TEST: Red Dead Redemption 2

editor picture
Hardware udlånt af: .
Skrevet af Lasse Kristensen den 6. Nov 2018. Testen er vist 2603 gange.
Flere tests i kategorien Spil


Del med dine venner

     


Red Dead Redemption 2 - årets mest ventede spil er landet. Det kommer fra Rockstar Games, som du bør kende som skaberne af Grand Theft Auto serien, og et af de bedste spil vi nogensinde har spillet, GTA V.

 

red_dead_redemption_2_576_01_tweak_dk

 

Vi tester selvfølgelig Red Dead Redemption 2, som også er et af de spil vi har set mest frem til i år. Rockstar Games har holdt kortene utroligt tæt på kroppen, og det er meget begrænset med hvad vi fik at se før lanceringen af spillet, hvorfor der selvfølgelig har været tårnhøje forventninger til spiller

 

red_dead_redemption_2_576_06_tweak_dk

 

Rockstar Games Red Dead Redemption 2 er efterfølgeren til den populære Red Dead-saga, hvor vi denne gang skal være med til at udforske Amerikas Vilde Vesten i 1899. Hovedpersonen i Red Dead Redemption 2 er Arthur Morgan, et medlem af Dutch Van Der Linde banden, og historien udspiller sig i en karakteristisk stor åben verden, med en bred vifte af karakterer. Det er op til os som spillere at finde ud af hvordan Arthur skal interagere, og vi bliver dermed medskabere af historien der udspiller sig. I vanlig stil, er det muligt at udforske spillet til lands, til vands og på hesteryg, og det hele kommer selvfølgelig eksklusivt til konsollerne PlayStation 4 og Xbox One, hvor vi i dagens test har taget hul på spillet på en PlayStation 4 Pro.

 

Specifikationer:

  • Udgivelsesdato: 26. oktober 2018
  • Game enigine: Rockstar Advanced Game Engine
  • Udvikler: Rockstar Games
  • Udgiver: Rockstar Games
  • Genre: Action-adventure game
  • Platform: PlayStation 4 og Xbox One
  • Testet på: PlayStation 4 Pro
  • Størrelse: 105 GB

Men inden vi kommer alt for godt i gang med dagens test, bør du tage et kig på launchtraileren for Red Dead Redemption 2, der viser noget af det som Rockstar Games har i godteposen til os.

 

 

Historien:
Red Dead Redemption 2 finder sted i Amerika i slutningen af det 19. Århundrede, og foregår som en prequel til det sidste Read Dead spil. Det er også heromkring at begyndelsen på enden af den efterhånden noget romantiserede vilde vesten foregår. Lovens håndhævere, sherifferne er så småt ved at tage hånd om de få resterende lovløse i det knap så vilde vesten, og loven bliver håndhævet koldt og kynisk, ofte med død til følge.

 

red_dead_redemption_2_576_48_tweak_dk

 

Historien i Red Dead Redemption 2 har Arthur Morgan og banden han er en del af som omdrejningspunkt. Efter et at være faldet i en fælde, er de på flugt fra lovens lange arm, med både dusørjægere og sheriffer i hælene på dem. Banden bevæger sig langsomt gennem Amerika på fornemmeste vis, med guld, død og ødelæggelse til følge. Arthur Morgan er en af de sidste giganter fra en tid der lakker mod enden, og selvom han er lovløs, er han en principfast mand, der inderst inde bliver ledt af et solidt moralsk kompas - eller det er han i hvert fald, lige indtil man som spiller får lov til at være med til at tage over, og forme historien, og dermed også Arthurs karakter, med de valg man foretager. Det munder ud i en glidende skala, hvor dine valg påvirker om Arthur udvikler sig mod det samvittighedsfulde, eller samvittighedsløse.

