TEST: Enermax Revolution SFX 550 Watt Strømforsyning

editor picture
Hardware udlånt af: Enermax.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 15. May 2018. Testen er vist 1732 gange.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Tilbage i 2017 så vi på en spændende strømforsyning fra Enermax, i form af deres Revolution SFX på hele 650 watt. Vi skriver nu 2018 og har modtaget denne strømforsynings lillebror, så at sige. Vi holder os stadig til Revolution SFX serien, men må denne gang ”nøjes” med 550 watt, som dog stadig er rigeligt til en moderne gamer computer.

 

Vi har stadig at gøre med en yderst kompakt SFX strømforsyning, som ud over at være 100% modulær, også leveres med en lille Bluetooth højttaler og har en lækker 80 Plus Gold certificering. Dette betyder at strømforsyningen er energi effektiv og let at arbejde med da man kun behøver at tilslutte de kabler man skal bruge. Hvordan den mindre 550 watt udgave klarer sig i forhold til 650 watt udgaven af Revolution SFX, vil vi se nærmere på i denne test. Lad os med det samme komme i gang, og starte ud med de tekniske detaljer nedenfor.

 

tweak_dk_Enermax_Revolution_SFX_550_watt_80_Plus_Gold_Strømforsyning_1

 

Specifikationer og features
Selvom det er meget sparsomt med specifikationer på Enermax hjemmeside, har jeg alligevel været en tur derinde. Nedenfor ser vi de specifikationer der er oplyst, efterfulgt af et par beskrivende billeder af nogle af Revolution SFX’s primære features:
Dimensioner: 100 x 125 x 63,5 mm (LxBxH)

  • Input: 100-240 Volt
  • Ouput på +3,3 V: 18A – 90 watt
  • Output på +5 V: 15A – 90 watt
  • Output på +12 V: 54A – 549.6 watt
  • Total power: 550 watt

 

Unboxing og tilbehøret
Ganske som Revolution SFX på 650 watt som vi så på sidste år, kommer 550 watt modellen også i en sort kasse, hvor vi på fronten finder et billede af selve strømforsyningen samt en række features. Der bliver også gjort opmærksom på at der medfølger en lille Bluetooth højttaler i kassen – spændende.

 

Bagsiden af kassen byder på nogle grafer, overblik over hvilke stik der tilbydes, samt en fuld liste over features. Når kassen åbnes op mødes vi af papirerne samt den lille Bluetooth højttaler oppe i højre hjørne.

 

 

Med det hele pakket ud af kassen, kan vi danne os et overblik over hvad man får med i kassen. Vi finder følgende:

  • Enermax Revolution SFX – 550 watt
  • Strømkabel
  • Diverse papirer
  • Bluetooth højttaler
  • ATX beslag og skruer
  • Taske med modulære kabler

 

Normalt ville vi med det samme gå videre og kigge på selve strømforsyningen, men vi har en anden ting der lige skal overstås først – nemlig den lille højttaler. På kassen til strømforsyningen kan vi se at der er fem farver tilgængelige, hvor vi denne gang har fået den sorte. Da vi kiggede på 650 watt modellen af Revolution SFX fik vi en grøn højttaler. Den kommer i en lille sort og hvid kasse, hvor vi finder lade kabel, quick start guide og naturligvis selve højttaleren inde i den.

 

 

Højttaleren er utrolig lille, hvilket også afspiller sig i lyden den leverer. Den kan spille OK højt, men forvrænger når lydstyrken bliver skruet i vejret. Ligeledes er der ikke meget bund i lyden og det hele bliver lidt mudret når lydstyrken bliver skruet op, selv inden lyden begynder at forvrænge. Parring med telefonen fungerer dog smertefrit og er lige til. Selvom den ikke er noget at råbe hurra for, er det alligevel et lille plus i bogen at få den inkluderet – det er da en sjov ekstra gadget til nørden, right? – nu til selve strømforsyningen, som jo er den i er kommet for at læse mere om.

 

 

En tur rundt om Revolution SFX ude og inde
Inden vi helt når til selve strømforsyningen, skal vi først tage et kig på de modulære kabler som medfølger. Det er yderst imponerende at Enermax har formået at lave så lille en strømforsyning, 100% modulær samtidig med at den har så meget power. Nedenfor ser vi et billede af alle de medfølgende kabler, inklusiv strømkablet til 230 volt.

