TEST: Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt

editor picture
Hardware udlånt af: Seasonic.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 11. Sep 2018. Testen er vist 1287 gange.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Lige meget hvilken prisklasse du ønsker en strømforsyning i, kan du altid finde noget hos Seasonic. Vi har efterhånden set på en god portion af deres strømforsyninger i forskellige klasser, og tager i denne test et dyk ned i endnu en af deres highend modeller. Focus+ serien er bestemt ikke ny for os, men hidtil har der ”kun” været 80 Plus Gold modeller at finde. Dette har Seasonic nu lavet om på med lanceringen af deres Focus+ Platinum serie. Kort fortalt finder vi mere eller mindre de samme strømforsyninger, de er bare blevet endnu mere effektive.

 

I denne test går vi all in fra starten af, da vi har modtaget topmodellen i Focus+ Platinum serien som er på hele 850 watt. Der er altså tale om en ordentlig krabat, som har power nok til at sparke gang i enhver moderne gamer eller workstation computer. Læs med når vi gennemgår kabler, design og ikke mindst hvilken performance man kan forvente af Focus+ Platinum 850 watt strømforsyningen!

 

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Seasonics hjemmeside og fundet lidt oplysninger på Focus+ Platinum 850 watt strømforsyningen til jer. Nedenfor er specifikationerne listet op, efterfulgt af et par beskrivende billeder der fortæller lidt om de teknologier strømforsyningen er udstyret med, samt hvilket kabler man får med i kassen – vi gennemgår disse om et øjeblik:

  • Type: Intel ATX 12V
  • Dimensioner: 140 x 150 x 86 mm
  • Effektivitet: 80 Plus Platinum
  • Samlet total effekt: 850 watt
  • Effekt på 12 volt: 840 watt / 70 ampere
  • Kølesystem: 120 mm Flued Dynamic Bearing blæser med semi-passiv køleprofil
  • MTBF: 100.000 timer
  • Kabelinterface: 100% modulært
  • Beskyttelsessystemer: OPP, OVP, UVP, OCP, OTP og SCP
  • Garanti: 10 år

 

Unboxing og en tur rundt om Seasonic Focus+ Platinum 850 watt
Hvor den ”normale” Focus+ Gold serie kommer i en sort og guld kasse, kommer Platinum udgaven naturligvis i en sølv og sortfarvet kasse. På fronten finder vi modelnavnet Focus+ Platinum, samt et stort 80 Plus Platinum mærkat.

 

Bagsiden byder på en masse tekst hvor forskellige features på strømforsyningen beskrives, såsom kølesystemet, DC til DC og at der ydes hele 10 års garanti. Med kassen åbnet op, finder vi selve Focus+ Platinum 850 Watt strømforsyningen pakket ind i skum for at sikre den mod stød under transport, mens at alt tilbehøret er vedlagt i den ene side med manual på toppen.

 

 

Lad os få det hele ud af kassen og danne os et overblik over hvad man alt får med. Nedenfor ser vi et billede af alt indholdet i kassen, samt en liste for et gøre det lidt mere overskueligt – i kassen er der følgende:

  • Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt strømforsyning
  • Pose med modulære kabler
  • Strømkabel til 230 V
  • Manual
  • Klistermærke, strips og velcobånd

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_8

 

Vi starter ud med at tage en tur rundt om alle de modulære kabler der medfølger. På billedet herunder har jeg lagt alle kablerne der er inkluderet ud på bordet i de forskellige grupper, strømkablet inklusiv. Lad os gå lidt mere i dybden med kablerne…

 

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_9

 

Først og fremmest finder vi naturligvis det store 24-pin ATX kabel som sørger for strøm til selve bundkortet og det meste der måtte være monteret på dette. Der næst er der ikke bare ét men hele to 4+4-pin EPS kabler til CPU-strømmen. Det er lækkert at se Seasonic være med på moden og gøre deres strømforsyninger ”fremtidssikret”. Flere og flere mainstreambundkort har nemlig ikke kun ét 8-pin stik til processoren, men et ekstra 4-pin eller sågar 8-pin for at give brugeren mulighed for bedre overclocking. I HEDT segmentet er det dog en anden snak, da det her simpelthen er et krav for at få nok strøm til de store processorer, som for eksempel AMD ThreadRipper eller Intels X299 platform. Kort sagt, er du dækket ind med de nødvendige kabler her.

