TEST: Xcko gaming stol

editor picture
Hardware udlånt af: Dansk Kontorstole Forsyning.
Forhandles hos: dankontorstole.
Skrevet af Lasse kristensen den 1. Nov 2017. Testen er vist 3946 gange.
Flere tests i kategorien Gaming Udstyr


Del med dine venner

     


**Sponsoreret indhold.

 

 

Vi skal i dagens test stifte bekendtskab med en ny producent på Tweak.dk, og deres XCKO gamer kontorstol. Firmaet er Dansk Kontorstole Forsyning, som har designet noget så sjældent som en gamerstol med fokus på ergonomi, og byggematerialer af høj kvalitet. Vi skal altså i dag se på noget så sjældent, som en dansk gamerstol. Det bliver spændende at se hvordan den klarer sig i forhold de mere gængse mærker af gamingstole, som vi tester fra tid til anden.

 

Kender du ikke Dansk Kontorstole Forsyning, skal du ej fortvivle, da de ikke er så kendte inden for gamingsegmentet, men det bliver der måske lavet om på i fremtiden. Stolen vi skal se på i dag, har fået det meget mundrette navn, Xcko, og er er hybrid mellem en gaming- og kontorstol. Den fås i to forskellige temaer, hvor den enten er overvejende sort eller hvid. Dansk Kontorstole Forsyning er specialister inden for ergonomiske stole, og tilbyder at tilpasse stolen 100% individuelt. Det betyder at man kan konfigurere sin stol under købet efter for eksempel vægt eller højde. Derudover tager de også hensyn til, hvor stolen skal placeres. Skal stolen stå på trægulv, kan der købes med bløde hjul, så man ingen underlag behøver, og undgår unødige skader på underlaget. Som det kan ses på billederne, er modellen vi tester i dag, i sort.

 


Udover at sælge dagens testobjekt, har Dansk Kontorstole Forsyning en række andre topmodeller, som kan være interessante i samme segment. Det er blandt andet deres Milano kontorstol i sort læder, eller deres Ergo-Tech 100, som ligger i samme prisleje. Er du på udkig efter en gamer- eller kontorstol med et lidt mere voksent udseende, kan disse to være et af flere bud på mulige modeller. 

 

Og til at runde introduktionen til Dansk Kontorstole Forsyning og deres stole af, vender vi for en kort stund blikket mod deres egen præsentation af Xcko gaming- og kontorstolen her. Klik på videon nedenfor, for at få en introduktion til hvad dagens test har at byde på.

 

 

Med det kosmetiske på plads, går vi videre til en unboxing, som i denne omgang kun vedrører hvad der følger med i kassen, da selve pakken stolen kommer i, er en klassisk brun papkasse, der havde fået et par skrammer i transporten. Men alt er forsvarligt pakket ind i bobleplast i kassen, så der er ingen skader på selve stolen. Stolen kommer i en stor kasse, som vejer 21 kilo.
Med kassen åbnet op, kan vi tage et kig på de forskellige dele, som alle er pakket sikkert ned i poser, pap og bobleplast, hvilket er en dejlig ting at se.

 

Med i kassen er der dele til stolen, en brugermanual, samt værktøj til at samle stolen. Man behøver altså ikke at finde sit eget værktøj frem for at samle stolen. Alt man skal bruge er med.

 

 

Indhold i kassen:

  • Rygmodul
  • Siddemodul
  • Armlæn
  • Gaspatron
  • Fod
  • Skruer og bolte til at samle stolen

 

Stolen har en lang række af features, og noget af det man skal lægge mærke til, er at den kan klare op til 150 kg, samt har mulighed for on/off armlæn, så man for eksempel kan undgå mælkesyre i armene ved at få støtte, hvis man sidder i stolen en hel dag.

 

Features:

  • Trinløst gaslift
  • Kan klare op til 150kg
  • ON/OFF armlæne mekanisme
  • Dynamisk siddekomfort
  • Nem at betjene
  • Tilfredshedsgaranti
  • Integreret lænd og nakkestøtte
  • Tilt funktion
  • Sporty design for en exceptionel oplevelse
  • Ryggen kan låses i ønsket position
  • Dynamisk tiltfunktion, som kan justeres efter vægt
  • Ekstra "tyk" sæde for en blødere siddekomfort
  • Buet ryg for ekstra lændestøtte
  • En virkelig god og vanedannende kontorstol
  • Sammenklappelig armlæn
  • Siddehøjde 50-56 cm.