 

Van der Linde banden som Arthur er en del af, består af kriminelle personer med vidt forskellig baggrund, alle enspændere og udstødte af samfundet, der bliver ledt af Dutch Van Der Linde, der er det vilde vestens bedste fortolkning på en karismatisk bandeleder. Banden består af en stor blanding af personager, der i bedste 2018-stil favner bredt over kvinder og racer. Vi diskriminerer ikke, og det gjorde de åbenbart heller ikke i det 19. århundrede.

 

 

Plottet i spillet handler i høj grad om en begivenhed der finder sted forud for spillets begyndelse. Van Der Linde banden faldt i et baghold, som efterlod flere medlemmer døde, og resten splittet og på flugt, hvilket er hvor Arthurs historie starter, på flugt gennem midtvesten i blæst, kulde og sne. Efter første kapitel er afsluttet, hvilket kan betragtes som en forlænget tutorial, kan man så småt starte spillet og udforske på må og få, eller spille gennem spillets seks kapitler. Alt i alt, er der lagt i kakkelovnen til omkring 50 timers single player historie, eller meget mere, hvis du har mod på at udforske og prøve nogle af alle side-objektiverne af i spillet, såsom Poker, jagt, fiskeri og så videre. Rockstar Games har virkelig gået op i selv den mindste detalje.

 

Grafik og lyd:
Der er ingen tvivl om at der er tale om et spil fra Rockstar Games. Nøjagtigt som forventet, er der kælet for selv den mindste detalje. Lad os starte med det vilde vesten, som nærmest kunstnerisk bliver skabt for os, med flot og skiftende natur, fantastisk spil med lyspartiklerne og generelt en fantastisk flora og fauna. Rockstar Games har gjort et stort nummer ud af at ikke kun naturen skal se godt ud, men lyset og skyggerne skal falde på den helt rigtige måde. Og det gør de i den grad. Karaktermodellerne, hvad end der er tale om mennesker, heste eller nogle af de dyr man kan jage, ser kort sagt, fandens godt ud. Ja, undskyld at vi bander, men der er en grund til det. En meget høj detaljegrad og rigtig god voice-acting er med til at give Red Dead Redemption 2 et rigtigt liv. Vi er et skridt tættere på Ready Player One’s fantastiske vision om at være en del af filmen. For det er vi virkelig i RDR2, nu mangler vi bare at VR delen følger trop.

 

red_dead_redemption_2_576_05_tweak_dk

 

RDR2 griber efter realismen, og fanger den. Det kan man se på den måde spillet følger naturens love, og i det store arbejde der er lagt i et kode blandt andet hvordan dyr interagerer og reagerer på blandt andet hinanden og duften hvis man står i vinden, mens man jager. Det manifesterer sig i mange små og særegne situationer, hvor man som spiller kan begynde at se ting krympe i kulden, men også i en masse små hverdags-interaktioner i spillet, hvor fysikkens love styrer klart - for det meste i hvert fald, for hesten er noget for sig - engang imellem. Den er ikke altid lige intelligent, og har nogle sjove ticks fra tid til anden, der gør at man bliver kastet af.

 

Rockstar har kælet for enhver detalje, og man kan samle alt op fra cigaratpakker, flasker, gamle fotos op og se på dem fra forskellige vinkler, og fra tid til anden finde et lille easter-egg eller en lille note på tingen man ser på.

 

 

Derudover er RDR2 fyldt med små minispil i spillet, som man kender det fra fx. Witcher 3. I RDR2 kan man for eksempel fiske, skyde dyr eller spille poker.

 

På et rent teknisk niveau, så bevæger RDR2 sig nærmere film CGI end de fleste af de computerspil vi får lov til at spille anno 2018. Grafikken er simpelthen så god, at den sagtens kan hamle op med for eksempel Warcraft fra 2016 efter min mening. Og det selvom RDR2 er lavet som et kæmpe open world spil, med skiftende vejr. Samlet set, betyder det at helheden, er større end summen af de enkle elementer, som lys, lyd, design, karakteranimationer, øje for detaljer og så videre.

