TEST: Siemens SX1 mobiltelefon

editor picture
Hardware udlånt af: Tweak.dk.
Skrevet af Peter Carlsen den 10. Mar 2004. Testen er vist 6288 gange.
Flere tests i kategorien Smartphone


Del med dine venner

     


 
Vi er nu klar med den første test af en mobiltelefon her på Tweak.dk. Det er af Siemens SX1, der ud over at være en lille lækker sag, også har farvedisplay og en masse features man også finder på PDA'er.



 
Her er specifikationerne på SX1:


Fysisk størrelse:   109x56x19mm
Vægt:   116gr
Standbytid:   200 timer
Taletid:   4 timer
Ladetid:   3 timer
Netværk:   Tri-band (GSM 900/1800/1900)
Display:   176x220 pixel TFT, 65k farver
CPU:   130MHz Texas Instruments OMAP 310
Hukommelse:  24MB lagerplads, 16MB RAM
Huk. Udvidelse:  MMC-kort, hotswap understøttet
Bluetooth:    Ja
IrDA:    Ja
GPRS:    Class 10
Indbygget data og fax modem:  Ja
OS:    Symbian 6.1
Brugeroverflade:   Series 60 version 1.2.2
Brugerprofiler:   Ja
Højttaler for håndfri:   Ja
Ringetoner:    16 Toners polyfoniske, MIDI-files, WAV
Spil:  Java, Symbian Spil, Mophun 3D, Bluetooth Multiplayer
Java: J2ME, MIDP 1.0, DRM support
SMS:  Ja
T9:  Ja
EMS:  Nej
MMS:  Ja
E-Mail:  POP3, IMAP4 og SMTP
Radio:  Stereo FM-Radio (87,5 - 108 MHz), 6 stationer lagres
MP3 Player:  Stereo MP3
Video Player:  MPEG4, 3GP, RM
Video Recorder:  3GP, 176x144 (15 fps)
Camera:  Built-in, VGA 640x480, 160x120 and 80x96 pixels, 24 Bit, 4x digital zoom
WAP/WEB Support:  WAP 2.0, xHTML browser
 

 



Første indtryk
Med koldsved løbende ned af ryggen og en nervøs kop kaffe i hånden, sidder jeg spændt og venter på at dørklokken skal give lyd fra sig. Det er ved at være sent, så jeg begynder at frygte at den først ankommer i morgen. Men så pludselig ringer dørklokken! Kaffekoppen ryger over venstre skulder, og inden den rammer jorden, står jeg allerede ved fordøren og er klar til at kvittere for forsendelsen. 2 minutter senere, står den på spisebordet. Den brune PostDanmark-æske bliver hurtigt flået op, og Siemens emballagen bliver lagt frem. Ikke mange sekunder efter, er den også blevet åbnet. I standard-pakken er der følgende:

" SX1
" Batteri
" Lader
" USB kabel
" Stereo headset
" Manualer
" CD med software

Der mangler ingenting, og man er derfor fuldt køreklar. Lige pånær et MMC-kort, til lagring af billeder, musik og video. Normalt plejer der at følge et lille kort med denne slags telefoner, typisk på 16 eller 32MB. Det har Siemens åbenbart fravalgt denne gang, og jeg kan egentlig godt forstå dem. Man kommer nemlig ikke langt, når et 32MB kort skal kunne rumme x-antal MP3'er, lidt videoklip og de billeder man nu ellers kunne finde på at smide på det. Somregel går kunden selv ud og køber et større kort, mens det originale ligger og samler støv sammen med manualerne. Så denne gang, skal man altså selv ud og investere med det samme.





Jeg har imidlertid haft telefonen i to uger nu. Denne test er foretaget med Firmware version 6 installeret, og et 256MB MMC-kort fra Memory Corp.





Design og ergonomi
Siemens SX1's design, er både et af dens største salgsargumenter og kritikpunkter. Alt efter hvem der sidder med den i hånden. Nogle finder den dybt kedelig og firkantet, mens andre ser linierne som velovervejede og retro-fede. Jeg hører absolut til den sidste gruppe. Men det er til gengæld først rigtig kommet, da jeg så den in-real-life. På de pressefotos Siemens smed ud på nettet sidste forår, så den stor og klodset ud. I virkeligheden er ser den meget mindre ud, linierne er meget rentskårne og de mange fede detaljer, gør den til en fornøjelse at se på. Faktisk er den i virkeligheden mindre end Nokia 6600, selvom man ofte skulle tro det modsatte. Nå, men nu til selve opbygningen:

