Shark Zone M51+ Mus og Bungee bundle

Hardware udlånt af: Sharkoon.
Skrevet af Kim Monberg den 5. Jan 2016. Testen er vist 2353 gange.

Del med dine venner

     


Sharkoon - Shark Zone M51+ Bundle er et lækkert match mellem en FPS mus og en bungee med USB hub indbygget. Hvorfor ikke udnytte alle de funktioner og muligheder man kan når man alligevel skal have noget stående på bordet. Sådan har Sharkoon så glimrende tænkt, så lad os se om det fungerer i praksis.

 

Sharkoon logo

 

 

Som det første, skal vi da lige pakke kassen ud.

 

 

 

Så kigger vi nærmere på tingene.

 

Først tager vi et kig på musen M51+, som er en FPS mus. På siderne har vi noget rillet gummi, som gør at man holder rigtig godt fast på musen. Der er en knap helt forrest på højre side, og en ekstra knap til tommelfingeren. Man har faktisk en del ekstra knapper at gøre godt med, og samlet er der 11 programmerbare knapper. På toppen har vi en DPI knap, hvor man kan skifte mellem 7 for udvalgte DPI indstillinger. Forrest på musens venstre side, er der lysedioder som viser hvilken DPI indstilling man har valgt. Alt sammen i lækker sort og gul kontrast.

 

 

Kigger vi under musen, finder vi fire godt fordelt glidepuder, som lader musen glide nemt og ubesværet hen over underlaget. Sensoren i midten er en lasersensor på hele 8200 DPI. På bagenden har vi en klap, som man kan åbne med plads til 6 lodder; så kan man afveje musen til ens behov, hvilket er rigtig lækkert og faktisk ikke så udbredt mere. Musen vejer 150 g i sig selv uden kabel, og hvert lod vejer 5 g. For enden af det 180 cm lange stof kabel, er der et lækkert USB stik med guldbelægning.

 

 

Bungee MB10.

 

Så er vi nået til den såkaldte bungee. Denne bungee har modelnummeret MB10, og har en indbygget 4 port USB 2.0 hub. Der er to 150 cm lange silikonekabler til den, et til strømforsyning og et til data. Disse tilsluttes bag på enheden, hvorefter man kan tilslutte sit USB udstyr på begge sider af enheden. Der er to porte på hver side af bungeen.

 

 

Fordelen ved en bungee er, at kablet fra musen ikke ligger og roder rundt på bordet men holdt fast et sted hele tiden. Så undgår man at den kommer i klemme i kampens hede, så man bliver forstyrret i sit spil. Selve holderen er af gummi og kan give sig i alle vinkler. Man klemmer kablet fast ved, at trykke det ned i en revne i gummiet; det er nemt og lige til. Bungeen har et utrolig skridsikkert underlag, så den står rigtig godt fast på bordet. Den vejer 154 g, hvilket også hjælper godt til.

 

 

Lyset.

 

Der er lys i det hele, men det er dog kun logoet bag på musen man kan skifte farve på. DPI indikatorerne og lyset i bungeen er gult, hvorimod logoet bag på musen kan skifte til alle regnbuens farver, og blinke med forskellige effekter. Man sætter det hele op ved hjælp af den medfølgende software.

 

 

Softwaren.

 

 

Softwaren som man henter på Sharkoon hjemmesiden er nem og overskuelig. Den består af 3 forskellige faneblade. En side til at konfigurere knapperne, en til indstillingerne og en til lyset i musen. Alt sammen er nemt og lige til at have med at gøre. Der er også mulighed for forskellige profiler hvor man med fordel kan lave en af knapperne til profil omskifter.

 

 

Testen af grejet.

 

Jeg har brugt grejet nogle timer og fået det tunet lidt ind i forhold til mine behov. Jeg har blandt andet fjernet alle vægtene, da musen blev for tung for mig med de 30 g ekstra i, så det er super lækkert man kan tilpasse vægten efter behag.

Lyset har jeg også leget med, og det er en fin feature; dog ser man jo ikke lyset under normal brug, da man holder hånden hen over logoet, som er det eneste man kan skifte farve på, så det er måske en smule overkill med RGB belysning i logoet.

