TEST: Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

editor picture
Hardware udlånt af: Seasonic.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 14. Sep 2018. Testen er vist 1132 gange.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


Vi skal tilbage til sidste år, som var første gang vi hilste på Focus+ Gold serien fra anerkendte Seasonic. Den gang var det deres model på 650 watt der var en tur forbi testbænken og fik nogle meget rosende ord med på vejen, men Seasonic mente ikke at den ene test var nok. Derfor byder vi nu velkommen til endnu en test af en strømforsyning fra Focus+ Gold serien. Denne gang er vi gået all in, og tager et kig på topmodellen som er på intet mindre end 1000 watt!

 

Ud over den enorme kapacitet er resten af specifikationerne og de features der tilbydes mere eller mindre de samme. Vi finder stadig et 100% modulært design med lækre kabler, høj effektivitet takket være 80 Plus Gold certificeringen og et kølesystem med forventet lavt støjniveau. Hvorvidt storebroren her kan imponere os lige så meget som den mindre 650 watt, vil vi nu finde ud af sammen med et grundigt kig på ydelsen og strømforsyningen som helhed. Et godt sted at starte er at få det tekniske af vejen først, så derfor ligger vi ud med specifikationer og features herunder.

 

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi Seasonics hjemmeside og fundet lidt oplysninger på Focus+ Gold 1000 watt strømforsyningen til jer. Nedenfor er specifikationerne listet op, efterfulgt af et par beskrivende billeder der fortæller lidt om de teknologier strømforsyningen er udstyret med, samt hvilket kabler man får med i kassen – vi gennemgår disse om et øjeblik:

  • Type: Intel ATX 12V
  • Dimensioner: 140 x 150 x 86 mm
  • Effektivitet: 80 Plus Gold
  • Samlet total effekt: 1000 watt
  • Effekt på 12 volt: 996 watt / 83 ampere
  • Kølesystem: 120 mm Flued Dynamic Bearing blæser med semi-passiv køleprofil
  • MTBF: 100.000 timer
  • Kabelinterface: 100% modulært
  • Beskyttelsessystemer: OPP, OVP, UVP, OCP, OTP og SCP
  • Garanti: 10 år

 

Unboxing og en tur rundt om Seasonic Focus+ Gold 1000 watt
Som alle de andre strømforsyninger i Focus+ Gold serien, kommer den store 1000 watt model naturligvis også en i kasse med netop guld farver og noget sort. På fronten finder vi modelnavnet og 80 Plus Gold certificering, og det er faktisk mere eller mindre det, ud over en fed grafik i guld og sort.

 

Bagsiden af kassen byder på en masse tekst, der forklarer lidt omkring nogle af de forskellige features som strømforsyningen tilbyder, så som den semi-passive køleløsning, den lange garanti og den kompakte størrelse. Med kassen åbnet op finder vi selve strømforsyningen pakket ind en portion tyk skum, for at sikre den mod stød under fragt, mens at resten af tilbehøret er vedlagt i den ene ende.

 

 

Lad os få det hele ud af kassen og danne os et overblik over hvad man alt får med. Nedenfor ser vi et billede af alt indholdet i kassen, samt en liste for et gøre det lidt mere overskueligt – i kassen er der følgende:

  • Seasonic Focus+ Gold 1000 watt strømforsyning
  • Pose med modulære kabler
  • Strømkabel til 230 V
  • Manual
  • Klistermærke, strips og velcobånd

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_8

 

Vi starter ud med at tage en tur rundt om alle de modulære kabler der medfølger. På billedet herunder har jeg lagt alle kablerne der er inkluderet ud på bordet i de forskellige grupper, strømkablet inklusiv. Lad os gå lidt mere i dybden med kablerne…

 

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_9

 

Først og fremmest finder vi naturligvis det store 24-pin ATX kabel som sørger for strøm til selve bundkortet og det meste der måtte være monteret på dette. Der næst er der ikke bare ét men hele to 4+4-pin EPS kabler til CPU-strømmen. Det er lækkert at se Seasonic være med på moden og gøre deres strømforsyninger ”fremtidssikret”. Flere og flere mainstreambundkort har nemlig ikke kun ét 8-pin stik til processoren, men et ekstra 4-pin eller sågar 8-pin for at give brugeren mulighed for bedre overclocking. I HEDT segmentet er det dog en anden snak, da det her simpelthen er et krav for at få nok strøm til de store processorer, som for eksempel AMD ThreadRipper eller Intels X299 platform. Kort sagt, er du dækket ind med de nødvendige kabler her.

