TEST: Razer Phone 2 - Razer har opdateret deres gaming smartphone

editor picture
Hardware udlånt af: Razer.
Skrevet af Kenneth Johansen den 21. Oct 2018. Testen er vist 3186 gange.
Brand: Razer.
Flere tests i kategorien Smartphone


Del med dine venner

     


Det er ikke engang et år siden, vi deltog i et Razer event i London, hvor Razer annoncerede deres første Razer Phone. Denne telefon startede på mange måder den bølge af gaming-orienterede smartphones, som efterhånden mange producenter nu tilbyder.


Efter gennemgangen af den første Razer Phone, stod vi med en lidt underlig fornemmelse, efter vi skulle konkludere på oplevelsen. På den ene side havde vi at gøre med en rigtig gennemført gaming smartphone fra Razer, hvor mange plusser blev sendt ind på Razer kontoen. Modsat var der også en smule skuffelse, som trak ned på en ellers super veludført smartphone fra gaming specialisten. Her var især kameraet et ankepunkt i vores optik, på trods af det uden tvivl ikke var det der havde været i producentens primære fokus.


Læs testen af Razer Phone - Smartphone med 120Hz superdisplay


Relativ kort tid efter den første Razer Phone så dagens lys, startede jungletrommerne deres sang om en potentielt erstatning. Nu hedder datoen 22. oktober 2018, og gavepapiret er netop taget af Razer Phone 2, som dermed skal løfte arven efter producentens første udspil på smartphone scenen. Razer Phone 2 sigter ikke overraskende, stadig efter gaming segmentet, hvilket jo er Razers kernekunder.

 

Jeg har haft den på besøg i en lille uges tid, og er nu klar til at give min dom over den opdaterede Razer smartphone.


Se min gennemgang og anmeldelse på vores YouTube kanal.

 

 

Førstehåndsindtrykket afslører ikke noget nyt eller banebrydende på designfronten - specielt når man ser dem side om side forfra.


Razer Phone 2 beholder det samme ”boksede design” fra første model.


Design er naturligvis et spørgsmål om personlig præference, men personligt er Razer Phone 2 telefonen ganske indbydende, og noget der bestemt adskiller sig fra en verden af kurvede smartphones.

 

razer_phone_2_compare_tweak_dk

 

Fronten på Razer Phone 2 gaming telefonen, er stadig domineret af dens 5,7 tommer store IGZO 120 hertz LED skærm med en opløsning på 1440 gange 2560 pixels. Hertil kommer smartphonens to massive front højtalere.


Skærmen på Phone 2 fra Razer er et af de store trækplastre, og i forhold til den tidligere version er lysstyrken blevet forbedret med op til 50% i ifølge Razer selv.


Oplevelsen af en 120 hertz skærm er stadig super lækker, og der er en verden til forskel i forhold til de 60 hertz, som man får på stort set alle andre smartphones på markedet. Det hele føles lækkert og flydende, og giver fornemmelsen af at stå med en telefon, hvor alt reagerer øjeblikkeligt, og samtidigt ser forbandet lækkert ud.

 

razer_phone_2_gaming_tweak_dk

 

Skærmkvaliteten kommer især til udfoldelse i spil med understøttelse, men samtidigt er dette punkt også akilleshælen. Listen af spil der understøtter op til 120 hertz er nemlig ikke super lang, men i samarbejde med Razer, kommer der flere til løbende, og dermed mulighed for at få mere ud af skærmen med tiden.


Vender vi blikket mod bagsiden af Razer Phone 2, finder vi en af de største ændringer på den nye telefon. Her har Razer valgt at designe gamer smartphonen med en glas bagside, som stort set alle andre topmodeller på markedet i dag.


Telefonen frigives i to versioner. Mirror Black, som er den jeg har haft til test, og som navnet antyder, så er det en super blank version. Den anden hedder Satin Black, som har en mat finish, som minder mere om den første Razer Phone men med glas bagsiden til forskel.

 

 

razer_phone_2_glass_back_tweak_dk

 

Glas bagsiden på Razer Phone 2 er ikke udelukkende valgt på baggrund af det visuelle. Razer har nemlig tilføjet denne feature for at sikre bedre antenneforhold, og så får man i samme omgang også muligheden for trådløs opladning, som også er en del af den nye feature liste på Phone 2 fra Razer.


