TEST: TomTom Touch fitness-tracker

editor picture
Hardware udlånt af: TomTom.
Forhandles hos: .
Skrevet af Catalina den 19. Mar 2017. Testen er vist 2323 gange.
Brand: TomTom.
Flere tests i kategorien Fitness og Wearables


Del med dine venner

     


Forventningerne til TomTom Touch er høje, når man ser på måden, som TomTom vælger at markedsføre deres nyeste bud på en fitness-tracker. Med sloganet 'Opdag, hvad din krop er gjort af', kan man ikke undgå at blive fascineret, og på papiret virker Touch til at være noget helt særligt. Med features som optisk pulsmåling, touchskær, og endda måling af kropskomposition virker TomTom til at have skabt en ekstraordinær måde at holde styr på sin hverdag. Vurderingen bliver desværre hurtigt, at TomTom har taget munden alt for fuld i forsøget på at adskille sig fra andre fitness-trackere - Touch virker ikke som et gennemtænkt produkt.

 

Testen af TomTom Touch er præget af meget undren over manglende funktionalitet og samspil mellem ur og app. Dog skal det siges at hvis man ønsker at holde det simpelt og kun vil bruge uret til at se daglige skridt, kalorieforbrug og tid - så er TomTom Touch en fin hverdags tracker. 

 

Lad os tage næste skridt i Tweak.dk tester Fitness udstyr.

 

touch_tomtom_tweak_dk

 

Quickjumps

Specifikationer

  • Fysiske mål: 11,5 mm tykt
  • Displaystørrelse: 5,58 x 22,38 mm
  • Displayopløsning: 128 x 32 pixel
  • Vægt: 10 g (uden rem)
  • Genopladeligt batteri
  • Batteri levetid op til 5 dage i smartwatch-tilstand (24/7 pulsmåling)
  • Vandklassifikation: IPX7 (tåler brusebad men ikke sænkning i vand)
  • Vibrationsalarm: ja
  • Sensorer: Accelerometer, optisk pulsmåler
  • Platform: TomTom Sports (Test kommer ultimo april)

touch_hr_tomtom_tweak_dk

 

Primære funktioner

  • Aktivitetstracking 24/7
  • Søvntracking
  • Kropskomposition
  • Optisk pulsmåling
  • Sportstilstand
  • Notifikationer fra telefon

Software

TomTom Touch skal opkobles på TomTom Sports app eller webbaseret platform for at få adgang til de aktivitetsdata, som uret har indsamlet. Det er en utrolig simpel platform, men til Touch er der sparsomme muligheder i app'en. 

 

Det finder du i æsken

    • Urhuset
    • Rem
    • Oplader

tomtom_touch_tweak_dk_unboxing

 

Design

Det fysisk design på Touch er minimalistisk med lidt futuristiske tendenser. Uret spændes fast med to små trykknapper, hvilket gør det en smule besværligt at få på, men så snart det er på, så sidder det. Urets lave vægt på 10 gram gør, at man på ingen måde er generet af uret, og man tænker derfor slet ikke over, at det er der. TomTom Touch består af en slank og simpel facade, og den udskiftelige rem fås i sort, orange, lilla og blå.

 

TomTom_Touch_tweak_dk_models

 

Det fås med to forskellige størrelser remme, så der er ingen undskyldning for hverken små eller store håndled. Der er én enkelt rund trykknap på uret, der fungerer som start-knap, som vækker urets touchskærm samt start/stop af aktivitet. Det er også denne knap, der bruges til måling af kropskomposition; et af TomToms forsøg på at skille sig ud fra mængden af aktivitetstrackere.

 

Tomtom Touch er udstyret med en touchskærm, alt andet ville være underligt med det navn, hvor man kan swipe mellem skærme, der viser skridt, aktivitet, måling af kropskomposition og aktive minutter. Der er ikke så meget hokus pokus ved TomTom Touch; selve uret er så let af finde ud af, at selv teknologi-udfordrede kan følge med. 

 

Opladning og dataoverførsel

For at oplade TomTom Touch skal man skille hus og rem, da micro-usb sidder i kanten af huset. Man skal have sin tålmodighedshat på de første par gange, man skal oplade, for det kræver altså lidt fingersnilde at få huset på plads i remmen igen. Sådan er det jo altid når man skal vænne sig til noget nyt. 

