TEST: SteelSeries Rival 310 eSports Mus

editor picture
Hardware udlånt af: SteelSeries.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 30. Jul 2018. Testen er vist 6503 gange.
Brand: SteelSeries.
Flere tests i kategorien Computermus


Del med dine venner

     


SteelSeries og navnet Rival er bestemt ikke nye for hinanden. Der er efterhånden et utal af forskellige mus i Rival line-uppet, og nu er turen kommet til at vi her på Tweak skal se på endnu en af slagsen. Vi har modtaget deres nye Rival 310 mus, som blandt andet reklamerer at være verdens første eSports musen med en ægte en til en sensor uden nogen form for acceleration eller andet hokus pokus. Dette er gjort muligt ved brugen af SteelSeries egen TrueMove3 sensor.

 

Husk at følge os på Tweak.dk, hvor vi konstant tester nye produkter og laver fede giveaways. Du finder kanalen HER

 

Hvad dette betyder for performance og meget mere kigger vi nærmere på i denne test. Er hele budgettet brugt på sensoren, eller er der også tænkt ting igennem såsom komfort, valg af mekaniske kontakter og hjulet? Dette får vi alt sammen svar på inden længe. Dog starter vi lige ud med vores lækre videopræsentation af Rival 310 musen først, og dykker dernæst ned i specifikationerne.

 

 

 

Specifikationer og features
Jeg har som altid været en tur forbi producentens hjemmeside og fundet lidt talguf til jer. Nedenfor finder i specifikationerne på Rival 310 musen, efterfulgt af tre billeder som viser nogle af de features der også tilbydes:

  • Type: FPS Gamermus
  • Materialer: Fiberforstærket plastik
  • Grebstyper: Palm og claw
  • Antal knapper: 6
  • Mekaniske kontakter: Omron (over 50 millioner klik)
  • Indbygget RGB.lys: Ja, i to zoner
  • Vægt: 88.3 gram
  • Dimensioner: 127.6 x 41.98 x 57.2/62/70.1 mm (LxBxH)
  • Kabel: 2 meter gummi med USB 2.0 stik
  • Sensortype: SteelSeries TrueMove3 (optisk)
  • DPI/CPI: 100-12.000 (justeres i steps af 100)
  • IPS: 350+ på SteelSereis Qck overflader
  • Acceleration: 50 G
  • Polling rate: 1ms
  • Hardware acceleration: Ingen – ægte 1:1
  • OS support: Windows, Mac eller Linux – kræver USB port
  • Software: Ja, SteelSeries Engine 3.10.12 eller højere

 

Unboxing og en tur rundt om SteelSeries Rival 310 musen
Vi har nu styr på alt det tekniske omkring Rival 310 musen, og er klar til at få den pakket ud af kassen og tage en tur rundt om den. Som mange andre nyere SteelSeries produkter, kommer denne mus også i en sort/grå kasse med et mønster i rødt. Der er ikke helt to kasser fra SteelSeries som er identiske, da de alle mere eller mindre har hver deres unikke mønster. På fronten af kassen finder vi et stort billede af selve musen, samt modelnavnet og et par features listet op. Bagsiden byder på endnu et billede, samt nogle features beskrevet med tekst på et par forskellige sprog.

 

 

Med kassen åbnet op, spotter vi Rival 310 musen pakket pænt ind i skum på alle sider, for at beskytte den mod stød under transport. Ud over selve musen, er det eneste andet vi finder i kassen, en manual/qucikstart guide og det er det – men har man virkelig brug for mere, måske en transporttaske havde været rart, da vi trodsalt har med en eSports orienteret mus at gøre.

 

 

Lad os ligge kassen og tilbehøret væk for nu, og tage en tur rundt om Rival 310 musen. Det første jeg bemærkede da jeg tog musen ud af kassen, var hvor overraskende let den var med sine kun 88.3 gram. Det er uden tvivl en af de absolut letteste mus jeg endnu har testet, så det skal blive spændende at se på hvordan performance er senere. Ud over den uhyre lette vægt, finder vi også et meget blødt og langt gummikabel. Kablet er helt præcist to meter langt, og er naturligvis udstyret med en USB 2.0 stik.

 

 

Rival 310 har en meget ergonomisk form, hvilket betyder at ingen af siderne ligner hinanden, hvilket tydeligt kan ses når vi ser på musen forfra. Hele musen læner en smule til højre – vi kigger nærmere på hvad dette har at sige for komforten senere. Hjulet der er placeret i fronten har en gummioverflade og et diskret mønster for at give lidt modstand på fingeren når der rulles. Det er desuden også her vi finder den ene af de to RGB-zoner i musen. Den anden gemmer sig naturligvis i det store SteelSeries logo, som er placeret i bagenden af musen. Begge zoner kan styres uafhængigt af hinanden via softwaren som vi ser på senere.

