I dag lancerede NVIDIA Hybrid SLI teknologi til PC platformen
Teknologien, der blev offentliggjort tilbage i juni måned, er skabt til at hjælpe med at øge den grafiske ydelse og reducere strømforbruget alt efter skiftende behov. NVIDIA Hybrid SLI teknologien bliver integreret i grafik- og motherboard-produkter til både stationære og bærbare computer, som NVIDIA producerer til AMD og Intel computerplatforme.
HybridPower gør det muligt at skifte mellem brug af en eller flere GPU’er i ens SLI configuration alt efter behov. Fordelen er, at operationer, der ikke kræver den fulde udnyttelse af computerens grafiske ressourcer, kommer til at foregå på en strømsparende måde. Til gengæld slår pc’en alle ens SLI grafikkort til, når man skal spille grafikkrævende spil eller køre 3D-applikationer.
NVIDIA Hybrid SLI teknologien ligger således i forlængelse af NVIDIA’s lancering af den nye 3-vejs SLI-løsning fra december. 3-vejs SLI er udviklet for gamere og andre, der har brug for høj grafisk ydelse. NVIDIA Hybrid SLI er skabt for at undgå unødigt strømforbrug og samtidig give den fulde udnyttelse af de mest krævende 3D-spil og -applikationer.