 

tomtom_touch_charge_tweak_dk

 

For at overføre data til Sports skal TomTom Touch være koblet til ens telefon via Bluetooth. Gennem mange forskellige forsøg, har vi svært ved at få denne forbindelse til at være stabil. Lige når man parrer telefon og ur, virker det upåklageligt i et par timer, hvorefter det er som om forbindelsen tabes. Under Bluetooth forbindelser på telefonen forsøges det at opnå forbindelse til Touch, men vi får meddelsen 'mislykkedes'. Vi konkluderer efter mange dages forskellige forsøg, at der er nogle udfordringer med stabiliteten af TomTom Touch. Dog kan man, uden problemer, overføre sine data, når Touch er sat til opladning. 

 

Aktivitetstracking

Den daglige aktivitetstracking består i måling af skridt, kalorier og søvn, og det er sparsomt med ekstra features og informationer at få via uret. Der er ikke rigtig mulighed for at personliggøre TomTom Touch ud over indtastning af meget basale informationer via app'en Sports. For at få adgang til de få informationer, uret kan give, foregår det ved at swipe mellem skærme på uret - én skærm pr. information, hvilket er lidt irriterende at skulle igennem for at få at vide, hvordan ens dag går.

 

touch_tomtom_tweak_dk_flower

 

Uret viser dog en lille stjerne på hver skærm, hvis man har nået sit daglige mål, hvilket er en fin feature. Man kan indstille egne mål via TomTom Sports, og det er en fin måde at kunne udfordre sig selv på antal skidt eller aktive minutter. 

 

tomtom_touch_tweak_dk_run

 

En af de største forundringer ved TomTom Touch er det faktum, at det ikke er muligt at synkronisere uret med sin telefon, med mindre det er tilsluttet opladeren. Det betyder altså, at det for eksempel ikke er muligt at se data fra ens kropskomposition målinger og træningssessioner, før man skiller uret ad og sætter det til opladning. Dette er bestemt ikke brugervenligt. 

 

Pulsmåling

TomTom Touch har en indbygget optisk pulsmåling, der gør det muligt at følge med i ens kalorieforbrænding pr. dag, hvilket er en nyttig funktion for en fitness-tracker. På uret kan én af skærmene vise ens nuværende puls.

 

tomtom_touch_tweak_dk_heartrate

 

Pulsmålingen er ret præcis, specielt når man tænker på, at det er optisk måling, men uret er tydeligt ikke designet som træningsmakker, hvis man ønsker feedback på pulszoner under træning. Funktionen er mest brugbar til at måle ens hvilepuls. 

 

Søvn

TomTom Touch har ikke en decideret søvntracking, men kan registrere varighed af søvn; virkelig ikke en ret brugbar funktion, specielt eftersom data for dette ikke bliver gemt i Sports, men kun kan ses på uret om morgenen. Der kunne man jo ligeså fint selv tælle timerne fra hovedet ramte puden.  

 

Kropskomposition 

Ideen bag denne feature er super fed, men den fungerer simpelthen ikke i praksis. Kender man bare lidt til måling af kropskomposition, vil man vide, at det ikke er muligt at få en klar måling fra hånd til hånd, idet strøm-gennemløbet kun når absolut øverste del af kroppen. Funktionaliteten for funktionen er heller ikke i top.

 

tweak_dk_tomtom_touch

 

Der er alt for mange gange, hvor Touch melder fejl i forsøget på at måle kropskomposition. TomTom Touch falder lidt på den meget upræcise måling af kropskomposition, idet netop denne feature kunne have adskildt Touch fra andre fitness-trackere. 

 

Smartwatch notifikationer

Det skulle angiveligt være muligt at modtage notifikationer fra telefonen på TomTom Touch, og det er det i princippet også. Dog i mindre brugbart omfang. Hvis man modtager en sms eller et opkald på telefonen, giver Touch en vibration og viser et lille ikon, der indikerer at noget sker på telefonen. Man kan ikke se beskeden, eller hvem der ringer, så det er en knap så brugervenlig funktion. Dog er det rart nok, at uret kan gøre én opmærksom på aktivitet på telefonen. 

 

Træning

TomTom Touch er helt klart ikke et træningsur, og giver kun mulighed for én træningsprofil. På en af skærmene på uret, kan man trykke på den runde knap for at starte og stoppe træning.

 

tomtom_touch_tweak_dk_workout 

 

Uret logger så den tid man har været i træning, og man kan derved måle på, hvor lang tid man har trænet i løbet af sin dag/uge. 