 

Du kan se Xcko gamer stolen i sort/hvid HER

 

Samme stol, kan også handles i hvid/sort

 

 

I kassen finder vi alle delene til at samle stolen. Det er et mix af metal, plastik og memory foam og PU læder. Samlingen af stolen tog lige omkring 30 minutter for én mand, og det inkluderede værktøj. Hjulene klikkes på stjernen i bunden, mens resten af stolen skal skrues sammen med en Umbraco nøgle.

 

Gaming stolen fra Dansk Kontorstole Forsyning er en lidt spøjs sag at se på, da den ikke ligner de gængse konkurrenter på markedet. Det er let at se, at der ikke er tale om endnu en standard Racing tema gamer stol, og at de har valgt at gå deres egen vej, for at skabe deres version af en ergonomisk racer.

Der er en grund til at markedet for gaming stole er ved at få så stor fokus hos diverse producenter. Ergonomi er vigtigt, da man bruger mindst lige så meget tid på bagdelen, som øjnene bruger på skærmen, når man gamer.

 


Og den har det desværre med at være et overset punkt. Ser man på det ud fra en tidsmæssig betragtning, bør ergonomien være et af de store fokuspunkterne, for alle der er gamer.

Dansk Kontorstole Forsyning markedsfører deres Xcko gaming stol, som en gaming/kontorstol, med fokus på ergonomien. Den leveres med justerbare armlæn og ryglæn, og har indbygget lænd- og nakkestøtte. Stolen er ergonomisk polstret med memory foam, og betrukket med kunstlæder, som hjælper med at garantere en sund og behagelig siddestilling, og hvis din krop er til den kolde side når du gamer, hjælper det med at holde på varmen.

Basen er en stjerne lavet i metal og plastik, og der er en klasse 4 gaspatron under sædet, som kan holde til en maksimal belastning på op til 150 kg. Derudover er der mulighed for at tilkøbe individuel tilpasning af Xcko gamerstolen under købet, hvor du kan vælge mellem hårde, bløde eller ingen hjul. Og om du skal have en extra høj gaslift. Alt dette er gratis vel at mærke, så du skal ikke betale extra for disse features, hvis du har brug for det.

 

Det tog omkring en halv time at samle stolen, fra jeg åbnede kassen, til stolen stod færdigsamlet i sin fulde pragt. Det er enkelt at samle den, og man er ikke i tvivl om hvad der skal skrues på hvorhenne, hvis man følger den meget enkle 6-trins vejledning. Det er meget let at have med at gøre. Kæmpe plus.

 

kontor_ergonomi_xcke_gaming_chair_tweak_dk

 

Design:
Stolen er lavet i kunstlæder, som er trukket over memory foam, så din værdifulde popo, lænd, ryg og nakke ikke lider unødig overlast, mens du kører fjenden midt over i PUBG, Destiny 2 eller Star Wars Battlefront 2. Sædet er designet som så mange andre gamingstole, og ligner mest af alt en blanding af en kontorstol og et racingseat fra en bil, mens ryggen er det der giver Xcko gamerstolen et anderledes udtryk. Det første vi lagde mærke til under testen, er at delene der sidde mellem sæde og ryglæn, samt de to armlæn, er lavet i kvalitetesmaterialer, og ikke bare billige og nogle gange bevægelige dele, som man finder på andre gamingstole.

 

 

Foden af stolen er lavet i stål, og er med fem arme der danner en stjerne, som giver optimal stabilitet. Hjulene er lavet i hård nylon, men kan som tidligere nævnt fås til forskellige typer af underlag når man køber stolen. Sædet er bredt og dybt, så en stor mand som mig ikke har et problem med at finde mig tilrette i stolen. Det er noget vi kommer mere ind på senere, når vi skal til selve testen.

 

kontor_ergonomi_dansk_xcke_gaming_chair_tweak_dk

 

Test:
Når vi tester stole, så handler det i bund og grund om ergonomi, og det første vi skal se på er sædehøjden. Det er vigtigt at man kan justere sædehøjden på sin stol, for at få den bedste rette stilling til sin ryg. Fødderne skal kunne nå gulvet, så man får en naturlig sidestilling, som ikke belaster ryggen. Det er noget de fleste kontorstole kan i dag, og et must have for en gaming stol. Og det er selvfølgelig en af spidskompetencerne for et firma der specialiserer sig i kontorstole. Det er muligt at justere i højden, så den passer til undertegnedes 187 cm, og opnå en meget tilfredsstillende sidestilling.

