GIGABYTE Z87X-UD3H

Hardware udlånt af: Gigabyte. Se flere tests i kategorien Bundkort.

Skrevet af Thomas N. F. Kvist den 2. Jun 2013. Testen er vist 8129 gange.






Som omtalt tager vi et kig på et bundkort fra GIGABYTE, og der er ikke tale om et hvilket som helst bundkort. For det her bundkort virker nemlig med Intels nye Haswell CPUer, og bundkortet benytter derfor Intels Z87 chipsæt, der er en solid opgradering af Z77, men det kommer jeg ind på senere. Udover chipsættet, så har Gigabyte udstyret bundkortet med en masse lækre features. Her kan Ultra Durable 5 Plus, UEFI DUAL BIOS, gaming headphone amplifier samt On/Off Charge 2, nævnes. Kort sagt, så er det et bundkort spækket med features, fra top til tå.



Intel Z87 Express Chipset
Du har ventet på det længe, og nu er det her. Intels Z87 Express Chipset. Det er efterfølgeren til Z77, der kom i forbindelse med lanceringen af Ivy Bridge. Z77 chipsættet benyttede, som Z68/P67, sokkel 1155. Som følge deraf, kunne du få glæde af de ”gamle” Sandy Bridge CPUer i de nye Z77 bundkort. Dog er de gode tider forbi, for en stund. Z87 kommer nemlig med en ny sokkel. Intel kalder den for LGA1150, hvorfor de ”gamle” CPUer ikke kan benyttes med Z87. Som en trøst, kan du genbruge din gode gamle Z77 køleløsning, da monteringshullerne ikke er blevet flyttet.



Set i forhold ti Z77 er der sket en lang række forbedringer og ændringer. Bl.a. så er der kommet nativ support af hele 6 SATA 3.0 tilslutninger, hvor Z77 tilbød 2. Mængden af USB 3.0 porte er også vokset en smule, da der nu er hele 6 af slagsen. Udover de 6, så er der 14 USB 2.0 porte. Ingen USB 1.1 porte denne gang, hvilket nok er fornuftigt nok. Hvad angår det grafiske kan du smide to grafikkort til. De får hver især 8 lanes at lege på, og versionen hedder 3.0. PCIe 3.0 kan flytte 4x så meget data frem og tilbage ift. PCIe 1.0. Hukommelsen der understøttes er enten DDR3 eller DDR3L, hvor sidstnævnte står for low-voltage, altså moduler med et lavt strømforbrug. De første 16 PCIe lanes samt hukommelsen administreres direkte fra CPUen, og resten, herunder USB og SATA, tager chipsættet sig af. Udover de mange USB porte, så tilbyder Z87 hele 8 PCIe 3.0 lanes, samt et Gigabit netkort. Slutteligt finder jeg en række Intel features, her bl.a. Intel Rapid Start, for hurtig opstart, samt Intel Rapid Storage for smart håndtering af dine data og Intel Smart Connect, der gør forbindelsen med omverdenen til en leg.


GIGABYTE Z87X-UD3H
Nu til et kig på GIGABYTE Z87X-UD3H, for hvad er det egentlig for en størrelse, og er det et bundkort, som er noget værd? For det første så har GIGABYTE udstyret det med en masse forskellige features. Som jeg nævnte i introen, så har de både videreudviklet deres BIOS samt deres Ultra Durable teknologi, der nu er at finde i version 5, med et lille ”Plus” efter.



Build In Gaming Headphone Amplifier
Som noget helt nyt, så har GIGABYTE simpelthen valgt at indbygge en hovedtelefonforstærker. Det betyder at du kan finde dine største hørebøffer frem, og nyde en solid og kraftig lyd, uden forvrængning. Forstærkeren er i stand til at smide hele 600ohm, som faktisk er det samme som et Creative ZxR. Meget imponerende.



Extreme Multi-GPU Configurations
Ligger du inde med 3 dejlig grafikkort, som du gerne vil kunne få glæde af? Så har GIGABYTE sørget godt for dig. De har nemlig smidt hele 3 PCIe 3.0 x16 tilslutninger på bundkortet. Du får to stk. PCIe 3.0 x16 (x8) samt en stk. PCIe x8. De sidste 8 lanes er hentet fra sydbroen, hvilket har betydet, at nogle PCIe x1 porte har, måtte lade livet. Men det er jo ingen pris at betale, for muligheden for det ekstra grafikkort.


