TEST: Synology DS215j NAS

editor picture
Hardware udlånt af: Synology.
Skrevet af Michael Hermansen den 26. Nov 2014. Testen er vist 20515 gange.
Flere tests i kategorien NAS


Del med dine venner

     


Som sagt skal vi nu have kigget på Synologys DS215j NAS server, som er storebroderen til tidligere DS115j. Hvor tidligere testede DS115j kun henvender sig til hjemmebrug, har Synology i denne omgang lavet os en lidt større server i samme serie. DS215j rækker ud til private, der gerne vil have lidt mere lagerplads i hjemmet, men også til erhvervsdrivende, som mangler et centralt lagersted til firmaets vigtige filer.

 

 

 

 

Få overblikket:

  • Lækkert hvidt højglans design
  • 2-bays server
  • Dual Core CPU
  • Let montage af diske
  • Kan klare RAID0, RAID1, SHR og JBOD
  • Kører med Synology's DSM5.0 OS
  • Kommer uden diske
  • Idéel til DLNA streaming

Jeg kan pt. ikke præsentere jer for nogen specifikationer, da produktet ikke er at finde på Synologys hjemmeside. Derfor går jeg videre til features. Disse har jeg kunnet tage fra DS115j, da DS215j er en direkte videreudvikling af førstnævnte server.

 

 

Features:

 

 

Som nævnt kommer DS215j med Synologys eget Linux-baserede operativsystem, der lyder navnet DSM5.0. DSM står for Disk Station Manager, hvis nogen skulle undre sig.

 

 

Hjemmets sikkerhed kan højnes via IP-overvågningskameraer, der kan streame direkte til NAS-serverens diske, når der er aktivitet i kameraets øjensyn. Ligeså er familiens vigtige billeder, dokumenter og andre filer i sikkerhed med backupfunktionerne til både PC, Mac, Android og iOS.

 

 

Fildeling på tværs af platforme er overhovedet ingen hindring, eftersom DSM5.0 har backupsupport til alle styresystemer. 

 

 

Ud over mulighed for Cloudtjeneste med Synology serveren er DS215j også i stand til at synkronisere filer på serveren med andre Cloudtjenester såsom Dropbox.

 

 

 

DSM5.0 har et gruppeinddelt samlested for alle multimediefiler, der bliver lagret på serverens harddiske. Her er det muligt at få en komplet oversigt over film, musik og andet og endvidere streame det direkte videre til for eksempel PS3 Media Server eller et SmartTV med support for DLNA.

 

Med features på plads er det nu blevet tid til, at vi skal have kigget lidt på ind- og udpakningen af Synology DS215j, inden vi på næste side tager hul på opsætningen og brugen af DSM5.0.

 

 

 

Kassen er, ud over at være meget medtaget generelt, fuldstændig sort med et par klistermærker, som rummer et billede af serveren inde i kassen og lidt generelle specifikationer.

 

I kassen finder vi udover DS215j også:

 

 

Strømkabel og adapter.

 

 

Et 1 meter langt RJ45 ethernetkabel.

 

 

Quick Installation Guide, der beskriver, hvordan man hurtigt og enkelt kommer i gang med sin nyerhvervede NAS-server.

 

 

 

Udvendigt på Synology DS215j finder vi ikke ret meget. På fronten gemmer der sig fire status LED-lys og en enkelt powerknap, mens der på bagsiden ikke er andet end et stort luftindtag og et I/O-panel. I begge sider finder vi et Synology logo udstanset, som også er rillet med huller for bedre luftgennemstrømning.

 

 

I/O panelet gemmer på en USB2.0 og en USB3.0 connector samt en ethernetconnector og et strømstik. Desuden har vi også her en Kensingtonlås, hvis man gerne vil sikre sit udstyr lidt bedre. Skruehullet i midten nederst til venstre for klistermærket med modelnumre og sådan er til at samle serveren med, når diskene er installeret.

 

 

 

Under serveren finder vi, ligesom på DS115j, et Synologyklistermærke med modelnummer og en hurtig guide til at skille serveren ad, der blot skal slides fra hinanden i to dele. Der er monteret fire gummibelagte fødder, som skal sikre, at serveren står godt fast, samt at man undgår, at vibrationer fra skivediskene bliver overført fra serveren til omgivelserne.

 

 

Her ser I, hvordan serveren kan skilles af i to dele, hvis man trækker i hver sin retning med de to sider.