 

Da TomTom Touch ikke har indbygget GPS , et valg, der er til stor undren, når man tænker på at det er en af TomToms primære beskæftigelsesområder, er uret ikke egnet som løbepartner. Uret har dog et accelerometer, så det kan måle på skridt og distance. Sammenlignet med Garmins Vivoactive HR, måler TomTom Touch i gennemsnit 2-300 meter forkert, hvilket ikke er overraskende, den manglende GPS taget i betragtning.  

 

Batteri

Fem dages batterilevetid er den officielle udmelding fra TomTom, og dette lever Touch ganske fint op til. De fem dages batteri virker måske ikke af meget, men man skal tænke på, at uret er med 24/7 pulsmåling og det smalle design giver ikke plads til et større batteri. Andre fitness-trackere har nogenlunde samme levetid på batteriet. Dog er der endnu en undren ved urets design på netop dette punkt ; der er ingen indikator for batteriniveauet på Touch, så det er først muligt at bedømme, om uret mangler strøm, når det går tør for det! Se, det er en ommer!

 

Pris

Vejledende pris på TomTom Touch er 1.199 kr. og kan billigst findes til 834 kr. i skrivende stund. Touch ligger prismæssigt meget nær de andre fitness-trackere, så der er ikke den store overraskelse i prislejet. 

 

Konklusion

Med TomTom Touch får du en fitness-tracker, der er ganske let at finde rundt i. I hvert fald på selve uret. Der er sparsom information og få muligheder for personliggørelse. TomTom har forsøgt at adskille Touch fra andre skridttællere og aktivitetstrackere ved at tilføje features som optisk pulsmåling og vurdering af kropskomposition. Selve den optiske pulsmåling fungerer upåklageligt, men da det ikke er muligt at se pulsdata under træning, virker funktionen ikke gennemtænkt. Ideen om måling af kropskomposition er rigtig interessant, men som det ofte er tilfældet med ekstraordinære features i wearables, stemmer teori og praksis desværre ikke overens. TomTom formår simpelthen ikke at føre teori ud i praksis med Touch. Det virker som om, der har været et brist i produktionskæden for Touch, for uret virker ufuldstændigt. TomTom Touch kan bedst beskrives som en teoretisk god idé, hvor TomTom ikke helt kan leve op til det, de lover.  

 

Læs flere tests af Fitness og Wearables HER

 

Værdi for pengene 5/10

Med Touch får man en mulighed for at følge med i sine daglige skridt, hvilepuls og aktive minutter. TomTom har formået en ret præcis optisk pulsmåling, hvilket helt klart trækker op, men de andre features mangelfulde funktionalitet gør at Touch ikke vurderes til at have ret høj værdi for pengene. I stedet kan man med fordel kigge nærmere på TomTom Runner 3 eller Cardio 3, der ligger i samme prisleje. 

 

Design 6/10

Selve designet på TomTom Touch er egentlig meget fedt. Det er ofte at aktivitetstrackere bliver lidt klodsede at se på, men Touch er elegant og diskret, så det kan bæres til hverdag og fest. Det trækker dog ned på designet, at Touch skal lukkes med to små trykknapper, der gør uret besværligt at få på - flere brugere har fortalt at de oplever at uret falder af i løbet af dagen på grund af den lidt skrøbelige lukning. 

 

Brugervenlighed 6/10

TomTom Touch er i princippet et super let ur at finde rundt i, hvis man kun ønsker adgang til informationerne på uret og ikke ønsker at anvende måling af kropskomposition eller tracking af træning. Ønsker man derimod fuld anvendelighed af de features TomTom har givet Touch, er oplevelsen fuld af frustration. Der er alt for mange ufuldstændige features og det er ofte at Touch ikke reagerer på både knap og touchskærm. 

 

Conclusion

With the TomTom Touch you'll get a fitness-tracker, which is fairly easy to handle at least when only using the features on the unit. There is however little information to get from the Touch and few possibilities for customisation. By adding optical heartrate monitoring and body composition measurement, TomTom tried to seperate the Touch from other activity trackers. The optical heartrate hardware works like a charm but doesn't seem thought out since there's no opportunity for monitoring during workout sessions. The idea of body composition measurement is really interesting but as often is the case when trying to stuff wearables with extraordinary features there is an inconsistency between theory and practice. TomTom simply doesn't manage to lead their theoretical ideas into practise with the Touch. It seems there was a fault in the line of production as the Touch is best described as a great theoretical idea with serious lack of follow through. 