 

 


FAN Control
GIGABYTE har udstyret bundkortet med hele 6 FAN stik, så du ikke kommer til at mangle. I forlængelse af det, har de været i gang med et nyt stykke software, eller faktisk er det bare en opdatering af deres EasyTune. Dog byder opdateringer på en lang række ny tiltag. Du kan bl.a. kalibrere dine FANS, samt indstille forskellige profiler til dem, alt efter hvad du bruger computeren til. Her kan bl.a. lave en custom profil, hvor du helt selv afgør hvordan blæseren skal opføre sig.



Overclocking Features
Når det så kommer til overclocking, så bliver du glad. For her har GIGABYTE nemlig også sørget for det hele. De har udstyret bundkortet med en power, restart og CLR CMOS knap. Det gør OC til en leg. Derudover er der blevet plads til DEBUG LED og et SATA strømstik til PCIe portene. Denne skulle sikre stabilitet ved brug af flere grafikkort.

 


Ultra Durable 5 Plus
Som du måske har kunnet læse I nogle af mine ældre reviews, så har GIGABYTE et navn, der samler alle deres smarte teknologier. De kalder det for Ultra Durable 5 Plus. Det dækker over fire forskellige features, jeg vil komme ind på, hvis du læser lidt videre.


Ultra Cool
GIGABYTE har udstyret bundkortet med et meget solidt kølesystem, der sørger for at holde chipsæt og voltregulering kolde. Det sker via nogle meget voldsomme heatpipes, der leder varmen væk fra de varme komponenter.


Ultra Performance
Denne feature går ud på, at GIGABYTE har udstyret bundkortet med et digitalt styret strømdesign. Det har fordele, meget store fordele. Bl.a. fordi du kan få 100% magt over hele bundkortets strømstyring, og justere ned i millivolt, og her er der tale om kommatal. Det er især en feature som overclockeren vil elske. Takket være IOR kompoenter, får du laverer temperaturer og derved længere levetid. En rigtig fornuftig kombi!


Ultra Safe
GIGABYTE har smidt to BIOS på bundkortet, og det er som sådan ikke noget nyt, for det har de gjort så længe jeg næsten kan huske. Selvom det ikke er det nyeste nye, så har det en meget stor fordel, nemlig det at du ikke skal bekymre dig om fejlflash mere.


Ultra USB 3.0+
Bundkortet er udstyret med hele 10 USB 3.0 tilslutninger, og de udstyret med et ret så smart sikringssystem. For går en USB port, tager den ikke hele hubben med sig i faldet. Dette skyldes at GIGABYTE har udstyret hver eneste USB port med en sikring. Rigtig smart!



New GIGABYTE UEFI DualBIOS
GIGABYTE har virkelig haft travlt, og det hårde arbejde har også båret frugt. Det har resulteret i en hel ny og meget innovativ BIOS. Designet er blevet utrolig smukt, og du har nu et meget bedre overblik over alt. Ude i de to sider, finder du oversigt over CPU og RAM samt en oversigt oversystemets generelle status. Og det er vel og mærke uanset hvilket ”vindue” du befinder dig i. Rigtig lækkert og innovativt. I toppen finder du grafer over ting som FAN speed og CPU spænding. Som om det ikke var nok, så kan du også lave dine egne profiler i BIOS, gemme noter, lave din egen startside, overclocke realtime UDEN at skulle genstarte ved hver ændring samt ændre på baggrundsbilledet. Tiden med den flotte, blå farve, er ovre. BIOS er for alvor blevet pæn at se på. Måske det også var på tide?



New GIGABYTE EasyTune App
EasyTune kender du sikkert godt, og derfor bliver du glad nu. GIGABYTE har opdateret programmet, og det byder nu på en helt ny UI, der gør det hele lidt lettere og langt mere overskueligt. I programmet kan du indstille i FANs, overclocke dit system i realtime samt justere i strømstyringen. Alt det nævnte er altså on the fly, uden genstart! Velkommen hos GIGABYTE!



GIGABYTE On/Off Charge 2
GIGABYTE har videreudviklet deres lade teknologi, således at den nu er blevet mere intelligent. Den ved bl.a. om den enhed du har sat til er en iPhone eller iPad. Herefter vil den sørge for at smide ekstra strøm igennem så enheden kan lades op. Er der derimod tale om en ekstern harddisk, sørger den blot for at holde et normalt spændingsniveau.


Næste side >>

11 kommentarer
PsyCho . 2. Jun 13, 20:05
Først vil ejg lige se det er lækkert og se at tweak kommer med denne artikel så relativt hurtigt efter NDA blev løftet, det er så også næsten det eneste positive som er at sige.