 

Rockstar har skabt noget der er ekstremt imponerende rent visuelt, og det betyder alverden i historiefortællingen, som i virkeligheden er den del der driver værket Red Dead Redemption 2.

 

Gameplay:
Du har spillet GTA V, og sikkert også Red Dead Redemption i sin tid. Sammenligningen med GTA V strækker sig kun så vidt, som at vi har en hovedperson i en stor åben verden, men så heller ikke meget længere. Spillet er bygget op, så der er mange lange og langsomme sekvenser, som leder op til de mere actionpackede sekvenser, eller kapitlernes klimaks. Det tager tid, og der er ingen fasttravel indbygget i spillet, hvorfor man ofte går i cinematic mode, og holder X knappen inde, for at få rejseprocessen til at foregå automatisk.

 

 

RDR2 er ikke et spil med masser af action - eller det er det, men på en helt anden måde. Det er ikke som i GTA V hvor spillet går hurtigt, med hurtige biler, og endnu hurtigere våben. I stedet er RDR2 afløst af lange sekvenser hvor Rockstar Games væver en historie for os som spillere, med CGI sekvenser, samtale mellem karaktererne under rejse fra A til B, og generelt et stort fokus på alt andet end det det rent faktisk er, et spil der folder sig ud i det vilde vesten. Styringen er intuitiv, og minder på mange måder om det man finder i GTA V, Witcher 3 og alle de andre store AAA titler, hvor man kan skifte våben, jage dyr, samle planter, loote de fjender man nedlægger, men det adskiller sig på den måde, at Rockstar Games har lagt mindst lige så stort et arbejde i den del du ikke nødvendigvis ser i din første gennemspilning af RDR2. Dyrenes adfærdsmønstre, de små ticks eller tells af dine modstandere i poker, som du kan studere og lære at kende, og alle de små interaktioner som kan være med til at påvirke historien senere hen.


Strukturmæssigt, er RDR2 bygget op som et klassisk singleplayer spil, men obligatoriske missioner, og en række sidemissioner man kan begive sig ud på hvis man har mod på mere RDR2. Og er det ikke nok, kan du gå amok på enehånd og terrorisere det vilde vesten på må og få, og røve enkeltpersoner og karavaner efter dit eget forgodtbefindende. Dog er der ikke lang tid til online delen åbner som beta, og den glæder vi os selvfølgelig til at teste grundigt af. 

 

red_dead_redemption_2_576_02_tweak_dk

 

Uanset din tilgang til spillet, er omdrejningspunktet din camp, som er dit og Van Der Linde bandens tilholdssted i spillet, hvor din hest kan stå og du kan donere penge du stjæler, eller mad du fanger på jagt, eller stjæler fra andre jægere.

 

Gør man dette, bliver der løbende låst op for nye og unikke missioner som man kan sende Arthur ud på. Er du ikke interesseret i at interagere med dine lovløse kompatrioter, kan du også lave din egen lejr i spillet. Og lejren er netop vigtig, fordi Arthurs udholdenhed periodisk skal genopfriskes gennem mad og søvn, for at han er ved godt helbred.

 

red_dead_redemption_2_576_23_tweak_dk

 

I kamp er det ret ligetil at spille, hvor melee foregår ved at hamre på O-tasten, mens det er lidt mere kompleks at fyre våben af, men helt vildt underholdende. Der er ikke samme fornemmelse af fart og action som hvad vi er vant til i FPS eller GTA V, hvor det tager tid at affyre og lade våbnene, så de skudkampe man kommer ud i, foregår i et andet tempo end du er vant til, og betyder at man i højere grad inddrager bygninger og naturligt dække for at holde sig i live. Og det er generelt for hele RDR2. Arthur bevæger sig med en ynde og selvtillid som kun en erfaren cowboy fra det vilde vesten kan, hvor alt foregår velovervejet og med præcision for øje. Og det er fedt!

