TEST: Roccat Kone EMP

editor picture
Hardware udlånt af: Roccat.
Skrevet af Lasse Bøgelund den 15. Jun 2017. Testen er vist 3943 gange.
Brand: ROCCAT.
Flere tests i kategorien Computermus


Del med dine venner

     


tweak_dk_Roccat_576px 

 

Roccat er en yderst veletableret tysk producent af perifære enheder til PC, konsoller og elektroniske gadgets. Det er primært hovedtelefoner, keyboards og mus de producerer. Det vi skal se på i dag er en mus, og efterfølgeren til en af deres mest populære mus, Kone XTD.

 

gamer_mouse_roccat_kone_emp_rgb_tweak_dk

 

Musen går altså under navnet Kone EMP, og er den naturlige arvtager efter Kone XTD, og er dog også kun en opdateret version af Kone XTD gamer musen. Som en lille aber dabai, vil jeg skynde mig at indskyde, at min normale mus er en Kone XTD, og har været det siden den kom på markedet. Den har en pasform der er helt perfekt til undertegnede. Så jeg har i den grad set frem til hvad Roccat har bragt med sig, i denne opdaterede udgave af Kone XTD.

 

Er du mere interesseret i andre segmenter af dagens test, kan du bruge quicklinks menuen herunder.

 

Specifikationer

Kassens indhold

Design og test

Software

Pris

Konklusion

English summary

 

Lad os starte med indpakningen. Roccats produkter kommer altid smagfuldt indpakket, og det første man lægger mærke til, er ud over et billede af musen, en regnbueskala på forsiden. Det er selvfølgelig for at indikere at vi har at gøre med en fuld RGB mus. Derudover er der på forsiden fokus på to ting. Den ene er 4D scrollhjulet, og det andet er sensoren, som kaldes Owl-Eye.

På bagsiden finder man relevant produktinformation om musen, såvel som musens specifikationer, som vi går direkte videre til.

 

 

Specifikationer:

  • Processor: ARM Cortex-M0 50 MHz
  • Sensor: Pixart PMW3366
  • Kontakter: Omron D2FC-F-7N
  • Størrelse: 135 mm x 75 mm x 42 mm
  • Ambidextrøs: nej, kun højrehåndet
  • Antal knapper: 9
  • Vægt: 116 g
  • Polling rate: 1000 Hz
  • Kabellængde: 1,8 m
  • Software: Roccat Swarm (ikke et krav)

I kassen finder vi to ting:

  • Roccat Kone EMP gaming mus
  • Quick installation guide

 

 

Design og test:
Roccat Kone EMP musen er designet identisk med sin forgænger, og den eneste reele forskel, er at man ikke har mulighed for at tilføje mere vægt til musen. Som jeg startede med at nævne, har Roccats Kone mus en nær perfekt pasform til min hånd. Den er designet med et palm grip, og overfladen bliver ikke svedig under brug. Den er tilpas stor til at der ikke er noget ubehag i brug.
Alt i alt er der 9 knapper på Roccat Kone EMP musen, hvor de to normale museknapper, bruger de meget populære Omron kontakter. Der er et godt taktilt feedback i brug, og et tilfredsstillende klik,

når man klikker. Hvad mere kan man ønske sig?

 

 

 

På toppen af musen finder vi det karakteristiske Roccat logo, og på den ene side, ved tommelfingeren, er der et mindre EMP tag. Klassisk Roccat stil, og de går ikke amok med bling. På begge siden af musen løber der en LED skinne, som man ved hjælp af software kan sætte op til at lave RGB lir den store guldmedalje. Mere om det senere.

 

roccat_kone_profile_gaming_emp_tweak_dk

 

Størrelsen er helt perfekt for undertegnede, som sidder med et par lapper der er lidt større end gennemsnittet. Min personlige vurdering er, at de fleste mennesker vil kunne gøre brug af Roccat Kone EMP gaming musen, og få fuld valuta for pengene, både komfortmæssigt, men også på ergonomien.

 

Vægten er i den tunge ende for gamer mus, men det er også sådan jeg foretrækker det personligt. Jeg plejer altid at loade alle de lodder i man kan, for at skabe en tungere mus. Er man ikke til tungere gaming muse, så skal man se andre steder hen, for der er hverken mulighed for at fjerne eller tilføje extra vægt.

 

 

Sensoren i musen er deres såkaldte Owl-Eye sensor. Det er en Pixart PMW3366, som er en af de bedste sensorer på markedet pt, og det har da også vist sig under vores tests, at den præsterer i topklasse. Den er responsiv og registrerer selv de mindste bevægelser.