Her i år har jeg med sorg oplevet at jeg synes niveauet er faldet betydeligt, både i indhold og formulering samt mængden af "fejl/fejl formuleting"

Ved godt det er let at bare brokke sig, men hvorfor rodde rundt i antallet at PCI'lanes som er tilgændelig fra cpu'en under selve afsnittet om z87 chipsættet? skal det endelig ind der så slut af med det som en opsumering, ellers roder man let rundt i det når man læser.

Mere så hedder en Full-size pci-lane så vidt jeg ved x16, og ikke x8 som de omtales der hvor man i artiklen ser på bundkortet. De hedder også x16 størrelse selv om de kun køre med x8 speed.

Og så kunne artiklerne som kommer herinde til tider desværre godt trænge til et løft rent sprogligt. Så vidt jeg husker har flere af jer både længere og kortere videre gående uddannelser, genere det ikke også jer og læse tingene nogle gange når der står fx "det vil jeg se nærmere på senere" osv.?
KeyzerSoze . 2. Jun 13, 20:26
Som redaktør på Tweak.dk stor jeg for det overordnet styr på journalisterne, og jeg kan på ingenmåde følge dig. Jeg synes vores niveau er langt forbi andre danske medier, efter min personlige mening. Der kan, som hos alle andre, inkl dig selv, være sproglige finurligheder, og krøller, samt div. forkortelser, som efter MIN mening, er et dagligdags-sprog, som 99% vil kunne forstå.

Men tak for din saglige kritik, og vil naturligvis tage det op med resten af ledelsen.
PsyCho . 2. Jun 13, 20:44
Helt fair, men jeg vil da sige at tweak er oppe i en "liga" hvor i kæmper imod de udenlandske forums da i efter min mening er klart det bedste danske så her er der ingen konkurrence til jer.
Jeg mener bestemt ikke at artiklerne er ulæselig eller uforståelige, men at man godt kunne udtrykke sig lidt bedre og kommentere mere på en test, 2 linier som kommertar til en test/billed er jo noget man laver i folkeskolen, jeg så gerne lidt mere reflektering da jeg jo godt selv kan se hvad billedet viser, med andre ord, lidt mere nørderi tak Tweak.dk

Er der nogen som forhindre jer i og flå køleprofiler af et bundkort? Hvis ikke så jeg det gerne gjort.
I omtaler oc i en test, men kommer så vidt jeg lige kunne læse ikke ind på at det er mulighed for at lave volt måling af de forskellige rails for at holde øje med drops og/eller misvisninger, synes da i hurtigt skulle smide et Fluke eller andet anerkendt mærke på og sammenligne med hvad UEFI/bios siger.

Angående vurdering af designet ses der mere på farveskemaet end på det egentlig design af boardet, ja farver har da noget at sige, men en vurdering af hvor de forskellige stik er på bundkortet synes jeg er mere spændende.
Personligt synes jeg ikke så godt om blå så her synes jeg designet failer bigtime, og andre kan ikke li asus's "røde" ROG serie. Igen angående designet kan man så fx skifte ram imens gfx sidder i, eller skal det tages ud hvis man vil skifte ram.

Pris, prisen optræder 2 steder sidste side, ene sted på dansk, andet sted som N/A med 2 USD priser som realt er næsten det samme jo (små 200 kr forskel) så hellere tage den ene og lave en estimeret omregning til hvad den danske pris bliver, USD til DK + told, Moms så man får et kvalifiseret bud på hvad prisen bliver.

Thunderbolt var fremme på på tidligere serier så som Z68 og Z77, det er da et "mindre godt" at det ikke er med, også selv om dette ikke er noget highend bundkort og at thunderbolt ikke er så udbredt endnu.
KeyzerSoze . 2. Jun 13, 20:53
Se DET kalder jeg satme konstruktiv kritik! Tak Tweak.dk

Vi deler det lidt op Tweak.dk

[i]Helt fair, men jeg vil da sige at tweak er oppe i en "liga" hvor i kæmper imod de udenlandske forums da i efter min mening er klart det bedste danske så her er der ingen konkurrence til jer.
Jeg mener bestemt ikke at artiklerne er ulæselig eller uforståelige, men at man godt kunne udtrykke sig lidt bedre og kommentere mere på en test, 2 linier som kommertar til en test/billed er jo noget man laver i folkeskolen, jeg så gerne lidt mere reflektering da jeg jo godt selv kan se hvad billedet viser, med andre ord, lidt mere nørderi ta[/i]

Vi kan fint gå mere ind i tech snak, men så mister vi en stor brugergruppe fremfor at ramme en lille. Dermed ikke sagt der ikke skal være til begge dele, men efter min mening, vil det give lange tunge artikler, som langt de fleste vil skøjte henover. Tweak.dk vil fremover bruge mere og mere blog skriv, hvilke mere giver præsentations artikler, og mindre nørderi.