 

Et andet sted du også må siges at være dækket ind er på PCI-Express fronten. Der medfølger nemlig hele tre kabler til Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt, som hver er udstyret med to 6+2-pin stik, som altså giver en total på seks. Eftersom at Nvidia ikke tilbyder SLI med mere end to kort længere, og AMD CrossFire heller ikke bliver brugt voldsomt meget længere, er seks stik mere end nok til enhver moderne computer.

 

 

På SATA-fronten er du også dækket godt ind, da der er intet mindre end ti stik at lege med fordelt på tre kabler – to kabler med fire stik hver, og et tredje med blot to. Eftersom at M.2 standarden bliver mere og mere mainstream, betyder det også at vi har behov for færre og færre SATA-stik.

 

Sidst men ikke mindst er det gamle Molex stik naturligvis også stadig at finde i moderne strømforsyninger. Focus+ Platinum 850 Watt leveres med to kabler, et med to stik og nummer to med fire af slagsen – altså en total på seks. Dette bør være mere end tilstrækkeligt for alles behov. Skulle du af en eller anden årsag stadig have behov for et Floppy stik, er der også inkluderet en adapter i kassen.

 

 

Med alle de modulære kabler af vejen, er det næste punkt på dagsordenen at tage en tur rundt om strømforsyningen både ude og inde. I modsætning til Gold udgaven af Focus+ er Platinum betydeligt mere anonym og neutral at se på. Detaljerne i guld er i stedet skiftet ud med mørkegrå og hvidt, hvilket faktisk ser ganske lækkert ud. Under gitteret på det første billede nedenfor, finder vi blæseren på 120 mm som er semi-passiv, hvilket betyder at den kun kører når det er nødvendigt.

 

I bagenden af Focus+ Platinum 850 Watt er der sågar mulighed for at tænde/slukke for denne feature via knappen ”Hybrid Mode”. Ud over denne knap finder vi naturligvis en normal power knap, samt strømstik til 230 V. Resten af bagenden består af ventilation, således at strømforsyningen kan komme af med den varme luft.

 

 

På hver side af Focus+ Platinum 850 Watt strømforsyningen, bliver vi gjort opmærksom på hvem producenten, samt hvad modelnavnet er. Dette er gjort i hvid tekst som er betydeligt mere neutralt end guldfarverne på Focus+ Gold serien.

 

Vi drejer strømforsyningen endnu en gang og mødes nu af det modulære kabelinterface. Eftersom at Focus+ Platinum 850 Watt er en 100% modulær strømforsyning, betyder det at samtlige kabler kan afmonteres. Seasonic har gjort det let at se hvor hvilke kabler hører hjemme, både med tekst og udformningen af stik – de passer enkelt kun i der hvor de hører hjemme. Sidst men ikke mindst tager vi også et hurtigt kig på toppen. Her er der et diagram over outputtet på strømforsyningen, hvilket på 12 volt linjen lyder på hele 840 watt og 70 ampere.

 

 

Inden vi går videre og ser på hvordan Focus+ Platinum 850 Watt strømforsyningen ren faktisk performer, tager vi først et hurtigt kig under motorhjelmen. Bemærk at du bryder din garanti hvis du åbner en strømforsyning, og ikke bør gøre det med mindre du har styr på sagerne – vi gør det så du slipper for det! Med toppen skruet af, kan vi få det første kig på de indre komponenter og blæseren der er monteret som kommer fra velkendte Yate Loon og er modellen: HA1225M12F-Z, samme model som vi fandt i Focus+ Gold strømforsyningerne også.

 

 

Størrelsen på køleprofilerne fortæller meget om en strømforsyning. Kvalitets komponenter udvikler mindre varme, hvilket betyder at der ikke kræves så meget køling. Der blandt andet også derfor at blæseren i Focus+ Platinum 850 Watt ikke behøver at kører før belastningen kommer over 30% - der er brugt kvalitetskomponenter.

