MSI FM2-A85XA-G65 test

Hardware udlånt af: MSI.
Skrevet den 28. May 2013. Testen er vist 2936 gange.

Del med dine venner

     


Det er lang tid siden sidst, jeg kiggede på et bundkort fra MSI, og i dag er det altså blevet tid til at se på et eksemplar. Der er tale om et bundkort, der benytter A85X chipsættet. MSI har kaldt det, FM2-A85XA-G65. Bundkortet er udstyret med MSIs Military Class III, SATA 3.0, USB 3.0 samt PCIe 2.0. Alt i alt, et særdeles spændende produkt.



Om AMD A85X
A85X chipsættet er AMDs efterfølger til A75 chipsættet. Forskellene er ikke så voldsomme, men der er dog sket en del.
AMD har med introduktionen af deres APUer valgt at flytte nordbroen helt ind i CPU delen, således at chipsættet ikke længere er todelt.



AMD giver gode muligheder for Crossfire, da der er sat hele 16 lanes af til det. Desværre er PCIe versionen fortsat i 2.0, her havde jeg forventet 3.0, som Intel bl.a. benytter i forbindelse med deres Ivy Bridge. (chipsæt og APU) I selve A85X chipsættet er der 4 PCIe x1 lanes, som kan bruges til hvad end producenten lyster.


Integrationen af USB 3.0 lever videre i A85X, således er der hele 4 USB 3.0 porte, 10 USB 2.0 samt 2 USB 1.1 porte, hvad end de så kan/skal bruges til. Af SATA tilslutninger, er der blevet plads til hele 8 af slagsen, og de kører alle SATA 3.0 med en hastighed på 6GBs.


Af andre praktiske og smarte funktioner kan IR kontrol, SD kontroller, et enkelt PCI lane samt BIOS support op til 16MB, nævnes. AMD har med A85X, formået at lave et helstøbt chipsæt, der virkelig rammer plet.

 

MSI FM2-A85X-G65
Hvad er det så for et FM2 bundkort MSI har fået kreeret? Prisen på blot 800 kr. taler sig eget sprog, men er der blevet plads til at smide noget godt med i pakken, til den beskedne pris?



Military III
MSI har udviklet en helt speciel feature. De kalder den for Military Class. Den er nu i en version III, og det er kun går fremad, siden version 1. Military Class betyder at MSI har benyttet komponenter af ekstra høj kvalitet, for at sikre lang levetid og høj stabilitet.



AMD Dual Graphics
Som det var kendt fra AMDs A75 chipsæt, hvor det var muligt at smække et dedikeret grafikkort sammen med IGPen, for derved at opnå en form for ekstra ydelse, således er det også muligt med A85X. Der er endda flere understøttede grafikkort med på listen. Bl.a. HD6670 og HD7570 kan lave tricket.


AMD CrossFire
Der er selvfølgelig også mulighed for, at smide to grafikkort sammen i CrossFire. Og bemærk, SLi understøttes ikke af A85X chipsættet, som det er set med 990FX.



DigitALL Power
Som rigtig mange andre producenter, er MSI også begyndt at benytte sig af digital strømstyring. Det sikrer god stabilitet og hidtil udsete muligheder for at finjustere i spændingsniveauer.



Click BIOS II
Verdens, måske første BIOS med touchsupport. Ja du hørte rigtigt, touchsupport. Du kan nu bruge fingrene til at overclocke med. Men, men! Det kræver selvfølgelig en passende touchskærm. Udover at kunne bruge touch, er det nu muligt at stille i BIOS gennem Windows, hvilket er rigtig smart.



OC Genie II
Er du træt af altid at skulle bøvle med at overclocke? Så er løsningen nu kommet. MSI har udviklet en smart feature de kalder for, OC Genie II. Den gør det muligt at overclocke hele systemet med et tryk på musen. Fantastisk enkelt og smart.



HDMI 1.4a (AMD)
AMD har udstyret chipsættet med HDMI support. Og det har MSI ført ud i livet, takket være en HDMI 1.4a port. Den gør det muligt at trække 3D FullHD video samt HD lyd ud gennem blot et stik.


USB 3.0
Som alle moderne bundkort i dag, har AMD selvfølgelig sørget for USB 3.0 i chipsættet. MSI har været inde over og smidt en masse USB 3.0 porte på bundkortet, men alt det, tager jeg et kig på lidt senere.


SATA 6Gb/s
SATA teknologien har udviklet sig voldsomt de sidste 10 år. Først hed det bare SATA 1.0, nu hedder det SATA 3.0, og hastigheden for SATA 3.0, er hele 3 gange hurtigere end for SATA 1.0 og dobbelt så hurtig som for SATA 2.0.



Winky 3
Winki 3 er et Linux baseret mini OS, der giver dig mulighed for at få en PC oplevelse ganske hurtigt. Denne feature giver dog mest mening, hvis du sidder med en harddisk tilsluttet. MSI lover at du kan åbne en applikation blot 25 sekunder efter at have trykket på ”tænd”. Dog er 25 sekunder ikke så imponerende, da en SSD og Windows 8, kan klare det samme, bare dobbelt så hurtigt.


M-Flash
ASUS har udviklet en teknologi, der til forveksling minder meget om dette påfund fra MSI, forskellen er meget svært at få øje på. Dog har MSI gjort jobbet mindst lige så godt, og det er muligt at redde en ødelagt BIOS vha. et USB stick. Det er også muligt at flashe fra USB naturligvis.


USB Safeguard
USB Safeguard sørger for, at eliminere enhver computers mareridt, nemlig ESD, statisk elektricitet. ESD kan slå selv det dyreste stykke hardware ihjel, og det samme gælder for USB enheder. Takket være en onboard chip på bundkortet, behøver du ikke være bekymret, når du tager dine USB enheder ud og ind.


i-Charger
i-Charger sørger for at dine mobile enheder kan få strøm, også når systemet er slukket. Opladningen sker hurtigt, og bruger du de rigtige USB port, er hastigheden den samme som fra en stikkontakt.


Næste side >>



2 kommentarer
jkc . 28. May 13, 17:16
Er det rigtigt? ;D
KeyzerSoze . 28. May 13, 17:42
Hvad er problemet?

Fejl fundet, tak Tweak.dk
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder
0

Større hukommelse i den nye iPhone og iPad

Ifølge en taiwanesisk rapport
Læs Mere
1

Grand Theft Auto 5 til PC næsten færdigudviklet

Rockstar Games har udtalt, at
Læs Mere
0

AMD arbejder på ny Dynamic Frame Rate Control funktion

AMD arbejder på en ny funktion
Læs Mere
0

MSI lancerer nyt Z97I Gaming ACK Mini-ITX bundkort

Mini-ITX formfaktoren er virke
Læs Mere

0

Telltale Games udvikler Minecraft Story Mode

Spilproducenten Telltale Games
Læs Mere
0

Nintendo arbejder på ny konsol

Nintendo er efter sigende på v
Læs Mere
0

Cadillac CT6 tager streaming bagspejl i brug

Sammen med kamera, der streame
Læs Mere
0

Samsung Galaxy S6 dukket op flere steder

Den nye Samsung Galaxy S6 er d
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.