 

Et andet sted du også må siges at være dækket ind er på PCI-Express fronten. Der medfølger nemlig hele tre kabler til Seasonic Focus+ Gold 1000 watt, som hver er udstyret med to 6+2-pin stik, som altså giver en total på seks. Eftersom at Nvidia ikke tilbyder SLI med mere end to kort længere, og AMD CrossFire heller ikke bliver brugt voldsomt meget længere, er seks stik mere end nok til enhver moderne computer.

 

 

På SATA-fronten er du også dækket godt ind, da der er intet mindre end ti stik at lege med fordelt på tre kabler – to kabler med fire stik hver, og et tredje med blot to. Eftersom at M.2 standarden bliver mere og mere mainstream, betyder det også at vi har behov for færre og færre SATA-stik – hvis man altså ikke er RGB nørd, da man så skal bruge en hel del – har vi nogen RGB nørder her på Tweak? Lad os høre i forummet!

 

Sidst men ikke mindst er det gamle Molex stik naturligvis også stadig at finde i moderne strømforsyninger. Focus+ Gold 1000 watt leveres med to kabler, et med to stik og nummer to med fire af slagsen – altså en total på seks. Dette bør være mere end tilstrækkeligt for alles behov. Skulle du af en eller anden årsag stadig have behov for et Floppy stik, er der også inkluderet en adapter i kassen.

 

 

Med styr på alle kablerne, kan vi ligge dem til siden for nu og tage et nærmere kig på selve strømforsyningen. Som sin mindre lillebror på 650 watt, kommer Focus+ Gold 1000 watt med samme design. Dette betyder en sort kasse hvor der er markeringer i grå og tekst i hvid og guld farve. Designet er lidt en smagssag da det er til den specielle side af skalaen. Dog er der PSU-cover i de fleste moderne kabinetter, så gør designet på strømforsyningen i virkeligheden noget hvis den alligevel bliver gemt væk?

 

Det imponerende ved Focus+ Gold 1000 watt kontra sin lillebror, er faktisk at de er identiske i størrelsen. Det gør denne strømforsyning til en af de mest kompakte 1000 watt modeller på markedet, hvilket er fedt! Det er imponerende hvor meget det er lykkedes Seasonic at pakke ind i denne lille kasse, og det skal blive spændende at tage et kig indenfor lidt senere.

 

 

I bagenden finder vi ud over et stort område med en masse ventilation, også et strømstik og power knap. På de fleste normale strømforsyninger, er det hvad man kan forvente i bagenden, men Focus+ Gold har et ekstra trick i ærmet, eller rettere endnu en knap. Knappen ”Hybrid Mode” gør det nemlig muligt at aktivere den semi-passive køleprofil. Med dette aktiveret vil den indbyggede blæser ikke starte før strømforsyningen belastes med 30% eller derover. Det betyder at du kan have en 100% lydløs oplevelse hvis du surfer på nettet eller laver lette opgaver.

 

Den modsatte ende af strømforsyningen er hvor vi finder det modulære interface til kablerne. Seasonic har gjort et godt stykke arbejde med at markere hvor de forskellige kabler skal monteres. Ud over dette har alle de forskellige kabler også forskellige stik, således at de kun passer i de huller hvor de hører hjemme.

 

Som på enhver anden strømforsyning, finder vi også et diagram på det ene klistermærke som fortæller lidt omkring outputtet på strømforsyningen. Med kapacitet på hele 996 watt og 83 ampere på 12 V linjen, kan Seasonic Focus+ Gold 1000 watt sparke liv i enhver moderne high end computer uden problemer!

