere fejlfrit er lækkert at se, selvom det kræver en hel del tilvænning at flytte hånden derud (til venstre for tastaturet). Men forandring fryder som man siger.

 

 

Dette bringer mig også til en af de negative punkter. Tartarus V2 er ikke helt lille i størrelsen, hvilket betyder at det fylder godt på skrivebordet. Dette kompenseres dog en smule, hvis vi kigger på komforten som der tilbydes. Hånden falder naturligt på den bløde håndledsstøtte som matcher de andre nyere Razer produkter. Knapperne kan let nås uden at man skal anstrenge sig eller flytte på håndleddet. Joy-stikket har en god placering ved tommelfingeren, og hjulet er også let at komme til med pegefingeren med minimal rullemodstand.

 

Razer har også valgt at bruge deres Mecha-Membrane kontakter, som vi første gang så da vi testede deres Ornata tastatur her på siden. Disse er en blanding mellem gammeldags membran kontakter og mekaniske, som giver et mærk-og hørbart klik når de aktiveres. Der er hele tyve af slagsen monteret i Tartarus V2 som alle har en ergonomisk korrekt placering, og tilpas modstand når de skal trykkes ned. Overall vil jeg i den grad kalde Tartarus V2 for bestået, da vi har at gøre med et produkt der gør ligesom det er tiltænkt og helt uden problemer eller fejl – lad os få konkluderet og sat en pris på dyret.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 11/02 2018 kan Tartarus V2 findes hos diverse danske forhandlere til omkring 700,- DKK. Dette er ret mange penge for et keypad der reelt ikke kan andet end at åbne genveje og lignende for dig. Du skal stadig have et normalt tastatur og mus ved siden af, så 700,- DKK ekstra kan måske blive svært at retfærdiggøre. Hvis du alligevel skulle være blevet fristet, kan du klikke HER og komme direkte til en prisoversigt i en ny fane.

 

Alle informationer på Tartarus V2 kan naturligvis også findes direkte hos Razer selv. Klik på banneret nedenfor, for at kommer direkte til deres hjemmeside med alle oplysningerne.

 

Razer_Tartarus_V2_Gaming_Keypad__tweak_dk_1

 

Konklusion
Lad os få sat de sidste ord på vores test af Razer Tartarus V2 keypaddet. Det har været en anderledes, men spændende oplevelse at kigge nærmere på dette produkt, da det ikke ligner noget andet jeg tidligere har haft i hænderne. Markedet for et produkt som dette er heller ikke særlig stort, men det betyder ikke at produktet er ringe, selvom at der nogle ting der kunne være bedre – lad os starte med disse. Med et prisskilt på omkring 700,- DKK er Tartarus V2 en dyr investering, sammenlignet med hvad normale mekaniske tastaturer koster. Byggekvaliteten kunne også være bedre, da denne føles ret billig med en konstruktion udelukkende i plastik. Lige ledes skal du have et stort skrivebord, da der bliver optaget en del plads på venstre side af tastaturet.

 

Med det sagt, så vil macro nørder og personer der er glade for genveje elske Tartarus V2. Synapse softwaren gør det legende let at tilpasse funktionerne på de mange knapper til lige hvad man måtte have lyst til. Hvad end du laver macroer, genveje til dit redigeringssoftware eller måske mangler et par ekstra knapper til dit streaming setup så kan Tartatus V2 klare det hele og er en rigtig god kandidat. Lækker software, Razer Mecha-Membrane kontakter, 8-vejs tommel joy-stick samt hjul og naturligvis Razer Chroma RGB lys er alt sammen ting der løfter det hele op på et lækkert niveau. Vi lander på en samlet score der hedder 8/10 for et anderledes, men alligevel lækkert produkt fra Razer.

 

Godt

  • Perfekt til gaming, produktivitet og streaming
  • Lækkert ergonomisk design
  • 32 programmerbare knapper
  • Razer Mecha-Membrane kontakter
  • 8-vejs tommel joy-stick samt hjul
  • Chroma RGB lys og Synapse support

Knap så godt

  • Prisen er i den høje ende
  • Byggekvaltiet kunne være bedre (føles billig)
  • Optager en del plads på skrivebordet

Score: 8

 

Razer_Tartarus_V2_Gaming_Keypad__tweak_dk_28

 





Razer Tartarus V2 Gaming Keypad Razer Tartarus V2 Gaming Keypad
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Cloud Flight trådløst gaming headset

Trådløst eller ikke trådløst, det er det store spørgsmål i 2018. HyperX mener tr&ar

Læs Mere

Cougar Attack X3 RGB Tastatur

Cougar er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, men derimod en ny producent her på Tweak. Vi vil det n&ae

Læs Mere

Battlefield V UPDATE - Vi tester RTX IGEN!

Som det så ofte sker, når vi laver benchmarks, kommer der opdateringer som kan ændre resultaterne. Det e

Læs Mere

Olympus DS-9500 diktafon

Vi har i dag besøg af Olympus, og deres nye dikatafon, der går efter titlen som den bedste professionelle dik

Læs Mere

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak Julekonkurrence! - 3. søndag i Advent 2018

Vi er kommet til slutspurten i vores 2018 Advents giveaway på Tweak.dk. Denne gang skruer vi en tand mere op,
Læs Mere

FORTNITE butikken 14 december 2018: Ny Slushy Soldier Fortnite skin frigivet

Fortnite hypen synes ingen ende at tage, og nye skins og items dukker konstant op via Fortnite shoppen. 14 dec
Læs Mere

Samsung One UI fremvist i ny video

For kort tid siden annoncerede producenten deres nye One UI under Samsung Developer Conference. Deres nye One
Læs Mere

Billeder af Gigabyte GeForce RTX 2060 OC lækket

Redaktionen hos Videocardz er igen på banen med nyt omkring et potentielt kommende GeForce RTX 2060.
Læs Mere

Marques Brownlee sætter ord på utilfredsheden med Rewind i 2018

YouTube brugerne har i den grad vist deres utilfredshed med den retning YouTube har bevæget sig, når det handl
Læs Mere

Edifier fremviser nye lydprodukter forud for CES 2019

Edifier har meldt ankomsten af nye lydprodukter, som bliver officielt fremvist under CES 2019. CES 2019 løber
Læs Mere

LG HomeBrew er et automatiseret øl brygningssystem

Forud for CES 2019 dukker der altid nye produkter frem i nyhedsmøllen, og i år er ingen undtagelse. Fra et lid
Læs Mere

Galaxy S10 med Snapdragon 855 sætter Exynos 9820 til vægs i ny Antutu Score

I sidste uge så vi de første indikationer på Antutu scores på kommende Samsung Galaxy S10 Plus på udenlandske
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.