 

gaming_stol_kontor_xcke_gaming_chair_tweak_dk


Det næste som vi så på, var muligheden for at vippe sædet, eller tilt adjustment, som det hedder, når man snakker ergonomi. Heller ikke her skuffer Xcko stolen, og man kan justere på vinklen på sædet, så man kan justere på hvordan lænden og ryggen belastes.


Den næste del vi ser på er armlænene, som hos Xcko er lavet så de kan fungere som on/off. Det vil sige at de kan køres op i en position langs ryglænet, så de ikke kommer i vejen hvis man skubber stolen helt ind til skrivebordet. Sidst, men bestemt ikke mindst, er der mulighed for at justere ryglænet, hvis man ønsker det. Man kan man faktisk ligge det helt ned, så man kan tage sig en lur i stolen. Ryglænet justeres med et lille håndtag ved højre hånd. Når man løfter det, kan man skubbe ryglænet tilbage, og når man slipper håndtaget igen, låser ryglænet i den valgte position.

 

 

Den eneste feature vi mangler at nævne, er den indbyggede lænde- og nakkestøtte. Har du set på andre gamingstole, har du helt sikkert lagt mærke til de to puder der normalt følger med. Det gør der ikke hos Xcko gamer og kontorstolen, for de er nemlig indbygget i designet. Det betyder selvfølgelig at der ikke er helt lige så stor mulighed for at indstille puderne korrekt, men på den anden side sidder de også fast, og flytter sig ikke under brug, hvilket kan være en gene på de anre gængse gamerstole. De to støtter er behagelig og velplaceret for en person på 187 centimeter. Der var ingen grund til at forsøge mig frem med en pude, for at opnå den ønskede støtte til lænden.

Det eneste jeg virkelig savner ved Xcko stolen, er muligheden for at justere sædet horisontalt frem og tilbage, uden at flytte på ryglænet. Det er noget som jeg er specielt glad for på arbejdet, og er en funktion man typisk ser ved dyrere kontorstole. Det er ærgerligt at Xcko stolen ikke har mulighed for at justere sædet, da det i mine øjne ellers er en perfekt stol.

 

xcke_gaming_ergonomi_chair_tweak_dk


Overordnet set, så tilbyder stolen mere end den gennemsnitlige gamerstol, og Xcko stolen er et sikkert køb, hvad enten du har brug for en ergonomisk gamingstol eller en solid kontorstol. Der er mange indstillingsmuligheder, og siddekomforten er helt i top. Xcko stolen gør det den er skabt til. Den tilbyder rigtig god ergonomi, og det er i virkeligheden det det drejer sig om. Når alt kommer til alt, så scorer Xcko gamingstolen rigtig højt på netop dette parameter, og det er da også baggrunden for dagens score, som kommer længere nede i konklusionen.

 

Pris:
Vi har været et smut forbi PriceRunner.dk for at hente en dagsaktuel pris til Jer. Xcko kan erhverves for den nette sum af 2995,00.- DKK inklusiv fragt. Den bestilles direkte fra producenten Dansk Kontorstole Forsynings hjemmeside, hvor de i øvrigt yder fremragende support, med tilfredshedsgaranti. Er det mange penge for en gaming stol? Det snakker vi om i konklusionen.

 

Vil du se flere produkter fra Dansk Kontorstole Forsyning, kan du klikke på banneret herunder.

 

DKS_576px 

 

Konklusion:
Dansk Kontorstole Forsyning og deres Xcko gamingstol har været et spændende nyt bekendtskab på Tweak.dk. Det er en gamingstol der er produceret af et firma med mange års erfaring inden for kontorstole og ergonomi, og det bærer stolen præg af. Den har ikke det klassiske racing design, men har fundet sin egen vej, uden at gå på kompromis med det vi mener er det vigtigste for en god stol, nemlig ergonomien.

 

Stolen har dog et lidt højere prisskilt end de gængse konkurrenter, og kan erhverves for 2995,00.- DKK inkl. fragt. Det er en høj pris sammenlignet med konkurrenterne, men man får til gengæld en stol med tilfredshedsgaranti, og en vished for, at ergonomien er i orden. Det skal nemlig ikke kun handle om et flot og frækt racing udseende for Dansk Kontorstole Forsyning. Xcko gør en masse ting rigtig godt, og vi kan ikke undlade at understrege at siddekomforten er sådan som vi gerne vil have det, med god støtte til lænd og ryg.

