TEST: Enermax MaxTytan 800 Watt Strømforsyning

editor picture
Hardware udlånt af: Enermax.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 16. Apr 2018. Testen er vist 2370 gange.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Enermax er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, eller her på Tweak for den sags skyld. Selvom det da er et stykke tid siden vi sidst har kigget på et af deres produkter. Det laver vi om på i dag, hvor vi skal se på en af deres strømforsyninger, men ikke bare en hvilken som helst. Vi har modtaget 800 watt modellen fra deres MaxTytan serie som er det absolut bedste Enermax kan diske op med når det kommer til strømforsyninger.

 

Det betyder at vi har at gøre med en strømforsyning som naturligvis er 100% modulær, på papiret leverer god ydelse og uhyre høj effektivitet takket være dens 80 Plus Titanium certificering. Hvordan det forholder sig i virkeligheden vil vi se meget nærmere på i denne test, men som altid starter vi først ud med at få det tekniske overblik.

 

tweak_dk_Enermax_MaxTytan_800_watt_80_plus_titanium_strømforsyning_1

 

Specifikationer og features
Efter en hurtig tur forbi Enermax’ hjemmeside var specifikationerne samt nogle features fundet frem. Nedenfor finder i først og fremmest specifikationerne listet op, efterfulgt af et par billeder der fortæller lidt om nogle af de features som MaxTytan 800 watt tilbyder:

  • Type: Intel ATX 12 V
  • Effektivitet: 80 Plus Titanium
  • Dimensioner: 180 x 150 x 86 mm
  • Semi-fanless: Blæseren starter ved 55% belastning
  • Blæser: 139 mm twister bearing
  • D.F. funktion: Knap på bagsiden, holder strømforsyningen fri for støv
  • Kabel interface: 100 % modulært med sleevede kabler
  • Sikkerhedssystemer: OPP, OVP, UVP, OCP, OTP, SCP
  • Maksimal kapacitet: 880 watt (peak)
  • Output på 12 V: 66.5 Ampere

 

Unboxing – hvad får man med i kassen?
Inden vi kan give MaxTytan 800 watt strømforsyningen et grundigt kig, skal vi naturligvis lige have den pakket ud af kassen først. I modsætning til mange andre producenter, har Enermax ikke en bestemt farve de bruger til deres kasser, det er mere frit. MaxTytan serien kommer i en hvid kasse med røde og grå detaljer, hvor vi på fronten finder lidt features og nogle billeder af selve strømforsyningen. Der bliver blandt andet gjort opmærksom på blæser typen, hvilke kabler der medfølger samt at strømforsyningen af semi-fanless. Hvis du er til grafer og tekniske detaljer kan du tage et nærmere kig på bagsiden af kassen. Der står det samme som vi allerede har gennemgået ovenfor på tekst og billeder, så vi går med det samme videre.

 

 

Med den hvide/røde yderskal fjernet, finder vi en sort kasse med MaxTytan navn og logo på toppen, samt Enermax logoer på siden. Der er virkelig gjort noget ud af unboxing oplevelsen, hvilket er lækkert at se nu da vi har med deres absolutte topserie at gøre. Med låget løftet af, finder vi en manual øverst. I venstre side er der en kasse med alt tilbehøret, mens at selve strømforsyningen ligger i højre i noget tykt skum for at sikre den mod stød under fragten.

 

 

Der er rigtig mange forskellige ting inkluderet i kassen til MaxTytan 800 watt strømforsyningen, hvilket er lækkert at se. Enermax viser virkelig at dette altså er et produkt i den høje ende, hvilket også tydeligt kan ses allerede nu. Der er mange ting vi ikke normalt ser inkluderet, som medfølger her. For bedre at kunne danne os et overblik over hvad man alt får med i kassen, har jeg lavet en lille liste her:

  • Enermax MaxTytan 800 watt strømforsyning
  • Strømkabel til 230V
  • Modulære sleevede kabler
  • Quickstart guide/manual
  • Skruer til montering og klistermærke til kabinettet
  • Metalbeslag til at holde strømkablet
  • Velcostrips i forskellige længder
  • Et par normale strips
  • Cablecombs i forskellige størrelser

 

