ASUS ROG Maximus VII Impact

Hardware udlånt af: ASUS.
Skrevet af Michael Hermansen den 30. Oct 2014. Testen er vist 6253 gange.

Del med dine venner

     


Går du og leger med tanken om at bygge et monster af en gaming PC, der ikke må fylde alverden, fordi du gerne vil slæbe den med rundt i landet til LAN parties, så har ASUS muligvis lagt fundamentet med dette mini-ITX bundkort, der stammer fra deres ROG (Republic of Gamers) serie. Kortet lyder navnet Maximus VII Impact, og det er baseret på Z97 chipsettet. ASUS har forsøgt at skovle alle tænkelige highend komponenter, som vi ser det på de større ATX bundkort, og hvis jeg selv skal sige det, er de faktisk kommet rigtig godt af sted med det.

 

 

 

Få overblikket:

  • Mini-ITX formfaktor
  • Z97 chipset
  • Dual Channel DDR3 op til 3300 MHz
  • Mini PCIe Combi kort - ac Wi-Fi og Bluetooth plus M.2 Socket
  • Intel Gigabit LAN
  • SupremeFX lydsystem
  • Sonic Radar II
  • SonicSenseAmp - Headphone Amp
  • Genial udnyttelse af den sparsomme plads

 

Find dagsaktuelle priser på hardware hos EDBPriser.dk

 

 

 

Specifikationer:

 

 

 

Features:

 

 

 

 

Selvom kortet er udstyret med alt, hvad en gamers hjerte kan begære, overholdet det størrelsesreglerne for mini-ITX formfaktoren i forhold til kabinetstørrelse.

 

 

 

Intel bringer os et virkelig stabilt gigabit netværk via bundkortets onboard LAN controller.

 

 

Via det medfølgende indstikskort får vi fuld glæde af ASUS velkendte SupremeFX lydløsning, og vi finder endda optisk udgang her også.

 

 

Med et enkelt indstikskort, det såkaldte mPCIe Combo IV, får vi både 802.11ac Wi-Fi, Bluetooth og PCIe Gen.3 x4 M.2 Socket med op til 32 Gbps. Altså, kommer vi ikke til at mangle tilslutninger, selvom det er meget kort med sparsom plads.

 

 

Med hjælp fra bundkortet onboard KeyBot chip har vi mulighed for at lave vores helt egen keymapping af et hvilket som helst tastatur, da det er muligt at downloade KeyBot software, der kan lave forskellige profiler. Vi kan foreksempel tildele hver enkelt tast makrofunktioner, og det er sågar muligt at få systemet til at boote i forskellige tilstande.

 

 

 

ASUS' egen ultra brugervenlige UEFI BIOS finder vi selvfølgelig også, og det er ufatteligt nemt både at manøvrere rundt i, og det er ligeså dejligt overskueligt. 

 

Udstyret med højkvalitets komponenter og ekstra sikring mod statisk elektricitet og overspænding er Maximus VII Impact et særdeles standhaftigt kort, der virkelig kan præstere.

 

 

ASUS OC Panel eller Front Base kan erhverves separat og installeres i systemet for at lette overclocking i enhver henseende.

 

Med specifikationer og features remset op er det nu blevet tid til, at vi skal have pakket ASUS ROG Maximus VII Impact ud af kassen, så vi kan se, hvad der gemmer sig heri.

 

 

 

Der er intet nyt at spotte, når det kommer til designet af ASUS' ROG indpakninger, men hvorfor skulle de også ændre på noget, der fungerer helt fint? Kassen er drønlækker at se på, og allerede her er man ikke i tvivl om, at der er masser af kvalitet og eyecandy i vente.

 

I kassen finder vi:

  • ASUS ROG Maximus VII Impact
  • Komplet manual
  • Seks SATA3 (6 Gbps) kabler
  • Monterings skiver
  • SupremeFX indstikskort
  • mPCIe Combo VI kort
  • Wi-Fi/Bluetooth antenne
  • Driver CD
  • I/O cover
  • Klistermærker til kabler 

 

 

Her ser I SupremeFX indstikskortet, og under hjelmen gemmer der sig, ligesom der efterhånden altid gør, en Realtek ALC1150 lydchip, der kan levere op til 115 dB(A) og en 600 ohms SenseAmp headphone amplifier. På fronten af indstikskortet finder vi headeren til fronten af kabinettet.