 

Der er mange indstillingsmuligheder, og Xcko gaming stolen er let at indstille. Armlænene kan fjernes hvis man ønsker det, og yder god støtte under længere gamingsessioner. Stolen er let at samle, og kan bære op til 150 kg. Alt i alt er Xcko en gamingstol med en masser positive features, og har været et godt bekendtskab under testen. Alt krydres med ekstra tilbehør som bløde hjul, fødder, ekstra høj/stærk gaslift ikke koster ekstra. Firmaer lover tilmed stolen bæres helt op din din fordør.

 

Vi har ikke svært ved at anbefale stolen til daglig kontor- eller gamingbrug. Vi runder testen af med at give Xcko gamingstolen fra Dansk Kontorstole Forsyning en karakter på 9 ud af 10 og en Safe Buy award. Man får hvad man betaler for.


Pros:

  • Gode indstillingsmuligheder
  • God ergonomi
  • God kvalitet i sæde, ryg og base
  • Indbygget lænde- og nakkepude
  • Design (personlig præference)
  • 10 års garanti på gaslift, hjul samt fodkryds

 

Cons:

  • Design (personlig præference)
  • Pris (sammenlignet med konkurrerende gamingstole)




Xcko gaming stol Xcko gaming stol
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Grafikkort - Hvilket mærke er bedst?

Som en lille opfølgning til vores guide til køb af grafikkort, tager vi et kig på, om der er nogle bra

Læs Mere

COUGAR Vortex RGB FCB 120 Cooling Kit

I denne test tager vi et helt Cooling Kit fra COUGAR. Sættet med tre Vortex RGB FCB 120mm blæsere imponerer me

Læs Mere

Cooler Master MK730 Tastatur

Hvis du er på udkig efter et yderst kompakt tastatur som skal være let at have med, men samtidig også v&

Læs Mere

COUGAR Revenger S

COUGAR Revenger S er annonceret som en 4K-Ready mus med 12000 DPI opløsning og imponerende 2000Hz polling rate. Udo

Læs Mere

Enermax Liqtech TR4 II 360 mm - AMD Treadripper AIO

AMD Threadripper processorene, er stadig nogle af de største CPU'er på markedet, og kræver nogle ret sp

Læs Mere

GUIDE: Valg af grafikkort 2019

Valg af nyt grafikkort kan være en jungle at finde ud af. Gennem vores redaktionelle test af grafikkort, har vi opar

Læs Mere

COUGAR Phontum Essential Black & Pink

COUGAR Phontum Essential. Et lækkert stereo headset i flere farver. Vi lytter til, og kigger på headsettet for

Læs Mere

AORUS C300 GLASS

Det er efterhånden ikke noget nyt syn at se producenter af hardware bevæge sig ud på ukendt territorie,

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Nvidia har ansøgt om trademarks for 3080, 4080 og 5080

Der er ingen tvivl at Nvidia håber at holde AMD fra deres branding nummerering, og her bliver tidlige tradsmar
Læs Mere

AMD Zen 2 6 Core CPU benchmark lækket. Hurtigere end Ryzen 7 2700X i Geekbench 4

Denne gang kommer informationerne fra Geekbenchs database, hvor enhedsnummeret er det sammen som vi har set på
Læs Mere

Huawei mister muligheden for at benytte MicroSD kort

For at hælde endnu mere salt i Huawei såret, er Huawei er nu blevet sparket ud af SD Association. Intet der
Læs Mere

Google fjerner Huawei smartphones fra deres Android website

I sidste uge hørte vi, at Google ville afslutte deres Android aftale med Huawei efter det amerikanske handelsf
Læs Mere

Nye Zadak Spark RGB DDR4 RAM præsenteret

Hardwareproducent Zadak har i denne uge annonceret sin nye SPARK RGB DDR4 RAM, som er prissat til $ 160 for et
Læs Mere

Terminator Dark Fate 2019 teaser trailer

Paramount Pictures udgav igår en ny teaser trailer til den kommende Terminator film, Terminator Dark Fate.
Læs Mere

AMD Navi RX 3080 specifikationer lækket - 8 Shader Engines, 2560 SPs & 256 bit Bus

Nedtællingen til AMD’s kommende næste generations Zen 2 & Navi nærmer sig sin afslutning. Vi er nu mindre end
Læs Mere

Computex 2019: SAPPHIRE fremviser nye grafikkort og eGFX enheder

Vi er bare et par dage væk fra Computex 2019 starter, og vi har allerede fået nyheder skubbet ud fra gutterne
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.