Thecus N5200XXX 5 disk NAS server

Hardware udlånt af: Thecus.
Skrevet af Dennis L. Sørensen den 13. Feb 2012. Testen er vist 11156 gange.

Del med dine venner

     



Softwaren

Eftersom der ikke har været nogen udvikling ved softwaren siden vi sidst så på en Thecus NAS, så vil vi nøjes med, at linke til vores tidligere gennemgang af dette i vores anmeldelse af Thecus N4200Pro.


Testen

Vi skynder os derfor videre til det lidt vigtigere i denne anmeldelse - nemlig testen. Som sædvanlig har vi en række testprogrammer vi udsætter NAS-serveren for og programmerne er som følger:

  • ATTO
  • Windows filoverførsel
  • Intel NAS Performance Toolkit
  • NAS Performance Tester



Vi skal først og fremmest igennem den klassiske ATTO Disk Benchmark, dernæst tager vi også en Windows filoverførsel. Windows testen er med fordi, at den ikke opfører sig syntetisk som benchmark programmer ofte gør. Det giver altså et mere realistisk billede af overførselshastigheden. Desværre begrænser testens resultater sig kun til størrelse fil(er) vi tester. Derfor har vi også en Intel NAS Performance Toolkit test med. Det er et fantastisk værktøj til at vise, hvor godt en NAS-server arbejder. Den tester nemlig ikke kun på én bestemt filstørrelse, men derimod på en helt række af forskellige scenarier. Vi har også en NAS Performance Tester test med, da den også giver et ganske godt billede af overførslen - lidt i stil med Windows testen, dog med mere præcision – i det at der ikke er den menneskelige faktor med.

Vi har testet i RAID JBOD, 0, 1, 5 og 10. Det er de mest brugte når det kommer til NAS-servere - Hvor RAID 5 og 10 nok er de vigtigste, da man både får god hastighed og sikkerhed på samme tid.

Firmwaren der blev brugt hedder 5.02.2 og det var desuden 4x Samsung Spinpoint F2 EcoGreen (HD154UI) harddiske vi brugte. De er testet til 107MB/s hver og er derfor på ingen måde en begrænsning i testen.

Testen blev udført over en Gigabit forbindelse mellem en stationær computer og ind i selve NAS serveren. Kablet der blev brugt var et Cat 5e og kører derfor også Gigabit. Forbindelsen er ikke hæmmet af en router, da computeren og NAS serveren er kablet direkte sammen.

Highslide JS

Til allersidst skal vi kikke på strømforbruget, hvor vi sammenligner med de seneste NAS-servere vi har haft til test.


ATTO Disk Benchmark

RAID JBOD



RAID 0



RAID 1



RAID 5



RAID 10



De forskellige RAID-opsætninger adskiller sig en smule, men ligger alle sammen i den høje ende af hvad man kan forvente af en NAS-server. RAID JBOD og RAID 0 ligner hinanden utrolig meget - En læsehastighed på 100-105 MB/s og en skrivehastighed på 105-110 MB/s. RAID 1 og RAID 5 ligger meget blandet, men ca. 20 MB/s mindre, både på læse- og skrivehastigheden. RAID 10 klare sig flot og ligger kun 10 MB/s længere nede end RAID JBOD og RAID 0 - som også er de mindst sikre og hurtigste.


Windows overførsel

Når man tester med Windows filoverførsel, så får man ret ofre et ikke særligt entydigt svar, der skal derfor tages forbehold for resultaterne. Det en Windows test kan give, er et mere realistisk bud på, hvad man kan forvente af overførselshastigheder, da det jo er overførsler man selv kommer til at lave senere. Dog giver testen kun et billede af de scenarier vi har lavet og kan altså ikke vise en mere detaljeret oversigt, ligesom fx ATTO eller Intel NAS Performance Toolkit kan.

Her er resultaterne generelt lavere og samlet set ligger læsehastigheden mellem 37-45 MB/s for små filer og for store filer ligger den mellem 85-92 MB/s. Skrivehastigheden ligger mellem 50-76 MB/s for små filer og mellem 80-90 MB/s for store filer.



Sammenlignet med andre NAS servere



Thecus N5200XXX klare sig ikke bedre end fx N4200Pro. Dette skyldes, at de begge benytter samme hardware. N5200XXX har dog plads til én harddisk mere end N4200Pro har - vi har dog kun testet med fire harddiske.

Thecus giver Synology NAS-serverne baghjul, når det kommer til skrivehastigheden - her kan Synologys ARM baserede processorer simpelthen ikke følge med.


Intel NAS Performance Toolkit

Intel har grundet manglen på ordentligt benchmark software, udviklet deres helt eget NAS benchmark program - Intel NAS Performance Toolkit. Vi giver her en kort gennemgang af hvad programmet egentligt kræver og hvad det gør.

NASPT - som det kaldes - er udviklet til at give et realistisk billede af, hvad man kan forvente af ydelse. NASPT kan kun køres fra en Windows XP maskine med 32 bit. Det er også et krav, at maskinen der udfører testen har en Intel processor. Det er desuden anbefalet, at man kun har 2GB RAM, da resultatet ellers kan være ukorrekt. Programmet kan også køres fra Windows Vista og 7, men det er udviklet til XP. NASPT kan teste alle opbevaringsmedier, så længe det har et drev bogstav. Det er derfor også en nødvendighed, at man tilknytter et netværksdrev, for at kunne teste sin NAS. NASPT tester i forskellige senarier. Her er der tale om HD video afspilning/optagelse - og med flere instanser af gangen -, almindelig kopiering af filer, kopiering af mapper og afvikling af almindelige Office programmer.

