TEST: Tesoro GRAM Spectrum

editor picture
Hardware udlånt af: Tesoro.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 1. Mar 2017. Testen er vist 2369 gange.
Brand: Tesoro.
Flere tests i kategorien Tastatur


Del med dine venner

     


Tesoro behøver vidst ingen videre præsentation. Selvom de måske ikke er helt så kendte her hjemme i Danmark, ved de i den grad hvad de laver når det kommer til tastaturer og andet tilbehør til computeren. Hvis du ikke allerede havde gættet det ud fra overskriften, skal vi i denne test kigge nærmere på et af deres nye tastaturer. Nærmere betegnet er det deres GRAM Spectrum som står for tur. Jeg er utrolig spændt, da vi har med et tastatur at gøre som benytter helt nye mekaniske kontakter, udviklet af Tesoro selv – kaldet Tesoro Agile Switch. Så lad os ikke spilde tiden, men gå i gang med det samme, først det tekniske nedenfor.

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_33

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_1

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste onlinekøb. Det kunne være der var lidt penge at spare, ved at sammenligne før du handler?

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features på Tesoro GRAM Spectrum
Vi har været en tur forbi Tesoro´s hjemmeside og fundet lidt oplysninger i form af specifikationer og beskrivende billeder:

  • Kontakttype: Mechanical (Agile Slim switch)
  • Farver: Sort eller hvid
  • Report rate: 32bit – 1000 Hz
  • Indbygget hukommelse: 512KB
  • Programmerbare knapper: Alle
  • Multimedia knapper: 6
  • Kontakt levetid: 50 millioner tryk
  • Baggrundslys: 16,8 millioner farver RGB
  • Lys effekter: 8 styk, styres via software
  • Anti-Ghosting: 6-key / N-key rollover
  • Tilslutning: USB
  • Kabellængde: 1,8 meter – kan afmonteres
  • Dimensioner: 445 x 136 x 24,5 mm
  • Vægt uden kabel: 1,12 Kg
  • Materialer: Plastik og aluminium

 

Tesoro GRAM Spectrum - Hvad finder vi i kassen?
Vi skal til at kaste det første blik på GRAM gaming keyboarded, men inden vi når der til skal vi selvfølgelig have det pakket ud først. Tastaturet kommer i en kasse med sorte og lilla farver, som vi er vandt til fra Tesoro. På fronten finder vi et stort billede af selve tastaturet, samt nogle af dets hoved features listet op. Bagsiden af kassen går endnu mere i dybden med det tekniske og features.
Når kassen åbnes op, finder vi tastaturet pænt præsenteret som det første i en pose. Ovenover finder vi Tesoro´s slogan ”Break The Rules” – det bliver spændende at se om GRAM er i stand til dette senere.

 

 

I kassen finder vi ud over selve tastaturet, også et quickstart guide/manual samt et mini USB til normal kabel. Det er altså muligt at afmontere kablet på tastaturet, hvis du for eksempel skal have det med til LAN eller lignende. Begge stik på kablet er forgyldt for at sikre højere holdbarhed.

 

 

GRAM Spectrum – et kig på tastaturet
Med udpakningen overstået, kan vi nu kaste det første rigtige blik på tastaturet, og komme en tur rundt om det. Som vi kan se på det første billede herunder, er GRAM et meget anonymt og stilrent tastatur der ikke røber meget ved første øjekast. Byggekvaliteten er virkelig lækker, med top plade i solid aluminium. Vi finder hverken dedikerede macro eller medie knapper, men det betyder ikke at de ikke er der…

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_10

 

I en højre side finder vi naturligvis numpaddet, som har standard layout uden nogen form for hokus pokus. På Ins, Del og Home knapperne, samt Pause – finder vi et par af de første genveje som kan aktiveres via FN knappen nederst.
Hele vejen i øverste række, nærmere betegnet i ”F” rækken, finder vi genveje til blandt andet medie styring. Her er det muligt at styre lydstyrken, som har en af de bedste placeringer jeg har set længe, da det kan klares med en hånd. Det er naturligvis også muligt at skifte sange, samt pause.
Længere henne af ”F” rækken, finder vi de fem forskellige profiler som GRAM SPECTRUM er udstyret med. Da det er muligt at gemme sine indstillinger direkte på tastaturet. Betyder det at du ikke behøver installerer software, hvis du for eksempel har dit tastatur med på farten. Det er bare plug-n-play og vælg den profil du har gemt – bum.