Det er dejligt bekvemt at kunne lade op bare ved at placere telefonen på en oplader, og på den måde løbende få lidt strøm, hver gang man er i nærheden af en lader - uden at skulle tænke på irriterende ledninger.

 

razer_phone_2_android_smartphone_tweak_dk

 

Beklageligt er lade punktet på bagsiden af telefonen placeret ret lavt i forhold til alle andre telefoner jeg har prøvet, hvor det oftest er placeret mere på midten. Det betyder at man skal være mere opmærksom på placeringen af telefonen på opladeren.

 

Jeg kunne f.eks. ikke bruge min Qi Charger fra Samsung i den stående konfiguration fordi der ikke opnås kontakt på den måde.


På Razer Phone 2 har producenten også integreret et oplyst Razer logo med fuld Razer Chroma RGB understøttelse, som vi manglede på første telefon.

 

 

razer_phone_2_razer_logo_tweak_dk

 

Lyset kan indstilles via softwaren på telefonen, og der er mulighed for selv at bestemme hvor meget lir man har lyst til. Det gør sig gældende i forhold til hvilke farver og effekter der skal være på lyset, men også om det skal være tændt hele tiden, aldrig, eller kun når skærmen er tændt.
Du har også mulighed for at sætte lyset til at fungere som notifikationslys - med denne funktion lyser logoet op i blåt, når du har Facebook beskeder, gult til Snapchat osv. ganske som vi kender det.


Et af mine største kritikpunkter på deres første Razer Phone var kameraet, som haltede langt bag efter konkurrenterne på markedet, faktisk så meget så at det endte med at være den dealbreaker for undertegnede. Et kritikpunkt der betød at telefonen ikke endte med at være min go-to telefon på daglig basis, da billede kvalitet betyder meget for mig i mit daglige virke – også på smartphones.

 

razer_phone_2_camera_software_tweak_dk

 

HELDIGVIS har Razer taget kritikken fra medierne til sig, og på Razer Phone 2 er kvaliteten forbedret markant. På bagsiden kan vi se den nye kamerakonfiguration, som er placeret lidt anderledes end før, samtidig med at det har fået en mere central placering.


Desværre er der også kommet et større kamera bump end tidligere, som jeg synes er lidt irriterende, men som andre måske er ligeglade med - en smagssag som med så meget andet.

 

razer_phone_2_camera_tweak_dk

 

Kamera delen består denne gang af Dual linser fra Sony med IMX sensorer. Her finder vi en 12 megapixel vidvinkel og en 12 megapixel telefoto linse. Her får vi mulighed for videooptagelse i op til 4K og vidvinkels delen kommer også med optisk billedstabilisering.

 

razer_phone_2_front_camera_tweak_dk

 

Kameraet på fronten af Razer Phone 2 er en otte megapixel sensor og med mulighed for Full HD video.


Hele softwarepakken bag kameraet er også blevet bygget op fra bunden i den nye telefon, så der er også en klar forbedring i forhold til den første version.


Telefonen bliver opladt via USB Type C og understøtter Qualcomm QuickCharge 4.0+. Vi får igen, som på den første Razer Phone, et massivt 4000 mAh batteri, som sikrer masser af strøm til mediebrug og gaming.


Ganske som på første telefon, får vi ikke noget 3,5 mm jackstik til headset, men med i pakken kommer der en USB C til 3,5 mm adapter med indbygget 24 bits DAC, så muligheden for god lyd, er der stadig med dit gamle headset.

 

razer_phone_2_netflix_tweak_dk

 

De indbyggede højtalere på Phone 2 er klart de bedste jeg til dato har testet på smartphones.
De fylder en del på fronten, hvilket måske ikke falder i alles smag, men det er et bevidst valg fra Razer, netop for at sikre at vi får solid og god lyd til film, serier og ikke mindst spil. Ved at have dem monteret på fronten, er de også meget svære at blokere, når man holder på telefonen f.eks. under spil.


Hver højttaler har sin egen dedikerede forstærker og er Dolby Atmos 5.1 surround certificerede, og selvom det lyder tosset på en telefon, og specielt på en med kun to højttalere, så fungerer illusionen af surround overraskende godt - specielt i spil som PUBG eller lign.


Højtalerne kan også spille super højt uden at det går synderligt ud over lydkvaliteten, og kan sagtens gøre det ud for en Bluetooth højtaler, hvis man vil have lidt musik på farten - imponerende.