 

 

På begge sider af musen, finder vi nogle rug gummi områder, som skal sikre maksimalt greb på musen – selv med svedige fingre. På den venstre side er der desuden også to store knapper som er et must når der skal surfes på nettet hurtigst muligt. Det er naturligvis også muligt at ændre funktionen på disse i softwaren, som vi kigger på inden længe.

 

Steelseries_Rival_310_RGB_Gamer_mus_tweak_dk_13

 

Steelseries_Rival_310_RGB_Gamer_mus_tweak_dk_14

 

Knappen der er placeret bag hjulet, er til at skifte mellem DPI hastighederne. Det er dog kun muligt at vælge mellem to hastigheder i softwaren, som der kan skiftes imellem med et tryk på knappen. Andre mus tilbyder flere forskellige profiler, såsom min egen Asus ROG Pugio, og andre fra Razer der kan have op til fem hastigheder. Spørgsmålet er dog – har man virkelig brug for mere end to? Personligt har jeg selv én hastighed når jeg arbejder på skrivebordet, og en anden når jeg spiller eller laver præcisionsarbejde, det er det.

 

I bunden af Rival 310 finder vi en stor teflonplade i fronten, samt to mindre i bagenden som skal sikre at musen glider jævnt og ubesværet over det underlag man nu engang vælger. I midten af det hele finder vi stjernen af showet: SteelSeries TrueMove3 sensoren. Med hastigheder fra 100-12.000 DPI og ægte 1:1 tracking, skal det blive sjovt at se hvordan Rival 310 er at arbejde og spille med. Inden vi når der til, tager vi dog et hurtigt kig på softwaren.

 

 

Softwaren – SteelSeries Engine 3
Som stort set alle andre produkter fra SteelSeries, kan de styres et og samme sted, nemlig i deres Engine 3 software. Jeg havde allerede softwaren installeret, da jeg også havde gang i nogle andre produkter fra dem, da jeg skrev om denne mus. Når softwaren åbnes op, mødes du af synet på det første billede herunder, som giver et overblik over tilsluttede enheder. Herfra er det blot at vælge hvilken enhed du ønsker at foretage ændringer på – vi klikker på Rival 310.

 

Når musen er valgt, mødes vi af synet på billede to nedenfor. Herfra har man faktisk adgang til alle funktioner på musen, og kan tilpasse den helt som man vil.

 

 

På det første billede herunder, har jeg valgt en tilfældig knap på musen, og får dernæst muligheder for at lave funktionen om, vælge om knappen skal trykkes, holdes inde eller noget helt tredje for at lave den ønskede handling. Selvom softwaren virker utrolig simpel, er der alligevel de indstillinger de fleste for brug for.

 

Hvis der klikkes på den ene af de to RGB-zoner popper der endnu en lille menu op, hvor der kan vælges mellem en række forskellige effekter, og dernæst tilpasse farverne helt som man har lyst til. Du kan sågar skrive den præcise farvekode, hvis du ønsker at matche lyset med noget andet grej i din computer. Har du flere SteelSeries produkter med indbygget RGB-lys, kan du med fordel hente PRISM udvidelsen til softwaren, og få alt dit RGB-lys til at snakke samme sprog – lidt som Razers Chroma Studio.

 

 

Testen – Brugen og Komfort
Sidste stop inden konklusionen er nået, det er blevet tid til at se på hvordan det rent faktisk er at bruge Rival 310 musen. Til testen blev der brugt min trofaste Corsair MM300 stofmusemåtte som, efterhånden har haft mange mus på sin overflade. SteelSeries skriver ikke noget om hvorvidt sensoren er bedst på stof eller hårde plastik overflader. Men eftersom at den er bygget til eSport antager jeg at stofmåtter er første prioritet. TrueMove3 sensoren er i stand til at køre med helt op til 12.000 DPI, hvilket vi dog på ingen måde kommer i nærheden af i denne test. På skrivebordet plejer at jeg bruger mellem 1000-1200 DPI, mens at hastigheden ryger ned på 400 når jeg spiller FPS spil. Det er derfor disse to hastighedsniveauer jeg går ud fra nedenfor.

