TEST: Antec Torque Open-frame Kabinet

editor picture
Hardware udlånt af: Antec.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 2. Nov 2018. Testen er vist 3191 gange.
Brand: Antec.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Sidst vi så på et produkt fra velkendte Antec, var det i form af deres HCG850 watts strømforsyning, som var lavet i samarbejde med Seasonic. Denne gang tager vi et kig på et spritnyt kabinet fra Antec, som er designet fra bunden og op af dem selv og på ingen måde ligner noget andet kabinet vi tidligere har set fra dem – hils på Torque. Vi har at gøre med et unikt open-frame kabinet som er ulig noget andet på markedet i øjeblikket.

 

Hvor vidt dette er en god eller dårlig ting, finder vi ud af i denne test hvor vi giver kabinettet et grundigt kig og ser om det kan retfærdiggøre det høje prisskilt det kommer med. Vi har desuden også en lille overraskelse fra Antec når hardwaren skal monteres i kabinettet lidt senere i testen. Men lad os starte ud med at få styr på det tekniske i form af specifikationerne, efter vores lækre præsentationsvideo herunder!

 

antec_torque_open_air_midi_tower_kabinet_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Antec’s hjemmeside og fundet lidt oplysninger på Torque kabinettet til jer. Nedenfor har jeg listet specifikationerne på Torque op til jer, efterfulgt af et par billeder der viser nogle af de unikke features som der tilbydes:

  • Dimensioner: 621 x 285 x 644 mm (DxBxH)
  • Vægt: 9.35 kilo
  • Type: Open-frame miditower
  • Materialer: Aluminium og glas
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX og ATX
  • Frontpanel: 2xUSB 3.0, lyd ind/ud og 1xUSB 3.1 Type-C
  • PCI-slots: 7
  • Harddiskpladser: 1x3.5” + 1x2.5” (2x2.5” hvis ingen 3.5” er monteret)
  • Blæser support: Op til 3x120 mm i front og top
  • Radiator support: Op til 360 mm i front og top
  • Kabelføringsplads: 37 mm max
  • Maksimal grafikkortlængde: 450 mm
  • CPU-køler maksimal højde: 215 mm
  • Strømforsyning support: Standard ATX

 

En tur rundt om Antec Torque kabinettet
Med præsentationen af Torque kabinettet på plads, og alt det tekniske kan vi nu starte vores tur rundt om herligheden. Lad os starte med det åbenlyse som naturligvis er designet. Torque ligner ikke noget andet på markedet, og er derved helt unikt. Personligt syntes jeg at designet er lidt for meget, men jeg skal være objektiv som anmelder, så jeg vil lade dig ude bag skærmen vurdere.

 

Torque fås kun i én farvekombination ind til videre, som er den sorte/røde udgave vi har modtaget her. Hele kabinettet er fremstillet i aluminium, mens at sidepanelerne er i hærdet glas som et hvert andet moderne kabinet i 2018. Designet på de to sider er mere eller mindre identiske at se på. Eftersom at der også er brugt et hærdet glaspanel på højre side hvor kablerne skal trækkes, bliver det spændende at lave kabelføring – mere om dette senere.

 

 

Frontpanelet er placeret på toppen af kabinettet og består af to USB 3.0 porte, samt en enkelt USB 3.1 Type-C port, og naturligvis lyd ind/ud som vi kender det. Det er fedt at se at Antec har valgt at implementere en Type-C port, da det er og bliver fremtiden – og så passer det godt ind til det meget futuristiske design som Torque har også.

 

antec_torque_open_air_midi_tower_kabinet_tweak_dk_7

 

Tager vi et kig på fronten af kabinettet, kan vi se at det har to fødder der stikker ud i fronten på kabinettet. Uden hardware er det faktisk overraskende let at vippe kabinettet forover, hvilket man lige skal være opmærksom på. Dette afhjælpes selvfølgelig når der monteres strømforsyning med videre. Ved at løsne fire skruer – to på hver side af fronten, kan det sorte panel her afmonteres. Med dette af vejen får vi adgang til blæser montering i fronten, som kan huse op til tre 120 mm blæsere eller en 360 mm radiator. Det er ikke muligt at montere 140 mm blæsere i Torque, kun 120 mm modeller.