 

 

Derefter står man med to dele, hvoraf den ene blot er en plastikskal, mens den anden rummer al hardwaren og drivebay'en til de to diske.

 

 

Den mest interessante del er selvfølgelig denne, hvor vi har hardwaren i. Som I kan se, er drivebay'en opbygget i etageopstilling, hvor de to diske skal installeres over hinanden. I enden af drivebay'en har vi to SATA connectors, der er forbundet til en SATA controller, som kører over PCIe x1.

 

 

Her ser I de to SATA connectors, som er forbundet via en SATA controller til en PCIe x1-port på bundkortet.

 

 

Bagerst har vi den store 80 mm blæser, der skal trække en masse kold luft ind gennem bunden og siderne for at køle hardwaren ned.

 

 

Her ser I, hvordan disk 1 er blevet installeret. Jeg forsøgte at installere en 2.5"-disk via en 3.5"-converter, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor må jeg nok konkludere, at denne server kun er til 2.5"-diske. 

 

 

Diskene spændes fast med de medfølgende skruer, som skal ind gennem disse gummiringe i begge sider, hvorefter diskene sidder rigtig godt fast, ligesom at man undgår potentielle vibrationer fra disken til resten af NAS serveren. Det er glimrende tænkt, Synology!

 

Med diskene installeret i serveren er det faktisk også blevet tid til, at vi skal have serveren skruet sammen igen, så jeg kan komme i gang med installationen og brugen af DSM5.0 på næste side.


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Corsair Crystal 570X RGB

Er du ved at være træt af de normale kedelige computerkabinetter, så kunne det nye Corsair Crystal

Læs Mere

Plantronics trådløst headset Savi W720-M

Vi har igen i dag været så heldig at modtage et Plantronics product til test. Denne gang drejer det sig om Pla

Læs Mere

Paracon ROGUE Gamer Stol

På udkig efter en ny stol til gamer setuppet der hjemme, men er pungen ved at være tom? Fortvivl ikke, Paracon

Læs Mere

Cooler Master MasterCase PRO 6

Hvis du er ude efter et kabinet der kan tilpasse sig dine behov, og ikke omvendt. Så kunne det være du skulle

Læs Mere

Apacer Panther DDR4 3000MHz Gaming

Apacer er en gammel hund, når det kommer til udviklingen af hukommelse. De har været med i spillet siden 1997,

Læs Mere

Turtle Beach Impact 700

Vi skal i dag se på et mekanisk keyboard fra Turtle Beach, IMPACT 700. Det er et keyboard der gør brug af Che

Læs Mere

Razer Mano'War 7.1

Razer er tilbage med et redesign af deres Razer ManO'War 7.1 Gaming Headset – Denne gang en lidt neddroslet udg

Læs Mere

SilverStone RL06 ATX

SilverStone kan andet end at lave lækre strømforsyninger og premium computer kabinetter. Med deres Redline se

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Nu er de her - Samsung Galaxy S8 og S8+

Ventetiden er slut, og Samsung har løftet sløret for deres nye smartphones i form af Samsung Galaxy S8 og S8+.
Læs Mere

Er det her udgivelsesdatoen på Red Dead Redemption 2?

Den polske elektronikkæde Media Markt har givet Red Dead Redemption 2 en udgivelsesdato: 3 oktober 2017.
Læs Mere

Se det store Samsung Galaxy S8 show her

Samsung Galaxy S8 er blevet udnævnt til en af de største smartphone udgivelser i 2017. I dag vil Samsung give
Læs Mere

Se den første officielle trailer til Destiny 2

Der har været flere spekulationer om, hvornår vi ville se den første officielle trailer til det nyligt bekræft
Læs Mere

Mafia 3-demo er udkommet

Ejer du en PlayStation 4, Xbox One eller PC, så sidder du i held. Mafia 3 er netop blevet gjort tilgængelig i
Læs Mere

Meizu arbejder på ny tablet

Mange detaljer er stadig skjulte. Sikkert synes det dog at være, at Meizu i øjeblikket arbejder på at udvikle
Læs Mere

Stor CS:GO-turnering til Indien

Planerne for en ny international CS:GO-turnering er blevet afsløret. Den kommer til at finde sted i Indien.
Læs Mere

MSI lancerer GeForce GTX 1080 Ti ARMOR & AERO

MSI sender GeForce GTX 1080 Ti ARMOR & AERO på markedet, som ud over at være fyldt med power - også skulle vær
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.