TEST: Raijintek Juno Pro RBW

editor picture
Hardware udlånt af: Raijintek .
Skrevet af Kim Monberg den 13. Feb 2019. Testen er vist 2670 gange.
Flere tests i kategorien Køling


Del med dine venner

     


Raijintek er velkendt for deres mange forskellige farverige produkter. De er nu hoppet fuldt ud med på RGB bølgen, og vi kigger på en af deres nye kølere, nemlig deres Juno Pro RBW.

 

Raijintek Logo

 

 

Hvad er der mon i kassen.

 

Man modtager sin køler i en farvestrålende kasse med fine illustrationer af produktet udenpå.

 

 

Inde i kassen ligger køleren fint beskyttet af et lag af skumplast for oven og i bunden af kassen.

 

 

I kassen finder vi tilbehøret, som er et Intel beslag med nogle plastikpinde til. Køleren monteres direkte på det originale AMD beslag, så der skal ikke bruges noget ekstra beslag til det. I posen ligger også lide kølepasta.

 

 

Hvad siger de tekniske specifikationer.

Køleren passer til alle gængse sokler som bruges i standard workstation computere. Den vejer ikke så meget med de 315 gram er inklusiv blæseren. Den er lavet udelukkende i aluminium, hvilket man ikke ser så tit. Det bliver spændende at se, hvordan den performer.

 

  • Intel® All Socket LGA 775/115x/1366 CPU
  • AMD® All AM4/AM3/AM2/754/939/940 CPU
  • Dimension [W×D×H] 122.5×122.5×66 mm
  • Weight 315 g [Heat Sink & Fan]
  • Base / Fin Material Aluminum
  • Fan Dimension [W×H×D] 120×120×25 mm
  • Voltage Rating 12V
  • Starting Voltage 6V [Max.]
  • Rated Current 0.25 Amp
  • Power consumption 3W
  • Speed 400~1800 R.P.M.
  • Bearing Type Hydraulic Bearing
  • Air Flow 35.8 CFM [Max.]
  • Air Pressure 1.16 mmH2O [Max.]
  • Life Expectance 40,000 hrs
  • Noise Level 28 ± 10% dBA
  • Connector PWM 4 pin header
  • LED RGB
  • Fan Q'ty 1 pcs
  • TDP >105W

Lad os kigge på køleren.

Køleren har et gammelt velkendt design, som man blandt andet kender fra deres tidligere Raijintek Juno X, men måske mest kendt for det design er Zahlman som i 'gamle dage' brugte dette køleribbe princip. Kablet til køleren er et standard fladkabel med 4 polet blæserstik. Der er ikke stik til at styre lys med.

 

 

Køleren har et tæt lag finner hele vejen rundt, og et nydeligt Raijintek logo skåret ind i siden på blæseren. Jeg er sikker på det ser fedt ud med lys i. Apropos lys, så kan man ikke styre lyset i denne køler.

 

 

Under køleren kan man se, at aluminiumsfinnerne er presset sammen til en solid køleflade. Det er ikke så tit man ser en køler der er lavet udelukkende i aluminium.

 

 

Der er desværre ikke mere at vise, så lad os montere køleren til testen.

Da vi tester på en Ryzen 2700, skal vi ikke montere noget på bundkortet. Vi kan bruge det originale beslag, hvilket jo er nemt og ubesværligt.

 

 

Køleren monteres med en clips, som er monteret fast på selve køleren. Bemærk den fine frigang af RAM på højre side af billedet. Bemærk ligeledes, at kølerens køleflade ikke dækker hele CPU'en. Det er jeg ret sikker på påvirker effektiviteten.

 

 

Det samme gælder den første PCIe port på bundkortet. Der er også rigeligt med plads til et stort grafikkort med bagplade.

 

 

Så skal der testes.

Lyset:

Lyset i køleren kører fuldstændig på auto, og man kan ikke ændre noget. Køleren hedder RBW, som står for rainbow. Det er også det man får, for lyset roterer nemlig stille og roligt rundt på køleren, hvor det skifter farve i alle regnbuens farver.

 

 

Det ser faktisk ganske nydeligt ud, selv igennem det udskårede logo på siden.

 

 

Benchmark procedure

CPU: AMD Ryzen 2700
Software (benchmark): CPU-Z
Software (overvågning): HWinfo64

 

Procedure:

Vores kølertests er sat op således, at vi først varmer systemet op med CPU-Z stress test i 10/30 minutter (Luft/Vand). Derefter lader vi det køre videre i 2 minutter hvor vi måler gennemsnitstemperaturen i HWiNFO64. Vi trækker så endeligt rumtemperaturen på det givne tidspunkt fra og lander på en deltatemperatur for at give så neutralt et billede som muligt. Blæsere og pumper bliver sat til at køre fuld hastighed, så man får et billede af den maksimale køle-ydelse med den belastning vi nu giver den. Det skulle give et reelt billede af, hvor meget man kan spænde på de forskellige kølere, og om de kan tage mere eller mindre end hvad vi giver den.

 

Målingerne:

Rumtemperatur: ~25 grader
Blæserhastighed: Ukendt

Pumpehastighed: Ukendt

 

Som man kan se på grafen, har Raijintek Juno Pro RBW ret svært ved, at følge med. Den kæmper ret hårdt for, at holde temperaturerne nede på et acceptabelt niveau. Jeg måtte opgive at teste med overclock, da vi ramte loftet for vores CPU. Det er derfor jeg har angivet 100, for at vise, at temperaturen blev urealistisk høj i forhold til normal drift. Normal stock temperaturer kan man godt køre med uden problemer.