Til at starte med, skal det siges at telefonen er rigtig godt bygget. Den er bygget op omkring en alu-ramme, hvilket stiver den meget af - og fjerner alle former for knirkelyde. Af samme grund, er kvalitetsfornemmelsen helt i top. Den føles bundsolid, pånær ét punkt - og her falder den til gengæld også helt igennem. Batteridækslet kan rykke sig ca. en ½ millimeter i højden. Det gør at telefonen føles lidt skrøbelig, da batteridækslet dækker godt 70% af telefonens bagside. Det er virkelig synd, for det ødelægger det ellers bundsolide indtryk telefonen giver. Det er for dårligt, Siemens! Telefonens sider er dækket af gråt gummi, så den ikke ligger og glider rundt i hånden. Det lugter måske lidt af schweizer-kniv, men det fungerer godt og gør at telefonen ligger rigtig godt i hånden. Men alt i alt, er indtrykket meget godt - og små detaljer som trådnettet i højttaleren, gør at den har et rigtig fedt retro-look, der leder tankerne hen mod de gamle sort/hvide Flash Gordon-film fra tidernes morgen.

Nu til ergonomien. De numeriske taster er både et af telefonens største højdepunkter, og samtidig én af grundene til at mange vælger den fra. De er i stedet for et traditionelt layout, lagt ud i siden ved siden af skærmen. Det ser kanongodt ud med de blå LED's, men kræver megen tilvænning. I begyndelsen var det lige som at starte helt forfra. En SMS (160 tegn) tog meget lang tid at skrive, ligesom med alt det andet. Men efter to uger, er jeg så småt kommet op i fuld skrivehastighed igen. Én af de største ulemper, er at man ikke længere kan skrive med én hånd - men i stedet skal have begge hænder på telefonen, og skrive med tommelfingrene. Det er et kompromis, hvor design klart er sat højere end funktion.

Der er et lille spil på telefonen (Typegun) hvor man kan lære at bruge tastaturet, men jeg foretrak at lære det ved at skrive sms og lignende. Telefonens joystick bruges til navigering i menuerne, samt spil og lignende. Det er et 5-vejs joystick, og man kan derfor i mange tilfælde, nøjes med at bruge joysticket til de fleste opgaver - uden at skulle flytte fingeren til nogle af de andre knapper. Joysticket er dog en tand for lavt og glat. Fingeren har det med at glide henover sticket, og man er derfor nødsaget til at skubbe til det i stedet. Derudover sidder der to knapper på siden, til kamera og stemmekoder. Der mangler IMO en knap til volumenkontrol ved MP3, men det hører til i småtingsafdelingen.

Telefonen understøtter flashkort, i MMC formattet. De skydes ind via en fed låge i siden, der mest minder om lågerne på de gamle VHS-maskiner. Det er en genial løsning, og det kunne især Nokia lære noget af, da man dér skal ind bag batteriet for at komme til. Desværre har Siemens ikke valgt SD-kortene i stedet, da de er både billigere og hurtigere. Men SX1 understøtter hotswap. Det vil sige, at man kan skifte MMC-kort mens telefonen er tændt. En kæmpe fordel, hvis man har flere kort og ikke gider genstarte telefonen hele tiden.

Styresystemet, software  og hardware
SX1 kører et selvstændigt styresystem, SymbianOS version 6.1
Et styresystem som dette, er genialt og udbytte-rigt i nogles øjne - og besværlig samt overflødigt i andres. Det kommer helt an på, hvad man vil bruge sin telefon til. Den største fordel ved f.eks. SymbianOS, er at man kan installere 3.parts programmer på den, samt spil og masse andet. Der findes tonsvis af freeware til Symbian, så mulighederne er mange. Ulemperne er, at det desværre også kan vise sig at blive sløvere med tiden (Windows, anyone?), samt have sine egne små nøkker, når man installerer for mange "dårlige" programmer. Det til sige, at et dårligt programmeret program let kan bringe Symbian ud af balance, og hvis en afinstallering ikke kan afhjælpe problemet - ja så må man jo lave et såkaldt hard reset, hvor ALT bliver slettet pånær styresystemet. Til lagring har SX1 24MB hukommelse, hvor de 20MB bruges af SymbianOS - de resterende 4MB kan bruges til at lægge egne programmer på. Dog er det anbefalet, at man installerer alle programmer på MMC-kortet. Derudover har SX1 16MB RAM som arbejdshukommelse.

Selve brugeroverfladen er Nokia's S60-platform, som Siemens har modificeret. Platformen er tidligere blevet brugt i eksempelvis Nokia 7650, 3650 og 6600. Det fungerer rigtig godt, men højere hastighed i menuerne er dog på ønskelisten. Men det skulle den kommende firmware version 7 ordne. Med SX1 kan man nemlig selv opgradere firmwaren, i stedet for de sædvanlige besøg til Teleservice. Her henter man ganske enkelt opgraderingen på Siemens' hjemmeside, sætter telefonen til computeren via det medfølgende USB kabel - og så tager det ellers et kvarters tid og en genstart. Sony Ericsson er også hoppet på "hjemme-opgraderings bølgen" med deres P900, og mange smartphones vil i fremtiden også have denne egenskab.

