Call of Duty: Modern Warfare 3 Open Beta

Call of Duty Modern Warfare 3
Vi fik for ikke så længe siden en ny gameplay trailer til Call of Duty: Modern Warfare 3, og nu er datoerne for Open Beta testen også kommet.

Hvis den seneste gameplay trailer fik vækket din nysgerrighed på det kommende Call of Duty: Modern Warfare 3, så er der lidt mere godt nyt. Datoerne for Open Beta testen er nemlig lige blevet offentliggjort. 

Open Beta testen på det kommende spil i serien kommer til at løbe over to "weekender" i oktober. Den første weekend er det forbeholdt PlayStation spillere. Folk der har forudbestilt spillet vil kunne få adgang fra den 6. oktober frem til den 10. oktober. Alle andre på PlayStation kan springe på og være med fra den 8. til den 10. oktober. 

Anden omgang er det både spillere på PlayStation, Xbox, Battle.net og Steam der kan være med. Helt som i første omgang, så har folk der har forudbestilt spillet adgang fra den 12. oktober frem til den 16. Alle andre kan være med fra den 14. 

Call of Duty Modern Warfare 3 Open Beta.jpg

Forud for Open Beta weekenderne vil der også være et Call of Duty Next event den 5. oktober, hvor der vil komme flere informationer om spillet. 

Call of Duty Next

Vores partnere