 

 

Med et kig fra hver side på GRAM SPECTRUM, får vi de første hints til at GRAM ikke er helt som de andre mekaniske tastaturer vi har testet. For det første er selve tasterne meget lavere end traditionelle, det samme gør sig også gældende ved selve kontakterne – Tesoro´s egne Agile slim design.

 

 

Oppe i højre hjørne, finder vi USB stikket, hvor det medfølgende kabel kan tilsluttes. Personligt syntes jeg at stikket sad en lille smule løst og kunne rokkes lidt mere med end hvad jeg normalt vil godtage. Men det viste sig ikke at give nogen problemer overhovedet – heldigvis.

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_16

 

I bunden af tastaturet fra Tesoro finder vi fire gummifødder, en i hvert hjørne naturligvis. Der ud over er det naturligvis også muligt at vippe et par fødder op, således at tastaturet får en vinkel. Fødderne er blandt de største og mest solide jeg har stødt på til dato – tommel op!

 

 

Herunder et billede af GRAM faldt på bordet, samt med fødderne slået ud. De løfter faktisk tastaturet betydeligt.

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_19

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_20

 

Da vi har med en helt ny type kontakt at gøre, kunne jeg naturligvis ikke styre min nysgerrighed – knapperne skulle af! Som vi kan se herunder, er designet en smule anderledes i forhold til hvad vi er vandt til ved mekaniske kontakter. For det første plejer farven der indikerer hvilken kontakt vi har med at gøre, at være i midten af kontakten på det ”+” som selve knappen klikkes på. På Tesoro´s Agile kontakter, er den i den anden ende nederst.


En anden stor forskel er højden på selve kontakterne. Agile kontakterne er betydeligt lavere, end normale Cherry for eksempel. Det samme gør sig gældende for aktiveringspunktet i kontakterne. En normal Cherry MX Red kontakt, aktiveres ved 2 mm, og trykkes i bund ved 4 mm. Agile kontakterne derimod, aktiveres ved 1,5 mm og trykkes i bund ved 3,5 mm. Dette kombineret ved lavere knapper, skulle i teorien give et hurtigere tastatur at skrive på som vi også så det ved Corsair K70 RGB RapidFire som er udstyret med Cherry MX Speed kontakter. Hvor vidt det også er tilfældet i praksis, finder vi ud af i vores test del lidt senere.

 

 

Inden vi når der til, skal vi dog lige have kigget på softwaren også. Men inden vi når der til, har jeg lige to billeder der sammenligner GRAM SPECTRUM med et normalt mekanisk tastatur – i dette tilfælde Tesoro Excalibur Spectrum. Det er tydeligt at se hvor meget tyndere GRAM er.

 

 

Tesoro GRAM SPECTRUM - Softwaren
Vi skal naturligvis lige en tur forbi softwaren, inden vi når til vores test del. Efter en tur forbi Tesoro´s hjemmeside, en installation og en genstart er softwaren klar til brug. Når det åbnes, mødes vi af syntes nedenfor. Hvor det ikke umiddelbart er muligt at gøre særlig meget.

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_26

 

Dette skyldes at man er på profilen ”PCMODE” når softwaren startes. På denne er det kun muligt at ændre på lyset stort set. Så snart man vælger en af de fem andre profiler, lyser indstillingerne i venstre hjørne op og man kan gå i gang. Det første punkt ”Macro Setting” giver stort set sig selv. Du kan her kode en række tryk til en enkelt knap, som især MMO spillere gør brug af.
I menuen ”Key Assignment” kan du give knappen du har valgt (i vores tilfælde ”N”) en anden funktion. Du kan også få den til at åbne et program på computeren, hvis du vælger ”Launch Program” menuen, hvorved et stort Windows vindue åbner op, så du kan gå på jagt efter .exe filen til det program du ønsker skal åbne.

