TEST: Corsair HS50 Stereo Headset

editor picture
Hardware udlånt af: Corsair.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 20. Nov 2017. Testen er vist 6402 gange.
Brand: Corsair.
Flere tests i kategorien Headset


Del med dine venner

     


**Sponsoreret indhold

 

Selvom RGB er det nye sort, og efterhånden er at finde i alle nye produkter på markedet – især dem fra Corsair. Er det alligevel rart for en gangs skyld at hilse på et nyt produkt som ikke har en masse fancy lys og andet lir, men i stedet fokuserer på at levere lækker stereolyd og behagelig komfort.

 

Vi skal hilse på det sidste nye headset i Corsair’s line-up med navnet Corsair HS50. Som jeg kort nævnte ovenfor, har vi at gøre med et stereo gaming headset, som ikke har alt muligt ligegyldigt lir men i stedet går tilbage til rødderne. Store 50 mm neodym drivers, en aftagelig mikrofon og tilslutning via mini-jack, gør det muligt at bruge HS50 på tværs af platforme, eller når man er på farten. Læs med når vi tager et grundigt kig på den lille ny fra Corsair – kan vi virkelig overleve uden RBG i et headset?

 

tweak_dk_Corsair_HS50_stereo_gaming_headset_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur i min reviewersguide og fundet nogle specifikationer samt lidt features til jer. Af en eller anden årsag lister Corsair ikke specifikationerne op på deres hjemmeside, hvilket jeg syntes var lidt spøjst. Anyhow, herunder er de listet op, efterfulgt af et par billeder:

  • Type: Stereo headset
  • Farver: Carbon, Grøn eller Blå (PC, Xbox, PS)
  • Enheder: Ø50 mm neodym
  • Frekvensgang: 20-20.000 Hz
  • Impedance: 32 Ohm
  • Sensitivitet: 111 dB
  • Mikrofon type: Unidirectional med noise cancelling
  • Frekvensgang mikrofon: 100-10.000 Hz
  • Dimensioner: 160 x 100 x 205 mm (LxBxH)
  • Vægt: 319 gram

 

Unboxing – hvad får man med?
Som et hvert andet nyere Corsair produkt, kommer HS50 headsettet i en papkasse med sorte og gule farver. På fronten finder vi et stort billede af selve headsettet, samt model navn og et par features listet op såsom: memory skum ørebøffer, høj byggekvaltiet og store Ø50 mm enheder. Bagsiden byder på et detaljeret overblik over headsettet med en masse beskrivende tekst på forskellige sprog.

 

 

Inde i kassen finder vi udover selve steroe gamer headsettet, garantipapirer, den aftagelige mikrofon og en mini-jack Y-splitter.

 

 

Et kig på Corsair HS50 headsettet
Under specifikationerne nævnte vi at der er tre forskellige farver tilgængelig af HS50 gamer-headsettet. Et blåt som symboliserer PlayStation, et grønt til Xbox og sidst men ikke mindst farven vi har modtaget – Carbon, som vidst ikke symboliserer så meget men blot er neutralt at se på. Nedenfor ser vi HS50 steroe headsettet som helhed med sine sorte farver. Ørebøfferne er forholdsvis store, og materialevalget er en blanding af metal, plastik og læder.

 

 

Bøjlerne som forbinder hovedstøtten med ørebøfferne, er fremstillet i metal, hvilket sikrer høj holdbarhed og giver et fedt look. På hver ørebøf finder vi et sort metalgitter med et gråt Corsair logo i midten. Det er et meget minimalistisk og neutralt design, hvilket er lækkert rent visuelt. Havde vi modtaget den blå eller grønne udgave, havde ringen der løber rundt om metalgitteret været en af de to farver.

 

Som på næsten alle andre headsets, kan størrelsen justeres i begge sider over ørebøfferne.

 

På både hovedstøtten og ørebøfferne finder vi læder, eller i hvert fald look a like materiale, som er lækkert både at se og røre ved. Memory skum er også til stede både i hovedstøtte og ørebøffer, hvilket er et klart plus. Hvad det har at sige for komforten finder vi ud af senere.

 

Størrelsen på ørebøfferne er over gennemsnittet, hvilket betyder at selv folk med større ører uden problemer burde kunne bruge HS50 uden at få smerter eller ubehag. Udover det bløde memory skum, er der også blødt stof inde i selve bøfferne, som kan komme i berøring med ørerne. Corsair har umiddelbart tænkt på det hele hvad angår god komfort.

 

 

Bagerst på den venstre ørebøf, som også er der hvor kablet går ind. Finder vi ud over en mikrofon on/off knap, også et volume-hjul, som ganske enkelt gør det muligt at skrue op og ned for lyden uafhængigt at enheden der benyttes. Dette er specielt brugbart, hvis man bruger HS50 sammen med sin PlayStation eller Xbox, men også til computer og smartphone-brug kan det være nyttigt.