 

red_dead_redemption_2_576_62_tweak_dk

 

Arthurs specielle evne hedder Dead Eye, og lader ham sænke tiden, lidt i stil med Max Payne, og er vanvittig sjov at bruge, og gør det muligt for Arthur at dræbe flere fjender på en gang. RDR2 er spækket med skudkampe og uforglemmelige øjeblikke, som jagten på legendariske dyr, og konfrontationer man sent vil glemme. Rent teknisk, så er Rockstar Games endnu engang helt på toppen med historiefortællingen, hvor de væver en historie der passer helt perfekt til spillestilen som Red Dead Redemption lægger op til.

 

Pris:
Som altid, har vi været et smut forbi PriceRunner.dk, og Red Dead Redemption 2 kan erhverves for kun 449,00.- DKK inklusive fragt. Det er efter undertegnedes mening, en pris der så absolut matcher spillets værdI.

 

Konklusion:
Red Dead Redemption 2 er så absolut et af årets bedste spil, og formår at være det på sin helt egen måde. Er du vokset op med GTA V, er det dog et helt andet spil der er tale om, i RDR 2. RDR2 er sit helt eget, hvor der bliver lagt op til at lave alt andet end at fokusere på main storyline. Rockstar Games formår at skabe et spil der er så realistisk som man kan lave spil i 2018, med fokus på animation, og er for almindelige spillere som os, et studie i spil-realisme ulig noget der findes på markedet i dag. RDR2 har selvfølgelig også krævet enorme ressourcer over de mange år det har været under udarbejdelse, men Rockstar har virkelig også skabt et spil der gør det muligt og på samme tid giver os som spillere lyst til, at udforske Amerika anno det 19. Århundrede. Det er kort sagt, helt vildt godt lavet.

 

Dermed ikke sagt at det er et perfekt spil, for det synes jeg ikke at det er. Leder du efter en autentisk cowboy oplevelse, så er Red Dead Redemption 2 nok det tætteste du kan komme på det, men der er også kompromisser i historiefortællingen og gameplayet. Helt specifikt, så er RDR2 et langsomt spil, med fokus på historiefortællingen. Der er også masser af action, men spillet udvikler sig stadig langsomt i action-sekvenserne. Og det fungerer helt bestemt, men det er også en meget anderledes oplevelse end GTA V eller Fortnite. Personligt, kunne jeg godt opleve frustrationen ved de lange mellem sekvenser og det langsommere gameplay, fra tid til anden, specielt de gange jeg blev ved med at fejle en konfrontation eller større skududveksling.

 

Spillet har en længde på den anden side af 50 timer alene i historiedelen af spillet, og ynder du at fokusere på at jage og finde det perfekte skin, eller fiske, er der rig mulighed for begge dele. Du kommer til at møde mange spændende karakterer og oplever mange spændende og unikke spil øjeblikke, både som en del af historien i spillet, men også som en del af de mange små kuriositeter i spillet, som man finder hvis man bevæger sig lidt væk fra “den afmærkede sti”, som udgør hoveddelen af spillet. Mangfoldigheden med Arthurs interaktion med spiluniverset gør, at RDR2 er et spil man kan vende tilbage til igen og igen, og det er svært ikke at få lyst til at hoppe af hesten og nusse en hund, når du møder den på vejen. For det kan man nemlig også.

 

Som du har læst flere gange, er Red Dead Redemption 2 et af de skarpeste, hvis ikke det skarpeste spil der findes på konsoller lige nu. Grafikken er helt i top, og lige så er animationerne og voice acting, samt lyd. Rockstar Games har kælet hele vejen rundt, og ikke overladt noget til fantasien. Det er sådan her et videospil skal skrues sammen.

