ADATA XPG V3 2933 MHz DDR3 test

Hardware udlånt af: ADATA. Se flere tests i kategorien RAM.

Skrevet af Michael Hermansen den 3. Aug 2014. Testen er vist 2308 gange.

Del med dine venner

     


Her ikke alt for længe inden lanceringen af de nye DDR4 RAM, har ADATA meldt sig på banen med nogle rigtigt lækre DDR3 RAM med en clockfrekvens på intet mindre end 2933 MHz, som vi altså i dag skal have kigget på. ADATA XPG V3 2933 MHz lyder navnet, og de er af typen højprofil med udskiftelige heatsinks. 

 

 

 

Find aktuelle priser via Edbpriser.dk

 

 

 

Lidt hurtig information skal der også være plads til:

  • Højprofil af den meget høje type
  • Clockfrekvens på 2933 MHz
  • Dual Channel
  • Voltage på 1,65V
  • Clock Latency på 12-14-14-36
  • Udskiftelig heatsink (Rød og guld)

 

Ultrastabilitet og glimrende varmeafledning garanteres ved hjælp af højkvalitets DRAM moduler og et dobbelt så tykt lag metal på heatsinks, der har direkte kontakt med DRAM modulerne. Desuden består PCB'et af intet mindre end otte lag, så der er virkelig lagt i ovnen til nogle virkeligt stabile RAM.

 

 

Vi starter med ind- og udpakningen af disse fede DDR3 RAM. Indpakningen er en standard plastikindpakning, men som vi så mange gange før har oplevet at sidde og bande over en forseglet plastikindpakning, som er umulig at åbne, mens køkkensaksen er pist væk, har ADATA lavet en Easy-Open funktion, hvor bagsiden er lige til at åbne.

 

Derudover er pakningen meget ADATA standardiseret med en blå baggrund og deres logo med en kolibri. Kittet, som vi har modtaget til test i dag, er et 8 GB sæt bestående af 2x 4 GB moduler.

 

 

I indpakningen finder vi de to RAM moduler med røde heatsinks monteret. Modulerne er ret tunge at stå med i hånden, og de virker generelt til at være af en vanvittigt stabil kvalitet med en virkeligt massiv heatsink, der kan flytte en masse varme. Ikke mindst fordi at de rager så langt op i luften. Dog skal man så lige være opmærksom på, at der kan blive problemer med en eventuelt CPU køler.

 

Ned langs siden på begge sider af den sorte heatsink løber der to aluminiumsfarvede striber, og der er lige så både et ADATA og et XPG logo i samme farve, som I også kan se.

 

 

 

Her ser I et par closeups af højden og byggestandarden for de monterede heatsinks. Hvis ikke billederne afslører det, så er det altså nogle virkelig massive heatsinks med en vanvittig høj kampvægt, så jeg er spændt på at se dem i maskinen. Den røde del af heatsinken er den del, der kan udskiftes. Men mere om det senere.

 

 

Her kan I forhåbentlig se det kraftige PCB med en rigtig fin kobberbelægning til bedst optimale forbindelse mellem bundkort og RAM moduler.

 

 

På den ene side af heatsinken finder vi to små skruer. Det er disse skruer, der skal pilles ud, hvis den farvede del af heatsinken skal skiftes ud.

 

 

Med de to skruer pillet ud, kan heatsinken lige så let slides ud i begge sider, hvorefter man så kan indsætte den gul(d) farvede heatsink fra pakken og spænde skruerne igen. Lettere kan det vist ikke blive.

 

 

Dermed har man altså muligheden for at have enten røde eller gule heatsinks på ens RAM, alt efter hvilket tema man eventuelt måtte have i sit build. Principielt ville de også kunne sprøjtemales med andre farver, men det er overhovedet ikke noget, vi vil gøre eller opfordre til, da det ekstra lag maling ville kunne nedsætte køleeffekten.

 

Dermed er vi kommet hele vejen rundt om ADATA XPG V3 2933 MHz DDR3 RAM modulerne, og vi skal derfor udsætte dem for nogle benchmarks på næste side og se, hvordan de yder i daglig brug.


Næste side >>



5 kommentarer
Sakkura . 3. Aug 14, 13:23
God test, men der er lige et par småting at kommentere.