Batteri-levetiden er opgivet til 200 timer på papiret, hvilket er lige i overkanten. På en dag med et par timers MP3, en hel del SMS'er, kalender-brug og generel "legen" rundt, er batteriet cirka halvt fuldt når jeg kommer hjem om aftenen. Men okay, man skal nok heller ikke forvente sig for meget, af en telefon med sådanne features og farveskærm i den størrelse.

Synkronisering. Det er også et must i denne klasse, at telefonen kan synkronisere emails, kontaktpersoner og kalenderposter, med både Outlook og Lotus Notes - og SX1 er ingen undtagelse. Dette gøres via den medfølgende PC-suite, og det fik helt fejlfrit i testperioden. Samme gælder kopiering af filer til og fra telefonen. Når du kobler telefonen til computeren, dukker et ikon op på skrivebordet - derfra kan man så smide filer over på telefonen, via exploreren i Windows. Helt enkelt - sådan skal det gøres! SX1 understøtter desuden også både IR og Bluetooth, hvis man i forvejen har en dongle og ønsker trådløs synkronisering.

Der følger 3 spil med SX1.

Sitris - en Tetris-klon, der virker som den skal. Her er ingen nytænkning, men der mangler til gengæld heller ikke noget.

Typegun - Et lille spil, hvor det gælder om at skrive et givent tegn, ord eller tal, med formål at lære det specielle tastatur at kende. Det er langtfra sjovt, og det er generelt bedre at lære at bruge tastaturet, ved at skrive sms osv.

Mozzies - Et sjovt lille skydespil, hvor man skal skyde nogle myg, der summer hen over skærmen. Spillet er meget specielt, idet at det bruger telefonens indbyggede kamera til at focusere. Det er svært at forklare, men i bund og grund betyder det at man skal bevæge telefonen for at sige, og kun bruge én knap til at skyde. Det vandt i øvrigt prisen som Best Mobile Game 2003.

Billede og lyd
SX1's 65k farvedisplay på 176x220 pixels, ser ganske enkelt rigtig godt ud. Den er farverig, men dog ikke helt så klar og lys, som skærmen på Nokia 6600. Men alt I alt, bliver det ikke meget bedre. 65k farver er efterhånden et must, da kameraerne I telefonerne også bliver bedre, og webbrowsing bliver mere og mere populært. Billedet står dog lidt diffust, grundet det meget tykke glas. Jeg vil umiddelbart skyde på, at glasset er 1½ millimeter tykt. Lidt usædvanligt for en telefon, men sådan har Siemens valgt at lave det.

 

Telefonens indbyggede kamera tager forholdsvist gode billeder, taget I betragtning af at det stadig bare er en telefon man har med at gøre. Det er dog meget lysfølsomt, så man kan godt glemme alt om at tage billeder indenfor til fester o. lign. hvor lyset er dæmpet.

Udover still-billeder, er der mulighed for at optage video - vel og mærke i pinligt lav opløsning og med sørgeligt lav framerate. Funktionen er mere eller mindre ubrugelig. Jeg håber, at det bliver bedre i en kommende firmware-opdatering.

Nu kommer det sjove. Siemens har valgt at lægge både Radio og MP3-support i SX1, hvilket gør den til den mest komplette symbian telefon på markedet, kun slået af P900. Radio-delen fungerer rimelig godt, selvom den satte ud når bussen kørte under broer osv. Headsettet er påkrævet, da det også virker som antenne. Der er mulighed for at gemme en række stationer i hukommelsen, så de mest hørte frekvenser hurtigt kan kaldes frem igen. MP3-afspilleren virker også rigtig godt. Når den åbnes, scanner den telefon og MMC-kort for MP3-filer og stiller dem op i en playlist. Jeg savner dog mulighed for at lave flere forskellige playlists, til forskellige lejligheder - men det er ikke en afgørende faktor. Generelt funker det.

Lyden i det medfølgende headset er god. Den er fyldig, med god bass - noget som man tit savner i de headsets der følger med mobiltelefoner. Der er altså IMO ingen grund til at investere i specielle hørebøffer, medmindre man er virkelig perniffen. Man skal derimod ikke forvente for meget at den indbyggede højttaler. Den er fin nok til polyfoniske ringetoner, men legen stopper til gengæld også der. Det lyder som en spilledåse. Ja, bassen er nærmest ikke-eksisterende. Der er mulighed for at bruge WAV filer som polyfoniske ringetonger, hvilket også er ret fedt. Man kan eksempelvis klippe et stykke ud af en MP3, konvertere den til WAV og bruge den som ringetone.


