Tilbehør
Det medfølgende tilbehør består af 4 stk. gummiføder, der kan klistres til bunden af kabinettet. Derudover er der et standard C13 strømkabel, en kabelholder og en P-ATA stik konverter som bruges til at konvertere stikket på et optisk slim-drev til standard størrelse.

Derudover får man en pose med en masse forskellige skruer og et nyt bundpanel til kabinettets front. Det er en lækker detalje med det ekstra frontpanel, som gør det muligt at fjerne Silverstone logoet, og derved skabe et helt rent look.

Specifikationer
Specifikationerne for kabinettet ser ud som følger:

Da der medfølger en strømforsyning til kabinettet, skal i da ikke snydes for specifikationer på den:

Omkring strømforsyningen, så er det nogle pæne tal set i forhold til størrelsen på enheden. Med sine 12,5x6,35x10cm er PSUen markant mindre end den normale ATX strømforsyning. Silverstone har været så venlige at levere en liste over understøttede grafikkort, hvilket gør det nemt at se hvilke grafikkort man har mulighed for at anvende i dette lille kabinet.