Sådan laver du din egen FTP server og forwarder dine porte

Skrevet den 7. May 2014. Artiklen er vist 11988 gange.


Del med dine venner

     


FTP, eller File Transfer Protocol, er en efterhånden aldrende måde at tilgå sine filer på computeren både ude og hjemme, men det kan være en kende langhåret for den knapt så IT-kyndige bruger. Er du én af disse, eller mangler du blot en udførlig guide, så frygt ej. Tweak.dk er nemlig på banen med en guide, der på lægmandssprog forklarer, hvordan man omdanner sin computer til en FTP server.

 

Der findes et væld af indstillinger i forhold til en FTP server, og denne guide vil ikke komme ind på avancerede sikkerhedsindstillinger. Guiden er mest af alt rettet mod de, der blot har brug for en nem og ligetil opsætning, som alle kan finde ud af.

 

Download og installation af FileZilla Server:

 

Vi har i guiden valgt at bruge FileZilla Server som server, da det er en gratis og nem måde at lave sin egen FTP server på. Vi starter med at opsætte serveren, og vi går derfor til FileZillas hjemmeside, som I kan tilgå via banneret herunder.

 

FileZilla banner

 

Herefter mødes vi af siden, som I kan se her nedenfor. Vi trykker selvfølgelig på ”Download Now”. Vær i øvrigt opmærksom på, at programmet downloades gennem en SourceForge installer, hvor I skal huske af trykke ”Decline”, når installationsprogrammet vil installere diverse toolbars.

 

Server download

 

Når SourceForge installeren er gennemført, kommer vi til selve installationsprogrammet til FileZilla Server. Vi trykker ”I Agree”…

 

Install FZ 1

 

…og kommer herefter til nedenstående skærmbillede, hvor vi kan vælge hvilke elementer, der skal installeres. Da vi ikke har brug for kildekoden, trykker vi på ”Next”.

 

Install FZ 2

 

Herefter skal vi vælge, hvor programmet skal installeres. Vi vælger destination og trykker på ”Next”.

 

Install FZ 3

 

Herefter skal vi vælge, hvordan FileZilla Server skal starte op. Vi vælger den anbefalede løsning, nemlig at FileZilla Server skal køre som service og starte op sammen med Windows. Derudover skal vi vælge på hvilken port, administrationsbrugerfladen skal lytte til. Vi vælger 14147, som allerede er indtastet i feltet og trykker på ”Next”.

 

Install FZ 4

 

Næste skærm lader vi også bare stå, som den stod og trykker på ”Next”.

 

Install FZ 5

 

Herefter starter FileZilla Server op med nedenstående login-skærm, hvor man som administrator af FTP serveren kan logge på. Vi kan her se, at der i ”Port” står 14147, ganske som vi skrev. Valgte man tidligere en anden port, skal tallet naturligvis rettes til det valgte.

 

Vi kan her vælge et administrator password, men man kan også bare lade det stå tomt. Dog anbefaler vi, at man indtaster et password, så det kun er én selv, der kan rode i indstillinger i FileZilla Server. Sæt hak i ”Always connect to this server” og tryk på ”OK”.

 

”Server Address” skal stå som 127.0.0.1, da det er din computers lokale adresse. Denne skal derfor ikke rettes.

 

Start admin login

 

Herefter mødes vi af administrationsbrugerfladen. Vi gennemgår den lige for jer, og vi starter lidt omvendt, nemlig fra bunden. Nederst kan vi se de brugere, der er tilsluttet computeren. Herover har vi en aktivitetslog, og herover har vi en værktøjslinje. Øverst har vi menulinjen, og denne kommer vi til nu.

 

Vi trykker på ”Edit” og derefter ”Users”, da vi skal have oprettet en bruger.

 

FileZilla server start

 

Her skal vi som sagt have oprettet en bruger. Vi trykker på ”Add” ude til højre, hvorefter en skærm popper op. Vi skriver et navn i feltet og trykker på ”OK”. I dropdown-menuen nedenunder har man mulighed for at tilføje en bruger til en gruppe, men da vi ingen gruppe har oprettet endnu, lader vi den være.

 

Add user

 

Vores bruger, ”Tweak”, er nu oprettet, og vi har mulighed for at give brugeren et password. Vælger man senere at lave en gruppe, f.eks. ”Familie”, har man under password-feltet mulighed for at tilføje brugeren til denne gruppe. De andre indstillinger lader vi være.

 

Lad dog vinduet være åbent, da vi herefter skal vælge de grupper, som ”Tweak” har adgang til.

 

User added

 

Vi trykker på ”Shared Folders” ude til venstre for at vælge de mapper, ”Tweak” skal have adgang til. Tryk på ”Add” for at komme til stifinderen, hvor du kan finde den ønskede mappe. Vælg mappen og tryk på ”OK”.

 

I vil lægge mærke til, at der ved den første mappe, der vælges, kommer til at være et ”H”. Dette står for ”Home folder” eller ”Home directory”, og det er den mappe, man ved login dirigeres til. Det er muligt at tildele en bruger flere mapper, men kun én mappe kan være home folder eller directory.

 

Det er som sådan ikke noget, der har nogen betydning, men FileZilla Server skal bare vide hvilken mappe, brugerne skal dirigeres hen til som start.

 

Shared folders

 

Herefter skal vi vælge hvilke tilladelser, som ”Tweak” skal have. Opretter man en bruger til sig selv, som skal bruges, når man er ude, skal man huske at sætte hak i alle felterne, da det derved giver brugeren fuld adgang. Det er nemlig irriterende at sidde ude og ikke kunne gøre det, man gerne ville.

 

Folder permissions


Næste side >>

0 kommentarer
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Video viser den nye touch-sensitive frame i brug på HTC U

Rygterne har længe floreret omkring den kommende HTC U, som skulle være designet med, vad der omtales som en ”
Læs Mere

Power Throttling integreres i nyeste Windows 10 Insider Preview

I seneste Windows 10 Insider Preview, har Microsoft tilføjet en ny feature i form af Power Throttling.
Læs Mere

Melder Qualcomm sig på banen med en ARM baseret Windows 10 PC nu?

Det tyder på Qualcomm har planer om at træde ind på scenen med deres egen ARM baseret PC i fjerde kvartal 2017
Læs Mere

Dell fremviser en HDR10 Ultrasharp monitor

Dell har annonceret deres første 4K/UHD high-end Ultrasharp HDR10 PC monitor, som oven i hatten byder på en Al
Læs Mere

De nye MSI Leopard Pro Gaming laptop GP62X og GP72X fremvist

MSI behøver nok ikke en lang præsentation, og nu er omtalte klar til at skyde en ny laptop ud på markedet.
Læs Mere

Intel planlægger allerede release af HEDT X299 platform 30 maj

På trods af alt pegede i retning af Computex 2017, når det omhandler fremvisning af Intels nye HEDT platform,
Læs Mere

Alien Covenant Teaser Trailers Annonceret

For at gøde appetitten mod den kommende serie af nye Alien film, som er produceret af 20th Century Fox og Ridl
Læs Mere

EVGA lancerer nye GTX 1080 FTW2/SC2 grafikkort

Denne blæsende og kolde fredag i april, har uden tvivl stået i grafikkortets tegn. Markedet fyldes disse dage
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.