Nu et billede af fronten. Vi må sige at det er længe siden vi har set så lækker og pæn en front. Der er her brugt en 7 mm tyk aluminiumsplade som er sort. Her fornemmer man virkelig at man har noget specielt foran sig.

Fronten er også stedet hvor vi finder resten af det såkaldte frontpanel. Det er nemlig her tænd- og resetknapperne er placeret, samt power og HDD LED´s. Meget diskret har SilverStone også placeret deres logo i hvidt her, hvilket bryder det sorte rigtig pænt.

Vi lovede vi ville komme tilbage til den højre side med ventilation, og der er vi nu. Ved at vippe med en negl i højre side klikker støvfilteret meget let af ligesom på toppen. Inde bag gemmer der sig endnu en 120 mm blæser, hvor det igen er muligt at installere en 120 mm blæser under, for at sikre maksimal harddisk køling.

Bagenden er næste stop på vores tur rundt på TJ04-E. Her omme finder vi aller øverst to huller til ekstern vandkøling. Neden under finder vi bundkortets I/O panelhul og endnu en 120 mm blæser. I bunden er hullet til PSU´en placeret, med otte udvidelseskortslots oven over med masser af ventilation.

Med bunden mod kameraet mødes vi af synet neden for. Der er i hvert hjørne monteret en stor gummifod, der sikrer at TJ04-E står fast og ikke sender vibrationer videre. Der ud over er der også monteret to støvfiltre.

Støvfiltrerne kan let glides ud i bagenden og siden. Det ene dækker for PSU´ens indsugning, mens det andet dækker for ventilation hvor der kan monteres en 120 mm blæser.

<< Forrige side
Næste side >>