Bungeen og den medfølgende USB hub er en super lækker feature. Man kan altid bruge en USB port til et eller andet, og så er det super skønt at få dem op på bordet, I stedet for at man skal ligge og rode rundt under bordet for at finde portene. Det hele virkede med det samme det blev sluttet til uden problemer.

 

Jeg har ellers aldrig brugt en bungee før, men den viste sig faktisk at være rigtig praktisk. Kablet fra en mus har nogle gange en tendens til at finde de steder hvor den kan komme i klemme, og det undgår man helt med denne bungee. Når først man har tilpasset længden af kablet og fastgjort det til bungeen, så har man ikke problemer med den slags mere. Snedigt.

 

Det eneste jeg undrede mig over ved det her lækre setup er faktisk, at man har valgt at låse DPI indstillingerne. Hvorfor har man dog ikke givet brugeren mulighed for at justere hver DPI indstilling til sit eget behov. Jeg kender for eksempel en del gamere, som bruger 800 DPI som fast indstilling. Den mulighed har man ikke med denne mus, hvilket er lidt en skam efter min mening. Udover den lille bøvs, er jeg ovenud tilfreds. Musen ligger rigtig godt i hånden, og man har et godt greb om den i forbindelse med gummi siderne.

 


Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASUS Clique R100 Wi-Fi musik streamer

ASUS er med på streamingbølgen med denne Clique R100. Det er en Wi-Fi streamingboks til lyd. Så hvis du

Læs Mere

ASUS ROG Spatha MMO Gaming Mouse

ASUS ROG Spatha går hele vejen når det gælder features og brugervenlighed. Omron kontakter der kan holde

Læs Mere

PocketBook Aqua

PocketBook er endnu engang tilbage hos os på redaktionen, denne gang i en sommer- og strandvenlig udgave, med deres

Læs Mere

JBL Everest 100

Er du til vind i håret, sved på panden, men samtidigt vild med musik i ørene? Så har JBL et sp&ae

Læs Mere

Reeven Justice CPU køler

Reeven er ude med en ny køler ved navnet ”Justice”, som vi skal kigge på i denne anmeldelse. Den

Læs Mere

MSI GeForce GTX 1060 Gaming X 6G

GeForce GTX 1060 Gaming X 6G er nået dertil, hvor vi ikke længere har "tavshedspligt". Derfor

Læs Mere

Razer Naga Hex V2

Razer har været en tur på tegnebrættet og lavet en revideret udgave af deres Naga Hex mus med det sigend

Læs Mere

G.SKill RipJaws V 3200 MHz 16 GB DDR4 Kit

Vi skal i denne omgang endnu engang vende blikket mod DDR4 markedet, og helt specifikt lander

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Første billede af Sapphire Radeon RX 460 NITRO OC

Det første billede af Sapphire Radeon RX 460 NITRO OC grafikkortet er dukket op på Internettet. Der er tale om
Læs Mere

Her er de nye Radeon RX 480 Gaming X 4G og 8G grafikkort fra MSI

Her er de nye Radeon RX 480 Gaming X 4G og 8G grafikkort fra MSI, og MSI har flere fede tiltag i bagaren denne
Læs Mere

Sapphire fremviser deres nye premium Radeon RX 480 NITRO+

Sapphire fremviser deres nye premium Radeon RX 480 NITRO+ og vanen tro formår Sapphire at lave visuel eyecandy
Læs Mere

NVIDIA gør klar til at release Volta arkitekturen

NVIDIA gør klar til at release Volta arkitekturen allerede fra 2017, som er over et år før planlagt release da
Læs Mere

NVIDIA sender nyt NVIDIA TITAN X på markedet

NVIDIA sender nyt NVIDIA TITAN X på markedet og omtaler selv kortet som værende i stand til at byde på 3 x mer
Læs Mere

Sony viser størrelsen rent faktisk betyder noget

Sony viser størrelsen rent faktisk betyder noget med annonceringen af deres nye monster TV Sony ZD9
Læs Mere

Tweak.dk søger nyhedsskribent

Så er det nu, du skal slå til, hvis du vil om bord på teamet hos Tweak.dk og være en del af Danmarks bedste ha
Læs Mere

Seagate 10TB Barracuda Pro Consumer disk lanceret til en pris på 535 USD

Seagate 10TB Barracuda Pro Consumer disk lanceret til en pris på 535 dollars, som nok vil dræne de fleste priv
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.