Vi har fornyeligt anmeldt et ekstern kabinet til 2,5" harddiske her på siden. Her var der tale om SilverStone Raven SST-RVS02 som gav mulighed for at udnytte den store fordel man oplever med USB 3.0 standarden - nemlig hastigheden! SilverStone gav os muligheden for at teste endnu en USB 3.0-enhed - denne gang henvendt til bærbare computere - og vi sagde pænt "ja tak".
SilverStone har med SST-EC02 USB 3.0 Expresscard/34 adapteren udviklet en dejlig lille enhed. Har din computer - ligesom vores i testen her - heller ikke USB 3.0 indbygget, så kan det være træls at skulle ligge filer over på en ekstern enhed - såsom en ekstern harddisk eller en USB-pen. Man skal ikke forvente hastigheder der ligner den teoretiske hastighed ved USB 3.0, men man kan dog stadig forvente, at det går mellem 2-5 gange så hurtigt som den hastighed USB 2.0 enheder kan levere. Det er derfor ikke svært at anbefale SST-EC02 til folk der ønsker USB 3.0 og har en expresscard/34 port i sin bærbar. Desværre er prisen på 250kr (fundet ved proshop.dk) meget høj, set i forhold til hvad man får af ydelse. Prisen og den lidt manglende ydelse hiver derfor scoren gevaldigt ned i forhold til hvad produktet reelt giver brugeren - hurtigere overførsler.
Positivt
USB 3.0 - Heraf bedre ydelse end USB 2.0
Negativt
Høj pris
Ikke i nærheden af den teoretiske hastighed ved USB 3.0