TEST: Thrustmaster Y-400Pw Wireless Gaming Headset

editor picture
Hardware udlånt af: Thrustmaster.
Skrevet af Kim Monberg den 4. Mar 2016. Testen er vist 5386 gange.
Flere tests i kategorien Headset


Del med dine venner

     


Thrustmaster er kendt for deres tilbehør til konsoller og computere. Det gælder også det, vi skal kigge på denne gang - nemlig deres Y-400Pw. Y-400Pw er et trådløst headset, som tilbyder stor fleksibilitet, i henhold til hvilke enheder, det kan forbindes til, samt stereo lyd. Læs her om dette er dit nye headset til din computer eller din konsol.

 

Thrustmaster logo

 

Men først skal vi lige kigge på kasse og indhold:

 

Man modtager en farverig kasse med alle de ønskede detaljer udenpå. Der er et fint billede af selve headsettet samt beskrevet alle de tekniske detaljer rundt på kassen. Indholdet er noget brugervejledning, kabler, ørepuder samt en base og en fjernbetjening. Og så er der selvfølgelig et headset.

 

 

Videre til kabelpakken:

 

Kabelpakken byder på to kabler. Et 1,5 m langt lydkabel, som man skal bruge sammen med Playstation 3, og et 1,5 m langt USB kabel som man skal bruge til opladning af headsettet. 

 

 

Og den aftagelige mikrofon:

 

Mikrofonen er en plastikarm med et 3,5 mm jack-stik i enden. Stikket er lavet, så det låser armen i en bestemt position. Armen skulle kunne justeres, men jeg synes hele tiden, den gik tilbage til udgangspositionen, da jeg prøvede.

 

 

Baseenheden:

 

Hele hjertet i dette headset er basen. Den tilslutter man simpelthen bare i en USB-port, og så spiller det. Med PS3 skal man dog huske lydkablet, som skal i lydudgangen på bagsiden, da PS3 ikke understøtter lyd ved hjælp af USB-porten. Men det bliver ikke meget nemmere.

 

 

Så til headsettet og resten af tilbehøret.

 

Den lille, trådløse fjernbetjening giver mulighed for justering af lyden i headsettet samt mikrofonen. Man kan slå mikrofonen fra og til og høre sin egen stemme i headsettet fra mikrofonen. Der er mulighed for diverse lydfunktioner, alt efter om man kører på konsol eller computer.
Der følger et par ekstra ørepuder med headsettet. Disse er i stof, og lydisolerer ikke helt så godt som dem i læder. Til gengæld er der nogen der synes, de er mere behagelige at have på. Den højre ørekop har selve ladestikket, og man kan sagtens bruge headsettet, imens det lader.

 

 

Til sidst et lille samlet galleri af headsettet. Det ser mig en smule klodset ud; ørekopperne er ret dybe og hovedbøjlen er rimelig kraftig. Udtrækket er dog i metal, men uden nogen opmærkning om, hvor meget man har trukket det ud.
Den venstre ørekop har Volumen og Bass justering ovenpå og powerknap og mikrofonstik for neden. Der er også en diode for neden, som indikerer powerstatus. 

 

 

Test:

 

Jeg har lyttet til en del forskellig musik og spillet nogle spil. Til hverdag bruger jeg et Sennheiser PC-350SE stereoheadset, men har efterhånden testet en del headsets. Alle disse tests, og mit eget headset, danner grundlag for min vurdering i testen.

 

Komforten:

 

Ørekopperne er ikke helt store nok til mine ører, så det er hvad jeg vil kalde et semi on-ear headset. Det sidder lige i yderkantern på ørerne. Udover det sidder headsettet ret godt fast på hovedet. Det ryger ikke af, selvom man bukker sig efter noget, man har tabt på gulvet, hvilket er rigtig godt.

Selve hovedbøjlen generede mig en del under min test. Jeg ved ikke, om det er fordi, det lige skal køres til, eller om det er fordi, den er lidt hård, og derfor kun støtter lige oven på hovedet og ikke følger hovedformen. Som man kan se i galleriet ovenfor, så går hovedpuden også helt lige.

Jeg prøvede også ørepuderne af stof, og der er en tydelig forskel i komfort og lydisolering. Jeg kan godt lide, at jeg kun kan høre spillet, og ikke at jeg snakker, eller at jeg trykker på mus eller tastatur, så der er læderpuderne optimale for mig. Men kan man lide at høre, hvad der sker omkring sig, eller skal man kunne høre kæreste eller forældre kalde, så er stofpuderne helt klart en fordel.