 

razer_phone_2_fingerprint_reader_tweak_dk

 

På højre side af telefonen har vi stadig den kombinerede powerknap og fingeraftrykslæser. Jeg synes personligt det er noget nær den bedste måde at lave en fingeraftrykslæser på, da det fungerer super naturligt i forhold til, hvordan man holder telefonen. Aflæseren reagerer stadig utrolig hurtig, og virker upåklageligt. Der er ingen andre muligheder for op låsning, som ansigtsgenkendelse eller irisscanning, så det er rart at aflæseren fungerer så godt som den gør på Razer Phone 2 telefonen.


I modsætning til den første telefon, byder Razer denne gang på en IP67 certificering, og dermed kan telefonen klare op til en halv time på en meter vand. Dermed er din telefon sikret imod regn og uheld over toiletkummen. Det er ret imponerende at Razer har kunne klare den opgave på en telefon med så store højtalere.

 

razer_phone_2_specs_tweak_dk

 

Med alle de fede tiltag gennemgået, tager vi et kig under den smukke overflade.


Razer Phone 2 står godt på mål for producentens løfte om ”Flagship performance”. Her disker Razer op med Qualcomms Snapdragon 845 sammen med en Adreno 630 GPU, og igen toppes det af med otte gigabyte RAM. De 64 gigabytes internt lager på telefonen, giver mulighed for lagring af billeder, videoer m.v., og skulle det ikke tilfredsstille ønsket om plads, kan det udvides med yderligere helt op til 1 TB, hvis man smider et microSD kort i telefonen, som monteres i samme holder som SIM kortet.

 

razer_phone_2_sim_tray_tweak_dk

 

Razer Phone 2 er installeret med Android 8.1 Oreo, og Razer har holdt systemet strippet for bloatware. På første version fulgte en del spil og andre ting, men det har de holdt ude af den nye version, fantastisk.


I stedet har de i deres Razer Cortex app på telefonen, listet anbefalede spil m.v., så man let kan få et overblik over, hvilke spil der måske egner sig specielt godt til gaming på telefonen.


Producentens eget skin oven på Android, fylder ikke specielt meget, og det er super lækkert at kunne nyde en næsten stock Android oplevelse med Razer Phone 2, uden en masse unødigt bloatware, der ofte er til stor irritation.

 

 

razer_phone_2_rgb_logo_tweak_dk

 

Dermed formår Razer at være dækket tilfredsstillende ind på både hardware og software fronten.


Dette er kommet Razer Phone til gavn, og under min test af telefonen, har der været super solid ydelse hele vejen igennem. Razer Phone 2 har været en fornøjelse at bruge, og specielt som medieafspiller/enhed, til både film og serier og så selvfølgelig spil, brillerer telefonen. Skærmen er super lækker med gode farver, og et standard format der betyder, at f.eks. film passer perfekt på skærmen.


Lysstyrken er stadig det svage punkt i forhold til et OLED display, men jeg synes de gode farver, og ikke mindst de 120 hertz i den grad gør op for det.

 

Gennem vores videoanmeldelse, sætter vi fokus på kameraet på den nye Razer Phone 2.

 

Pris:

 

Du skal dykke dybt i lommerne, hvis du skal erhverve dig den nye Razer Phone 2 i Danmark uden abonnement. Her lyder prisskiltet på omkring 6000 kr., så vi er uden tvivl i high-end markedet for en telefon - selv sammenlignet med konkurrenterne, er prisen i den tunge ende.

 

razer_phone_2_android_scree_tweak_dk

 

Pris og kvalitet hænger unægtelig sammen, og med tilføjelsen af de nye features på producentens andet smartphone release, kan en pris i den tunge ende kun forventes. Retur får man en gaming smartphone, der opfylder alle tænkelige ønsker.


Der er dog stadig tale om en niche markedet, og alt taget i betragtning, må prisen trække en kende ned i det samlede resultat.

 

 razer_phone_2_compare_camera_tweak_dk

 

Konklusion:

 

Benytter du til smartphone til musik, video og spil, vil du ikke finde en bedre samarbejdspartner end Razer Phone 2.


Skærmen halter en smule efter OLED i forhold til lysstyrke, men det er stadig et solidt og lækkert display, der med sine 120 hertz i rygsækken, giver en helt anden oplevelse ulig nogen anden telefon.


