Selve kabinettet - udvendigt
Vi skal nu til at kigge på TJ04-E ude fra. Neden for ser vi kabinettet lige pakket ud af kassen. Som vi kan se er TJ04-E helt sort, hvilket ser rigtig pænt og stilrent ud.

Modsat den anden side hvor der intet er at finde, finder vi på den højre side noget ventilation nede i harddisk området. Vi kigger på dette lidt senere.

På toppen af TJ04-E fortsætter det stilrene og pæne design. Igen er alt sort på nær kanten på fronten der giver genskin.

Det er også her på toppen at frontpanelet er placeret. Det består af to USB 3.0 porte samt lyd ind/ud. Placeringen er rigtig god og der er hvad man har brug for.

Bagerst på toppen finder vi endnu mere ventilation. Ved at løfte i bagenden afmonteres støvfilteret meget nemt, og neden under kommer en 120 mm blæser til syne. Det er her muligt at montere endnu en 120 mm eller en 140 mm blæser.

<< Forrige side
Næste side >>