I dag skal vi se på en absolut highend gaming-PC fra det danskejede firma, Sharkgaming.dk, der specialiserer sig i at bygge highend PC-systemer. Maskinen, som vi skal se på i dag, er Almighty Shark, der virkelig er udstyret med noget lækkert hardware, hvilket jeg vil fremvise om lidt.
Det meste af hardwaren i maskinen er allerede gennemgået på Tweak.dk, og derfor vil I opleve, at der vil blive nævnt de bedste/vigtigste egenskaber for de enkelte stykker hardware og linket til de enkelte tests her på siden.





Lidt hurtige informationer om Almighty Shark
- Highend hardware
- Lækkert design
- Lynhurtig
- Færdigsamlet
- Vandkøling
- Fabriksoverclocket
|

Som billedet her viser, er der virkelig tale om highend hardware, der virkelig kan arbejde i spil. Der er endvidere ingen tvivl om, at der er tale om et system til gamere. I samme forbindelse har Sharkgaming lovet, at systemet vil give minimum 70 fps i Battlefield 4 med alt i Ultra.

Først og fremmest skal vi have gennemgået kabinettets ydre, inden jeg går videre til indersiden af kabinettet. Så det vil jeg starte ud med.

Kabinettet i dette setup er et NZXT Phantom 410 i blanksort, som er rigtig flot, men som det er med blanksort generelt, så tiltrækker det virkelig fedtfingre. Bortset fra det, så er det et rigtig lækkert kabinet, som til gengæld ikke er gennemgået på Tweak.dk. Derfor vil jeg lige rende det igennem med jer. Ligeledes kan du læse alt om kabinettet via nedenstående NZXT banneret.

Lidt hurtig info om produktet
- Blanksort
- Plads til mange fans
- Mulighed for udvendig reservoir
- Plads til radiator i toppen
|



Fronten af kabinettet er øverst udstyret med en låge, der skjuler tre styk 5,25” drevslots samt et stort mesh i bunden, hvor der sidder en 140mm fan inde bag og blæser luft ind i kabinettet.

Her ses det mesh i bunden, der gemmer på en 140mm fan inde bagved.

Også lige et billede af fanen i fronten, når frontpladen er afmonteret.

På toppen er der bagerst et stort mesh, hvor er der plads til enten 2 styks 120mm fans eller en 240mm radiator. Forrest er der i højre side en powerswitch og en resetswitch.

I venstre side af toppen er der forrest minijackstik til mikrofon ind og lyd ud, to styk USB2.0 samt USB3.0 og en fancontroller med tre trin, nemlig slukket, mellem og høj.

Bagsiden er helt almindelig metal, der er malet med blanksort maling. Derfor har jeg valgt ikke at vise jer billeder af den. Forsiden her er til gengæld lavet med et stort mesh i bunden, hvor der inde bagved kan monteres en stor fan til at skabe et bedre airflow, samt køle grafikkort og PSU yderligere.
Øverst er der en plexirude, hvor man kan skimte en del af computerens hardware. Jeg undskylder for det lidt dårlige billede, men højglans og genskær er bare to ting, der går hånd i hånd.
Næste side >>
Og så er det ikke betryggende at de ikke engang selv kan finde ud af hvilken hardware de har smidt i systemet. Det ene sted står der Corsair Vengeance, det andet sted står der G.Skill Ripjaws. Der står også Cooler Master Silent Pro M II, men inde i systemet er det Cooler Master V1000.
Forvirringen har åbenbart også smittet anmelderen, for i konklusionen refereres der til "Massiv hukommelsesbåndbredde i G.SKILL RIPJAWS ram", på trods af at billederne har vist at det faktisk er Corsair Vengeance.
Hvem gider betale over 20.000 kr. for at få amatører til at sammensætte og ikke mindst overclocke et system?