TEST: Rosewill strømforsyning - TOKAMAK 1200 Watt

editor picture
Hardware udlånt af: Rosewill.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 15. Feb 2017. Testen er vist 2124 gange.
Brand: Rosewill.
Flere tests i kategorien Strømforsyning


Del med dine venner

     


I en verden hvor vores hardware bliver mere og mere strømbesparende, er kravet for store strømforsyninger begyndt at falde. En moderne, high-end gamermaskine kan i dag køre på en 5-600 watts strømforsyning uden problemer. Gutterne hos Rosewill mener dog, at behovet for voldsomme strømforsyninger stadig er der – sig goddag til deres TOKAMAK-serie.

 

I denne test skal vi kigge på deres kraftværk af en 1200 watt strømforsyning. Men ikke nok med at den har en voldsom kapacitet, så er den også 100% modulær og har den højest mulige 80 Plus certificering - nemlig Titanium!

 

Læs med når vi tager et nærmere kig på dette monster, og ser hvad det har at tilbyde.

 

tweak_dk_Rosewill_TOKAMAK_1200_watt_1

 

tweak_dk_Rosewill_TOKAMAK_1200_watt_37

 

Glem aldrig turen forbi PriceRunner.dk inden dit næste hardwarekøb for at tjekke dagsprisen på lige netop, hvad du står og mangler. Det kunne være der var penge at spare ved at handle andre steder, end du plejer?

 

Pricerunner

 

Specifikationer og features
Nedenfor har jeg listet specifikationerne på strømforsyningen op, så du slipper for turen forbi Rosewills hjemmeside. De er som følger:

  • Dimensioner: 8,6 x 15 x 18 cm
  • PFC: Aktiv
  • 100% modulært design
  • CrossFire og Nvidia SLI klar
  • LED-indikatorer
  • 135 mm indbygget silent blæser
  • MTBF: Over 100.000 timer
  • Maksimal beskyttelse: OVP, OCP, OPP, OTP, UVP og SCP
  • 80 Plus Titanium certificeret
  • 100 ampere/1200 watt 12V linje
  • Garanti: 5 år

Liste over medfølgende kabler/stik:

  • 1x 24-pin bundkortstrøm
  • 2x 4+4-pin CPU-strøm
  • 8x 6+2-pin PCI-Express-strøm
  • 16x SATA-strøm
  • 6x Molex-strøm
  • 1x Floppy-strøm

tweak_dk_Rosewill_TOKAMAK_1200_watt_Feature_1

 

Hvad finder vi i kassen?
Lad os få kigget på kassen, strømforsyningen ankommer i, så vi kan få den pakket ud. Kassen er faktisk rigtig anonym, og på fronten og siderne af den sorte kasse finder vi kun navn og logo påtrykt i sølv. Bagsiden af kassen byder på lidt beskrivende tekst og specifikationerne. Kassen udstråler, at vi har med et high-end produkt at gøre, allerede inden vi får det pakket ud af kassen.

 

 

Med låget løftet af, mødes vi af manualen samt en stor, flad taske, som indeholder alle de modulære kabler. Ud over manualen og tasken med kabler, finder vi et voldsomt strømkabel og naturligvis selve strømforsyningen.

 

 

Kablerne og selve strømforsyningen
Inden vi kigger på selve strømforsyningen, skal vi lige en tur forbi de inkluderede kabler først – og der er mange. Nedenfor ser vi den inkluderede taske, hvor du kan gemme de kabler, du ikke skal bruge, hvilket er et fedt stykke tilbehør. Udover selve kablerne, er der også inkluderet en lille stak strips og nogle skruer i tasken.

 

 

Samtlige kabler der medfølger til denne strømforsyning er 100% sorte og af den flade type, som ikke er sleevet. Udover at være sorte, har især 24-pin og 4+4-pin kablerne en rigtig god længde, som kan understøtte ethvert kabinets størrelse. Der medfølger endda to 4+4-pin kabler, så du får alvor kan fodre din CPU med strøm – hvis du har et bundkort der understøtter det.


Molex- og SATA-stikkene er fordelt på fem forskellige kabler. Tre af dem har både Molex- og SATA-stik, hvor af de sidste to udelukkende er med SATA. Derudover har det ene Molex-/SATA-stik også et Floppy-stik monteret, for dem der stadig måtte have brug for sådan et – er det stik ikke dødt endnu?
Hvad enten du har et, eller for den sags skyld fire grafikkort i dit system, har denne strømforsyning din ryg. Med intet mindre end otte 6+2-pin PCI-Express-stik fordelt på fire kabler, er der nok stik til ethvert setup.