I skriver at clock latency er lidt høj, men latency er jo lavere end for det Corsair-kit I sammenligner med:
9-11-11-31 ved 2133 MT/s = 1066 MHz giver latencies på 8,4ns, 10,3ns, 10,3ns og 29,1ns. 12-14-14-36 ved 2933 MT/s = 1466 MHz giver latencies på 8,2ns, 9,5ns, 9,5ns og 24,6ns.
AIDA viser da også at Adata-kittet har lavere latency.

Og mht. spændingen, så er 1,65V på sin vis højere end det normale 1,5V... men sådan er det med hurtig RAM. Når man ryger over DDR3-2133 er alle kits rated ved 1,65V. De kan stadig godt køre ved 1,5V, men så bliver clocks bare ikke så høje. Man kan måske godt brokke sig over at det tangerer at snyde forbrugeren, men det er hele branchen der bruger det nummer.
I øvrigt kører Corsair-kittet også ved 1,65V, selv om det kun er DDR3-2133.
Ebo . 3. Aug 14, 14:06
[quote='Sakkura','index.php?page=Thread&postID=1466­188#post1466188']God test, men der er lige et par småting at kommentere.

I skriver at clock latency er lidt høj, men latency er jo lavere end for det Corsair-kit I sammenligner med:
9-11-11-31 ved 2133 MT/s = 1066 MHz giver latencies på 8,4ns, 10,3ns, 10,3ns og 29,1ns. 12-14-14-36 ved 2933 MT/s = 1466 MHz giver latencies på 8,2ns, 9,5ns, 9,5ns og 24,6ns.
AIDA viser da også at Adata-kittet har lavere latency.

Og mht. spændingen, så er 1,65V på sin vis højere end det normale 1,5V... men sådan er det med hurtig RAM. Når man ryger over DDR3-2133 er alle kits rated ved 1,65V. De kan stadig godt køre ved 1,5V, men så bliver clocks bare ikke så høje. Man kan måske godt brokke sig over at det tangerer at snyde forbrugeren, men det er hele branchen der bruger det nummer.
I øvrigt kører Corsair-kittet også ved 1,65V, selv om det kun er DDR3-2133.[/quote]
Bare for at fuldføre Sakkuras indlæg.

Underclock de Adata til samme frekvens, som de Corsair Vengance og stram op på timmings, så vil jeg næsten æde en gammel hat på, at Adata kan levere strammere timmings ved samme frekvens og egentlig nok osse ved 1.5 volt( Det burde være muligt).

Som tester osse er inde på, så er forskellen på et Intel System imellem 2133/2400Mhz og de sindssyge 2933Mhz faktisk ikke eksisterende i real world sammenhæng.
Du kan måle dig teoretisk frem til en forskel i testprogrammer men forskellen bliver bare, at farven har en anden lyd, altså det betyder ikke en fis i sidste ende. Du kommer til at betale for en ydelse, som ingen kan udnytte med selv topend hardware af idag og dog i ekstrem OC sammenhæng, men det har jo intet at gøre med dagligdags brug overhovedet.

Mvh
Sam
MichaelH . 3. Aug 14, 15:12
Jeg forsøger at pejle folk ind på, at rammene spiller godt op imod hinanden, selvom der er forskel på hastighederne. At du så vil ud i teknisk illustration om latency er også helt i orden. Jeg har ikke gjort andet end at teste dem med de indstillinger, som producenten har foreskrevet. ADATA vinder på latency og derved reaktionstid. Det skriver jeg også i testdelen. De kan ligeså håndtere flere operations pr. sekund end Corsair, hvilket også vidner om, at de ER hurtigere. Når det så er sagt, så er det ikke noget, som man vil bemærke i daglig brug.

At jeg nævner 1.65V er ikke fordi, jeg som sådan ser det som noget negativt. Det er blot til information om, at de altså bruger mere end de "normale" 1.50V.
Ebo . 3. Aug 14, 16:14
[quote='MichaelH','index.php?page=Thread&postID=146­6193#post1466193']Jeg forsøger at pejle folk ind på, at rammene spiller godt op imod hinanden, selvom der er forskel på hastighederne. At du så vil ud i teknisk illustration om latency er også helt i orden. Jeg har ikke gjort andet end at teste dem med de indstillinger, som producenten har foreskrevet. ADATA vinder på latency og derved reaktionstid. Det skriver jeg også i testdelen. De kan ligeså håndtere flere operations pr. sekund end Corsair, hvilket også vidner om, at de ER hurtigere. Når det så er sagt, så er det ikke noget, som man vil bemærke i daglig brug.