En tur rundt om de modulære kabler og MaxTytan
Som i en hver anden strømforsynings test, starter vi igen ud med at kigge på de modulære kabler. Normalt plejer jeg at rose producenter for blot at gøre alle kablerne sorte, men Enermax har taget dette et skridt videre og løftet baren for hvad man kan forvente af highend strømforsyninger. Inkludereret til MaxTytan 800 watt finder vi nemlig hvad vi normalt vil kalde custom sleevede kabler. Det betyder at alle kablerne er betrukket individuelt, hvilket giver et mere eksklusivt look. Farverne er holdt neutrale i sort/hvid, hvilket betyder at de vil passe ind i et hvert build. Lad os gennemgå de forskellige kabler man får med, efter overbliksbilledet herunder.

 

tweak_dk_Enermax_MaxTytan_800_watt_80_plus_titanium_strømforsyning_11

 

Vi starter ud med det store 24-pin kabel som sørger for strømmen til bundkortet. Her har jeg også zoomet ind på kablet i den ene ende, for rigtig at vise sleevingen på kablet. De er betrukket helt ind i stikkene, hvilket betyder at der ikke er nogle løse ender, eller noget synligt at kablerne. Jeg har selv kabler fra CableMod i min computer, og vil sige at kvaliteten på Enermax kablerne matcher – det er rigtig flotte!

 

 

Flere og flere moderne bundkort kan ikke nøjes med et enkelt 8-pin stik mere, når det kommer til strømleveringen til processoren. Derfor er det også rart at se at der er inkluderet to af slagsen til MaxTytan 800 watt strømforsyningen, begge i rigtig gode længder som kan nå rundt i selv store kabinetter.

 

Hvad angår strømmen til grafikkort, er Enermax gået all in. Da vi har hele 800 watt at lege med, betyder det også at man uden problemer vil kunne køre med en overclocket processor og to grafikkort uden at løbe ind i problemer. Vi finder hele seks kabler inkluderet til MaxTytan 800 watt som hver har ét 6+2-pin PCI-Express stik monteret. Det giver altså en total på i alt seks PCI-Express stik, hvilket er mere end nok til selv den mest krævende bruger.

 

 

SATA-strømmen leveres via tre kabler, som hver er udstyret med fire stik. Med andre ord har du altså hele tolv SATA-stik at lege med, hvilket lige som PCI-Express stikkene burde være mere end rigeligt til et hvert behov. NVMe SSD’er der monteres direkte på bundkortet bliver mere og mere populære, hvilket betyder at SATA-kabler ikke længere bruges i samme grad.

 

Vi må heller ikke glemme Molex som stadig bruges den dag i dag, på trods af at have mange år på bagen efterhånden. Mange kabinetter med integrerede blæser kontrollere og lignende, benytter stadig Molex som strømkilde. Enermax inkluderer her et kabel med fire Molex stik på samme kabel, samt en Molex til Floppy adapter hvis du af en eller anden mystisk årsag stadig har behov for dette.

 

 

Inden vi går videre og kigger på selve strømforsyningen, tager vi lige to afsluttende billeder af de lækre sleevede kabler. Jeg har monteret to af de inkluderede cablecombs for at vise hvordan det altså kan se ud, hvis man ønsker at montere disse på kablerne. Det giver et yderst frækt look, og da de medfølgende combs kan klikkes sammen betyder det at kabelføringen kan blive en leg på siden hvor hardwaren er monteret. Bagsiden kan dog blive lidt svære end normalt, da jeg bemærkede at samtlige af kablerne var en smule stive. Nok om dette dog, lad os gå videre og tage en tur rundt om selve MaxTytan 800 watt strømforsyningen.

 

 

Ligesom mange andre producenter har Enermax også valgt at sende deres topmodel afsted i en lækker pose, som lige giver det hele endnu et løft. Med MaxTytan 800 watt ude af posen, kan man mærke at man har med et kvalitetsprodukt at gøre. Finishen på overfladen er rug, men lækker at se på og gitteret i mørkt krom spiller max sammen med resten af designet.

 

 

I bagenden finder vi som altid et stort område med ventilation, således at strømforsyningen kan komme af med den varme luft. Strømstikket til 230V er også her omme, og det samme er power knappen, men der er også endnu en knap markeret med D.F. switch. Vi kommer mere ind på hvad denne gør senere i vores test del. I mellemtiden kan i nyde billedet af den ene side, med MaxTytan navn og logo, som bidrager positivt til det overall design – jeg er fan!