 

 

”SYNC Program” gør det muligt at vælge et eller flere programmer, der for eksempel skal starte op på samme tid, ved et tryk på den valgte knap. Disable og Default er som sådan ikke nogle menupunkter, da de giver sig selv. Disable, slukker helt for den valgte knap, mens at Default nulstiller knappen til dens standard funktion.


”Illumination” er der imod hvor det begynder at blive lidt sjovt. Her kan du vælge blandt de såkaldte 16,8 millioner farver som RGB tilbyder, men ikke effekter. For at gøre dette skal du en tur over i ”Lighting Effects” menuen. Her har Tesoro otte muligheder du kan vælge i mellem, men ønsker du at skifte farve på effekter, er det en tur tilbage i den anden menu igen. Dette virker ikke som en optimal løsning, og burde i den grad kunne optimeres. Overall syntes jeg faktisk at softwaren virker en smule gammeldags både hvad angår funktioner og design. Med det sagt, så gør den dog det den skal, helt uden problemer – det tager bare lidt længere tid end det kunne have gjort.

 

 

Tesoro GRAM SPECTRUM - Testen og brugen
Vi er nu nået til det sidste punkt i vores review af Tesoro GRAM tastaturet, og det er selvfølgelig test delen. Jeg lagde mit trofaste Corsair K95 på hylden og benyttede GRAM som mit tastatur i et par uger for at lære det at kende og kunne give min mening mest præcist. Testen gik som altid ud på at bruge tastaturet til de daglige opgaver, i form af websurfing, beskeder og naturligvis at skrive anmeldelser her til Tweak. Men ingen test uden et par spil eller to naturligvis.

 

Hvis vi starter ud med at sidde nogle ord på komforten så ville jeg normalvis brokke mig over at GRAM SPECTRUM tastaturet ikke leveres med nogen håndledsstøtte. Man kan vel godt sige at jeg har en form for crawing på det punkt. Med med GRAM gjorde det faktisk slet ikke noget at der ingen håndledsstøtte var. I forhold til andre mekaniske tastaturer er GRAM nemlig så tyndt, at højden fra bord til toppen af tastaturet ikke er så stor. Det betyder at jeg ganske komfortabelt kunne hvile mine håndled på mit bord, og stadig have rigtig lækker komfort når der skulle skrives eller spilles. Her har vi altså allerede det første plus ved de nye Agile slim kontakter fra Tesoro, men hvordan med skrivning og spil?

 

 

Til dagligt er jeg vandt til at benytte Cherry MX Red kontakter, hvilket er min foretrukne mekaniske kontakt i øjeblikket. Agile kontakterne fra Tesoro har også et lineært tryk uden modstand halvvejs. Dog aktiveres kontakten 0,5 mm før end Cherry MX Red gør, samt at der kun er 3,5 mm til bunden, hvor der er 4 mm ved Cherry MX Red. Dette lyder måske ikke som meget, men kombineret med meget lavere knapper. Betød det faktisk at jeg kunne skrive betydeligt hurtigere på Tesoro Gram Spectrum RGB i forhold til mit K95 tastatur. Til spil havde det dog ikke den helt store effekt, da der ikke var nogen mærkbar forskel umiddelbart. Dog var komforten stadig super høj, hvilket jo delvist skyldes de lavere kontakter.

 

Det indbyggede RGB lys gengiver pæne farver. Dog kunne jeg godt have ønsket at lyset var en tand skarpere, så det var lidt lettere at se i høj solskin for eksempel. Jeg ved godt jeg sagt det mange gange, men jeg gør det igen. Den hvide farve i RGB bliver aldrig helt hvid, og vil altid have et skær af blåt. Dette gør sig også gældende i det lys som er monteret i GRAM. Men overall er jeg yderst tilfreds med både ydelsen som komforten som Tesoro Gram Spectrum RGB levere, og jeg tror måske jeg har fundet min nye yndlings mekaniske kontakt – nu til konklusionen nedenfor.