 

 

mPCIe Combo VI kortet ser vi her med dets kombinerede Wi-Fi- og Bluetooth modul samt stikkene, der skal kobles sammen med antennen fra kassen.

 

 

Vender vi Combo kortet om, finder vi en M.2 Socket, der kører mPCIe Gen.3 x4, hvilket giver os en maksimal båndbredde på 32 Gbps.

 

 

Her ser I den omtalte Wi-Fi/Bluetooth antenne, som kan drejes og ligge fladt ned eller stå op, som den gør nu.

 

 

En fan_hub finder vi da også i kassen, og her kan vi tilslutte blæsere til for eksempel en stor CPU køler, hvor pladsen måske er trang.

 

 

Frontpanel headeren er udført noget anderledes i denne omgang. Vi skal tilslutte et stik, som vi normalt ser det til onboard USB, til en header på bundkortet, hvorefter vi får alle stikkene hængende, som I kan se det her på billedet.

 

 

Ikke at jeg er fan af at bruge driver CD'er eller lignende, men ASUS har dog vedlagt en af slagsen sammen med et ASUS Republic of Gamers emblem. Efter min mening skal man selvfølgelig ind og downloade seneste driver version fra enhver producent's hjemmeside.

 

 

Og ud af æsken kom Maximus kortet så, og ser det ikke bare drønlækkert ud? Jeg er totalt vild med det. ASUS holder fast i det sort/røde design, som jeg ved, at mange er ved at være træt af at se på. Men det definerer bare ROG serien, så det ville være forkert at ændre.

 

Jeg elsker, at ASUS har tænkt ud af boksen og udnyttet højden til strømstyringsprintet, ligesom begge indstikskort også udnytter højden i kabinettet ved montage.

 

 

Strømstyringen er rejst op på et separat print med en virkelig fed ASUS ROG heatsink monteret, der nok skal hjælpe med at holde faserne afkølet.

 

 

Under heatsinken gemmer der sig otte strømfaser til CPU'en ligesom vi også finder en ekstra strømstyring ovenover på printet, der skal styre strømmen til det indbyggede HD4600 grafik, der sidder i vores i7-4770K CPU.

 

 

Pladsen er trang på en så fyldt mini-ITX bundkort, så derfor kommer vi til at fokusere på flere ting i et billede i denne omgang. På billedet her ser I chipsetheatsinken, og som I kan se, er den noget mindre end så mange andre. Det siger noget om, at der foregår meget "show-and-tell", når producenterne klasker kæmpe kølere på chipsettet. 

 

Under denne finder vi en PCIe Gen.3 x16 port, der selvfølgelig skal bruges, hvis man vil installere et eksternt grafikkort med noget mere ydeevne. Ved siden af chipsettet og over PCIe slottet, finder vi fire SATA3 (6 Gbps) porte.

 

 

CPU og 24-pins ATX strøm finder vi pænt linet op ved siden af en power knap, fan_header, USB3.0 header og to styk Dual Channel DDR3 RAM. RAM soklerne understøtter op til 3333 MHz DDR3 RAM ved overclock, mens de standard kører 1333 MHz.

 

 

Her ser I den tidligere omtalte KeyBot chip, der som sagt lader brugeren ændre sin keymapping efter egen fri vilje og oprette genvejstaster, makrotaster samt styre kortet boot-tilstand.

 

 

I det modsatte hjørne finder vi mPCIe tilslutningen samt tilslutningen til SupremeFX kortet, og her kommer begge kort til at stå ret op i luften, hvilket sparer utrolig meget plads.

 

 

Her ser I lige hurtigt et billede, hvor begge indstikskort er monteret. SupremeFX kortet sidder lidt skævt, men det er altså fordi, at skruen ikke var spændt ordentligt. Det er ikke sjusk fra ASUS' side.