 

 

Det var et hurtigt run igennem alle de inkluderede kabler, og vi kan nu tage et nærmere kig på selve strømforsyning. Vi starter ud med den farverige side, som er toppen/bunden, om man vil, som har et stort klistermærke monteret. Her kan vi se lidt mere om outputtet og den stærke 12 V rail, som har ikke mindre end 100 ampere til rådighed og en kapacitet på 1200 watt!

 

 

Vender vi strømforsyningen om, med blæsergrillen opad, bliver vi mødt af synet nedenfor. Jeg ved godt, at jeg skal være objektiv i mine meninger, men hold nu k*** hvor er jeg tosset med det anonyme og industrielle design! Overfladen er sort og føles rug og solid. Blæseren er monteret indefra, så de fire skruer vi normalt ser rundt om indsugningen er væk. Det giver strømforsyningen et helt unikt look, og jeg er fan.

 

 

Kigger vi på bagenden af strømforsyningen, kan vi også se at stikket her ikke er af den normale type, som vi er vant til. Når vi er oppe i disse kapaciteter på 1200 watt og over, skal der tungere skyts frem. Jeg havde dog gerne set en tænd-/slukknap heromme, da det altid er en rar ting at have på selve computeren i stedet for i stikkontakten.

 

 

Med den anden ende til kameraet kan vi se det modulære interface. Der er en fin tegning der viser, hvor de forskellige stik skal monteres. PCI-Express-stikkene og den ene halvdel af bundkortstrømmen har blå stik, så man ikke kan montere noget forkert her.
Der er desuden også seks LED-lys, som lyser op, når strømforsyningen kører og melder om alt er OK på de forskellige linjer, samt PG-signalet. Det er en fed feature at have sådanne lys på selve strømforsyningen, og det gør samtidig eventuel fejlsøgning lettere.

 

 

Et kig under motorhjelmen
Inden vi går til selve testen, tager vi lige et kig under motorhjelmen i dette monster, så at vi kan se, hvad der driver værket. Med tre skruer løsnet i hver side, er vi inde. HUSK at du mister din garanti, hvis du roder inde i din egen strømforsyning!
Blæseren, der er monteret inde i TOKAMAK strømforsyningen, kommer fra Young LIN og er modellen DFB132512H. Den måler 135 mm og vil køre konstant, når strømforsyningen er tændt.

 

 

Med et kig tættere på komponenterne må jeg sige, at jeg er yderst overrasket over, hvor få og små køleprofilerne i denne strømforsyning er. Dette giver blot en indikation om, hvor effektiv den er, da der udvikles mindre varme i forhold til billige komponenter.

 

 

Vi finder fire store kondensatorer, som er med til at levere den store kraft på 1200 watt og 100 ampere. Naturligvis er alle disse kondensatorer i høj kvalitet og er alle mærket til at kunne klare 105 grader.
I den modsatte ende finder vi det modulære interface, som består af en solid printplade med alle stikkene loddet på. Der løber ikke nogle ledninger op til denne printplade. Rosewill har i stedet for hardwiret den til hovedprintpladen. Dette både for at minimere støj og for at sikre kortets mulig vej mellem tingene. Med disse afsluttende ord fra kiggeriet på strømforsyningen, er det nu blevet tid til at teste den!

 

 

Testopsætning og benchmarking
Det er nu blevet tid til at vi skal kigge på, hvordan strømforsyningen rent faktisk performer. Udseendet og feature-sættet er jo kun den ene del af en strømforsyning. I forhold til mine tidligere strømforsyningstests, benytter jeg nu ikke længere mit eget system til at belaste med.

 

Jeg er i stedet for blevet udstyret med en PSU-belaster, så vi præcist kan holde styr på, hvor meget belastning der sendes til den tilsluttede strømforsyning. For at måle strømforsyningens PG-signal, og se om den starter korrekt op og efter bogen, bruger vi en Thermaltake Dr. Power II.

Derudover bliver et multimeter brugt til at måle spændingsværdierne under de forskellige belastninger, samt en normal elmåler til at måle forbruget. På denne måde kan vi også udregne effektiviteten, og se om 80 Plus kravene overholdes. Det eneste redskab jeg ville ønske vi også havde adgang til var et Oscilloscope, så at ripple også kunne blive målt.

 

Ovenover ses PSU-belasteren, multimeter, Dr. Power II og elmåleren.

 

Med de nødvendige kabler tilsluttet kan vi gå i gang med at belaste nedenfor.

 

 

På vores belaster er det kun muligt at belaste på 12 V. Jeg belaster derfor strømforsyningen så meget jeg nu kan på 12 V siden, hvor jeg foretager mine målinger, da det er den vi bruger mest af i computeren (grafikkort, CPU, blæsere etc). Derefter måler jeg, om det har indvirkning på de andre spændinger, som strømforsyningen giver ud (5 og 3,3 V).