 

 

Hvor mange billige modeller har en masse ledninger inde i selve strømforsyningen, er det stik modsat her. Seasonic har elimineret brugen af ledninger hvor det er muligt og i stedet loddet tingene sammen. Det betyder at printpladen med det modulære interface er loddet direkte til hoved printet, hvilket betyder at elektrisk støj holdes på det lavest mulige niveau. Midt i hele hærligheden finder vi også en fuldvoksen kondensator på hele 680 uF, som er med til at give Focus+ Platinum sine 850 watts kapacitet. Der er naturligvis igen tale om en kvalitets komponent, som tydeligt kan ses på en kondensator, når den er opgivet til at kunne kører ved 105 grader. Lad os få samlet strømforsyningen igen, og gå videre til test delen!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG-signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Seasonic Focus+ Platinum 850 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Platinum certificeret strømforsyning:

  • 200 watt belastning: 92% effektivitet
  • 450 watt belastning: 94% effektivitet
  • 850 watt belastning: 91% effektivitet

 

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_31

 

Som jeg har nævnt et par gange, har vi allerede set nærmere på Focus+ serien, sidst var det dog deres Gold udgave der var på testbænken. Eftersom at Platinum serien tager det hele et skridt højere, vidste jeg også nogenlunde hvad jeg kunne forvente af denne strømforsyning – blev mine forventninger indfriet? Kort sagt ja! Focus+ Platinum 850 watt er en klippestabil strømforsyning som leverer en eminent ydelse over hele linjen, der er ikke en finger at sidde på noget. Dette kombineret med et støjniveau der næsten ikke er eksisterende og du har en virkelig imponerende strømforsyning.

 

Hybridkontrollen på den indbyggede blæser, gør også at du kan have en 100% lydløs strømforsyning helt op til 30% belastning. Med andre ord kan du surfe rundt på nettet, eller lave lette opgaver på din computer uden at blæseren starter. Skulle dette ikke være din kop the, kan du også deaktivere denne feature via en knap på bagsiden af strømforsyningen. Men hvem kan ikke lide en lydløs strømforsyning right? Med sin 80 Plus Platinum certificering er Focus+ Platinum 850 watt også virkelig effektiv og giver dig mest muligt for dine penge, hvad angår strømregningen. Med over 90% effektivitet lige meget belastning kan man næsten ikke forlange mere.

 

Overall leverede Focus+ Platinum 850 watt performance lige efter bogen, og er klart i toppen over de strømforsyninger vi har kigget på her i 2018. Lækkerhedsfaktoren er der, selvom Prime serien fra selv samme Seasonic lige er det federe. Lad os snakke pris nedenfor og få samlet tankerne i konklusionen!

 

 

Pris
I skrivende stund d. 07/09 2018 kan Focus+ Platinum 850 watt findes på nettet til omkring 1150,- DKK inklusiv fragt. Selvom dette måske lyder som mange penge for en strømforsyning, vil jeg faktisk sige at prisen er yderst fair. Sammenlignet med andre modeller på 850 watt modeller som også har 80 Plus Platinum certificering og modulært design, er Focus+ Platinum 850 watt faktisk i den lave ende af priserne.

 

Ønsker du alle detaljerne på Focus+ Platinum 850 watt fra Seasonic kan du give deres hjemmeside et besøg. Klik på banneret med deres logo nedenfor, og bliv sendt direkte til deres side i en ny fane.

 

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Som jeg startede ud med at sige i denne test, havde vi allerede stiftet bekendtskab med Focus+ serien, dog kun i Gold udgaven. Focus+ Platinum 850 watt tager endnu et skridt op af lækkerhedsstigen og viser endnu engang hvorfor Seasonic er en af de absolutte topproducenter når det gælder strømforsyninger. Med performance til UG og et støjniveau der er så lavt at et kabinet nærmest ikke engang er nødvendigt, er der virkelig styr på det tekniske. Dette giver den høje 80 Plus Platinum certificering også en klar indikation om.

 

Disse ting, krydret med en uhyre lækker byggekvalitet og 100% modulære kabler i lækker kvalitet og du har en bundsolid strømforsyning. Jeg er også overrasket over det kompakte design som Focus+ Platinum 850 watt tilbyder. Det er virkelig imponerende hvor meget teknologi Seasonic har formået at pakke ned i så lille og kompakt en kasse. Hvad end du blot har brug for en lille model, eller ønsker at gå all in som os, har Focus+ Platinum serien en model til dig, da de spænder fra 550 og helt op til de 850 watt som vi har set på i dag.