 

 

I/O panelet gemmer på følgende fra venstre mod højre:

  • Optisk udgang samt HDMI- og DisplayPort udgang
  • Impact Control print med debug LED og knapper til skift af BIOS og Reset CMOS knap
  • Fire USB2.0- og fire USB3.0 porte
  • PS/2 port
  • Intel gigabit RJ45 ethernet udgang

ASUS havde tydeligvis sat sig for at lave et mini-ITX bundkort, der kunne stille sulten hos enhver gaming entutiast, hvilket de også har gjort. Undervejs må de jo tydeligvis have indset, at så meget hardware kan ikke være på et almindeligt mini-ITX kort. I stedet for at opgive og skære ned på komponenterne, udnyttede de så bare højden ved at installere vertikale printplader og indstikskort. Jeg er yderst imponeret, og jeg glæder mig til at se, hvad kortet kan klare.

 

På næste side kigger jeg på testsetup og benchmark resultater.


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

JBL Everest 100

Er du til vind i håret, sved på panden, men samtidigt vild med musik i ørene? Så har JBL et sp&ae

Læs Mere

Reeven Justice CPU køler

Reeven er ude med en ny køler ved navnet ”Justice”, som vi skal kigge på i denne anmeldelse. Den

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1060 Gaming X 6G

GeForce GTX 1060 Gaming X 6G er nået dertil, hvor vi ikke længere har "tavshedspligt". Derfor

Læs Mere

Razer Naga Hex V2

Razer har været en tur på tegnebrættet og lavet en revideret udgave af deres Naga Hex mus med det sigend

Læs Mere

G.SKill RipJaws V 3200 MHz 16 GB DDR4 Kit

Vi skal i denne omgang endnu engang vende blikket mod DDR4 markedet, og helt specifikt lander

Læs Mere

Antec P9 Window kabinet

Antec har lavet et nyt kabinet i deres berømte Performance serie. P9 dækker over et godt stort midi kabinet m

Læs Mere

Alphacool Eisbaer 240 Custom AIO Vandkøling

Alphacool er kendt for deres custom vandkølingsprodukter. De laver også nogle AIO produkter til de 'dovne' og

Læs Mere

Ducky Shiny 4 White Edition

På trods af at Taiwanske Ducky har produceret keyboards I en del år, er det ikke et mærke vi høre

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

NVIDIA sender nyt NVIDIA TITAN X på markedet

NVIDIA sender nyt NVIDIA TITAN X på markedet og omtaler selv kortet som værende i stand til at byde på 3 x mer
Læs Mere

Sony viser størrelsen rent faktisk betyder noget

Sony viser størrelsen rent faktisk betyder noget med annonceringen af deres nye monster TV Sony XD9
Læs Mere

Tweak.dk søger nyhedsskribent

Så er det nu, du skal slå til, hvis du vil om bord på teamet hos Tweak.dk og være en del af Danmarks bedste ha
Læs Mere

Seagate 10TB Barracuda Pro Consumer disk lanceret til en pris på 535 USD

Seagate 10TB Barracuda Pro Consumer disk lanceret til en pris på 535 dollars, som nok vil dræne de fleste priv
Læs Mere

Så er der kommet mere guf omkring kommende Kaby Lake-X og Skylake-X

Så er der kommet mere guf omkring kommende Kaby Lake-X og Skylake-X, og alt tyder på den kommende Skylake-X ko
Læs Mere

Gigabyte lancerer deres nye Radeon RX 480 G1 Gaming Series

Gigabyte lancerer deres nye Radeon RX 480 G1 Gaming Series, og vanen tro, så oser deres design af råstyrke og
Læs Mere

Craze in Central Park på grund af en Vaporeon

Hyper er ved at tage overhånd. Ja, vi taler naturligvis igen om Pokémon GO, hvor scenen denne gang er Central
Læs Mere

COLORFUL klar med 4 nye GeForce GTX 1060

COLORFUL klar med 4 nye GeForce GTX 1060, og ens for alle fire er de sælges som fabriksoverclocket. Her til ko
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.