 

Value for money 5/10

With the Touch you'll get a device to keep track of your daily steps, resting heartrate and minutes of activity. TomTom is quite accurate in the optical heartrate monitoring of the Touch which is a plus but the lack of functionality with the other features makes us rate the Touch low in value for money. It is advised to look at TomTom Runner 3 or Cardio 3 instead since they are in similar price range. 

 

Design 6/10

The hardware design of the TomTom Touch is really quite cool. Often activity trackers can be a bit outdated and clunky to look at but the Touch is elegant and discreet enough for you to wear on every occasion. The tricky closing mechanism does however bring down the design score in that you have to rely on the two little push buttons - users have reported the Touch to fall off the hand due to the somewhat fragile closing mechanism. 

 

User friendliness 6/10

The TomTom Touch is in principle an easy device to handle if you only use the information directly on the unit and don't feel like using workout tracking and body composition measurement. Do you however wish to use the full list of features available with TomTom Touch the experience is frustrating due to the many incomplete features and the fact that often Touch fails to react when pushing the button og swiping through the screens.







TomTom Touch fitness-tracker TomTom Touch fitness-tracker
5,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Logiech G433 7.1 Surround Gamer Headset

Markedet med gamer headsets er stort, smider vi 7.1 surround oven i hatten bliver det dog lidt mindre. Vi skal i denne tes

Læs Mere

WipeOut Omega Collection til PlayStation 4

Vi skal I dag se på et helt nyt PlayStation 4 spil. Eller det vil sige, et gammelt spil i en ny indpakning. Det

Læs Mere

Logitech G233 Prodigy

På udkig efter et headset der kan det hele? Okay det kan ikke brygge kaffe, men til gengæld kan det bruges p&a

Læs Mere

Razer Lancehead Tournament Edition

På jagt efter en ny gamermus? Så stop engang og skynd dig at klikke ind på denne test. Vi skal i dag kig

Læs Mere

Vertagear PL6000 - Virtus.Pro Edition

Tweak.dk starter ugen med en test af en gamer stol fra øverste hylde hos Vertagear. Sidste gang vi teste

Læs Mere

Garmin Fēnix 5S - GPS multisportsur med stil

Så blev det tid til at teste Garmins nye Fenix 5S, et længe ventet GPS multisportsur. Fenix 5S er spække

Læs Mere

Roccat Kone EMP

Roccat er et af de mest velkendte mærker på eSport scenen, og de finds I alle former og størrelser. I d

Læs Mere

Bowers & Wilkins 805 D3

Hi-Fi er ikke lige et emne, som vi kommer omkring hver eneste dag, men derfor skal det ikke v

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Ny Apple Store i Chicago monterer en gigantisk MacBook Pro på taget (Video)

Det er vist ikke gået nogen næser forbi, at Apple elsker at skille sig ud fra mængden. Om det er på pompøse le
Læs Mere

SEGA Forever Collection Classic lanceret til Android og iOS

SEGA Forever Collection annonceret, som vil bringe alle de klassiske SEGA Games ind på Android og iOS
Læs Mere

LG fremviser 77" fleksibel og gennemsigtig OLED display

LG Display divisionen fremviser 77" fleksibel og gennemsigtig OLED display, som ifølge LG selv, er verdens før
Læs Mere

PRESSEMEDDELSE: AMD Launches EPYC for the Datacenter

AMD toget blæser afsted, og det er Vega, Ryzen, Polasris 10, Radeon Instinct eller denne nye EPYC serie. AMD
Læs Mere

GIGABYTE releaser Aorus GTX 1070 Gaming Box

Mangler din bærbar et skub i røven mht. grafikkortet, så kunne du meget vel kigge i retning af Aorus GTX 1070
Læs Mere

AMD bekræftet deres nye Radeon Instinct målrettet deep learning.

Radeon Instinct er målrettet deep learning, og nu bekræfter AMD deres kommen i tredje kvartal 2017. At de ikke
Læs Mere

Razer vil ruske op i mobilgaming markedet!

Alt tyder på Razer brygger på planer, der vil ruske op i mobil-gaming markedet. Vi holder et vågent øje med ny
Læs Mere

Så er OnePlus 5 officiel. Her er priser, specs og release dato

Så er det nye OnePlus 5 flagskib officielt lanceret, og alle gætterierne ser ud til at holde stik. Her har du
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.