At jeg nævner 1.65V er ikke fordi, jeg som sådan ser det som noget negativt. Det er blot til information om, at de altså bruger mere end de "normale" 1.50V.[/quote]
Det kan du da ikke mene MichaelH.....eller det gjorde du jo Tweak.dk .

Du siger, som jeg ser det at et sæt som kører ved 2933Mhz og et sæt som kører 2133Mhz med vidt forskellige timmings, kan sammenlignes ?.
I mine øjne svarer det da til at sammenligne en Trabant( hvis du kan huske den) og en Farrari, begge er en bil(nok ikke lige Trabanten, den er kult Tweak.dk ) og sætte dem til at køre 60kmt, de kommer begge frem, spørgsmålet er jo osse lidt om hurtighed.

Der hvor jeg egentlig finder det mystisk, er jo, at memory controlleren som er indbygget i CPU idag, faktisk ikke kan følge med til at udnytte den langt højere båndbredde, måske har jeg fået det lidt galt i halsen på selv en søndag, men det er som jeg ser det.

Måske kræver de hastigheder, at vi skal have Intels nye 6-8 kerners CPU samt X99 chipsettet på bordet, før man egentlig kan dømme.

Jeg er begyndt at spare op, så nu skal de bare sættes til salg, så må prisen afgøre hvilken extreme model det bliver, og om det bliver til DDR3(2933Mhz) eller den nye DDR4 standard, det lader jeg prisen og lillefar få en lille mening med om osse.

Som du selv siger MichaelH i sidste post, det bliver jo en teoretisk diskussion, da man kan måle sig frem, men man kan ikke finde nogen forskel i dagligdags brug, selv med tung videoredigering, som du selv var inde på i testen.

Man skal da sammenligne æbler med æbler, og ikke et æble og 1 citron hvilket du har gjort i testen ved at køre begge ram ved deres standard, altså forskellen imellem de 2 sets, er da til at få øje på, men for at sammenligne skal du sgu da køre ved samme hastighed og så lade timmings afgøre hvem der er hurtigst?.

Det er ikke ment som en negativ kritik, MichaelH [b]tvært imod[/b] Tweak.dk Tweak.dk

Mvh
Sam
MichaelH . 3. Aug 14, 17:24
Jo, egentlig. Jeg har ikke stillet dem op mod hinanden for at vise deres ydeevne ved 2133 MHz, men derimod fordi jeg ville se, om der var nogen væsentlig forskel på resultaterne ved de ekstra MHz. Om det er rigtigt eller forkert afhænger af den, der læser med Tweak.dk

At resultaterne så ikke blev bedre må jo, som du selv siger, være grundet hukommelsescontrolleren. Vi må jo bare håbe, at X99 og DDR4 kan gøre det bedre Tweak.dk Hvilket jeg i øvrigt også er MEGET spændt på at se. Men mon ikke også de snart lander Tweak.dk
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook
Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder
0

Her er alt du skal vide om den nye iPhone 6 og iOS 8

Tim Cook og resten af Apple-ko
Læs Mere
0

Earth Defense Force kommer til Playstation 4

En Playstation 4 version af de
Læs Mere
0

ASUS er klar med Strix GTX 970 og Strix GTX 980 grafikkortene

ASUS har lanceret deres to Str
Læs Mere
0

Ny GeForce 344.11 WHQL driver

Sammen med lanceringen af de n
Læs Mere

0

NVIDIA stopper med tre GeForce 7xxx grafikkort

I forbindelse med lanceringen
Læs Mere
0

Biografpremierer i uge 38

Så er det igen blevet tid til,
Læs Mere
0

Need for Speed Rivals Complete Edition annonceret

EA har annonceret Need for Spe
Læs Mere
0

Logitech med verdens mest avancerede mekaniske gamer tastatur

Logitech har annonceret deres
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.