Alt du skal vide om keyboards - del 1

Skrevet den 26. Aug 2014. Artiklen er vist 3354 gange.


Del med dine venner

     


Tweak.dk vil i dag prøve at gøre dig derude, der står over for at skulle købe nyt keyboard, klogere på nogle af de tekniske termer omkring keyboards. Det kan nemlig være en jungle at finde rundt i, og det kan også være svært at finde hoved og hale i de ting, producenterne lover.

 

Derfor vil vi, som sagt, i dag forsøge at gøre dig klogere på, hvad du skal kigge efter, hvad du skal undgå, og hvad du i øvrigt skal være opmærksom på, så du forhåbentligt ikke ender med at købe et tastatur, som i sidste ende ikke opfylder dine behov.

 

Intro

 

N-key rollover:

 

N-key rollover, eller #-key rollover, er en betegnelse for, hvor mange taster, tastaturet kan registrere, at man trykker ned på samme tid.

 

NKRO

 

Vi har herover forsøgt at illustrere det. Lad os sige, at man har et tastatur med 5-key rollover. Her kan man f.eks. trykke to piletaster og ”W”, ”A” og ”G” ned, men mens man holder disse nede, kan tastaturet ikke registrere, hvis man samtidig vil trykke på mellemrumstasten.

 

Engang var det kun PS/2 porten, der understøttede fuld N-key rollover, men efterhånden som USB-standarden er gennemudviklet, er der flere og flere keyboards, der også understøtter fuld N-key rollover via USB.

 

Dog er der ikke mange billige keyboards, der understøtter fuld N-key rollover, da det er en relativt dyr feature at indbygge i et keyboard. Den billigste måde at producere det elektriske kredsløb under tasterne er nemlig ved at forbinde banerne, hvor man for at opnå fuld N-key rollover skal isolere de enkelte taster, hvorefter de går sammen i et matrix, som løber op til en keyboard controller på printpladen.

 

Men man kan sige, at fuld N-key rollover mest af alt er en marketingsgimmick, da man nu engang kun har 10 fingre at gøre godt med, medmindre man spiller multiplayer som i gamle dage, hvor man sad flere ved tastaturet.

Polling rate:

 

Polling rate-kender vi også fra mus, og det er en betegnelse for, hvor mange gange i sekundet, tastaturet skal sende informationer videre til computeren. Det kan være meget nyttigt for mus, men i tastaturhenseende er det mest af alt en marketingsgimmick.

 

Lad os sige, at et tastatur har en polling rate på 1000 Hz. Det betyder, at tastaturet sender data til computeren 1000 gange i sekundet eller hvert millisekund, om man vil. Det er de færreste, der taster så hurtigt, at det for tastaturet er nødvendigt at sende data om tastetryk 1000 gange i sekundet. Vi lavede en lille test for at se hvor meget, vi kunne presse tiden ned mellem to tastetryk på den samme tast, og vi nåede ikke længere ned end 60 ms.

 

Anti-ghosting:

 

Ghosting er efterhånden et ikke-tilstedeværende problem på tastaturer, men ghosting betyder, at tasterne er forbundet på en sådan måde, at visse tastetryk gør, at en ikke-trykket tast registreres af computeren. I praksis vil det betyde, at var ”B”, ”N” og ”M” forbundet på printpladen, ville tryk på ”B” og ”N”, ville computeren også registrere et tryk på ”M”, selvom man ikke trykkede på tasten.

 

Producenterne afværger ghosting ved bl.a. at opsætte kredsløbet på printpladen omkring f.eks. WASD på en måde, så tastetryk omkring disse taster altid kan registreres og ikke registreres forkert. Derfor ser man også ofte tastaturer blive markedsført med ”anti-ghosting zones”.

 

Anti-ghosting ligger på mange områder tæt op ad N-key rollover, men det er altså ikke helt det samme.

 

Afrunding:

 

Nok er ovenstående en meget basal forklaring af, hvad anti-ghosting, n-key rollover og polling rate er. Man kan gå meget mere i dybden og forklare om lineære kredsløbsforbindelser og så videre. Hvis I har fået blod på tanden og gerne vil vide mere om de emner, vi i dag har behandlet, kan I trykke på de to nedenstående links, hvor I kan finde mere dybdegående forklaringer, og ellers kan I følge med i næste uge, hvor vi fortæller om tilslutningsmuligheder og andre features ved keyboards.

 

 



5 kommentarer
HerrMansen . 26. Aug 14, 08:09
Pinky . 26. Aug 14, 08:11
Der var kommet noget slam kode med

linket til artiklen virker nu
gaming-king . 26. Aug 14, 12:57
Sakkura . 26. Aug 14, 13:09
HerrMansen . 26. Aug 14, 14:16
Skriv kommentar til artiklen Kommentarer til artikler fra Facebook

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Godzilla VS Kong rammer biograferne i 2020

Universet omkring Godzilla og King Kong er ved flere lejligheder blevet filmatiseret. Nu får de to monstre end
Læs Mere

Super Smash Bros. nærmer sig Nintendo Switch-udgivelse

Nintendo Switch-konsollen har på sit første år været en kæmpe succes. Det skyldes ikke mindst de mange fede sp
Læs Mere

Joss Whedon trækker sig fra Batgirl-film

Joss Whedon har i det sidste års tid arbejdet på en kommende Batgirl-film. Det har dog ikke båret frugt, hvorf
Læs Mere

Apple arbejder på vandafvisende AirPods

Apple arbejder efter sigende på et par vandafvisende AirPods, der skal lanceres i 2019.
Læs Mere

Sling TV runder 2,2 millioner brugere

Dish har siden 2016 haft sin helt egen streaming service. Den går under navnet Sling TV og gør det faktisk ret
Læs Mere

Bill Gates med gæsteoptræden i The Big Bang Theory

Bill Gates er ikke ligefrem kendt for sine evner foran et kamera. IT-milliardæren skal ikke desto mindre medvi
Læs Mere

Galaxy Tab S4 er blevet spottet

Galaxy Tab S4 synes at nærme sig en lancering. Den er i hvert fald allerede blevet spottet på internettet.
Læs Mere

Fox News får sin egen streaming service

Fox News er hoppet med på streaming-bølgen. Den amerikanske tv-kanal løfter inden længe sløret for en ny strea
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.