 

tweak_dk_Enermax_Revolution_SFX_550_watt_80_Plus_Gold_Strømforsyning_13

 

Alle de inkluderede kabler til Revolution SFX er sorte og af den flade type, som ofte er letter at arbejde med i små kabinetter hvor denne strømforsyning naturligvis er tiltænkt. Det betyder også at kablerne er betydeligt kortere end på typiske ATX strømforsyninger, hvilket er lækkert at se. Det kan nemlig være et sandt mareridt at få plads til kablerne i små kabinetter, så et plus at Enermax har tænkt over tingene. Vi finder naturligvis det store 24-pin kabel til bundkort strømmen, samt et enkelt 4+4-pin kabel til CPU-strømmen.

 

Derudover er der inkluderet to kabler som hver er udstyret med ét 6+2-pin PCI-Express stik. Dette betyder at du uden problemer kan tilslutte highend grafikkort, såsom GTX1070/1080 til Revolution SFX uden at skulle bruge adaptere og lignende. Ønsker du mere strømsultne kort som GTX1080Ti og lignende, bør du klart overveje 650 watt modellen af Revolution SFX som vi også har anmeldt.

 

 

SATA-strømmen leveres af to kabler som hver er udstyret med tre SATA-stik. Dette giver altså en total på seks stik, som bør være mere end tilstrækkeligt til et hvert ITX build. Det sidste kabel i rækken er naturligvis Molex, hvor der ligesom på SATA er tre stik monteret på kablet. Enermax har valgt at droppe Floppy stik til Revolution SFX strømforsyningen, hvilket jeg personligt syntes er positivt. Dette stik er i min optik dødt, og burde ikke være noget producenter bruger ressourcer på at inkludere til deres strømforsyninger længere.

 

 

Vi har nu været alle de inkluderede kabler igennem, og det er blevet tid til at vende blikket mod selve strømforsyningen. Designet er yderst stilrent at se på og byggekvaliteten er høj. På toppen og den ene side finder vi Enermax logoer og Revolution SFX navnet påtrykt i hvidt og gråt, hvilket ser lækkert ud sammen med den ellers hvide farve. Det er underligt at tænke på hvor meget power der er i denne lille kasse, og det skal blive spændende at se om ydelsen matcher storebroren lidt senere når vi når til test delen.

 

 

På den modsatte side af Revolution SFX teksten og Enermax logo, finder vi et klistermærke der fortæller lidt omkring outputtet på strømforsyningen. Vi har at gøre med en enkelt 12 volt linje, som har en kapacitet på hele 549.6 watt og 45.8 ampere. Dette er mere end rigeligt til en moderne gamer computer med et enkelt grafikkort monteret. Bagenden er meget simpel, kontra mange ATX strømforsyninger. Ud over at være ventileret, finder vi nemlig kun et strømstik. Der er ingen powerknap indbygget i Revolution SFX, hvilket jeg personligt gerne ville have set. Det giver en tryghed at kunne slukke computeren på bagsiden, direkte på strømforsyningen – dette er dog ikke en mulighed her.

 

 

I bunden, eller toppen alt efter hvordan strømforsyningen vendes, finder vi endnu et Revolution SFX logo samt Enermax påtrykt som ligesom resten bidrager positivt til det ellers meget anonyme design. Det modulære interface, er yderst godt opdelt og gør det let at se hvor de forskellige kabler skal tilsluttes. Eftersom at alle stikkene har forskellige størrelser, betyder det også at det ganske enkelt er umuligt at tilslutte stik hvor de ikke hører hjemme – rart at se, at selv nybegyndere kan lege med her.

 

 

Vi fortsætter vores tur rundt om Revolution SFX med et kig indenfor, inden vi går videre og ser på hvordan den rent faktisk yder. Husk at du bryder din garanti på strømforsyningen ved at åbne den op, og KUN bør gøre dette hvis du ved hvad du har med at gøre – vi gør det således at du slipper for det, og fordi at det er spændende naturligvis. Med fire skruer løsnet, er man inde i Revolution SFX og klar til at tage et kig rundt. Blæseren der er monteret kommer fra Yate Loon Electronics, og har modelnummeret: D80SH-12B.

 

 

Da vi har at gøre med en så kompakt strømforsyning, betyder det også at diverse PCB’s er yderst tætte på selve skallen/kassen de er samlet i. Derfor har Enermax afskærmet de yderste PCB’s med plastik, for at undgå at de kan få kontakt med metalhuset rundt om. De indre komponenter er monteret så tæt, at der kun lige akkurat er et hul der giver plads til blæseren – tjek billede to og tre nedenfor.