 

Lad mig dog starte med at sidde nogle ord på komforten som Rival 310 tilbyder. Som vi har været inde på et par gange da vi var turen rundt om musen, er formen meget ergonomisk at se på – men er den også sådan at holde på? Det korte svar er: Ja. Rival 310 er en af de mest komfortable mus jeg har lagt min hånd på i 2018 ind til videre. Jeg er lidt af en allrounder når det kommer til hvordan jeg holder på min mus, og kan både lide palm og claw grebet, det kommer blot an på musens form. Med Rival 310, faldt min hånd utrolig naturligt ned over hele musen, og gjorde den ideel til palm greb. Siderne i gummi gjorde at man havde et utrolig godt greb på musen, selv under lange gaming sessioner hvor fingrene godt kan blive svedige hvilket kan gøre dem glatte.

 

Som mange andre highend gamermus er Rival 310 udstyret med Omron kontakter på højre/venstre klik samt siden. Disse har et lækkert og tilfredsstillende klik, med god modstand, også på denne mus. Dog bemærkede jeg at støjen på især højre/venstre klik knapperne var markant højere end hvad jeg er vandt til at se. Min trofaste Asus ROG Pugio mus, som også er udstyret med Omron kontakter, har at betydeligt lavere støjniveau. Med det sagt, er lydende på ingen måde så høje at de er irriterende, men blot højere end normalt – på med et headset, så og så er du good to go!

 

Vi skal naturligvis også have sat et par ord på sensoren, som SteelSeries kalder for verdens første ægte 1:1 sensor til eSport. Hvor vidt der er tale om ægte 1:1 skal jeg ikke gøre mig helt klog på, da jeg simpelthen ikke er god nok til at vurdere dette. Hvad jeg dog kan vurdere og fortælle er at TrueMove3 sensoren er uhyre lækker at arbejde med. Til hverdagsbrug med omkring 1000-1200 DPI er den hurtig og præcis, mens at præcisionen blot bliver endnu bedre når sensitiviteten sænkes, og der skal flækkes skaller i PUBG som er mit absolutte favoritspil i øjeblikket.

 

Det er virkelig svært at sidde ord på hvordan sensoren i Rival 310 er, den fungerer nemlig bare, sidder lige i skabet på hastighed og præcision og så føles den bare lækker at arbejde med. Det er det perfekte mix af lækker sensor performance, og uhyre lækker og ergonomisk korrekt form. Det eneste negative ud over de lidt høje kliklyde, er hjulet. Det er overall ganske fornuftigt at arbejde med, når der skal rulles. Men når hjulet skal trykkes ned, er der for lidt modstand til min smag. Det resulterede i at jeg enkelte gange oplevede at jeg ved en fejl trykkede på hjulet i et spil – hvilket ikke ligefrem er optimalt. Jeg skal dog ikke kunne sige om det blot er mine fede fingres skyld, eller om der reelt er tale om et ”problem”. Alt i alt er Rival 310 virkelig en fantastisk mus at arbejde med, så let kan det siges. Lad os få snakket pris, konklusion og sat en score på som det næste!

 

 

Pris
I skrivende stund d. 15/07 2018 kan Rival 310 musen findes på nettet til lige under 500,- DKK inklusiv fragt. Dette er en yderst fair pris, for en mus af denne kaliber. Man får en virkelig lækker og præcis sensor, uhyre lækker komfort, og naturligvis alle de normale godter som RGB-lys og brugen af highen Omron kontakter. 

 

Alle detaljerne på Rival 310 kan naturligvis også findes hos SteelSeries selv. Klik blot på banneret med deres logo nedenfor, og bliv sendte direkte til deres side i en ny fane.

 

 

Konklusion
Enden er nået og vi skal have samlet tankerne og sat de sidste ord på vores test af Rival 310 musen fra SteelSeries. Hvis du er på udkig efter en highend gamermus, som også tilbyder uhyre lækker komfort så er denne et af de bedre bud du bør se nærmere på. Formen på Rival 310 sidder lige i skabet, hvilket gør den til en af de mest komfortable mus jeg har haft i hånden i 2018 – hvis ikke DEN mest komfortable. Dette kombineret med lækre mekaniske kontakter fra Omron, og en kraftig optisk sensor som SteelSeries selv har udviklet og du har et virkelig stærkt stykke hardware i din hånd.