Ligeledes aflæser jeg forbruget på elmåleren og udregner effektiviteten, som strømforsyningen leverer ved forskellige belastninger – tjek vores resultater herunder, henholdsvis med en graf for spænding og watt ind kontra ud.

 

 

Effektiviteten på strømforsyningen ved de forskellige belastninger var følgende rundet op/ned:
400 watt belastning: 96% effektivitet
800 watt belastning: 97% effektivitet
1200 watt belastning: 95% effektivitet

 

De to grafer og tallene ovenfor taler mere eller mindre for sig selv. Denne strømforsyning er et sandt monster på alle måder, og blandt det vildeste jeg har haft mellem hænderne. Ikke nok med at strømmen der leveres er klippe stabil, så er effektiviteten intet mindre end imponerende. Strømspildet er minimalt, og næsten alt der trækkes fra stikkontakten sendes videre til dine komponenter! Længe leve 80 Plus Titanium certificeringen.

 

Selvom at den indbyggede blæser er yderst støjsvag og stort set ikke kan høres, selvom der belastes hårdt, kan jeg ikke forstå, hvorfor Rosewill ikke har gjort TOKAMAK strømforsyningen semi-passiv. Jeg ser ingen grund til, hvorfor at blæseren skal køre konstant, når nu effektiviteten er så høj = der ikke udvikles særlig meget varme. Omvendt er det som sagt ikke et problem, da blæseren alligevel ikke kan høres.


Apropos varme, så havde vores belaster det ret så hårdt under testen, og jeg var bange for at den skulle tage skade, da ledningerne blev faretruende varme at røre ved. Det gik dog; den overlevede og vi fik vores resultater, som jeg er blown away af – der er virkelig smæk på, og denne strømforsyning vil kunne trække alt, du måtte spænde efter den og samtidig skåne din elregning! Og selv hvis de 1200 watt ikke skulle være nok, tilbyder Rosewill også en 1500 watt model – ordet overkill er vist på sin plads her?

 

 

I skrivende stund er det ikke muligt at købe TOKAMAK strømforsyningen nogle steder. Rosewill har dog sendt os MSRP, som 1200 watt udgaven, vi har set på, vil få. Den lyder på intet mindre end 299,99 USD, hvilket direkte omregnet er lige på den anden side af 2000,- DKK. Oven i den pris, skal du dog forvente dansk moms og told.

 

Det lyder måske umiddelbart som mange penge for en strømforsyning, hvilket det da også er. Men eftersom man får hele 1200 watt til rådighed, uhyre høj effektivitet og ikke mindst 100% modulært design, giver prisen mere mening. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at det kun er entusiaster der vil overveje en strømforsyning som denne.

 

For at få alle oplysningerne fra Rosewill selv, kan du besøge deres hjemmeside. Klik på banneret herunder, der vil sende dig direkte til deres side.

 

tweak_dk_Rosewill_TOKAMAK_1200_watt_1

 

Konklusion
Som vi startede denne test med skrive, er vores hardware efterhånden meget effektivt, hvilket betyder at kravet for højkapacitets strømforsyninger er faldende. Men er du hardcore-entusiast, og ikke ønsker at gå på kompromis med noget i dit system, så kunne TOKAMAK fra Rosewill meget vel være et kig værd for dig.

Jeg har igennem mine mange år som anmelder testet mange forskellige strømforsyninger, men jeg må sige, at denne er blandt det vildeste, jeg har haft mellem hænderne – på alle måder. For det første så er designet virkelig minimalistisk og anonymt at se på. Det udstråler på alle måder entusiast og high-end. Byggekvaliteten er også spot-on, og inklusionen af en taske til alle de modulære kabler er fed og forhøjer niveauet endnu mere - det er de små ting der tæller.

 

Det er ikke kun det ydre, hvor Rosewill har ramt plet. Ydelsen, som denne strømforsyning leverer, matcher nemlig dens high-end udseende. Lige meget hvor hårdt jeg pressede strømforsyningen, forblev den næsten lydløs takket være den store 135 mm blæser. Alle spændinger jeg aflæste viste en klippestabil strømforsyning, som var fuldstændig ligeglad med belastningen og bare leverede uden at svede.

Luften der kom ud var heller ikke varm takket være de yderst effektive komponenter og 80 Plus Titanium certificeringen. TOKAMAK fra Rosewill er et sandt entusiastmonster af en strømforsyning, som fortjener både en award og en høj score, hvilket er lige hvad den får. Enthusiasts Only award og 9,5/10 – bum!

 

Godt

  • Helt latterlig kapacitet
  • 80 Plus Titanium certificeret!
  • Klippestabil og næsten lydløs
  • Nok til selv de mest voldsomme systemer
  • Taske til de modulære kabler
  • 100 ampere på 12 V linjen
  • Lækker byggekvaltiet
  • Yderst stilrent og anonymt design

Knap så godt

  • Dyr investering – kun for entusiaster
  • Blæseren kører konstant (ikke semi-passiv)

 

Conclusion
As we started this review by saying, our hardware today is very efficient, which means that the demand for high capacity power supplies are falling. But if you are a hardcore enthusiast, and don’t want to compromise on anything in your system, you should give the TOKAMAK from Rosewill a look.