 

 

Pris
Tesoro Gram Spectrum, kan i skrivende stund (10/02 2017) findes til omkring 1300,- DKK på PriceRunner.dk. Dette lyder umiddelbart som mange penge for et tastatur tænker du? Det er det til dels også, men sammenlignet med andre high end mekaniske tastaturer er prisen faktisk fair. GRAM tilbyder jo også noget som ingen andre gør i øjeblikket – Tesoro´s Agaile slim kontakter, som jo viste sig at være en sand vinder i vores test del. Klik på PriceRunner.dk banneret herunder for at blive sendt direkte til siden med prisoversigten.

 

Pricerunner

 

Ønsker du alle detaljer på Tesoro Gram Spectrum tastaturet fra Tesoro selv, kan du besøge deres hjemmeside ved at klikke på banneret med deres navn som du finder nedenfor.

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at vi skal have rundet vores test af Tesoro GRAM Spectrum af. Jeg er stor fan af mekaniske tastaturer, så da jeg hørte at GRAM var udstyret med en ny slags kontakt, var jeg nødt til at give det et kig – og jeg blev i den grad ikke skuffet! Tesoro´s Agile slim kontakter er blandt de hurtigste kontakter jeg har arbejdet med, og minder mest af alt om Cherry MX Speed som jeg også var stor fan af. Det er fedt at se at Tesoro også har kælet for detaljerne hvad angår design og byggekvaltiet. Tesoro Gram Spectrum keyboarede er utrolig stilrent at se på, og lækkert at røre ved. Med en frontplade i aluminium, betyder det at der nærmest ingen flex er i tastaturet.

 

På trods af at mangle en håndledsstøtte, betyder den lave profil på tastaturet at der alligevel er utrolig høj komfort. Indbygget RGB lys, medie genveje og mulighed for at få tastaturet i enten sort eller hvidt er med til at løfte oplevelse yderligere. Jeg er virkelig fan af GRAM Spectrum fra Tesoro, og havde softwaren været lidt mere up to date, havde vi trukket barometeret helt op i det røde felt i dag. Vi lander i dag på en score der hedder 9/10 samt vores Editors Choice award. Tesoro i har virkelig skabt et lækkert tastatur med GRAM Spectrum kombineret jeres nye Agile slim kontakter – keep up the good work!

 

Godt

  • Stilrent og anonymt design
  • Utrolig lækker byggekvalitet
  • Tesoro Agile kontakterne er awesome!
  • USB kablet kan afmonteres
  • Komforten er lækker – selv uden håndledsstøtte
  • Meget tyndt for et mekanisk tastatur
  • Profiler og medie genveje i ”F” tasterne
  • Fås i både sort og hvid
  • Prisen er til den høje side, men fair
  • Lækkkert RGB lys med mange funktioner…

Knap så godt

  • … Måtte dog godt lyse lidt skarpere
  • USB kablet sidder lidt løst
  • Softwaren virker outdated/gammel

 

Conclusion
It is time to wrap up our review of the Tesoro GRAM Spectrum. I'm a big fan of mechanical keyboards, so when I heard that GRAM was equipped with a new kind of switch, I had to give it a look - and I was not disappointed! Tesoro's Agile slim switch is among the fastest switches I have worked with, and mostly reminds me of the Cherry MX Speed switch which I was also a big fan of. It's great to see that Tesoro also has attention to detail in the design and build quality. GRAM is incredibly stylish to look at and feels nice to the touch too. With a front plate in aluminum, it means that there is almost no flex in this keyboard.