  
Alt i alt har Siemens skruet en vellykket telefon sammen. Dens åbenlyse plusser er Radio og MP3, hvilket ikke mange telefoner med Symbian-systemet kan gøre den efter. Derudover gør det medfølgende USB-kabel det nemt at synkronisere telefonen med f.eks. Outlook - hvor man i modsætning til så mange andre telefoner, skal ud og investere i IR- eller Bluetooth dongles. Muligheden for at opgradere firmwaren selv, er en genistreg - og det er der mange der kunne lære noget af. Telefonen har desværre tastaturet imod sig. Jeg har vænnet mig til det, men mindre tålmodige vil nok have sværere ved det - eller helt give op. Ligeledes er designet en meget individuel faktor. Men jeg var generelt meget imponeret over telefonen, og fortryder på ingen måde, at jeg skiftede min Nokia 6600 ud med denne Siemens SX1.

 
-Alt-i-én, SX1 kan simpelthen det hele
-USB-kabel til synk. følger med
-Hotswap understøttet
-Sublim farveskærm
-God MP3 og radio kvalitet

 
-Joystick er for lavt og glat
-Batteridækslet sidder løst


SCORE 92






Siemens SX1 mobiltelefon Siemens SX1 mobiltelefon
92/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

WipeOut Omega Collection til PlayStation 4

Vi skal I dag se på et helt nyt PlayStation 4 spil. Eller det vil sige, et gammelt spil i en ny indpakning. Det

Læs Mere

Logitech G233 Prodigy

På udkig efter et headset der kan det hele? Okay det kan ikke brygge kaffe, men til gengæld kan det bruges p&a

Læs Mere

Razer Lancehead Tournament Edition

På jagt efter en ny gamermus? Så stop engang og skynd dig at klikke ind på denne test. Vi skal i dag kig

Læs Mere

Vertagear PL6000 - Virtus.Pro Edition

Tweak.dk starter ugen med en test af en gamer stol fra øverste hylde hos Vertagear. Sidste gang vi teste

Læs Mere

Garmin Fēnix 5S - GPS multisportsur med stil

Så blev det tid til at teste Garmins nye Fenix 5S, et længe ventet GPS multisportsur. Fenix 5S er spække

Læs Mere

Roccat Kone EMP

Roccat er et af de mest velkendte mærker på eSport scenen, og de finds I alle former og størrelser. I d

Læs Mere

Bowers & Wilkins 805 D3

Hi-Fi er ikke lige et emne, som vi kommer omkring hver eneste dag, men derfor skal det ikke v

Læs Mere

Sennheiser Urbanite XL Wireless

Livet er for kort til dårlig lyd som man siger – også når man er på farten. I dag skal vi ki

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

PRESSEMEDDELSE: AMD Launches EPYC for the Datacenter

AMD toget blæser afsted, og det er Vega, Ryzen, Polasris 10, Radeon Instinct eller denne nye EPYC serie. AMD
Læs Mere

GIGABYTE releaser Aorus GTX 1070 Gaming Box

Mangler din bærbar et skub i røven mht. grafikkortet, så kunne du meget vel kigge i retning af Aorus GTX 1070
Læs Mere

AMD bekræftet deres nye Radeon Instinct målrettet deep learning.

Radeon Instinct er målrettet deep learning, og nu bekræfter AMD deres kommen i tredje kvartal 2017. At de ikke
Læs Mere

Razer vil ruske op i mobilgaming markedet!

Alt tyder på Razer brygger på planer, der vil ruske op i mobil-gaming markedet. Vi holder et vågent øje med ny
Læs Mere

Så er OnePlus 5 officiel. Her er priser, specs og release dato

Så er det nye OnePlus 5 flagskib officielt lanceret, og alle gætterierne ser ud til at holde stik. Her har du
Læs Mere

Tweak.dk søger nyhedsredaktør

Tweak.dk søger igen en nyhedsredaktør, så gemmer der sig en dygtig skribent mellem vores mange brugere, så er
Læs Mere

EVGA lancerer en ny EVGA DIY Configurator

EVGA lancerer en ny EVGA DIY Configurator, og planen er, at hjælpe den uerfaren bruger til at finde et optimal
Læs Mere

Så er MSI GeForce GTX 1080 TI Lightning Z endelig lanceret

MSI GeForce GTX 1080 TI Lightning Z er endelig lanceret, og et topklasse grafikkort burde være på vej i butikk
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.