TEST: Razer Electra V2 budgethovedtelefoner

editor picture
Hardware udlånt af: Razer.
Skrevet af Lasse Kristensen den 4. Jul 2018. Testen er vist 1888 gange.
Brand: Razer.
Flere tests i kategorien Headset


Del med dine venner

     


Vi kender Razer rigtig godt på redaktionen, og du har garanteret også hørt om dem. De laver gaming udstyr på alle prisniveauer, og det vi skal se på i dag, falder i den meget budgetvenlige kategori. Nogle budget headsets er bedre end andre, og der er så absolut en forskel på om du går i Aldi eller Elgiganten for at finde et af deres egne lokale budgetmærker, eller går efter et headset som Electra V2, som kommer fra Razer. Dog er det ikke til at komme uden om, at selv ved de rigtigt gode budget headsets, så er der for det meste et eller andet der gør at man aldrig bliver helt tilfreds med det.

 

Razers Electra V2 er endnu et eksempel på et af disse headsets, og Razer har gjort en masse ting helt korrekt med Electra, men der er også et par ting vi ikke er helt solgt på. Mere om det senere, når vi kommer til selve testen.

 

Electra V2 kommer i en kasse med Razers velkendte grønne farver, da kassen er lavet delvist i gennemsigtig plast, er det muligt at se en del af headsettet. På forsiden er der et enkelt billede af Electra V2, og på bagsiden finder vi relevant produktinformation på engelsk. Da det er et budget headset, kommer Electra ikke med en masse ekstraudstyr, men blot det mest nødvendige for at en gamer kan overleve, nemlig et headset, en boommikrofon, og et kabel, så det kan tilsluttes din PC.

 

 

Med til headsettet medfølger der en boom mikrofon, et Y-splitter kabel for tilslutning til PC, samt en brugervejledning.

 

contentrazer_electra_tweak_dk 

 

Specifikationer:

  • Driver: 40 mm neodymium magneter
  • Frekvensgang: 20 Hz – 20 kHz
  • Impedans: 32 ± 15% Ω
  • Sensitivitet: 105 ± 3dB
  • Max input power: 50 mW
  • Kabel længde: 1,3 m
  • Vægt: 278 g

Mikrofon:

  • Aftagelig boom mikrofon: ja
  • Frekvensgang: 100 Hz – 10 kHz
  • Signal-to-noise ratio: >= 50 dB
  • Sensitivitet (@1 kHz): -41 ± 3 dB
  • Pick-up pattern: Unidirectional
  • Knapper på headset: Volume up / down, mic mute

Design:
Razer Electra V2 er meget let genkendeligt som et Razer headset. Det klasssike sort/grønne farvetema går igen, selvom det grønne er meget nedtonet. Der er tale om et headset lavet i plastik og metal, og ved første øjekast og ibrugtagen, kan man ikke mærke at det er et headset i den billigere prisende.

 

side_2_razer_electra_tweak_dk

 

Headsettet holdes sammen af en metalbøjle med god spændstighed. Under metalbøjlen findes et selvjusterende hovedbånd, så headsettet hviler på hovedet, og ikke trykker. Og på denne er der selvfølgelig det velkendte Razer tag.

 

boejle_razer_electra_tweak_dk

 

Ørekopperne er lavet i sort plastik, og det eneste der bryder med det meget nedtonede design, er en meget afdæmpet Razer logo. Det ser godt ud, specielt hvis man ikke er kæmpe fan af RGB. Ørekopperne er rektangulære med afrundede hjørner, og på den anden side finder vi dem betrukket med PU læder. Der er fin plads til ørerne i Razer Electra V2, selv for dig med lidt flere Dumbo gener end gennemsnittet. Dog skal det også nævnes, at man ikke kan dreje ørekopperne, så medmindre du har dem på hovedet, er de ikke superpraktisk at transportere i en taske.

På venstre ørekop kan man forbinde boom mikrofonen, som kan tages af, hvis den ikke skal bruges, eller hvis du vil have headsettet med på farten. Udgaven vi tester i dag, er versionen med minijack, så den kan bruges til mobiltelefoner og tablets på farten. Når den skal tilsluttes computeren, kobler man blot til et Y-splitter kabel, og plugger headsettet i computeren.

På bagsiden af venstre ørekop finder vi knapperne der styrer hele herligheden. Der er tale om en mute knap til mikrofonen, samt en volume slider. Højre ørekop er dejlig simpel, og har ingen tilslutninger eller knapper.