[i]Er der nogen som forhindre jer i og flå køleprofiler af et bundkort? Hvis ikke så jeg det gerne gjort.
I omtaler oc i en test, men kommer så vidt jeg lige kunne læse ikke ind på at det er mulighed for at lave volt måling af de forskellige rails for at holde øje med drops og/eller misvisninger, synes da i hurtigt skulle smide et Fluke eller andet anerkendt mærke på og sammenligne med hvad UEFI/bios siger.[/i]

1.
Ja, ofte skal produkterne retur,og videre til andre medier. Derfor gør vi ikke den slags

2.
Den slags finder igen vej indunder geek ævl, og udover det er en tidsrøver, så er målgruppen for lille.


[i]Angående vurdering af designet ses der mere på farveskemaet end på det egentlig design af boardet, ja farver har da noget at sige, men en vurdering af hvor de forskellige stik er på bundkortet synes jeg er mere spændende.
Personligt synes jeg ikke så godt om blå så her synes jeg designet failer bigtime, og andre kan ikke li asus's "røde" ROG serie. Igen angående designet kan man så fx skifte ram imens gfx sidder i, eller skal det tages ud hvis man vil skifte ram.[/i]

Vi dømmer ikke på det visuelle, men de andre aspekter er hermed noteret.


[i]Pris, prisen optræder 2 steder sidste side, ene sted på dansk, andet sted som N/A med 2 USD priser som realt er næsten det samme jo (små 200 kr forskel) så hellere tage den ene og lave en estimeret omregning til hvad den danske pris bliver, USD til DK + told, Moms så man får et kvalifiseret bud på hvad prisen bliver.[/i]

En fejl, er sneget ind, men vi har knoklet den sidste uge for at få det klar til Jer.

Hvad angår pris, så er det tilladt selv at tænke Tweak.dk
PsyCho . 2. Jun 13, 21:29
Helt fair hvis i vil gå den vej, men som jeg skrev giver det nogle "tynde" test's, kan sagtens være jeg er den eneste som har det sådan, men der er jo ikke meget "test" tilbage i jeres artikler.

1. Altså i kan jo sætte dem pænt på plads igen, har da de sidste 15 år sendt flere bundkort til RMA hvor NB-køler eller lignende har været pillet af og sat pænt på igen uden et eneste problem fra hverken forhandler eller producenter.
Men helt fair hvis ikke må det, var bare en ide til at gøre artiklerne mere spændende =)

2. Det tager jer da ikke mange sekunder lige og smide et multimeter på og så se om det siger det samme som Bios eller CPU-Z når i er inde i windows. Igen er det fair hvis det tager jer for længe, det er som sagt blot min kritik og forslag til at gøre jeres artikler endnu bedre jeg kommer med.

Der bliver jo ikke omtalt meget mere end farverne angående designet og sagt at den kombo er flot.
De andre forslag jeg kom med er måske for nørdede, men så måske drop det da man jo kan se farven selv ud fra jeres billeder.
Lige en ekstra ting angående design, hvorfor kan man ikke klikke billederne af selv bundkortet større? Hvorfor ikke lave et pænt stort billed hvor hele bundkortet er i fokus så man virkelig kan se det?

Var også blot for at gøre opmærksom på det, men som du selv nævner sigter i mod en kortfattet stil, der tror jeg specielt folk gerne så den omregning så de nemt og hurtigt kan sammeligne forskellige bundkort på prisen ud fra jeres artikler.

Ligeledes understøtter Intel haswell officelt kun DDR 1600 hastigheder og ikke 1866 som der er skrevet ved billedet af ramsocket's. Det fremgår både af oversigten i selv har i starten af artiklen og af Gigabytes egne spec's for bundkortet og også fra Intels info materiale.
kvist1992 . 2. Jun 13, 21:38
1. Det er for at undgå defekter på hardwaren, og det er de færreste som synes en chip smurt ind i kølepaste er interessant.