 

Despite lacking a wrist rest, the low-profile of the keyboard means that there is still extremely high comfort. Built RGB light, media shortcuts and the ability to get the keypad in either black or white lifts the experience further. I'm really a fan of the GRAM Spectrum from Tesoro and had the software been a little more up to date, we had pulled the barometer up in the red zone today. Today we land on a score of 9/10 and our Editor’s Choice award. Tesoro has really created a nice keyboard with the GRAM Spectrum combined their new Agile slim switches - keep up the good work!

 

Pros

  • Stylish and anonymous design
  • Incredibly good build quality
  • Tesori Agile switches is awesome!
  • The USB-cable can be detached
  • Nice comfort – despite no wrist rest
  • Very thin for a mechanical keyboard
  • Profiles and media shortcuts in the “F” buttons
  • Available in black and white
  • Price is a little high, but fair
  • Cool RGB lighting with many functions…

Cons

  • … Could however have lid a bit brighter
  • The USB cable sits a little loose
  • The software seems outdated/old

Score: 9 + Editors Choice

 

Tesoro_GRAM_Spectrum_RGB_Tastatur_Tweak_dk_38

 







Tesoro GRAM Spectrum Tesoro GRAM Spectrum
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC - Coffee Lake bundkort fra MSI

Sammen med Intels nye 8 generation Coffee Lake processorer, som sammen med Z370 bundkortene skal danne fælles f

Læs Mere

ASRock B350 og X370 Gaming ITX/ac

Udvalget af specielt mindre bundkort til AM4 platformen har været lidt på den forsigtige side, da der ikke var

Læs Mere

Razer Basilisk FPS Gamer Mus

High-end optisk sensor med op til 16.000 DPI, Chroma RGB lys og programmerbare knapper, er blot nogle af de fede features

Læs Mere

ASUSTOR AS6302T NAS server

NAS er et område, som vi ikke kommer så tit omkring, selvom der faktisk er et k&a

Læs Mere

Creative Sound Blaster X AE-5 Lydkort

Creatives primære produktområde, er uden tvivl lydgrej på trods af at vi for nyligt også stiftede

Læs Mere

Cooler Master MWE Bronze 650 watt PSU

Strømforsyninger kommer i alle størrelser og afskygninger. I denne test skal vi hilse på en budget mod

Læs Mere

MSI GTX 1070 Ti Gaming 8G - Et nyt medlem i den grønne familie

Nvidia tog fusen på en stor del af brugerne, da de overraskede med NVIDIA GTX1070 Ti udvidelsen til deres familie. N

Læs Mere

ASUS ROG Pugio Mus

Markedet for mus er mættet lige meget hvilken prisgruppe vi kigger i. Det kan være svært at skille sig u

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Powercolor teaser med et custom RX Vega 64 Red Devil grafikkort

Powercolor har længe teaset for et custom RX Vega 64 grafikkort, som blandt andet prydes med deres Red Devil t
Læs Mere

MSI Infinite X opgraderes med 8th generation Intel processorer

Leder du efter en komplet system, hvor du ikke selv skal igang med computer byggeriet som en ren byggemand Bob
Læs Mere

Android-enheder mest udsatte for virus-angreb

Noget tyder på, at du måske skal tænke ekstra grundigt over dit næste smartphone-valg.
Læs Mere

Blizzard bekræfter: Xbox One X-forbedringer til Overwatch

Xbox One X-ejerne får for fremtiden fornøjelsen af at spille Overwatch med 4K-resolution.
Læs Mere

Nye Origin PC EON gamer laptops i handlen

Origin PC melder nye versioner klar af deres award-winning EON15-X, EON17-X, og EON17-SLX gamer bærbar sammen
Læs Mere

Razer Wolverine Tournament Edition lanceret

Razers nye Wolverine Tournament Edition er på vej til test på Tweak redaktionen, og vores test af Razer Wolver
Læs Mere

NBC med rekordstor dækning af vinter-OL

Det amerikanske tv-netværk har annonceret, at man vil levere en rekordstor dækning af næste års vinter-OL.
Læs Mere

Worms WMD ankommer til Switch

Nintendo Switch-konsollen bliver hele tiden beriget med nye spil. Nu er der også blevet gjort plads til en af
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.