Razer Phone 2 er pt. også den eneste smartphone på markedet, certificeret til at levere Netflix indhold med både HDR og Dolby Atmos Surround. Man kan måske grine lidt af tanken om surround på en telefon, men jeg bliver dybt imponeret over, hvad telefonen kan levere, og hvor godt det faktisk virker. Det gør en sindssygt stor forskel, når man ser film eller spiller på telefonen.

 

razer_phone_2_pubg_tweak_dk

 

Krydres den samlede helhed med en IP67 certificering, trådløs opladning og fancy RGB lys til dem der vil det, tilbyder Razer Phone samlet set en super lækker opgradering i forhold til den første Razer Phone. Vi er forbandet tæt på vores entusiat only award, hvor prisen faktisk er eneste punkt der fraholder os i at sende telefonen retur iklædt vores eftertragtede award.

 

Godt: 

  • Fantastisk lyd
  • 120 Hz Display
  • IP67 Certificeret
  • 4000 mAh batteri

Skidt: 

  • Skærmen halter lidt med lysstyrken
  • Ingen 3,5 mm til til lyd




Razer Phone 2 - Razer har opdateret deres gaming smartphone Razer Phone 2 - Razer har opdateret deres gaming smartphone
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Deepcool Castle 280 RGB CPU Køler

Deepcool er ikke et mærke vi hører meget til her i det danske land, men når de åbner op for godte

Læs Mere

Corsair Hydro Series H115i RGB - Keeping it cool

Corsair er klar med en ny AIO vandkøler. Hydro Series H115i RGB PLATINUM 280mm Liquid CPU Cooler. Hvad gemer sig ba

Læs Mere

Corsair MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD

Corsair skruer med MP510 M.2 SSD seriøst op for farten, og krydrer i samme omgang med understøttelsen af PCI

Læs Mere

Razer Sila gaming router

Gaming og stabilt internet er to ting der efterhånden hænger sammen som Gøg og Gokke. I denne test har

Læs Mere

MSI MEG Z390 ACE

I forbindelse med vores anmeldelse af Intel Core i9-9900K i samarbejde med Intel fik vi ogs&a

Læs Mere

Roccat Vulcan 120 AIMO Low-Profile Mekanisk Tastatur

De fleste forbinder mekaniske tastaturer med store larmende klodser på skrivebordet, men sådan behøver

Læs Mere

Red Dead Redemption 2

Red Dead Redemption 2 - årets mest ventede spil er landet, og vi har en test klar til Jer. Rockstar Games har i l&os

Læs Mere

Intel Core i9-9900K Coffee Lake S

Intel kom for nyligt på markedet med deres nye Z390 chipset og de nye Intel Coffee Lake S refreshes. Her iblandt er

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Så er det officielt. Xbox One understøtter tastatur og mus

Længe undervejs, men nu endelig officielt annonceret. Vi taler naturligvis om understøttelse af mus og keyboar
Læs Mere

iPhone X eksploderet efter opdatering til iOS 12.1

Normalt anses opdateringer som værende medhjælpende til dit dyrt indkøbte produkt fungerer bedre, retter bugs,
Læs Mere

De første officielle gaming benchmarks og specifikationer på AMD Radeon RX 590

Kilden er næsten vanen tro Videocardz, og mens vi knokler på vores RX 590 grafikkort, er nogen kommet os i for
Læs Mere

NVIDIA GeForce 416.94 WHQL klar til download. Optimeret mod Battlefield V, Fallout 76 & Hitman 2

NVIDIA GeForce 416.94 WHQL klar til download. Optimeret mod Battlefield V, Fallout 76 & Hitman 2 Store nye spi
Læs Mere

SK Hynix 10 nm-class 8GB DDR4 DRAM præsenteret

SK Hynix har sagt gang i produktionen af 1Ynm 8Gb (Gigabits) DDR4 (Double Data Rate 4) DRAM, og i samme omgang
Læs Mere

Intel har annonceret et nyt XMM 8160 5G modem. Forventet ankomst Q2 2019

Intel har annonceret et nyt 5G modem, XMM 8160 5G, som er programsat til anden halvdel af 2019.
Læs Mere

MSI GeForce RTX 2070 AERO ITX - verdens mindste RTX?

AERO ITX er baseret på GeForce RTX 2070 og uden sammenligning MSI’s mindste grafikkort fra den nye 20 series.
Læs Mere

Marvel Comics legenden Stan Lee er død 95 år gammel

For dem af jer, der er vokset op på tegneserier, er Stan Lee uden tvivl et navn der får en klokke til at ringe
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.