 

 

På bunden, eller toppen – alt efter hvordan man vender strømforsyningen. Finder vi et stort klistermærke med en oversigt over outputtet på strømforsyningen, samt serienummer og lidt andre oplysninger. Ud af den samlede kapacitet på 800 watt, er 798 af dem tilgængelig på 12V linjen, sammen med hele 66.5 ampere, not bad.

 

Inden i tager et kig under motorhjelmen, skal det modulære interface selvfølgelig også have et kig. Enermax har delt dette område op i fire med nogle hvide streger og lidt tekst, der beskriver hvor e forskellige kabler skal tilsluttes. Som på de fleste andre modulære strømforsyninger, er ingen af stikkene de samme hvilket med andre ord betyder at det ikke er muligt at tilslutte noget forkert.

 

 

Lad os åbne op for MaxTytan 800 watt strømforsyningen og tage et kig inden for, inden vi smider den på testbænken og presser den. Vi anbefaler aldrig at man selv kaster sig ud i dette, med mindre man ved hvad man laver og strømstikket er taget ud. Det bryder desuden også garantien på strømforsyningen, så vær opmærksom på dette! Jeg har efterhånden kigget ind i mange strømforsyninger, som alle kun har haft fire skruer der skulle ud, før man kunne komme ind. MaxTytan 800 watt er en smule anderledes da der ud over de fire skruer omkring blæseren, også er to på hver side der skal ud – der efter kan låget løftes af.

 

Blæseren der er monteret er en 139 mm (140) som har modelbetegnelsen: ED142512W-FA. Der er tale om en 12V blæser som maksimalt trækker 0.10 ampere. Blæseren benytter Enermax’ twister bearing design, som skal sikre blæseren en levetid på over 160.000 timer.

 

 

Alle steder inde i MaxTytan 800 watt indikerer kvalitet. I stedet for små tynde ledninger og kredsløb på printpladerne, er der tykke kabler og brede kredsløb over det hele. Layoutet er gennemtænkt og de kabeltræk der ikke kan undgås er lavet så korte som muligt for at minimere elektrisk støj.

 

 

Når man skal vurdere om der er tale om en kvalitets strømforsyning med gode komponenter, er det altid en god ide at kigge på køleprofilerne. Størrelsen på disse giver altid en god indikation på om der er brugt billige komponenter, eller kvalitet. Dyre og gode komponenter generer mindre varme, hvilket betyder at der ikke er behov for så meget køling. Eftersom der kun er tre små køleprofiler inde i MaxTytan 800 watt, og at den er i stand til at køre helt uden blæser op til 55% belastning. Er der ingen tvivl om at der kun er brugt kvalitets dele i denne strømforsyning.

 

 

Med masser af kvalitets komponenter, er det heller ikke nødvendigt med en masse afskærmninger inde i strømforsyningen imellem de forskellige kredsløb. Ikke engang strømstikket er afskærmet, hvilket vi ellers ser ret ofte. Nyd det sidste overbliksbillede af MaxTytan 800 watt indvendigt, inden vi igen samler den og tilslutter den vores belaster. Det er med andre ord blevet tid til test delen!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre under 230V), overholder Enermax MaxTytan 800 Watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Titanium certificeret strømforsyning:

  • 150 watt belastning: 94% effektivitet
  • 400 watt belastning: 96% effektivitet
  • 800 watt belastning: 95% effektivitet

 

tweak_dk_Enermax_MaxTytan_800_watt_80_plus_titanium_strømforsyning_40

 

Lad mig sidde lidt ord på graferne ovenover samt mine observationer under belastningstesten af MaxTytan 800 Watt strømforsyningen. Hvis vi starter ud med spændingsværdierne er der her absolut ikke noget negativt at sige. De holder sig alle et godt stykke inden for hvad der er respektabelt. Effektiviteten var intet mindre end eminent lige meget hvor meget jeg belastede strømforsyningen. Under fuld belastning på 800 watt, trak strømforsyningen kun 843 watt ud af væggen, hvilket er et minimalt spild og giver MaxTytan 800 Watt en effektivitet på hele 95% under fuld belastning – en procent over hvad kravene er, imponerende!