 

Red Dead Redemption 2 er et spil der skal opleves, og vores få kritikpunkter er ikke noget der bør holde en eneste spille tilbage fra at investere. Spillet er alle pengene værd! Vi runder dagens test af med en karakter på 9.5 og en Great Product Award. Rockstar Games kandiderer til årets spil, med Red Dead Redemption 2.

 

Pros:

  • Fantastisk grafik
  • Sublim lyd - og rigtig god voice acting
  • Der er kælet for både små og store detaljer
  • Rigtig god historie
  • Lang kampagne - mere end 50 timer at gå i gang med
  • Meget at udforske, udover historiedelen

Cons:

  • Mangler fasttravel
  • Et langsomt action-spil - ikke alle kan eller vil elske RDR2
  • En god oplevelse, men ikke en sand cowboy oplevelse




Red Dead Redemption 2 Red Dead Redemption 2
9,5/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Cloud Flight trådløst gaming headset

Trådløst eller ikke trådløst, det er det store spørgsmål i 2018. HyperX mener tr&ar

Læs Mere

Cougar Attack X3 RGB Tastatur

Cougar er bestemt ikke nogen ny spiller på markedet, men derimod en ny producent her på Tweak. Vi vil det n&ae

Læs Mere

Battlefield V UPDATE - Vi tester RTX IGEN!

Som det så ofte sker, når vi laver benchmarks, kommer der opdateringer som kan ændre resultaterne. Det e

Læs Mere

Olympus DS-9500 diktafon

Vi har i dag besøg af Olympus, og deres nye dikatafon, der går efter titlen som den bedste professionelle dik

Læs Mere

HyperX Alloy FPS RGB Mekanisk Tastatur

HyperX er et søskende firma til velkendte Kingston, som udelukkende har med gaming grej at gøre. Vi har tidl

Læs Mere

Gigabyte Aorus RTX 2080Ti Xtreme

NVIDIA’s nye GeForce RTX 2080 TI-grafikkort er på nuværende tidspunkt toppen af poppen rent performancem

Læs Mere

Lian Li - PC-011 Dynamic der8auer Edition

Lian Li har i samarbejde den kendte tyske overclocker, der8auer forsøgt at opnå drømmen om at skabe de

Læs Mere

XFX Radeon RX 590 Fatboy

For nyligt blev AMD's seneste RX grafikkort sendt på markedet, og i den sammenhæn

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

FORTNITE butikken 14 december 2018: Ny Slushy Soldier Fortnite skin frigivet

Fortnite hypen synes ingen ende at tage, og nye skins og items dukker konstant op via Fortnite shoppen. 14 dec
Læs Mere

Samsung One UI fremvist i ny video

For kort tid siden annoncerede producenten deres nye One UI under Samsung Developer Conference. Deres nye One
Læs Mere

Billeder af Gigabyte GeForce RTX 2060 OC lækket

Redaktionen hos Videocardz er igen på banen med nyt omkring et potentielt kommende GeForce RTX 2060.
Læs Mere

Marques Brownlee sætter ord på utilfredsheden med Rewind i 2018

YouTube brugerne har i den grad vist deres utilfredshed med den retning YouTube har bevæget sig, når det handl
Læs Mere

Edifier fremviser nye lydprodukter forud for CES 2019

Edifier har meldt ankomsten af nye lydprodukter, som bliver officielt fremvist under CES 2019. CES 2019 løber
Læs Mere

LG HomeBrew er et automatiseret øl brygningssystem

Forud for CES 2019 dukker der altid nye produkter frem i nyhedsmøllen, og i år er ingen undtagelse. Fra et lid
Læs Mere

Galaxy S10 med Snapdragon 855 sætter Exynos 9820 til vægs i ny Antutu Score

I sidste uge så vi de første indikationer på Antutu scores på kommende Samsung Galaxy S10 Plus på udenlandske
Læs Mere

Her er årets mest populære søgninger på Google

Year in Search: Se listerne over de danske Google-søgninger, som trendede mest i 2018.
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.