 

over_ear_razer_electra_tweak_dk

 

Razer Electra V2 ligner og føles som et headset i mellemklassen, og komforten og ergonomien er da også et punkt som det gør sig særdeles godt på. De klemmer ikke på hovedet eller ørerne, og man kan bruge dem i forholdsvis lang tid, uden at begynde at svede som eskimo i Sahara. Det selvjusterende hovedbånd er godt polstret, og tilpasser sig rigtig fint i brug. Dog er der ingen måde at justere det på, så man skal nogle gange bruge lidt ekstra tid på at rykke rundt på headsettet, for at det sidder helt korrekt.

 

Boom mikrofonen sidder for enden af en fleksibel arm, og kan både fjernes helt, hvis den ikke skal bruges, eller bare bøjes væk, så den ikke er i vejen. Det er samme princip som vi har set i meget dyrere headsets, og det fungerer upåklageligt. Jeg er personligt meget glad for at mikrofonen helt kan afmonteres, når den ikke er i brug.

 


Test:
Det første jeg vil ind på i dagens test, er det som jeg ser som det største minus, nemlig volume slideren. Den er meget upraktisk, og det er svært at styre lydniveauet ret præcist med en slider. Jeg havde personligt foretrukket et skruehjul, eller to knapper til at styre lydniveauet af headsettet.

 

Ser vi bort fra dette, så er Electra V2 et yderst funktionelt headset, med masser af ”bang-for-the-buck” efter min mening. Jeg er personligt glad for komforten og hvor godt det sidder på hovedet, og det er altid det første skridt når man skal se på et headset, da det er noget du eller jeg skal tilbringe utallige timer med, enten foran computeren, eller fjernsynet i stuen.

 

 

Den største udfordring i spil, er at man ikke kan justere volumen af mikrofonen og headsettet separat, hvilket betyder at man skal gøre det gennem Windows eller spillet man spiller. Ser vi bort fra dette, så leverer Electra V2 lyd på et niveau der i forhold til prisen, er skarp. Man hører klart skridt, skud og fodtrin hvis man begiver sig ud i en battle royale i enten PUBG eller Fortnite. Der er en klar lyd, men den mangler på samme tid en dybde, som man finder i de headsets der er i prisklasserne over Electra V2. Man får i Electra V2 et headset der kan levere en klar bass, mellemtone og diskant, som ikke mudrer og forvrænger. Men lydbilledet er altså ikke sammenligneligt med et headset til det dobbelte. Det skal det heller ikke være, men det er vigtigt at pointere.

 

logo_razer_electra_tweak_dk

 

Hvis du bruger headsettet fortrinsvis til musik, er det nok her du møder den største skuffelse. Manglen af dybde i lydbilledet, på tværs af hele spektret, gør at musikken ikke føles nær så levende som den bør, hvis du er entusiast. Men igen, det er et budget gamer headset, så det er også forventeligt. Er der fokus et sted i lyden, så er det helt klart bassen, som har fået et boost. Det lyder helt godt når man gamer, og der bliver kastet granater til højre og venstre for dig.

Lyden bliver leveret af to 40 mm drivers, som kan levere et lydniveau der er mere end højt nok til hvad jeg personligt finder komfortabelt. Så det kan spille højt, hvis det er et parameter du går efter.

 

Jeg ville personligt ønske mig muligheden for at lave en personlig lydprofil til headsettet til brug i gaming, film og musik. Men det er ikke en mulighed. På mobiltelefon og PlayStation performer Electra V2 gamerheadsettet fint, men det er stadig det samme lydbillede der gør sig gældende. Nemlig en funktionel lyd, som ikke slår fødderne væk under mig, medmindre man tager prisen i betragtning, for så er det en god lyd man får for pengene.

 


Mikrofonen er god, og leverer god lyd til dine medspillere, eller dem du har samtaler med. Den er let at justere, og pick-up mønstret er unidirektionelt. Desværre opfanger den forholdsvis let baggrundsstøj, så det er ikke en du skal sidde med, hvis du har en masse lyd eller støj til at køre i baggrunden. Den gør jobbet, hvis du sidder på dit eget kontor, værelse eller et sted du ikke har en passiv baggrundsstøj kørende hele tiden. 

 

Samlet set, så leverer Razer Electra V2 på mange parametre, og fejler også på flere, men med prisen i betragtning, så er det faktisk et solidt headset, og et meget godt bud, hvis dette er din prisklasse.

 

contentrazer_electra_tweak_dk

 

Pris:
Vi har som altid været et smut forbi PriceRunner.dk for at indhente en dagsaktuel pris til Jer. Razer Electra V2 gaming headsettet kan erhverves for 427,00.- DKK inklusive fragt. Vil du læse mere om headsettet eller Razers produkter generelt, kan du klikke på banneret herunder.