 

Hvis du oven i hatten elsker mus med lav vægt, så finder du næsten ikke nogen mus på markedet der matcher Rival 310’s voldsomt lave vægt på blot 88.3 gram. RGB-lys er naturligvis også tilstede da vi jo har med et produkt fra 2018 at gøre – hvad ellers. Jeg har valgt at give Rival 310 fra SteelSeries vores Editors Choice award samt en samlet score på 9/10. Dette har jeg, da jeg mener at SteelSeries virkelig har skabt tæt på den perfekte gamermus her – som stadig ikke vælter budgettet med sit prisskilt på under 500,- DKK. Voldsom lækker performance fra TrueMove3 sensoren, og en komfort der matcher sammen med lækre kontakter, RGB-lys, ultra lav vægt og en software med de funktioner man har brug for. Job well done SteelSeries, jeg er imponeret og overvejer stærkt om Rival 310 skal have lov at blive på skrivebordet som en del at mit setup!

 

Godt

  • Voldsom lækker sensor performance
  • Uhyre ergonomisk at holde på
  • Ideel for både palm og claw greb
  • Gummi på siderne sikrer godt greb
  • SteelSeries PRISM RGB-lys indbygget
  • Meget lav vægt på bare 88.3 gram (for nogen)
  • 2 meter langt blødt gummikabel
  • Omron kontakter monteret…

Knap så godt

  • … Støjer dog lidt mere end de plejer?
  • Hjulet er lidt for let at trykke på
  • Meget lav vægt på bare 88.3 gram (for nogen)

Score: 9 + Editors Choice award

 

Steelseries_Rival_310_RGB_Gamer_mus_tweak_dk_25

 





SteelSeries Rival 310 eSports Mus SteelSeries Rival 310 eSports Mus
9/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASRock X470 Master SLI

ASRock har sendt en mindre palle af de nye Ryzen 2 bundkort vores vej, og de skal da selvfølgelig igennem maskinen,

Læs Mere

TP-Link Archer C5400 Tri-Band MU-MIMO Gigabit Router

TP-Link er tilbage på Tweak.dk redaktionen med deres Archer C5400 802.11ac router med indbygget 4-ports Gigabit swit

Læs Mere

Miele CM 6350 - Når kaffen skal overclockes

Kaffe er en fast rutine for utroligt mange af os, og i dagens test kigger vi på en mulighed for at hæve niveau

Læs Mere

Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition

Vi har i denne test taget et nærmere kig på Plantronics RIG 500 PRO Esport Edition headset. Det er som navnet

Læs Mere

noblechairs HERO Gaming Chair

noblechairs er ikke nogen ny samarbejdspartner her på redaktionen, men så meget h

Læs Mere

Plantronics Voyager 5200

Plantronics Voyager 5200 er dagens fokuspunkt, og er med sit lette og ergonomiske design, et super interessant headset for

Læs Mere

Assassin's Creed Odyssey

Vi har fået fingre i den nyeste titel i Ubisofts Assassin's Creed serie, Assassin's Creed Odyssey, som har udgivelse

Læs Mere

Fractal Design Define S2

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden vi sidst så på et kabinet fra Fractal Design, m

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

De første gaming benchmarks dukket op på GeForce RTX2070, 15% hurtigere end GeForce GTX1080.

Vi knokler selv på højtryk for at komme i mål med vores egne NVIDIA GeForce RTX2070 reviews, men indtil da, må
Læs Mere

Diablo III special edition Nintendo Switch

Er du til håndholdte konsoller i stil med Nintendo Switch, og på samme tid også inkarneret Diablo fan, så vil
Læs Mere

Tweak Build Vlog - Zooda Build

I samarbejde med Corsair og MSI, bygger vi en gaming og streaming PC til Zooda aka Stefan. Følg vores byggeri
Læs Mere

Nye Intel Core i9 9900K vs AMD Ryzen 7 2700X spil benchmarks frigivet. Så stor er forskellen nu

Nu er der dukket en ny artikel om omkring misæren om Intel Core i9 9900K vs AMD Ryzen 7 2700X. Denne gang Prin
Læs Mere

AMD lancerer to nye Threadrippers 29 oktober

Informationerne kommer via AMD's UK Twitter konto, hvor det fremgår vi snart præsenteres for Ryzen Threadrippe
Læs Mere

Intel 9th Gen processorer - Verdens bedste til gaming?

Vi har denne mandag en særudgave af Tweak News klar grundet Intels lancering af Intel 9th Gen processorerne. I
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2070 3DMark Timespy performance lækket. Baghjul til GTX 1080?

Som altid kommer leaks forud for officielle lanceringen, og informationer om performance på kommende NVIDIA Ge
Læs Mere

Razer Phone 2 in action (Video)

Nyeste skud på stammen inden for smartphone gaming fra Razer, er deres ny proklameret Razer Phone 2 telefon. U
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.