 

 

Byggekvaliteten af musen er solid. Den er bygget i plastik, og under bunden finder vi fødder af silikone, så EMP musen kan danse henover bordplader eller musemåtter. Musen har som nævnt en god kampvægt, og føles derfor virkelig solid og velbygget. På intet tidspunkt har jeg oplevet at den har svigtet, og både selve musen, men også knapperne er bygget på en sådan måde, at man ikke er i tvivl om at man står med en kvalitetsmus i hænderne.

 

feet_gaming_roccat_kone_emp_tweak_dk

 

Det andet fokuspunkt for Roccats Kone EMP mus, er dens 4D scrollhjul. Hvad det betyder, er faktisk bare at man kan klikke til højre og venstre med scrollhjulet, som sider i en mekanisk encoder. Det er en lækker detalje.

 

roccat_kone_emp_tweak_dk

 

Kablet der forbinder til musen, er omgivet af vævet stof, og 1,8 meter langt. Det er en passende længde, og har en passende styrke.

 

usb_gaming_mouse_roccat_kone_emp_tweak_dk

 

Software:
Roccats RGB enheder benytter sig alle af Roccat Swarm, og Kone EMP er ingen undtagelse. Vi har været omkring Roccat Swarm en del gange efterhånden, så uden at gå i mange detaljer om hele programmet, vil vi nøjes med at fokusere på de settings der er til Roccat Kone EMP musen.

 

For det første, er der her mulighed for at justere ens DPI. Scroll hastighed, double klik hastighed og så videre. Derudover er der mulighed for at tildele funktioner til knapper, på en af fanerne. Det vil sige at du har mulighed for at lave makroer eller tildele en keyboard tast til en museknap. Sidst, men ikke mindst, så er der en mulighed for at aktivere Easy-Shift funktionen, som betyder at hvis man holder Shit-knappen nede på tastaturet, så skifter museknapperne funktioner. Smart.

 

 

I den næste tab, Advanced Settings, er der mulighed for at justere polling rate, lift off distance, lyde, samt lys. Og det er i virkeligheden her du gerne vil hen. Der er 4 LEDs i musen, som man kan styre separat fra hinanden. Der er en masse effekter som man kan aktivere, eller man kan vælge at tage den mest åbenlyse, nemlig at lade musen skifte gennem hele spektret, så man får den fulde RGB oplevelse.

 

 

Musen har været en fast følgesvend over et par uger, både på arbejdet, men også til mere afslappende aktiviteter såsom Overwatch, League of Legends og Hearthstone. Den har på intet tidspunkt skuffet, og føles som den helt naturlige arvtager efter Roccat Kone XTD.

 

Pris:

Som altid, har vi været et smut forbi PriceRunner.dk for at indhente en dagsaktuel pris på Roccat Kone EMP musen. For 599,00.- DKK inkl. fragt kan du købe Roccat Kone EMP. Det er en pris der er meget konkurrencedygtig, og mangler du en ny mus, er Kone EMP et godt bud. Klik på knappen herunder, for at komme direkte til en prisoversigt.

 

 

Vil du læse mere om Roccat og deres produkter, kan du klikke på banneret herunder.

 

tweak_dk_Roccat_576px 

 

Konklusion:
Det er blevet tid til at samle tankerne om Roccat Kone EMP. Der er ingen tvivl om at den har gjort sit arbejde godt. Den har performet på alle parametre, og jeg har været fuldt ud tilfreds med den. Overgangen fra Kone XTD, min normale mus, til Kone EMP, har været enkel. De er så identiske, at man ikke kan mærke forskel mellem de to. Hvis det ikke var fordi der stod EMP på siden af den, ville jeg ikke kunne kende den fra min gamle XTD mus. Kone EMP kan konfigureres til du ikke selv orker mere via Roccat Swarm, der som altid er let at have med at gøre.

 

Kone EMP er en lækker mus som er blevet finpudset, i forhold til den tidligere version, XTD. Kone EMP er gennemført lige fra valget af materialer, til funktioner, knapper, software, størrelse og vægt. Jeg er fuldt ud tilfreds med den, men jeg må også på samme tid sige, at hvis man allerede ejer en Kone XTD, er der absolut ingen grund til at investere i Kone EMP. De to føles så identisk i brug, at det ikke betyder noget som helst.

 

Prisen for Kone EMP er yderst konkurrencedygtig. For knap 600 danske kroner kan man købe musen, og det er inklusiv forsendelse. Jeg synes at det er prissat rigtig godt fra Roccats side, og håber at de fortsætter videreudviklingen af Kone serien. Det er en af de mest komfortable mus til min hånd.

 

Lækre kontakter, god byggekvalitet, solid performance, konkurrencedygtig pris. Alt i alt står vi med et helstøbt produkt i hænderne, og runder af med en karakter til Roccat Kone EMP gaming musen på 9 ud af 10.