 

tweak_dk_razer_logo_576px 

 

Konklusion:
Med prisen i betragtning, og det vil jeg endnu engang gerne understrege, at det er med prisen i betragtning, så er der god ”bang-for-the-buck” med Electra V2 gaming headsettet. Det kan noget til prisen. God komfort, en solid konstruktion, og alt du har brug for, for at kunne game. Jeg er meget tilfreds med byggekvaliteten, som fuldt ud er på højde med meget dyrere headsets.

 

Personligt havde jeg valgt at ofre det dobbelte eller lidt mere, for at få et headset eller et par hovedtelefoner med lidt mere lyd i, men hvis omkring 400 kroner er dit budget, så er det svært at gå galt i byen med Electra V2. Men man får også en lyd til 400 kroner, og lyden er livløs i forhold til de dyrere headsets vi normalt tester i de højere prisklasser.

 

Er Razer dit favorit mærke inden for perifært udstyr, og leder du efter et headset som bare virker, og ikke er svært at betjene, så er Electra V2 et godt bud, dog vil jeg personligt anbefale at gå et skridt op i prisklassen, et sted som Razer selv har en del rigtigt gode bud også. Vi runder dagens test af Razer Electra V2 gamer headsettet af med en karakter på 7,5, hovedsageligt på grund af den skarpe pris, i forhold til hvad man får for pengene.

 

Pros:

  • Fint design
  • God byggekvalitet
  • God komfort
  • Let at styre
  • Aftagelig boom mikrofon
  • Pris

Cons:

  • Kedeligt lydbillede
  • Volume slider upræcis
  • Mikrofonen er lidt følsom for baggrundsstøj

mic_razer_electra_tweak_dk





Razer Electra V2 budgethovedtelefoner Razer Electra V2 budgethovedtelefoner
7,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

SteelSeries Arctis PRO + GameDAC

Vi har set på headset i alle prisklasser og kategorier her på Tweak.dk, og nu er det igen blevet tid til at se

Læs Mere

Cooler Master CM310 Budget Gamermus

Har du brugt alle pengene på din nye lækre gamer computer, men glemt tilbehøret? Så frygt ej, Coo

Læs Mere

Corsair Crystal 280X

Trænger du til forandring og ønsker måske et mindre format på hjemmecomputeren, kunne Corsair meg

Læs Mere

Corsair HS60 7.1 gaming headset

Alle elsker fed lyd, og Corsair plejer at være stabil leverandør af omtalte. Vi skal i dag se på Corsai

Læs Mere

Corsair H60 2018 Edition

Corsair har været i gang med at genopfriske nogle af deres ældre AIO kølerdesigns, og i den anledning t

Læs Mere

The Crew 2

Turen er kommet til endnu en spil-test på Tweak.dk, og denne gang en hæsblæsende omgang af slagsen. 

Læs Mere

EVGA SuperNova 650 Watt G+

Mange sværger til EVGA når der skal købes grafikkort, men de kan meget mere end det. Vi har for eksempe

Læs Mere

Razer Electra V2 budgethovedtelefoner

Vi skal I dag se på Razer Electra V2, som er Razers nyeste og mest budgetvenlige headset, designet af gamere, til ga

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Verdens hurtigste have traktor giver gas på Goodwood festivallen

For kort tid siden omtalte vi verdens vildeste plæneklipper i form af Honda Mean Mower slår græsset med 240 km
Læs Mere

DOOM Eternal gameplay frigives under Quakecon 2018

I kølvandet på annonceringen af DOOM Eternal fra Bethesda under dette års E3 2018 game konference, har iD Soft
Læs Mere

Call of Duty: Black Ops 4 beta test starter 3 august 2018

Sidder du klar til at få snitterne begravet i det kommende Call of Duty, så er ventetiden snart slut. Om ikke
Læs Mere

Fortnite Season 5 lanceret, full release notes afsløret samt ny cinematic trailer

Epic Games annoncerede i går Fortnites Season 5, og i samme omgang søsatte de en ny cinematic trailer, som kan
Læs Mere

Russer dræber kammerat, fordi han hævdede AMD grafikkort er bedre end NVIDIAS

Valget mellem NVIDIA og AMD, og hvilken producent der løber med sejren, kan ofte få diskutionerne til stikke a
Læs Mere

Tweak News - Uge 27 - Summer Edition

Ferienperiode er i den grad over os, og mens mange af jer er på vej ud af døren til forskellige feriedestinati
Læs Mere

Honda Mean Mower slår græsset med 240 km/t

Sommertid betyder for mange også pasning af haven og dertilhørende klipning af græsplænen. Mange tyer til selv
Læs Mere

Razer lancerer nyt digitalt betalingssystem

Gamer-giganten Razer har efterhånden kastet sig ud i adskillige forskellige brancher, og står altså ikke udelu
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.