 

Ved at fjerne en lille gummiprop, kommer mikrofon-hullet til syne. Den medfølgende mikrofon er yderst fleksibel, og passer kun ind i hullet på én måde. Det er lækkert Corsair har gjort det så enkelt at montere og fjerne mikrofonen, hvilket betyder at du meget hurtigt kan tage headsettet fra computeren og smide i tasken, hvis du skal på farten. Stilrent design, lækker byggekvalitet og kræs for detaljerne, når det kommer til komfort og brugbarhed – lad os nu se på hvordan lyden er!

 

 

Testen – Brugen og Komfort
Det er blevet tid til at få sat nogle ord på hvordan HS50 gaming headsettet er at bruge, både hvad angik lyden men naturligvis også komforten. Til testen brugte jeg det integrerede lydkort i mit ASUS Zenith Extreme bundkort, som er en modificeret ALC1220 chip fra Realtek. Da HS50 kan bruges på tværs af platforme, lyttede jeg også lidt til forskelligt musik på min OnePlus 5 smartphone. Testen gik i alt sin enkelthed ud på at lytte til en masse musik, og naturligvis også at spille, da dette jo er hovedtelefonernes primære funktion.

 

Hvis vi starter ud med lyden til musik via min smartphone, så var der ikke rigtig noget negativt at sige her, men jeg var heller ikke super imponeret. Efter at have lyttet til en række forskellige numre, tilsluttede jeg i stedet for HS50 til min computer og lyttede til nogle af de samme musiknumre. Nu kom gamer headsettet en del mere til live! Volumen blev betydeligt bedre, der var flere detaljer og lydbilledet overall var mere åbent. På trods af kun at være et 32 Ohms headset, kan HS50 altså godt lide en seriøs lydprocessor – men hvilket headset kan ikke det?

 

Hvad end det var normal fesen popmusik, hård rock eller vild elektronisk musik, leverede Corsair HS50 et virkelig lækkert lydbillede. Det jeg var mest imponeret over, var den yderst afbalancerede lyd. Der var fuldstændig symmetri mellem diskant, mellemtone og bassen – hverken for lidt eller for meget på nogle punkter. Dette betød at samtlige musiknumre, ligemeget genre, lød virkelig flot og velopløst. Med en sensitivitet på hele 111 dB, er HS50 også i stand til at spille hjernedødt højt med sine store Ø50 mm driver enheder. Det er uden tvivl dig der stopper først, og ikke headsettet, når der skal skrues op for lyden, kudos til Corsair!

 

 

Lyden i spil var næste skridt i rækken, og her faldt valget på en blanding af PUBG og Tom Clancy’s Ghost Recon: Wildlands, som begge er spil jeg nyder meget at spille i øjeblikket. I begge spil kan det være et spørgsmål om liv eller død, om fjenden kan høres eller ej. Ligeledes er det også klart et plus med en vis bund og detaljegrad da eksplosioner og andet action i spillet ellers ikke lyder overbevisende.

 

HS50 klarede igen opgaven til UG og kryds og slange, og leverede et flot og detaljeret lydbillede. En god blanding mellem de høje og lave frekvenser, gjorde at lyden ikke blev kedelig, men at det samtidig også var muligt at høre fjenderne i banen tydeligt.

 

Hvad angik komforten, var dette også et punkt jeg havde høje forventninger til. Med store bløde ørebøffer, behagelig hovedstøtte og ikke mindst semi-lav vægt på bare 319 gram, betød det også at mine forventninger blev indfriet. HS50 gamer headsettet sidder rigtig godt på hovedet og lukker tilpas tæt om ørene til at lyde kan blive holdt ude, mens at ørene stadig kan få lidt luft så det ikke bliver for varmt. Let justering på hovedstøtten og solide hængsler, gør det til en leg at få headsettet til at sidde godt.

 

Mikrofonen som let kan tages af og på, leverede en ganske fin præsentation, uden at være noget særligt. Lyden var klar og detaljerig, men alligevel en smule tam og kedelig – der manglede bund. Det er dog et kæmpe plus, at mikrofonarmen er så fleksibel, hvilket gør tilpasningen overraskende let.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 18/11 2017 er det muligt at finde HS50 headsettet til salg på flere danske sider. Den billigste pris lyder på lige over 500,- DKK inklusiv fragt, hvilket faktisk slet ikke er så slemt. HS50 tilbyder masser af afbalanceret vellyd og lækker komfort for relativt få penge. Jeg vil faktisk gå så langt og sige, at vi har at gøre med et value for money produkt.

 

Ønsker du alle detaljer fra Corsair selv, kan du besøge deres hjemmeside. Klik blot på banneret med deres navn herunder, og bliv sendt direkte til deres side.