 

 

Inden vi springer videre til test delen og ser på hvordan strømforsyningen rent faktisk opfører sig når den skal arbejde, tager vi først et kig under motorhjelmen. Bemærk at dette bryder garantien på strømforsyningen, og kan være farligt hvis ikke du ved hvad du laver! Vi råder derfor aldrig folk til at åbne elektronik som strømforsyninger op, med mindre de har styr på sagerne – vi gør det så du slipper for det.

 

Som mange andre strømforsyninger er Seasonic Focus+ Gold 1000 watt også udstyret med en blæser fra Yate Loon med modelnavnet: HA1225H12F-Z.

 

 

En tommelfingerregel når man kigger i strømforsyninger og vil se hvilken kvalitet der er tale om, er altid først og fremmest at mærke på vægten og dernæst størrelsen på køleprofilerne. En strømforsyning i god kvalitet vil have en god vægt, men køleprofilerne er ofte ret små, idet komponenter i god kvalitet ikke skaber så meget varme som dyrere modeller. Profilerne i Seasonic Focus+ Gold 1000 watt er ret kompakte, og vi ved allerede nu at kvaliteten er i orden!

 

 

Det modulære interface er loddet direkte til hovedprintpladen. For at minimere elektrisk støj som kan opstå i kabler. Der er tænkt på tingene, hvilket er lækkert at se og forventeligt fra Seasonic. Den store kapacitet på de 1000 watt er muligt takket være den enorme 820 uF kondensator, som naturligvis er opgivet til at kunne kører ved temperaturer på op til 105 grader – kvalitets komponenter hele vejen. Lad os få samlet strømforsyningen igen og få den spændt foran vores belaster og se på ydelsen og støjniveauet!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på hvordan strømforsyningen rent faktisk yder og opfører sig når der kommer strøm til. Udseendet og feature sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning, mindst lige så vigtigt – hvis ikke vigtigere – er naturligvis performance.

 

Testen kommer til at foregå med vores PSU-belaster som er udstyret med en række pærer som vi kan tænde/slukke, og derved præcist holde styr på hvor meget belastning den tilsluttede strømforsyning får. For at måle strømforsyningens PG signal, og se om den starter korrekt op efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II. Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle elforbruget. På denne måde kan vi udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab vi mangler adgang til er et Oscilloscope, så at ripple/støj også kunne blive en del af vores tests.

 

Ovenover ses PSU belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg kan på 12V siden - men foretager mine målinger på alle tre linjer (3.3, 5 og 12V) for at se om de forskellige belastningsgrader påvirker de andre linjer på strømforsyningen. Da de fleste komponenter i vores computer bruger 12V (grafikkort, CPU, blæsere etc.) er det naturligvis denne der er vigtigst at belaste.

 

Lige ledes aflæser jeg forbruget på elmåleren, og udregner effektiviteten som strømforsyningen leverer ved de forskellige belastningsgrader – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spændingsværdierne og watt ind kontra ud/effektiviteten.

 

 

I vores tests var effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende, rundet op/ned. Som vi kan se sammenlignet med 80 Plus kravene på billedet nedenfor (se til højre), overholder Seasonic Focus+ Gold 1000 watt alle de effektivitetsniveauer den skal i forhold til at være en 80 Plus Gold certificeret strømforsyning:

  • 250 watt belastning: 90% effektivitet
  • 500 watt belastning: 93% effektivitet
  • 1000 watt belastning: 89% effektivitet

 

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_31

 

Da vi allerede havde kigget på den mindre 650 watt model fra Focus+ Gold serien sidste år, vidste jeg mere eller mindre hvad jeg kunne forvente med den større 1000 watt model smækket for vores belaster. Der er ingen tvivl om at Seasonic er en af de absolut største og mest anerkendte strømforsynings producenter i hele verden – det er heller ikke for sjov at mange andre producenter såsom Corsair, Antec med videre, køber Seasonic strømforsyninger og rebrander som deres egne. Dette er Focus+ Gold 1000 watt endnu et godt eksempel på. Lige meget hvor meget belastning jeg smækkede efter denne strømforsyning, blev spændingsværdierne holdt stramme og et godt stykke inde for de acceptable grænser.