 

 

Vi finder to køleprofiler inde i Revolution SFX som umiddelbart virker ret store, sammenlignet med strømforsyningens størrelse. Disse sørger for at holde de vigtige komponenter kølige, hvilket blandt andet er med til at gøre, at Revolution SFX er i stand til at køre uden nogen blæser med op til 30% belastning. Der er én stor kondensator monteret, med en kapacitet på 270 uF, og en maksimal operations temperatur på 105 grader. Enermax har altså ikke sparet nogle steder, men kun brugt kvalitets komponenter, hvilket er dejligt at se. Lad os få samlet strømforsyningen igen, og se hvilken ydelse den er i stand til at levere!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre under 230V), overholder Enermax Revolution SFX 550 Watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Gold certificeret strømforsyning:

  • 150 watt belastning: 91% effektivitet
  • 300 watt belastning: 92% effektivitet
  • 550 watt belastning: 90% effektivitet

 

tweak_dk_Enermax_Revolution_SFX_550_watt_80_Plus_Gold_Strømforsyning_36

 

Ved et hurtigt kig på vores grafer og effektivitets udregninger ovenfor, er det tydeligt at se at ydelsen som Revolution SFX strømforsyningen leverer er ganske god. Især omkring 30-50% belastning er effektiviteten høj, og blæseren yderst støjsvag. Ligesom ved sin storebror på 650 watt, starter blæseren ikke engang før vi kommer forbi 30% belastning, hvilket er et klart plus da man derved kan have en 100% lydløs strømforsyning når man surfer på nettet eller lignende opgaver der ikke kræver meget power.

 

Blæseren begynder dog for alvor at komme op i omdrejninger når vi rammer omkring 450 watt og der over. Under fuld belastning er den meget hørbar, og næsten til den støjende side. Lyden vil dog klart være dæmpet, med strømforsyningen monteret i et kabinet. Den er dog stadig noget mere støjende end hvad vi er vandt til at se/høre på normale ATX strømforsyninger. Dette skyldes uden tvivl at blæseren er mindre, og derved skal kører med højere omdrejninger for at flytte samme mængde luft som større blæsere.

 

Hvad angik ydelsen på de forskellige rails, er der ikke nogen negative ting at melde her. Revolution SFX strømforsyningen leverede formidabel ydelse over hele linjen, og meldte alt OK på vores PG signal tester også – ganske som på den større 650 watt model. Over all er jeg endnu engang imponeret over den mængde ydelse som Enermax har formået at smække ind i denne lille kasse, som tilmed er 100% modulær også – især da 650 watt modellen også findes, som yder mere men har samme fysiske størrelse. Lad os gå videre og tale lidt om prisen, inden vi slutter af med konklusionen.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 04/05 2018 kan Revolution SFX 550 watt findes på PriceRunner.dk til omkring 725,- DKK inklusiv porto. Dette er en ganske fin pris, og fuldt på højde med hvad en normal ATX strømforsyning med 80 Plus Gold certificering sælges til. Dog kan du for under 100,- DKK ekstra få fingrene i 650 watt modellen af Revolution SFX, som vi også har anmeldt tidligere. Dette får pludselig prisen på 550 watt modellen til at virke lidt høj.

 

Ønsker du alle oplysninger på strømforsyningen fra Enermax selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres logo herunder.

 

tweak_dk_Enermax_Revolution_SFX_550_watt_80_Plus_Gold_Strømforsyning_1

 

Konklusion
Tilbage i 2017 hvor vi så på den større 650 watt model af Revolution SFX strømforsyningen, fik den nogle pæne ord med på vejen. Vi skriver nu 2018 og lillebror på 550 watt har været igennem maskineriet. Konklusionen er dog stadig den samme, eftersom de to strømforsyninger er identiske ud over 100 watt kapacitet. Som det fremgik i vores test del ovenfor, leverede denne strømforsyning virkelig lækker ydelse på hele linjen, ganske som sin storebror. Effektiviteten var i orden også, og som man kunne forvente af en 80 Plus Gold strømforsyning. Når strømforsyningen belastes med 450 watt eller mere, kan den lille blæser tydeligt høres, hvilket klart er et af de svageste punkter ved denne strømforsyning, ganske som den større model, hvor blæserstøjen dog først kom ved omkring 500 watt. – igen havde en power knap også været rart at se.