 

PG-signalet meldte som forventet også alt OK, og alt startede op som det skulle med lav forsinkelse. Støjniveauet på MaxTytan 800 Watt var også intet mindre end imponerende, da strømforsyningen var stort set lydløs lige meget hvilken belastning der var. Blæseren starter først op når der er over 55% belastning, hvilket altså betyder at du kan belaste med over 400 watt, før blæseren overhovedet starter op. Når den starter op, er den som sagt så støjsvag at du ikke bemærker det, og slet ikke når den først er monteret i et kabinet.

 

D.F. funktionen skulle naturligvis også testes. Når knappen på bagsiden trykkes ind, spinner blæseren op i hastighed og kører modsatte vej af hvad den normalt gør. Dette er for at få støv ud af strømforsyningen og af blæsernes vinger. Dette er ikke noget nyt, men noget vi efterhånden har set på en række af Enermax’ strømforsyninger. Om det reelt virker, skal jeg lade være usagt, men ikke desto mindre er det en feature der er værd at tage med. Lad os få sat en pris på grisen, og konkludere nedenfor.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 10/04 2018 kan MaxTytan 800 Watt strømforsyningen fra Enermax findes på nettet til omkring 1650,- DKK inklusiv fragt. Dette lyder måske som mange penge for en strømforsyning, hvilket det bevares da også er. Men med 80 Plus Titanium certificering, 800 watt at gøre med og ikke mindst et fuldt sæt sleevede kabler, er det lige før jeg vil kalde prisen fordelagtig. Du kan klikke HER for at komme direkte til prisoversigten med de forskellige forhandlere.

 

Alle detaljerne på MaxTytan 800 Watt strømforsyningen, kan naturligvis også findes direkte på Enermax egen hjemmeside. Klik blot på banneret med deres navn her under, og bliv sendt direkte der til i en ny fane.

 

Læs flere Test af strømforsyninger 

 

tweak_dk_Enermax_MaxTytan_800_watt_80_plus_titanium_strømforsyning_1

 

Konklusion
Sidste etape i vores test af MaxTytan 800 Watt strømforsyningen er nået, og det er blevet tid til at samle tankerne og konkludere. Markedet for highend strømforsyninger er ikke det største, da mange vælger at spare penge på dette punkt, hvilket man virkelig ikke burde gøre. Hvis du hører til dem der ønsker en seriøs strømforsyning som kan klare opgaven nu og i mange år frem, er MaxTytan 800 Watt et virkelig godt bud. Med sin kapacitet på hele 800 watt, har du mere end nok til et highend system med overclocking og hvad der ellers bimler og bamler. Med 80 Plus Titanium certificeringen, betyder det at stort set alt den strøm der kommer ind i strømforsyningen, bliver omdannet til noget computeren kan bruge. Det betyder at tabet er minimalt hvilket holder både elregningen og varmeniveauet nede. Det er blandt andet også derfor at strømforsyningen er helt lydløs helt op til 55% belastning – imponerende!

 

Mindst lige så imponerende, er den ydelse som MaxTytan 800 Watt leverede i vores belastningstest. Den var klippestabil, selv under fuld belastning og støjniveauet var nærmest ikke til stede så støjsvag var blæseren. Byggekvaliteten var også noget af det bedste jeg længe har set, både på selve strømforsyningen men også de utrolig lækre sleevede kabler som medfølger. Jeg skrev lidt længere oppe under prisen at den nærmest er fordelagtig, og det står jeg ved. Hvis du køber en normal strømforsyning og ønsker sleevede kabler til den, er du hurtigt af med 5-800 kroner for et komplet set – dette får du så at sige GRATIS med til MaxTytan 800 Watt, plus en masse cablecombs til at holde styr på dem. Kabler som disse giver et mere færdigt og stilrent look – hvem kan ikke lide det?