 

 

Det samme gør sig gældende i toppen, hvor det i stedet for at være normale stjerneskruer der skal løsnes, er store umbraco. Her kommer den inkluderede nøgle til undsætning og gør det let at løsne de fire store skruer enkelt. Med disse af vejen kan den sorte del af toppen også fjernes, og vi får adgang til yderligere blæser/radiator montering. Som i fronten er der her også plads til tre 120 mm blæsere eller op til en 360 mm radiator, og ikke nogen 140 mm modeller heller. Normalt når vi kigger på disse områder på et kabinet ville jeg snakke om støvfiltrer også. Men eftersom at vi har med et open-frame kabinet at gøre giver det lidt sig selv at et støvfilter ingen effekt har overhovedet.

 

 

Vi fortsætter vores tur rundt om Torque med et kig på bagenden. Her omme ser vi normalt plads til en 120/140 mm blæser og et hul til bundkortets I/O panel men ikke her. I bunden finder vi naturligvis plads til strømforsyningen, mens at hele bundkort pladen er vinklet frem mod fronten af kabinettet. Der er syv PCI-slots hvor grafikkort med videre kan monteres, mens at resten over disse er helt åbent. Du skal leve i et støvfrit hjem, eller være glad for at gøre rent for at have et kabinet som Torque stående.

 

 

Bunden på kabinettet består ofte af fire fødder og et eller to støvfiltre, men ikke på Torque. Vi finder de før nævnte fødder som stikker ud i fronten, samt to mindre som alle er integrerede i kabinettets design og har gummi monteret for at sikre at kabinettet står fast. Strømforsyningen i Torque skal monteres med blæseren OP, hvilket ellers ikke er noget man normalt gør i de fleste andre kabinetter.

 

Lad os løsne de i alt otte skruer som holder de to glaspaneler fast, og fortsætte vores tur indenfor i Torque kabinettet, selvom vi faktisk har set meget af det allerede takket være det meget åbne og anderledes design.

 

 

Vi starter med et billede fra den venstre side. Jeg vil fremhæve at det første billede herunder er taget fuldstændig i vandret, kabinettet er simpelthen bare så skråt/skævt. På grund at det meget unikke design, kan vi heller ikke tage den rute inde i kabinettet som vi plejer i mine kabinetstests, så vi må improvisere i stedet for. Eftersom at designet inde i kabinettet er helt åbent og der ikke er noget PSU-cover, betyder det også at du kan montere så store strømforsyninger som du skulle have lyst til – der er oceaner af plads.

 

 

Et andet sted hvor der også er oceaner af plads, er over bundkortet hvor der kan monteres op til en 360 mm radiator. Du vil uden problemer kunne montere en tyk radiator her oppe, eller kører push-pull på en radiator i normal tykkelse. Det samme gør sig gældende i fronten, hvor der også er godt med plads hen til bundkortet, selvom hele designet er skråt.

 

 

Lad os vende Torque kabinettet med den anden side til kameraet og se lidt nærmere på kabelføringsmulighederne og bagsiden som ikke ligner noget andet kabinet.

 

 

Hullerne på bundkort pladen har ikke rigtig nogen logisk placering i min optik når det kommer til kabelføringen – det kan være de giver mere mening med et bundkort monteret. Det er desuden også heromme at vi finder pladsen til harddiske i Torque kabinettet, hvilket faktisk er ret skuffende. På trods af den store fysiske størrelse, har Antec kun formået at skabe plads til én enkelt 3.5” samt 2.5” disk – to 2.5” diske hvis ingen 3.5” monteres. Disse skrues direkte på bundkortpladen, og har derved heller ingen antivibration monteret – ikke optimalt for at kabinet i denne prisklasse og kaliber.

 

 

Montering af hardware og RGB pr0n!
Hvis du ikke bemærkede det, snakkede jeg på intet tidspunkt om blæsere på vores tur rundt om Torque kabinettet. Dette gjorde jeg ganske enkelt ikke, fordi der INGEN blæsere er inkludereret. Dette syntes jeg ganske enkelt er for dårligt, for et kabinet i denne prisklasse. Det kan godt være at man har nogle blæsere man foretrækker, men at Antec ligefrem tvinger en til at skulle købe blæsere når man lige har brugt over 3000 kroner på et kabinet, syntes jeg ikke er i orden.