 

Godt:

  • God sensor
  • Gode kontakter
  • God størrelse og vægt
  • God software
  • God byggekvalitet

Mindre godt:

  • Næsten identisk med Kone XTD musen

 

English summary:
It time to gather our thoughts on the Roccat Kone EMP gaming mouse. There is no doubt that the Kone EMP does its job well. It has performed on all parameters, and I have been fully satisfied with it during our tests. The transition from Kone XTD, my normal mouse, to Kone EMP has been simple. They are so identical that you can not feel the difference between the two. If it were not because an EMP tag was on its side, I would not know it from my old XTD mouse. Kone EMP can be configured any way you want through the Roccat Swarm software, which is easy to use.

 

Kone EMP is a fantastic mouse that has been refined a bit, compared to the previous version, Kone XTD. Kone EMP is fully perfected from the choice of materials, to features, buttons, software, size and weight. I am very satisfied with it, but at the same time, I must say that if you already own a Kone XTD, there is absolutely no reason to invest in the Kone EMP. The two feel so identical in use, that an upgrade wouldn’t matter at all.

 

The price for the Kone EMP is highly competitive. For almost 600,00 Danish kroner you can buy the mouse, and this is inclusive of shipping. I think it's priced really well from Roccat's side, and hope they continue the further development of the Kone series. It's one of the most comfortable mice for my hand.

 

Nice contacts, good build quality, solid performance, competitive price. All in all, we have a near-perfect product in our hands and conclude the test with a score to the Roccat Kone EMP gaming mouse at 9 out of 10.

 

Pros:

  • Good sensor
  • Good contacts
  • Good size and weight
  • Good software
  • Good build quality

Cons:

  • Almost identical to the Kone XTD mouse




Roccat Kone EMP Roccat Kone EMP
9/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Cougar 700M Superior Gamermus

Ikke alle mus behøver at være kedelige og ligne hinanden, det er 700M Superior fra Cougar et bevis på.

Læs Mere

XPG GAMMIX D30 3000 MHz DDR4 RAM

XPG er endnu engang på banen med et sæt DDR4 RAM, og denne gang skal vi kigge i r

Læs Mere

Logitech G533 Gaming headset

I denne test tager vi et kig på det trådløse G533 headset fra

Læs Mere

XPG GAMMIX S5 512 GB NVMe SSD Råt design til gameren

XPG er endnu engang på banen på Tweak.dk redaktionen, og denne gang med deres XPG

Læs Mere

Razer Kontor og Rejsekit.

Razer forsøger her, at give et bud på et rejse eller kontor sæt til den krævende bruger. De har s

Læs Mere

PlayStation Classic

I dag står den i nostalgiens tegn, da Sony har valgt at følge strømmen i ”Nostalgi” mini k

Læs Mere

Razer: Raise the Level Cap

Nyt nyt nyt. Nyt år, nyt gaming gear fra Razer, der med pakken Raise the Level Cap, præsenterer deres bud p&ar

Læs Mere

AORUS GeForce RTX 2080 XTREME Waterforce WB 8GB

I denne omgang skal vi kigge på endnu et RTX 2080 grafikkort, som vi allerede har set f

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Shark Gaming lander stor million-investering til international ekspansion

Udviklingen inden for gaming tager fart lige nu, og markedet er de seneste år vokset eksplosivt. Analyser pege
Læs Mere

Spejlløst Sony A6400 byder på 4K 30 fps video og eye tracking teknologi

Sony vil gerne være venner med foto-nørderne med deres nyeste Sony A6400, og med producenten lancering af dere
Læs Mere

Snapdragon 855 bæstet viser tænder i benchmarks

Omfattende benchmarks af Snapdragon 855 viser op imod 74% performance forbedringer i Core tests sammenlignet m
Læs Mere

Spider Man: Far From Home trailer frigivet (Video)

Marvel har lanceret deres første teaser trailer for kommende Spider Man film, Spider Man: Far From Home.
Læs Mere

Galaxy S10 Plus dukket op via Geekbench med imponerende score og 6GB RAM

Alt imens MWC i Barcelona kravler nærmere, stiger informationsstrømmen omkring kommende smartphones parallelt,
Læs Mere

Officielle Far Cry New Dawn systemkrav frigivet

Som minimumskrav finder vi Intel Core i5 2400 eller AMD FX 6350 med 8GB RAM samt NVIDIA GeForce GTX 670 eller
Læs Mere

Core i9-9990XE med 14 Cores, op til 5.0 GHz og 255W TDP på vej?

Intel kunne ifølge redaktionen på Anandtech, være på vej med ny flagskibs processor til deres Core-X HEDT seri
Læs Mere

YouTube tilføjer nye gesture kontroller til deres mobile app fra næste uge

Nye tiltag på vej fra YouTube i form af flere gestikulerings funktionaliteter. YouTube understøtter allerede g
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.