 

 

Støjen:

Denne køler er angivet til et støjniveau på 28 dBA, hvilket bestemt er acceptabelt. Jeg har testet køleren på fuld hastighed, og blev på ingen måde generet af støjen. Selvfølgelig kan man høre den, men den burde jo også kun sjældent køre på fuld hastighed under normal drift.

 

 

Konklusionen.

Skal man erstatte sin standard køler, kan man sagtens gøre det med Raijintek Juno Pro RBW. Det er en ganske nydelig køler, som godt kan klare et standard setup. Den tilføjer lidt ekstra ved, at være malet sort, og have nydeligt RGB lys indbygget.

Man bør ikke overclocke sin computer på nogen måde med denne køler, da den simpelthen ikke magter det ifølge vores testresultater. Men vil man ikke overclocke, og vil man 'bare' have et nydeligt setup. Så kan Raijintek Juno Pro RBW bestemt anbefales.

 

Hvad angår prisen, så er køleren ikke rigtigt kommet på det danske marked endnu. Jeg har dog kørt navnet igennem den store søgemaskine, og fundet den hos en enkelt forhandler. Der står køleren til lige over 80 DKK, hvilket må siges at være en fair pris.

 

Kigger man på det hele samlet, så får man jo en ganske fin lavprofil køler, som yder efter sin størrelse, og har RGB lys. Den koster ikke vildt meget, så det hele hænger rigtig godt sammen. Derfor får den den score som den gør.

 

Godt:

  • Lille køler
  • RGB lys
  • OK performance til standard clocks
  • Lavt støjniveau

Mindre godt:

  • RGB lys kan ikke styres
  • Kan ikke anbefales til overclocking




Raijintek Juno Pro RBW Raijintek Juno Pro RBW
9/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cougar Panzer EVO RGB gaming kabinet

COUGAR har udgivet en ny model af deres Panzer EVO kabinet, nu med RGB fans. Lad os se, om den nye RGB model lever op til

Læs Mere

Corsair M55 RGB PRO

Corsair har uhyre mange mus i deres line-up, både kablede og trådløse. Men indtil for nyligt var det ba

Læs Mere

Cougar STX750 750 watt

Strømforsyningen er en af de vigtigste komponenter i en computer, da det er denne der sparker liv i det hele. Mange

Læs Mere

COUGAR Minos X5

COUGAR Minos X5, en FPS mus beregnet til claw greb. Hele 12000 DPI og 2000Hz i opdateringsfrekvens. Lad os se om den opfyl

Læs Mere

Corsair Glaive RGB PRO Gamermus

Corsair lancerede deres Glaive RGB mus tilbage i maj 2017 - altså for omkring to år siden. Med 2019 skudt godt

Læs Mere

Cooler Master CK530

Kompakt design, mekaniske kontakter og fuld betjening uden brug af software. Dette er blot nogle af de ting som CK530 tast

Læs Mere

GUIDE: Valg af grafikkort 2019

Valg af nyt grafikkort kan være en jungle at finde ud af. Gennem vores redaktionelle test af grafikkort, har vi opar

Læs Mere

CookPerfect Comfort Bluetooth Termometer

I forbindelse med vores to seneste tests af Traeger Pro 575 og Napoleon Rogue 425 All Black f

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Counter Strike De_Dust 2 fan remake i Unreal Engine 4 ser fantastisk ud

Wiktor Ohman, 3D Artist & Art Lead hos Quixel, har fremvist et cool remake af det ikoniske De_Dust 2 map fra C
Læs Mere

Lagringsguide del 2 - Hvor stor en SSD behøver du?

Blandt de mange spørgsmål der presser på, når samtalen falder på lagerplads er: Hvor langt kommer du med 500GB
Læs Mere

Samsungs massive The Wall TV er nu tilgængelig i en 292 tommer, 8K luksus version

Skulle du tilfældigvis lede efter et 292 tommer, 8K, HDR TV og tilfældigvis har vundet i lotteriet, har Samsun
Læs Mere

LG lancerer verdens første IPS gaming skærme med 1ms responstid

LG’s nye gaming skærme vil helt sikkert appellere til gamer folket. De to nye skærme er, hvad der hævder at væ
Læs Mere

Samsung skal producere Snapdragon 865 chipsettet

Ifølge en Koreansk nyhedskilde, ser det ud til at Samsung skal producere Qualcomm’s næste flagskibs-chipset –
Læs Mere

Bekræftet: NVIDIA vil introducere GeForce RTX 20 SUPER series

En teaser, der blev offentliggjort kort før Computex har genereret stor opmærksomhed, men timingen for denne t
Læs Mere

Spyro Reignited Trilogy frigives til PC fra 3 september. Her er system krav

Activision annoncerede i går, at Spyro Reignited Trilogy officielt frigives PC den 3. september. Derudover har
Læs Mere

Her får du 12 minutters ny gameplay video fra E3 2019 demoen af Watch_Dogs Legion

YouTuber jackfrags har delt en video, der viser 12 minutters gameplay optagelser fra E3 2019 demoen af Watch_D
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.