 

Selvom prisen er over 1100,- DKK vil jeg stadig kalde Focus+ Platinum 850 watt for skarp til prisen. Sammenlignet med andre 850 watt modeller som også tilbyder 80 Plus Platinum certificering er strømforsyningen her nemlig et par hundrede kroner billigere end konkurrenterne. Jeg har forsøgt at finde noget negativt ved denne gennemførte strømforsyning fra Seasonic, men det er ikke lykkedes mig. Vi lander derfor på intet mindre end et 10-tal og vores Great Product award i denne omgang. Focus+ Platinum 850 watt er en gennemført fed strømforsyning på alle tænkelige måder!

 

Godt

  • Høj effektivitet – 80 Plus Platinum
  • Uhyre lækker ydelse og byggekvalitet
  • Et hav af 100% sorte modulære kabler
  • Meget kompakt design
  • Tilgængelig fra 550-850 watt
  • Lavt støjniveau + semi-passiv køleløsning
  • To stk. 4+4-pin EPS strømkabler inkluderet (fremtidssikret)
  • God pris i forhold til andre 850 watt modeller

Knap så godt

  • N/A

Score: 10 + Great product award

 

Seasonic_Focus+_Platinum_850_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_34

 





Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt
10/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Oneplus 6T - Stadig imponerende telefon til budgetpris

Oneplus er efterhånden en mere end kendt spiller på smartphone markedet, og Onepl

Læs Mere

Dali Oberon 7 Gulvhøjttaler

Dali er en dansk højttaler producent, som vi her på Tweak efterhånden har set på nogle gange. Med

Læs Mere

Battlefield V

Så er det endelig her, det længe ventede Battlefield 5. Læs med når vi rejser tilbage til Bat

Læs Mere

ASUS ROG Maximus XI Gene - Et bundkort til den kræsne overclocker

ASUS er kendt for at lave solid bundkort med bunker af features på deres highend ROG serie. Vi har denne fredag sat

Læs Mere

AMD Ryzen Threadripper 2920X og 2950X

Vi er nu klar med en gennemgang af de to mindste processorer i AMD's nye Threadripper 2 lineup, da vi i dag skal se, hvad

Læs Mere

Deepcool Castle 280 RGB CPU Køler

Deepcool er ikke et mærke vi hører meget til her i det danske land, men når de åbner op for godte

Læs Mere

Corsair Hydro Series H115i RGB - Keeping it cool

Corsair er klar med en ny AIO vandkøler. Hydro Series H115i RGB PLATINUM 280mm Liquid CPU Cooler. Hvad gemer sig ba

Læs Mere

Corsair MP510 960GB NVMe PCIe M.2 SSD

Corsair skruer med MP510 M.2 SSD seriøst op for farten, og krydrer i samme omgang med understøttelsen af PCI

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

G.Skill introducerer Trident Z Royal Series med krystaller og RGB

Kan du ikke få RGB og bling bling nok, så vil du uden tvivl elske Trident Z Royal Series med krystaller og RGB
Læs Mere

Ny 5G Samsung Galaxy S10 rygtes til at benytte 6.7 tommer display og seks kameraer

Vi er på rygteplanet, men det gør det bestemt ikke mindre interessant. Kilden er denne gang Wall Street Journa
Læs Mere

Roccat Renga Boost gaming headset

Roccat har lanceret et nyt budgetvenligt gaming headset i form af Roccat Renga Boost. Prisen sættes til €60, o
Læs Mere

Alle Black Friday 2018 samlet på samme menukort

Lad og slå fast med syv tømmer søm. Dette er ikke sponsoreret eller på anden måde associeret med Tweak.dk. Her
Læs Mere

Rainbow Six Siege Operation Wind Bastion officielt afsløret

En ny teaser er frigivet til kommende Rainbow Six Siege Operation Wind Bastion Fortress map, som baseres på re
Læs Mere

Et kig på Augmented Reality sammen med Magic Leap One

AR eller Augmentet Reality forventes at blive stort i fremtiden, og firmaer som både Microsoft og Google, sats
Læs Mere

Huawei arbejder på en Xiaoyi stemmeassistent til markedet uden for Kina

Huawei har en stemmeassistent, Xiaoyi, svarende til Amazon Alexa og Google Assistant. Xiaoyi er pt. kun tilg
Læs Mere

Huawei vil være verdens største smartphone producent inden 2020.

Alle virksomheder ønsker at være nummer et i verden, uanset hvilket område de er i. Denne titel, hvad angår sm
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.