2. Det tager en god sjat tid, og det er langt fra alle bundkort som har målepunkter til det. Derudover, så er det kun ekstreme overclockere der har behov for at holde øje med den slags. Grundet digital strømstyring, er værdierne meget præcise.
Hvad angår DDR3 hastigheden er det en beklagelig slåfejl. Der vil blive rettet.
PsyCho . 2. Jun 13, 21:47
1. som sagt helt fair, gjorde blot opmærksom på at jeg gerne så det, hvis det var muligt =)

2. Ved godt at langt fra alle bundkort har målepunkterne med i designet, men de er der jo på alle bundkort et eller andet sted og det kunne da lige omtales da det jo er noget som giver lidt ekstra "gejl"/streetcredit når man skal fortælle om sit nyebundkort jo Tweak.dk

fejl er jeg til for at blive rettet =)

Vil da lige slutte af med og sige at selv om jeg er ganske negativt her i min kritik er Tweak.dk forsat det bedste danske site efter min mening =) Tweak.dk
Hymn . 3. Jun 13, 20:04
Fed anmeldelse - jeg er super glad for det arbejde I gør for mig!

Mit spørgsmål er: Kan jeg flytte min Windows 7 installation til det nye bundkort?

Min nuværende bundprop er et Gigabyte ga-h57(h55)m-usb3 og der sidder en Intel i7 et eller andet i det, så jeg bliver i bundkort mærket og CPU mærket. Jeg tænker selvfølgelig genbruge SSD'er og HD'er, grafikkort mm.
Windows 7 er ikke en OEM udgave.
shtennek . 4. Jun 13, 21:54
[quote='Hymn','index.php?page=Thread&postID=1445975­#post1445975']Fed anmeldelse - jeg er super glad for det arbejde I gør for mig!

Mit spørgsmål er: Kan jeg flytte min Windows 7 installation til det nye bundkort?

Min nuværende bundprop er et Gigabyte ga-h57(h55)m-usb3 og der sidder en Intel i7 et eller andet i det, så jeg bliver i bundkort mærket og CPU mærket. Jeg tænker selvfølgelig genbruge SSD'er og HD'er, grafikkort mm.
Windows 7 er ikke en OEM udgave.[/quote]Det _kan_ du godt, men det er ikke anbefalelsesværdigt, da der er diverse drivere til dit nuværende bundkort, som så vil blive flyttet med over til det nye bundkort. Og det kan give driverkomplikationer, eller sagt på dansk; Der kan opstå problemer grundet driverne konflikter.
Hymn . 5. Jun 13, 10:45
Tak for svar. Men jeg går selvfølgelig ud fra at der installeres nye drivere til det nye bundkort, og så ligger der måske nogle ubenyttede filer på SSD'en, men det betyder jo ikke noget. Jeg vil bare sågerne bevare min Windows opsætning og alle programmerne.

Og det er jo et skide lækkert bundkort.
jacobask . 5. Jun 13, 18:02
[quote='Hymn','index.php?page=Thread&postID=1446052­#post1446052']Tak for svar. Men jeg går selvfølgelig ud fra at der installeres nye drivere til det nye bundkort, og så ligger der måske nogle ubenyttede filer på SSD'en, men det betyder jo ikke noget. Jeg vil bare sågerne bevare min Windows opsætning og alle programmerne.

Og det er jo et skide lækkert bundkort.[/quote]

Det er ofte noget hå, fordi der ikke bliver ordentligt rydet op! nyt chipset = ny installation hvis du skal være sikker på at det kører optimalt.

/ask
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Seneste nyheder
0

Playstation 4 får ny 1.75 firmware opdatering

Efter en længere ventetid er S
Læs Mere
0

Ny Fractal Design Integra M serie af strømforsyninger

Fractal Design har annonceret
Læs Mere
0

Call of Duty: Advanced Warfare får fire multiplayer map packs

Call of Duty: Advanced Warfare
Læs Mere
1

Legetøj til voksne drengerøve - Lego Batman The Dark Knight Thumbler

Lego har lanceret en ny stor m
Læs Mere

0

Artikel: Filmpremierer uge 31

Vi er efterhånden nået til uge
Læs Mere
0

Ny NVIDIA GeForce 340.52 WHQL grafikkort driver

NVIDIA er kommet med en sprit
Læs Mere
0

HTC One M8 med Windows Phone 8.1

Det er ikke en and, den skulle
Læs Mere
0

Trials Fusion får første DLC pakke

Ubisoft er i dag kommet med DL
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.