 

Heldigvis for os, var Antec så søde at sende os en stak af deres nye Prizm 120 ARGB blæsere og LED strips, sammen med Torque kabinettet – jeg tvivler dog på at en privat person der køber et Torque kabinet er så heldig. Vores to kasser indeholder intet mindre end otte 120 mm RGB blæsere, to RGB-strips og to controller bokse. Lad os ligge disse ting tid side for nu og starte med at få det normale hardware monteret, og dernæst gå allin på RGB! – Der skal lyde en stor tak til Antec for at spice vores Torque build/test op med RGB lir!

 

 

Det første jeg startede med at montere i Torque kabinettet, var vores lækre Seasonic Focus+ Gold strømforsyning som du desuden også kan finde en test af her på siden. Selvom de nederste paneler på kabinettet kan afmonteres, fandt jeg det ikke nødvendigt, da der er okay med plads til at få strømforsyningen ned fra toppen uden videre problemer. Det er dog en god ide at tilslutte alle de kabler du kommer til at få brug for, inden du monterer den i kabinettet, da pladsen i bunden bliver trang når bundkort og grafikkort bliver monteret.

 

 

Næste skridt var at montere vores harddiske. Som nævnt er der kun support for én enkelt 3.5” og 2.5” disk i Torque hvilket skuffede mig lidt. Diskene fastgøres direkte til bundkortpladen med skruer, og der er som nævnt ingen antivibration at finde her. Sidste skridt inden alle vores RGB-blæsere og lys skulle monteres, var naturligvis bundkort og grafikkort. Hvis du bruger tunge grafikkort, vil du uden tvivl opleve at grafikkortet ikke hænger lige. Fastgørelsespunkterne giver nemlig ikke meget støtte, selvom grafikkortet skrues fast.

 

 

Byggeprocessen i Torque var en af de mere udfordrende af slagsen, som jeg har været ude for i min tid som anmelder. Ingen komponenter sidder hvor de plejer, og kabelføringshullerne giver ikke mening alle steder, hvilket betyder at man må være kreativ. Hvis du ikke er en erfaring PC bygger, ville jeg ikke kaste mig ud i at bygge i Torque kabinettet – især ikke hvis du går allin på RGB som i vores tilfælde. Se blot alle vores kabler på bagsiden, på det andet billede herunder. Normalt ville disse ting kunne blive gemt væk med et sidepanel, men eftersom at der er tale om et gennemsigtigt glaspanel i dette tilfælde, betyder det at ALT kan ses. Med andre ord skal du sidde masser af tid af til din kabelføring, hvis resultatet skal blive pænt!

 

 

Lad os vende kabinettet om og tage et kig på den anden side. Hvis man ser bort fra vores kabelrod på den modsatte side, er jeg faktisk overall godt tilfreds med vores færdige resultat. Hvis man er til RGB og ikke er helt som de andre (hvem er det), så vores Torque build da meget cool ikke?

 

 

Som vi kan se nedenfor er der MASSER af plads over og foran vores bundkort til radiatorer og andet vandkølingsgrej. Torque ville tage sig rigtig godt ud med et custom vandkølings loop er jeg ret sikker på. Med support for CPU-kølere på op til 215 mm er der dog også masser af plads hvis man ønsker at gå allin på luftkøling, hvilket heller ikke er nogen dårlig ide med det helt åbne design. Så længde kun benytter dig af et enkelt grafikkort er der heller ikke noget at være opmærksom på hvad angår pladsen.

 

Vælger du at kører SLI eller har andre store udvidelseskort monteret, skal du dog være opmærksom på højden, da de nederste PCI-slots ikke har de samme 215 mm frihøjde som de øverste, og du kan løbe ind i metalpanelerne.

 

 

Antec Prizm ARGB blæserne og RGB-stripsene vi har brugt i vores build understøtter naturligvis fuld kontrol via diverse bundkort som ASUS, Asrock, MSI med videre så længe der er udstyret med et 5V RGB stik. Ellers kan man styre nogle prækonfigurerede effekter via de inkluderede controllerbokse. Endnu en gang tak til Antec for at sende disse sammen med Torque kabinettet.

 

 

Vi runder vores test af Torque kabinettet af med nogle billeder i mørke, for rigtig at kunne vise hvordan det kan se ud hvis man udstyrer kabinettet med RGB-blæsere samtlige steder og krydrer det med en RGB-strip i bunden. Nyd billederne nedenfor, og rul videre til et kig på prisen og konklusionen når du er klar.

