
Kabinettets inderside er meget rummelig og en fornøjelse at arbejde med, hvad angår installering af et system eller finpudsning af kablemanagement. Silverstone har designet kabinettet, sådan at alle kabinettets enheder står smart i forhold til hinanden, hvilket medfører, at den gode plads bibeholdes.

Til sidst skal vi se et billede af Silverstone Fortress monteret med et system. Der er rigeligt plads til at køre SLI, hvilket er et plus for et midi-tower kabinet, hvor pladsen ikke altid imødekommer muligheden for dette behov. Der er anvendt en forholdsvis lille strømforsygningen på 500 watt inden i kabinettet, hvoraf man let kan installere en større strømforsygning efter behov, da pladsen er god i denne sektion i kabinettet. I den resterende del af kabinettet er der ikke særlig meget plads, hvor de forskellige dele hardware står meget tæt. Alligevel er der den plads, man har brug for, og hvad skal man med mere? Airflowet er godt og stabilt, så ens hardware vil ikke lide varmeproblemer.


Silverstone Fortress kabinettet er et af de allerbedste midi-tower kabinetter, som jeg nogensinde har arbejdet med, hvad angår brugervenlighed, støj, design og features. Der er efter min egen mening intet negativt at sige om kabinettet, som bare holder kvalitetsniveauet oppe på et meget højt niveau, igennem hele inspiceringen af hver enkel del. Igennem min tid som tester, har jeg arbejdet med Silverstone RV01 Raven kabinettet og dette Silverstone Fortress kabinettet. Jeg er meget positivt overrasket over Silverstones ensartede kvalitet og deres byggemateriale, som basalt set omhandler rå aluminium.
Enten præsenterer Silverstone dig for det mest innovative design til dags dato, eller også bliver du bekendt med eksklusive kabinetter med en utrolig høj byggekvalitet, eksklusive features og et pænt design. Til sidst formår Silverstone at differentiere sig, da de putter støjreducerende materiale på siden af deres Silverstone Fortress kabinet, som virkelig formår at reducere støjen og gøre computeren mere attraktiv at sidde ved. Deres hot-swap harddisk tilbehør er også nævneværdigt, da det er noget vi ikke bliver præsenteret for andre steder, men noget Silverstone introducere os for, som en del af kabinettets tilbehør.
Prisen for dette dejlige og yderst eksklusive kabinet er omkring 1500 kr. ved Shg.dk, derudover skal du selvfølgelig også betale fragtomkostninger. Prisen er det eneste minus ved kabinettet, som måske skræmmer mange potentielle købere væk. Jeg må da også indrømme at prisen er meget højt sat, hvis vi kigger på andre alternativer indenfor midi-tower segmentet, hvor et typisk kabinet koster 700 kr. Silverstone Fortress koster derfor over dobbelt så meget som et almindeligt midi-tower kabinet, fx Antec 900. Alligevel synes jeg prisen er rimelig, hvis du godt kan lide designet og har tænkt dig at beholde kabinettet i et par år frem. De mange eksklusive features, som fx udtagelige støvfiltre, støjreducerende materiale på siderne, hot-swap for en harddisk, glasrude og to gange 180 mm blæsere, vil være elskværdigt i mange entusiasters øre. Disse features koster også meget, hvis du skal ud og købe dem separat fx støjreducerende materiale.
Kabinettet skal købes, hvis man har økonomisk råderum og har behov for de mange features, som sikkert er lige meget for mange, men som rigtig mange entusiaster og gamere vil værdsætte. Silverstone Fortress kabinettet kan derfor varmt anbefales til entusiaster og gamere, som ønsker et stilrent design og ikke har behov for 3x SLI eller andre ekstreme systemer, som et high-tower kabinet kan varetage. Kabinettet vejer ikke specielt meget, 8,66 kg uden system, hvilket medfører at det nemt kan tages med til LAN-parties, hvor den store glasrude vil medføre at man nemt kan fremvise sit system til vennerne. Entusiasten vil også sætte pris på at se sit dyrt indkøbte system dagligt, uden at skulle fjerne siderne, hvilket i sidste ende gør det besværligt og ikke lige til.

|
Design Støj Glasrude Støjreducerende materiale på siderne Udtagelige støvfiltre på begge 180 mm blæsere Unikt blæser og airflow design
|

|
Prisen Harddiskskufferne kan blokere for frontblæserens indsugningsluft
|