 

Ud over den lidt støjende oplevelse under hård belastning, er der dog ikke noget negativt at sige om Revolution SFX 550 watt. Byggekvaliteten er i top både hvad angår selve strømforsyningen, men også de modulære kabler der medfølger, som tilmed er 100% sorte også. Som en bonus får man også den lille Bluetooth højttaler med i købet. Selvom den ikke er noget særligt, er det alligevel en fed lille bonus at få med. Ganske som ved den større Revolution SFX 650 watt strømforsyning, er jeg igen ret imponerenet over hvad Enermax har formået at proppe ned i en så lille indpakning. Det giver en god indikation om hvor langt vi er nået i udviklingen, og dette belønner jeg i dag med en flot score på 8/10 samt vores Great Product award. Grunden til at 550 watt modellen vi har kigget på her, ikke scorer lige så meget som den større 650 watt model. Er at prisen på de to modeller næsten er identisk, hvorfor det nærmest ikke giver mening at ”nøjes” med 550 watt modellen – gå all in og køb Revolution SFX med 650 watt, det er min anbefaling!

 

Godt

  • Fin ydelse
  • 550 watt i SFX størrelse
  • Lækker byggekvalitet overall
  • 100% sorte og flade kabler i tilpas længder (ITX build)
  • 80 Plus Gold certificering
  • Inkluderet Bluetooth højttaler

Knap så godt

  • Blæseren larmer lidt under fuld load
  • Ingen on/off knap på bagsiden
  • Prisen er for høj kontra 650 watt modellen

Score: 8 + Great Product award

 

tweak_dk_Enermax_Revolution_SFX_550_watt_80_Plus_Gold_Strømforsyning_39

 





Enermax Revolution SFX 550 Watt Strømforsyning Enermax Revolution SFX 550 Watt Strømforsyning
8/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

De bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion

Vi skal i dag tage hul på en test vi har set frem til at præsentere i et stykke tid, nemlig en test af tre top

Læs Mere

Razer Nommo Pro

Vi skal i dag teste Razers nyeste og dyreste højttalere, nemlig Nommo Pro, der er et 2.1 højttalersæt

Læs Mere

Cooler Master MasterBox MB511

Budget kabinetter bliver mere og mere spændende at se på, da features fra dyere modeller for alvor er ved at f

Læs Mere

Corsair H100i Pro RGB

Corsair har løbende opdateret deres Hydro serie af AIO løsninger, og i dag tager vi et kig på Cor

Læs Mere

Cooler Master CK550 Mekanisk Tastatur

Selvom markedet for mekaniske tastaturer måske synes mættet, så holder det ikke Cooler Master fra at lan

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500

Sidste år genoplivede Cooler Master deres gamle HAF-serie med lanceringen af deres H500P kabinet. Siden da har vi mo

Læs Mere

SteelSeries Arctis PRO Wireless Headset

Arctis serien fra SteelSeries blev lanceret tilbage i 2017. Her på Tweak.dk har vi kigget på næsten samt

Læs Mere

Sony Alpha A6300

Den seneste måned er Sony Alpha A6300 blevet testet som det primære kamera for en nørd på tur. 4K

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

GIGABYTE X399 Aorus Xtreme AMD Threadripper 2 bundkort annonceret

GIGABYTE er en af de helt store fisk i vandet inden for hardware, og i kølvandet på AMD’s anden generation Thr
Læs Mere

Intel træder ind på grafikkorts scenen fra 2020. Konkurrence til Radeon og NVIDIA?

En formodet nyoprettet Intel Twitter konto er dukket op, hvilket som udgangspunkt ikke giver det store sus i m
Læs Mere

Første gameplay trailer frigivet til Battlerite Royale

Stunlock Studios har frigivet deres første officielle gameplay trailer til deres Battlerite Royale. Her består
Læs Mere

EVGA X299 Micro ATX 2 bundkort tilbyder fede features i et lille format

EVGA har i denne uge annonceret deres nye X299 Micro ATX 2 bundkort, som er henvendt til Intels i5, i7 and i9
Læs Mere

AMD Ryzen Threadripper 2990WX overclocket til 6 GHz på alle 32 Cores med LN2 køling

For et par dage siden frigav vi nyheden om AMD Ryzen Threadripper 2990WX overclocket til 5.4 GHz, og allerede
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2080 benchmark i Ashes of the Singularity er lækket

Det lader til at en af NVIDIAS ingeniører var lige hurtig nok med fingre, mus og RTX 2080. For det er lige duk
Læs Mere

NVIDIA Quadro RTX GPU serien med Turing arkitektur er officielt lanceret

Krigen mellem AMD og NVIDIA er oppe i gear, når det handler om at sidde på tronen inden for grafikkort. Nu har
Læs Mere

MSI har præsenteret deres nye 14 tommer PS42 bærbar

MSI er en gammel kending på Tweak.dk, og gennem de sidste mange år, har vi testet et hav af deres produkter fr
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.