 

 

 

Pris
I skrivende stund d. 1/11 2018 kan Antec Torque findes på nettet til omkring 3300,- DKK inklusiv fragt. Dette er rigtig mange penge for et kabinet, som kun de færreste kan retfærdiggøre. Jeg mener også at prisen er for høj, kontra de features man får i kabinettet – eller mangel på samme. Du skal for eksempel selv ud og investerer i blæsere til hele kabinettet, da der ikke er inkluderet en eneste. Samtidig skal du elske at gøre rent, da støv har fri adgang til alle dine komponenter.

 

Ønsker du alle detaljerne på Antec Torque kabinettet, kan du naturligvis give Antec’s hjemmeside et besøg. Klik blot på banneret med deres logo herunder, og bliv sendt direkte til deres hjemmeside i en ny fane.

 

antec_torque_open_air_midi_tower_kabinet_tweak_dk_1

 

Konklusion
Vi er nået enden i vores test af Torque kabinettet fra Antec, hvilket har været en blandet fornøjelse. Jeg elsker når producenterne går imod strømmen og skaber noget nyt og unikt som vi ikke før har set – dette er Torque kabinettet et rigtig godt eksempel på. Der er tale om et kabinet som på ingen måde ligner noget Antec nogensinde før har produceret, hvilket er fedt, om man kan lide designet eller ej. Under gennemgangen af kabinettet bemærkede du nok at jeg kritiserede Torque på nogle punkter, så lad os starte med at få disse af vejen her i starten af konklusionen. Selvom det ikke er et kritikpunkt, så lad os starte med det åbenlyse – designet.

 

Torque ligner ikke noget andet på markedet og er yderst specielt at se på, hvilket naturligvis ikke er for alle og enhver. Med et så specielt design, skabes der også andre problemer såsom kabelføringsmulighederne. Du skal være MEGET omhyggelig med din kabelføring, da alle ledninger i dette kabinet kan ses på enten den ene eller den anden side. Hvis du udstyrer kabinettet med et ton af RGB-lys og blæsere som os, kan dette være noget af en udfordring. Eftersom at Torque er et open-frame kabinet, betyder det også at støv og skidt har fri passage til samtlige komponenter. Så du skal være klar med støv kluden noget oftere end ved et traditionelt kabinet.

 

Med et prisskilt på over 3000,- DKK skulle man også tro af Antec havde inkluderet nogle blæsere til kabinettet, men dette er ikke tilfældet. Med andre ord skal du ud over at smide de mange penge for kabinettet, selv købe blæsere for at sikre at dine komponenter ikke får det for varmt. Sidst men ikke mindst er der også kun plads til én enkelt 3.5” disk, samt 2.5” disk – to 2.5” diske hvis ingen 3.5” monteres. Eftersom at Torque er så fysisk stort som det er, finder jeg dette uacceptabelt og ikke optimalt, selvom M.2 standarden for alvor er ved at slå igennem.

 

Det var de mest kritiske punkter jeg havde valgt at fremhæve ved Torque kabinettet, lad os nu snakke om det positive. Hvad end man kan lide designet eller ej, er det som nævnt fedt når producenter tænker ud af boksen og skaber noget nyt og unikt, hvilket Torque i den grad er. Hele kabinettet er fremstillet i udelukkende aluminium og hærdet glas, hvilket også er med til at trække prisen i vejret. Det betyder dog også at kabinettet både føles og er utrolig lækkert at arbejde med. Lakeringen på aluminiumspladerne spot on og uden fejl, samt i lækker kvalitet. Selvom der ikke er plads til mange harddiske, kompenserer Torque for dette ved at kunne huse en stor bunke køling og andet hardware. Du kan for eksempel monterer to 360 mm i kabinettet uden problemer, hvilket er fedt at se. En anden ting der også er fedt, er at se at Antec har monteret en USB 3.1 Type-C port i frontpanelet på kabinettet – velkommen til fremtiden!