Resultatet for ThecusN5200XXX er ganske flot. Det ser måske ikke ud af meget med resultater der ligger nede omkring de 6 - 8 MB/s, men det er ganske normalt. Det er faktisk et rigtigt godt resultat, og jo mere man presser den, jo bedre bliver N5200XXX Det er især ved 4x HD Video afspilning den trækker tænder ud, og det kræver altså en del at kunne afspille 4x HD Video instanser.



Sammenlignet med andre NAS servere



Overraskende nok, så klare Thecus N5200XXX sig ikke specielt godt imod Synology i Intels NASPT benchmark. Dog er det ret så tydeligt og se, at i direkte filhåndtering - når det kommer til skriveopgaver - så klare Thecus N5200XXX sig utroligt godt. Det samme er gældende i video record.


NAS Performance Tester

NAS Performance Tester er et meget lille program, der kan teste hvilket som helst opbevaringsmedie - så længe det bare har et drev bogstav.

Resultaterne ligner meget dem vi kan fremprovokere ved ATTO testen og det viser endnu en gang bare, hvor meget kræft det egentligt ligger i denne NAS server.



Sammenlignet med andre NAS servere




Strømforbrug

Når man vil investere i en NAS-server, så er det en virkelig god idé at holde øje med strømforbruget. Det kan nemlig hurtigt blive ret dyrt at have en NAS-server stående. Mange tænker ikke over det, men det svarer faktisk til at have en lille computer kørende 24 timer i døgnet.

Heldigvis har Thecus N5200XXX mulighed for at gå i standby. Derudover så har man også mulighed for at oprette en strømplan; Altså at planlægge hvornår den skal være tændt og hvornår den skal være slukket. Det er jo ikke sikkert man ønsker den skal stå tændt om natten, hvis man alligevel ikke bruger den.

Vi har sat resultatet fra Thecus N5200XXX op imod otte andre NAS servere som vi tidligere har testet. Her er både Thecus N4200Pro N4200, Synology DS411, DS211+ DS210+, DS210j, DS409slim og Qnap SS-439 Pro Turbo; De tre første benytter 4x 3,5" harddiske, de tre næste benytter 2x 3,5" harddiske, og de sidste to benytte 4x 2,5" harddiske. N5200XXX selv bruger også 4x 3,5" harddiske - der er dog plads til 5x 3,5" diske.

Strømforbruget ligger en del højere for Thecus N5200XXX end den gør for andre NAS servere vi har anmeldt. Dog kan man se, at de mindre versioner, N4200 og N4200Pro, minder meget om storebroren når det kommer til strømforbruget. Dette skyldes den meget store lighed i hardwaren.

Man må dog også tage højde for fejlmåling med målingsapparaterne.

 




<< Forrige side Næste side >>



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

AMD Radeon RX 480 8 GB

Så oprandt dagen hvor NDA på AMD's nye RX 480 grafikkort blev løftet, og v

Læs Mere

Intel Core i7-6900K Broadwell-E

Intels nye serie af Broadwell-E processorer blev sendt på markedet pr. 30. maj 2016, da

Læs Mere

EpicGear THUNDEROUZ Over-Ear Gaming Headset

EpicGear udvider konstant deres sortiment, og denne gang skal vi kigge på deres gaming headset ved navn THUNDEROUZ.

Læs Mere

be quiet! System Power 8 500W PSU

be quiet! udvider og forbedrer hele tiden deres produkter. Denne gang skal vi kigge på deres System Power strø

Læs Mere

NETGEAR ReadyNAS 214

NETGEAR er en velkendt producent indenfor netværksprodukter, og i dag har de bedt os om

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1080 Gaming X 8G

Så er vi klar til at teste storebroderen til det tidligere testede MSI GeForce GTX 1070

Læs Mere

ASUS Z170-Premium

ASUS har altid noget ekstra i gemmerne til os, og vi har nu fået lov til at teste et to

Læs Mere

Overwatch

Blizzard har lanceret Overwatch med stor success, og har allerede nu over 7 millioner spillere, på tværs af fo

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Se en test af Radeon RX 480 i CrossFire

NDA er netop blevet løftet på de nye RX 480 grafikkort fra AMD, og det første reelle CrossFireX review er alle
Læs Mere

Samsung Notebook 7 - Super lækre sager!

Samsung lancerer lillebroren til deres 9-serie notebooks. Hurtig opladning, lækre specifikationer og fuldført
Læs Mere

Stripdown: Sapphire Radeon RX 480 skilt ad!

Se alle detaljerne af det kommende AMD Radeon RX 480 kort. Vi har samlet lækre billeder af hele kortet, og har
Læs Mere

Quake fylder 20 år!

Gode gamle Quake fylder 20 år, og uden spillet var der mange ting som ikke ville være som idag. Vi tager et li
Læs Mere

AMD Radeon RX 470 ser ud til at lande på 149 dollar

AMD's kommende Radeon RX 470 kommer med en ydelse der overgår R9 380X og til en pris der næsten ikke er til at
Læs Mere

HP tilbagekalder batterier grundet brandfare

HP tilbagekalder batterier fra PC'ere mellem 2013 og 2015 grundet brandfare. Modelserier: Envy, ProBook, Pavil
Læs Mere

Detaljer om GeForce GTX 1080M

LEAK: Så er der specifikationer og ydelse på det kommende GTX 1080 MOBILE! Det ser rigtig lovende ud, især af
Læs Mere

Sony frigiver ny software til PS4 - v. 3.55

Sony frigiver ny software opdatering til den populære Playstation 4. Denne gang er der tale om v. 3.55 - som f
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.