 

Det samme gjorde sig gældende for effektiviteten som også var inde for de grænser der forventes af en 80 Plus Gold strømforsyning. Jeg var faktisk overrasket over effektiviteten under 50% belastning, som typisk er der man oftest får ”mest for sine penge”, da det er her effektiviteten er højest. En 80 Plus Gold strømforsyning skal minimum have en effektivitet på 92% her, men Focus+ Gold 1000 watt var nærmere 94% med sine 93.5% - imponerende!

 

Mindst lige så imponerende var støjniveauet eller manglen på samme. Med silent mode aktiveret via knappen på bagsiden, betød det at blæseren i strømforsyningen ikke starter før der er 30% belastning, eller direkte omregnet 300 watt. Det betyder at du under let belastning eller i spil hvor der ikke kræves meget af computeren kan have en 100% lydløs strømforsyning. Men selv når blæseren går i gang og strømforsyningen belastes hårdt, er støjen minimal, og på ingen måde noget man vil bemærke når strømforsyningen er monteret inde i et kabinet. Overall er der ikke noget ondt at sige om ydelsen overhovedet, Seasonic har endnu en gang ramt plet og vist hvad de kan når det kommer til strømforsyninger! Lad os gå videre til konklusionen som det næste, og få samlet tankerne.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 05/09 2018 kan Seasonic Focus+ Gold 1000 watt strømforsyningen findes på nettet til omkring 1250,- DKK inklusiv fragt. Selvom dette måske lyder som mange penge for en strømforsyning, skal man huske at man her får hele 1000 watt at leje med, høj effektivitet og ikke mindst lækker ydelse og et hav af modulære kabler. Du kan klikke HER for at komme i direkte til prisoversigten med de forskellige forhandlere.

 

Ønsker du alle detaljerne på Focus+ Gold 1000 watt strømforsyningen, kan du naturligvis også tage en tur forbi Seasonics hjemmeside. Klik blot på banneret med deres navn herunder, og bliv sendt direkte dertil i en ny fane.

 

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_1

 

Konklusion
Vi skal have rundet testen af Seasonic Focus+ Gold 1000 watt strømforsyningen af, og hvilken fornøjelse det har været – selvom vi jo allerede sidste år havde besøg af en lignede strømforsyning, den gang blot på 650 watt. Storebroren på 1000 watt er lavet efter samme lækre opskrift, hvilket betyder at du får en virkelig lækker og solid strømforsyning, som faktisk er prissat rigtig godt i forhold til de andre 1000 watt strømforsyninger på markedet. Det er de færreste der har behov for en strømforsyning i denne klasse, men det er stadig lækkert at se at der bliver tænkt på os (ja, jeg er en af de få der kan bruge de mange watt med to GTX1080 og en overclocket AMD ThreadRipper CPU – tak Seasonic!).

 

Focus+ Gold 1000 watt leverer sublime ydelse med minimalt støjniveau, ganske som sin lillebror på 650 watt som vi så på sidste år. Dette kombineret med et 100% modulært kabel interface med sorte kabler, høj effektivitet og fremtidssikring takket være to stk. 4+4-pin kabler og man har en bundsolid strømforsyning. Dette bakker Seasonic også op og viser de står bag deres produkter, ved at yde hele 10 års fuld garanti, hvilket ikke siger så lidt.

 

Der er ikke rigtig så meget at rafle om når det kommer til den endelige score – den er høj. Jeg vælger at give Focus+ Gold 1000 watt den samme 9.5/10 score som sin lillebror på 650 watt, samt samme Great Product award. Hvis du mangler en strømforsyning mellem 550-1000 watt er Focus+ Gold serien fra Seasonic helt sikkert et nærmere kig værd. Her får du masser af performance med lavt støjniveau, en god stak tilbehør og overall en bundsolid strømforsyning som kan glæde dig mange år fremadrettet. Job well done Seasonic, i har gjort det godt endnu en gang!