 

Overall er Torque et yderst unikt kabinet, som er ulig noget andet på markedet i øjeblikket på alle måder. Hvis man endelig skal sammenligne det med noget, må det være de unikke modeller fra In-Win. Der er tale om et kabinet som ikke er for alle og enhver, og som har udseendet i første række, hvilket tydeligt kan ses på vores ”knap så godt” liste. Du skal virkelig være forelsket i designet på Torque og være klar til et open-frame kabinet og det som det kræver både hvad angår byggeprocessen men også vedligehold i form af støv med videre. Vi lander på en samlet score på 6/10 i denne omgang. Selvom jeg gerne ville højere op, er der altså for mange ting der kunne forbedres – ikke mindst den uhyre høje pris!

 

Godt

  • Unikt og anderledes design
  • Fremstillet i aluminium og glas
  • God plads til hardware og køling
  • USB 3.1 Type-C på frontpanelet
  • Solid byggekvalitet over all

Knap så godt

  • Designet er ikke for alle
  • Kabelføring kan være bøvlet/tager tid
  • Open-frame = støv har fri adgang
  • Ingen blæsere er inkluderet
  • Kun plads til to harddiske (2.5”/3.5”)

Score: 6

 

antec_torque_open_air_midi_tower_kabinet_tweak_dk_48

 





Antec Torque Open-frame Kabinet Antec Torque Open-frame Kabinet
6/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Corsair Harpoon RGB Wireless Gamermus

Trådløs og gaming er normalt ikke to ord der hænger sammen, selvom flere og flere producenter i l&oslas

Læs Mere

Far Cry New Dawn

Tweak.dk har testet det nye Far Cry New Dawn spil, og er klar med vurderingen. Tag Far Cry 5, spol tiden 17 år

Læs Mere

ASUS ROG Strix Z390-I Gaming

Et bundkort behøver ikke nødvendigvis at fylde meget for at være pakket med features. Det viser ASUS m

Læs Mere

Raijintek Juno Pro RBW

Raijintek har lanceret en række nye kølere med RGB belysning. vi kigger i denne anmeldelse på deres Jun

Læs Mere

Razer Nari Ultimate: Fantastisk synergi med computerspil

Razer er tilbage på testbænken, denne gang med deres spændende og innovative Nari Ultimate headset, der

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2060 Gaming Z 6G; RTX på budget

MSI er tilbage på redaktionen, og denne gang med et grafikkort, som jeg virkelig har glædet mig til at skulle

Læs Mere

Project Deathstroke - Et ASUS ROG Build

I samarbejde med ASUS, har vi samlet et system med alt hvad de har at tilbyde af hardware fra øverste hylde. Result

Læs Mere

AMD Radeon VII; verdens første 7 nm grafikkort

AMD har lanceret Radeon VII, som er verdens første 7 nm grafikkort med HBM2 VRAM. NDA

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

NVIDIA kommenterer på DLSS restriktioner på billedkvaliteten i Metro Exodus og Battlefield 5

Der er løbet meget kritik i DLSS bækken siden lanceringen, og der ser ikke ud til det stopper foreløbig.
Læs Mere

Intels 9 generation high-performance mobile processorer på vej

Intesl 9th generation high-performance mobile processor officielt listet. Core i9-9980HK flagskib med 8 Cores,
Læs Mere

GIGABYTE GeForce GTX 1660 Ti OC billeder, benchmarks leak og priser

Forud for officiel lancering af GeForce GTX 1660 Ti, er en række informationer lækket. Heriblandt finder vi GI
Læs Mere

RYGTE: 3GB VRAM modeller i GeForce GTX 1660 Ti serien på vej

NVIDIA på vej med nye 3 GB modeller i den kommende GeForce GTX 1660 Ti serie, og nu er der kommet leaks af den
Læs Mere

OFFICIELT: Alle Galaxy S10 modelnavne afsløret på Samsungs franske website

Bølgen af lækkede informationer forud for officielle annonceringer, er praktisktalt umulige at stoppe. Det gør
Læs Mere

Rainbow Six Siege Outback map afsløret

Alt imens vi knokler på at få testen af Far Cry New Dawn klar til jer, har Ubisoft afsløret flere detajler fra
Læs Mere

Release dato og officielle PC systemkrav til annonceret til World War Z

Saber Interactive har annonceret lanceringsdatoen på World War Z, og ifølge deres pressemeddelelse, bliver der
Læs Mere

Tom Clancy's The Division 2 Open Beta starter 1 marts 2019

Tom Clancy’s The Division 2 Open Beta bliver tilgængelig for alle, og giver en fornemmelse for The Division 2
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.