Through my many years as a reviewer, I have tested many different power supplies. But I must say that this is among the wildest I've had my hands on - in all ways. Firstly, it is designed really minimalistic and anonymously. It screams enthusiast and high end. The build quality is spot on, and the inclusion of a bag for all the modular cables is nice to see and makes the experience a little better. It is all about the small details.

 

It is not just the exterior where Rosewill is spot on. The performance this power supply delivers, is matching its high-end look. No matter how hard I pushed the power supply, it remained almost silent thanks to the large 135 mm fan.

All my testing showed a rock-solid power supply which didn’t care how much load I put on it, it just delivered. The air that came out was not warm, thanks to the highly efficient components and the 80 Plus Titanium certification. TOKAMAK from Rosewill is a true enthusiast monster of a power supply that deserves both an award and a high score, which is just what it gets. Our Enthusiasts Only award and a score of 9.5/10 - boom!

 

Pros

  • Very high capacity
  • 80 Plus Titanium certified!
  • Rock solid and nearly inaudible performance
  • Enough power for high-end systems
  • Bag for the modular cables
  • 100 amps on the 12 V rail
  • Great build quality
  • Stylish and anonymous to look at

Cons

  • Expensive investment – only for enthusiasts
  • The fan spins constantly (not semi-passive)

Score: 9,5 + Enthusiasts Only award

 

tweak_dk_Rosewill_TOKAMAK_1200_watt_18

 







Rosewill strømforsyning - TOKAMAK 1200 Watt Rosewill strømforsyning - TOKAMAK 1200 Watt
9,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Plantronics trådløst headset Savi W720-M

Vi har igen i dag været så heldig at modtage et Plantronics product til test. Denne gang drejer det sig om Pla

Læs Mere

Paracon ROGUE Gamer Stol

På udkig efter en ny stol til gamer setuppet der hjemme, men er pungen ved at være tom? Fortvivl ikke, Paracon

Læs Mere

Cooler Master MasterCase PRO 6

Hvis du er ude efter et kabinet der kan tilpasse sig dine behov, og ikke omvendt. Så kunne det være du skulle

Læs Mere

Apacer Panther DDR4 3000MHz Gaming

Apacer er en gammel hund, når det kommer til udviklingen af hukommelse. De har været med i spillet siden 1997,

Læs Mere

Turtle Beach Impact 700

Vi skal i dag se på et mekanisk keyboard fra Turtle Beach, IMPACT 700. Det er et keyboard der gør brug af Che

Læs Mere

Razer Mano'War 7.1

Razer er tilbage med et redesign af deres Razer ManO'War 7.1 Gaming Headset – Denne gang en lidt neddroslet udg

Læs Mere

SilverStone RL06 ATX

SilverStone kan andet end at lave lækre strømforsyninger og premium computer kabinetter. Med deres Redline se

Læs Mere

Gigabyte AB350-Gaming 3

En ny uge står for døren, og efter en weekend med sne i visse dele af Danmark, så trænger vi til

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Razers 2017 Blade Pro får en ny CPU og THX-certificeringer

Hvis du har haft øjnene på en af Razers ’professionelle gaming laptops’ siden december, er du nødt til at vent
Læs Mere

Activision og Bungie bekræfter Destiny 2

Activision og Bungie bekræftede mandag Destiny 2, den officielle efterfølger til det, der var et af de mest po
Læs Mere

Apple debuterer Night Shift og nyt filsystem

Apple har udgivet to nye versioner af MacOS og iOS i dag, hvilket bringer den sædvanlige runde af rettelser sa
Læs Mere

Nu kan du købe Dells nye 8K UltraSharp Monitor

Leder du efter en ny skærm, og har du budgettet til det, så er det nu muligt at købe Dells nye 32
Læs Mere

Galaxy Note 7 gør comeback

Samsung er klar med et opsigtsvækkende comeback på smartphone-fronten. Galaxy Note 7 bliver igen gjort tilgæng
Læs Mere

Ventetiden på Surface Book 2 fortsætter

Vi må vente lidt endnu på den nye Surface Book 2. Den kommer ikke til at blive præsenteret under Microsofts næ
Læs Mere

OpTic er verdensmestre

OpTic Gaming løb fortjent med verdensmesterskabet i Halo. Det skete efter en sikker finalesejr over Team EnVyU
Læs Mere

North skuffede mod Fnatic

Dette års ECS sæson 3 bliver uden danske North, som ikke kunne formå at kvalificere sig til den store turnerin
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.