 

Godt

  • Uhyre lækker ydelse og byggekvalitet
  • Et hav af 100% sorte modulære kabler
  • Høj effektivitet – 80 Plus Gold
  • Meget kompakt design
  • Tilgængelig fra 550-1000 watt
  • Lavt støjniveau + semi-passiv køleløsning
  • To stk. 4+4-pin EPS strømkabler inkluderet (fremtidssikret)
  • God pris sammenlignet med andre 1000 watt modeller

Knap så godt

  • Designet (for nogen)

Score: 9,5 + Great Product award

 

Seasonic_Focus+_Gold_1000_watt_modulær_strømforsyning_tweak_dk_34

 





Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt
9,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

MSI GeForce RTX 2080 Sea Hawk X - 8GB GDDR6 RAM

Den værste bølgegang fra lanceringen af RTX 2080/2080 Ti er ved at køre på det sidste. Derm

Læs Mere

ASUS ROG Strix Flare RGB Gaming Keyboard

ASUS har meldt sig på redaktionen med deres ASUS ROG Strix Flare Gaming RGB tastatur, o

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2080 Gaming X Trio

NVIDIA kæmper en brav kamp om at holde traditionen i hævd med en ny grafikkortsarkitektur hvert andet år

Læs Mere

Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

Det kan være svært at skille sig ud på strømforsyningsmarkedet, men Antec er kommet med et godt b

Læs Mere

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

ASUS har tilføjet endnu et headset i deres Fusion serie, og denne her gang er der skruet ned for de flashy detaljer

Læs Mere

Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

Seasonic er bestemt ikke nogen ny producent her på Tweak.dk. Vi har gennem det sidste års tid set på et

Læs Mere

Logitech MX Vertical

Logitechs nyeste bud på en ergonomisk korrekt mus, rammer testbænken. Er der tale om en ny gimmick som Logitec

Læs Mere

Far Cry 5: Dead Living Zombies

Sidste gang vi stiftede bekendtskab med Far Cry serien, sendte vi en velfortjent 10/10 i score over disken, og vi har ikke

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Ny OnePlus 6T billeder lækket forud for officiel annoncering

Rygterne vil OnePlus 6T præsenteres fra næste måned, men allerede på nuværende tidspunkt, tyder det på billede
Læs Mere

Intel introducerer højeste kapacitet Optane nogensinde, 1,5 TB Optane SSD 905p

Intel har løftet sløret for deres nye 1,5 TB Optane SSD 905p, som dermed tilbyder den største lagerkapacitet v
Læs Mere

Astralis Verdens bedste: GENVINDER MAJOREN

Wembley Arena eksploderede i dansk jubel, da Astralis søndag aften for anden gang i holdets levetid vandt verd
Læs Mere

SteelSeries præsenterer CS:GO HOWL Edition

Counter-Strike: Global Offensive - bedre kendt som CS: GO - er en af de mest populære multiplayer-fps. Det der
Læs Mere

Tweak.dk: NVIDIA GeForce RTX forklaret

NVIDIA har holdt kortene tæt ind til kroppen, og indtil i dag, onsdag den 19. september 2018, har vi gået spæn
Læs Mere

NVIDIA DLSS analyse og accelereret NVIDIA RTX 4K

PC entusiaster interesseret i mere dybdegående informationer om NVIDIA DLSS, og om hvordan de nye NVIDIA RTX g
Læs Mere

ASUS Republic of Gamers ROG Delta og ROG Delta Core gaming headsets

En god ven af huset, ASUS, har netop annonceret deres nye ROG Delta and ROG Delta Core gaming headsets, som er
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti smadrer alle 3DMark benchmark rekorder med 2.4 GHz GPU og 17 Gbps RAM OC på LN2

Knap er blækket tørt på NDA kontrakten til NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti, før EVGA’s in-house overclocker, KINGPI
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.