 

Det eneste negative det lykkedes mig at finde ved denne ellers perfekte strømforsyning, havde faktisk også noget med kablerne at gøre. Selvom de er utrolig lækre og pænt sleevede, bemærkede jeg at de var ret stive at arbejde med. Dette kan give problemer når man skal lave sin kabelføring i computeren. Mit råd er at bruge en god portion strips og de mange inkluderede velcobånd som man får med i kassen, så skulle man kunne komme i mål med et lækkert resultat. Vi ender på en samlet score der hedder 9.5/10 samt vores Editors Choice award. Stod jeg og skulle bygge en ny computer her og nu, ville jeg uden tvivl overveje denne strømforsyning. Lækker ydelse, byggekvalitet og ikke mindst de sleevede kabler – job well done Enermax!

 

Godt

  • Performance og effektivitet til UG!
  • Imponerende byggekvaltiet
  • Masser af inkluderet tilbehør
  • Blæser starter først ved 55% belastning
  • D.F. blæser/knap som holder den støvfri
  • Meget effektiv – 80 Plus Titanium certificering
  • Støjsvag lige meget belastning
  • Kapaciteter på helt op til 1250 watt
  • De sleevede kabler er lækre…

Knap så godt

  • … men ret stive = sværere kabelføring

Score: 9,5 + Editors Choice award!

 

tweak_dk_Enermax_MaxTytan_800_watt_80_plus_titanium_strømforsyning_43

 





Enermax MaxTytan 800 Watt Strømforsyning Enermax MaxTytan 800 Watt Strømforsyning
9,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

SteelSeries Arctis PRO + GameDAC

Vi har set på headset i alle prisklasser og kategorier her på Tweak.dk, og nu er det igen blevet tid til at se

Læs Mere

Cooler Master CM310 Budget Gamermus

Har du brugt alle pengene på din nye lækre gamer computer, men glemt tilbehøret? Så frygt ej, Coo

Læs Mere

Corsair Crystal 280X

Trænger du til forandring og ønsker måske et mindre format på hjemmecomputeren, kunne Corsair meg

Læs Mere

Corsair HS60 7.1 gaming headset

Alle elsker fed lyd, og Corsair plejer at være stabil leverandør af omtalte. Vi skal i dag se på Corsai

Læs Mere

Corsair H60 2018 Edition

Corsair har været i gang med at genopfriske nogle af deres ældre AIO kølerdesigns, og i den anledning t

Læs Mere

The Crew 2

Turen er kommet til endnu en spil-test på Tweak.dk, og denne gang en hæsblæsende omgang af slagsen. 

Læs Mere

EVGA SuperNova 650 Watt G+

Mange sværger til EVGA når der skal købes grafikkort, men de kan meget mere end det. Vi har for eksempe

Læs Mere

Razer Electra V2 budgethovedtelefoner

Vi skal I dag se på Razer Electra V2, som er Razers nyeste og mest budgetvenlige headset, designet af gamere, til ga

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Verdens hurtigste have traktor giver gas på Goodwood festivallen

For kort tid siden omtalte vi verdens vildeste plæneklipper i form af Honda Mean Mower slår græsset med 240 km
Læs Mere

DOOM Eternal gameplay frigives under Quakecon 2018

I kølvandet på annonceringen af DOOM Eternal fra Bethesda under dette års E3 2018 game konference, har iD Soft
Læs Mere

Call of Duty: Black Ops 4 beta test starter 3 august 2018

Sidder du klar til at få snitterne begravet i det kommende Call of Duty, så er ventetiden snart slut. Om ikke
Læs Mere

Fortnite Season 5 lanceret, full release notes afsløret samt ny cinematic trailer

Epic Games annoncerede i går Fortnites Season 5, og i samme omgang søsatte de en ny cinematic trailer, som kan
Læs Mere

Russer dræber kammerat, fordi han hævdede AMD grafikkort er bedre end NVIDIAS

Valget mellem NVIDIA og AMD, og hvilken producent der løber med sejren, kan ofte få diskutionerne til stikke a
Læs Mere

Tweak News - Uge 27 - Summer Edition

Ferienperiode er i den grad over os, og mens mange af jer er på vej ud af døren til forskellige feriedestinati
Læs Mere

Honda Mean Mower slår græsset med 240 km/t

Sommertid betyder for mange også pasning af haven og dertilhørende klipning af græsplænen. Mange tyer til selv
Læs Mere

Razer lancerer nyt digitalt betalingssystem

Gamer-giganten Razer har efterhånden kastet sig ud i adskillige forskellige brancher, og står altså ikke udelu
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.