 

tweak_dk_Corsair_HS50_stereo_gaming_headset_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at sidde de sidste ord på vores test af HS50 headsettet fra Corsair. Det har været et forfriskende pust at teste et produkt uden en masse ligegyldigt lir og RGB lys. HS50 leverer et lækkert lydbillede og en lækker komfort, uden at ruinere dig fuldstændig. Du får et virkelig afbalanceret headset, både hvad angår lydbillede og komfort. Dette betyder at du selv kan ”farve” lyden let via en equalizer, selvom det i min optik ikke engang er nødvendigt – så godt lyder HS50 ud af kassen!

 

Gode indstillingsmuligheder, kombineret med let vægt sikrer lækker komfort selv efter mange timers brug. Mikrofonen kan let tages af og på, hvilket betyder at du også kan bruge HS50 på farten som et par normale hovedtelefoner. Ligeledes kan du også bruge det til din Xbox eller PlayStation. Der er sågar en grøn og en blå udgave, som repræsenterer de to konsoller. Indbygget volume kontrol er blot luksus, og ikke noget jeg havde regnet med på et headset i denne prisklasse.

 

Det eneste jeg havde ønsket var lidt bedre, var mikrofonen som til dels gjorde det fint, men alligevel var lidt kedelig og flad at lytte til. Der er også en ting jeg ikke kunne lade hver med at tænke på igennem hele dette review – Er jeg den eneste der syntes at HS50 ligner Cloud II headsettet fra HyperX voldsomt meget? Det er næsten som om at vi har at gøre med en ”kopi”, og så alligevel ikke. Ikke desto mindre er HS50 fra Corsair et lækkert headset til en fornuftig pris, for dig der ikke ønsker en masse ligegyldigt bling og lir, men blot et headset der gør hvad det skal og lyder godt. 9-tal plus Safe Buy award – ikke så meget andet at sige her.

 

Læs flere spændende tests af headsets på Tweak.dk

 

Godt

  • Afbalanceret lydbillede
  • Kan spille voldsomt højt
  • Aftagelig mikrofon
  • Lækker komfort og let vægt
  • Indbygget volume kontrol
  • Kan bruges på tværs af platforme (PC, Xbox, PS, Smartphone etc)
  • Tre forskellige farver tilgængelig

Knap så godt

  • Mikrofonen kunne være bedre
  • HyperX Cloud II “kopi”?

Score: 9 + Safe Buy award

 

tweak_dk_Corsair_HS50_stereo_gaming_headset_23

 

 





Corsair HS50 Stereo Headset Corsair HS50 Stereo Headset
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cougar Attack X3 RGB Tastatur

Cougar er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, men derimod en ny producent her på Tweak. Vi vil det n&ae

Læs Mere

Battlefield V UPDATE - Vi tester RTX IGEN!

Som det så ofte sker, når vi laver benchmarks, kommer der opdateringer som kan ændre resultaterne. Det e

Læs Mere

Olympus DS-9500 diktafon

Vi har i dag besøg af Olympus, og deres nye dikatafon, der går efter titlen som den bedste professionelle dik

Læs Mere

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

Battlefield V RTX test - Lækkert nyt eller partykiller?!

RTX og Ray Tracing var blandt de store salgspunkter, da Nvidias nye grafikkort blev lanceret. Da RTX og Ray Tra

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Edifier fremviser nye lydprodukter forud for CES 2019

Edifier har meldt ankomsten af nye lydprodukter, som bliver officielt fremvist under CES 2019. CES 2019 løber
Læs Mere

LG HomeBrew er et automatiseret øl brygningssystem

Forud for CES 2019 dukker der altid nye produkter frem i nyhedsmøllen, og i år er ingen undtagelse. Fra et lid
Læs Mere

Galaxy S10 med Snapdragon 855 sætter Exynos 9820 til vægs i ny Antutu Score

I sidste uge så vi de første indikationer på Antutu scores på kommende Samsung Galaxy S10 Plus på udenlandske
Læs Mere

Her er årets mest populære søgninger på Google

Year in Search: Se listerne over de danske Google-søgninger, som trendede mest i 2018.
Læs Mere

Tweak Julekonkurrence! - 2. søndag i Advent 2018

Det er blevet tid til anden del af vores julekonkurrence og der er ENDNU flere præmier på højkant denne gang,
Læs Mere

AMD Radeon Software Adrenalin 2019 Edition: Alt du har brug for at vide

AMD’s årlige ”wonder driver” frigives fra 13 december, og der er nu kommende informationer fra officiel instan
Læs Mere

Ventetiden er slut. Efter 30 års ventetid er Quadron ZX Spectrum frigivet

Ting tager tid, og skal de sidste finesser finpudses, kan man kun forvente yderlige forsinkelser. Men 30 år?
Læs Mere

Nyeste CS:GO opdatering modtager massiv kritik fra medier og fans. 14000 negative Steam anmeldelser

Informationen kommer fra redaktionen hos pcgamer, som melder om ”CS:GO receives 14,000 negative Steam reviews
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.