 

Lyden:

 

Jeg er ikke specielt stor fan af lyden i dette headset. Man har ikke de store justeringsmuligheder - faktisk kan man kun justere bassen. Jeg synes der mangler en del detaljer i lyden i form af diskant. Jeg er nok lidt kræsen på det område, men jeg vil meget hellere høre fjenden, når han sniger sig ind på mig med lette fodtrin, end jeg vil høre kraftige eksplosioner. Det er altsammen en smagssag. 

Bas er der rigeligt af i dette headset, så hvis man elsker det, vil man elske dette headset.

Jeg observerede hvid støj i headsettet, som jeg tror stammer fra forstærkeren eller den trådløse del i headsettet. Denne susen forsvinder dog lige så snart der kommer lidt lyd i headsettet, så det generer ikke under spil eller musik.

 

Mikrofonen:

 

Testen af mikrofonen foregik med Skype's opkaldstest. Med denne test kan man snakke med Skype's telefonsvarer, hvor man så får genspillet lyden. Jeg har testet lyden i mikrofonen med og uden støj i baggrunden, og den klarer faktisk begge dele ganske glimrende. Den optager lyden ganske fint, også selvom jeg ikke kunne justere mikrofonen til munden.

Med støj i baggrunden var mikrofonen også ret god. Den fjernede en del af støjen, så det ikke generede samtalen.

 

Skal vi ikke hoppe videre til specifikationerne.


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Deepcool GamerStorm CAPTAIN 240PRO AIO

Deepcool er ude med en ny AIO køler. Den har indbygget adressable RGB, anti lækage teknik og automatisk tryku

Læs Mere

COUGAR Vantar Scissor Gaming Tastatur

COUGAR Vantar. Et driverløst lavprofil tastatur med RGB lys og en funktion jeg ikke har set hos andre producenter.

Læs Mere

Cougar Panzer EVO RGB gaming kabinet

COUGAR har udgivet en ny model af deres Panzer EVO kabinet, nu med RGB fans. Lad os se, om den nye RGB model lever op til

Læs Mere

Corsair M55 RGB PRO

Corsair har uhyre mange mus i deres line-up, både kablede og trådløse. Men indtil for nyligt var det ba

Læs Mere

Cougar STX750 750 watt

Strømforsyningen er en af de vigtigste komponenter i en computer, da det er denne der sparker liv i det hele. Mange

Læs Mere

COUGAR Minos X5

COUGAR Minos X5, en FPS mus beregnet til claw greb. Hele 12000 DPI og 2000Hz i opdateringsfrekvens. Lad os se om den opfyl

Læs Mere

Corsair Glaive RGB PRO Gamermus

Corsair lancerede deres Glaive RGB mus tilbage i maj 2017 - altså for omkring to år siden. Med 2019 skudt godt

Læs Mere

Cooler Master CK530

Kompakt design, mekaniske kontakter og fuld betjening uden brug af software. Dette er blot nogle af de ting som CK530 tast

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Bitcoin kravler over $ 9,000 for første gang i 13 måneder. Facebooks krypto nærmer sig

Bitcoins havde været i en nedadgående kurve siden krypto valutaen toppede på næsten $ 20.000 i december 2017.
Læs Mere

Intel 10nm Sunny Cove 10th Gen Ice Lake performance resultater lækket.

Alt imens AMD I den grad tiltrækker opmærksomheden på grund af deres AMD Ryzen 3000 og kommende Navi, har Inte
Læs Mere

DOOM Eternal vil understøtte ray tracing

Som opfølgning af nye informationer om det nye DOOM Eternal first person shooter spil på E3 2019, kommer bekræ
Læs Mere

Forhandler lækker priserne på AMD Ryzen 3000 og X570 bundkort

Man må formode der skal omdeles kvaje øl med seneste forhandler leak af AMD Ryzen 3000 priser og X570 bundkort
Læs Mere

LEAK - AMD X590 bundkort er undervejs

AMD har for nylig præsenteret deres Ryzen 3000-processorer og dertilhørende X570 bundkort, men nu ser det ud t
Læs Mere

Counter Strike De_Dust 2 fan remake i Unreal Engine 4 ser fantastisk ud

Wiktor Ohman, 3D Artist & Art Lead hos Quixel, har fremvist et cool remake af det ikoniske De_Dust 2 map fra C
Læs Mere

Lagringsguide del 2 - Hvor stor en SSD behøver du?

Blandt de mange spørgsmål der presser på, når samtalen falder på lagerplads er: Hvor langt kommer du med 500GB
Læs Mere

Samsungs massive The Wall TV er nu tilgængelig i en 292 tommer, 8K luksus version

Skulle du tilfældigvis lede efter et 292 tommer, 8K, HDR TV og tilfældigvis har vundet i lotteriet, har Samsun
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.