TEST: Phanteks Enthoo Pro Special Edition Build

editor picture
Hardware udlånt af: Phanteks.
Skrevet af Michael Hermansen den 17. Jul 2018. Testen er vist 3058 gange.
Brand: Phanteks.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Phanteks er endnu engang med os her på redaktionen, når der skal bygges nyt system. Denne gang skal vi bygge et Intel Core i9-7900X system i et Phanteks Enthoo Pro Special Edition kabinet med et sort og hvidt farvetema. Vi har tidligere testet deres Phanteks Enthoo Pro, og nu er vi altså klar med en anmeldelse af deres version 2.0 af samme kabinet. Vi bygger i samarbejde med ASRock i denne omgang, der har sponsoreret bundkort og CPU. Phanteks har leveret kabinet, og Aquatuning.de har leveret vandkølingen.

 

 

 

 

De tekniske specifikationer:

 

 

 

Til dagens build bygger vi med følgende dele:

 

  • Phanteks Enthoo Pro Special Edition
  • ASRock X299 Killer SLI/ac
  • Intel Core i9-7900X
  • Western Digital Black 1 TB NVMe SSD
  • Samsung EVO 750 250 GB
  • Samsung EVO 850 500 GB
  • Alphacool Eisbrecher PRO XT45 Full Copper 360 mm. radiator
  • Phobya ZuperZero Crystal Blue Liquid
  • Seasonic Prime Titanium 850 Watt PSU

 

 

Phanteks Enthoo Pro Special Edition er lidt anderledes udført end version 1.0, og sideruden er lavet i hærdet glas. Indersiden er lavet i hvide pladedele, mens resten af kabinettet er lavet i sort plastik.

 

 

Plastikken er lavet i et sort, børstet materiale. På fronten finder vi en powerknap med en power LED omkring. Nedenunder finder vi et I/O-panel, der kan gemmes væk under en klap, hvis man ikke bruger portene. En dejlig detalje, når man leder efter det stilrene look.

 

 

I fronten har vi også et større mesh, der fungerer som støvfilter for blæserne inde bagved. Her blev jeg dog nødt til at modificere fronten lidt, så jeg kunne få udskiftet blæserne med nogle andre Phanteks PH-F120MP blæsere, som jeg blev nødt til at montere på ydersiden.

 

Sideglasset er fastskruet med disse fingerskruer. Gevindhullet og glaspladen er adskilt med en gummimembran, der sørger for, at man ikke kommer til at splintre glasset, når man skal lukke siden.

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_07

 

Siden er fæstnet til et hængsel, så kabinettet kan åbnes op, uden at man absolut skal have hele glassiden af. Dog kan den stadig løftes af hængslet, hvis man skal rode meget rundt med kabinettet. Som når man skal udlufte sit vandkølingssystem.

 

 

Phanteks Enthoo Pro Special Edition kommer med et PSU shroud, så man kan få gemt sin PSU væk sammen med diverse ledninger og derved skabe et meget clean look. Der er beslag til at fæstne tre 5.25" drev/fan controllers eller lignende. Derudover er der to harddiskbure med i alt seks pladser til 2.5"- eller 3.5" harddiske. Harddiskburene tager vi ud i dag, da der skal monteres et reservoir.

 

Phanteks Enthoo Pro Special Edition kan derudover rumme op til fire 2.5" SSD'er/harddiske i ekstra mounts, men der medfølger dog kun to mounts. 

 

På bagsiden har vi otte expansion slots, og på indersiden er der monteret yderligere én 120 mm. blæser.

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_12

 

 

Piller vi bagsiden af kabinettet finder vi oceaner af plads til ledningsføring. Der er rigeligt med gennemføringer til at stikke ledninger igennem til bundkortet. Derudover er der også godt med velcrobånd og yderligere monteringshuller til strips.

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_15

 

Phanteks har også monteret en fanhub på bagsiden af kabinettet, der kan styre seks fans blæsere. Det kan være ganske smart, hvis man gerne vil have vandkøling og derfor skal styre flere blæsere ud fra CPU'ens temperatur.

 


Fronten kan pilles af med et let ryk i bunden. Fronten sidder nemlig blot fast med nogle plastikdutter, der går ind i et lidt mindre hul og låser fronten på plads. I fronten sidder der et støvfilter, som beskytter systemet fra en masse støv, der bliver suget ind gennem gitteret.

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_18

 

Toppen pilles lige så enkelt af som fronten, og her er der plads til en radiator op til 360/420 mm. alt efter om man vælger 120- eller 140 mm. dimension på sin radiator.

 

Hardwaremontage

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_20

 

Seasonice Prime Platinum 850 watt PSU venligst sponsoreret af Seasonic

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_21

 

Western Digital WD Black 1 TB NVMe SSD venligst sponsoreret af Western Digital

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_22

 

Alphacool Eisbrecher PRO XT45 Full Copper 240- og 360 mm. radiator. Vi bygger dog kun med 360 mm. varianten, da der ikke er plads til begge modeller i Phanteks Enthoo Pro.

 

tweak_dk_phanteks_enthoo_pro_special_edition_x299_build_23

 

Phanteks Enthoo Pro kommer med et pumpe- og reservoirmounting kit. Men da vores reservoir er af den lange model, kan den derfor ikke være i kabinettet grundet manglende højde. Vi monterer derfor vores pumpe/reservoir combo med et andet mount i bunden af kabinettet, hvor harddiskburene tidligere var.

 

 

I toppen har vi monteret tre Phanteks PH-F120SP blæsere, der blæser varm luft ud af kabinettet. I fronten af kabinettet har jeg monteret tre blæsere, hvilket har gjort, at jeg har været nødt til at skære lidt dele væk af fronten, så den stadig kan lukkes. Dertil er der kun tilbage at samle kabinettet og få det startet op.

 

Pris:

 

I skrivende stund, den 16. juli 2018, er Phanteks Enthoo Pro Special Edition set med et prisskilt på 999,00 DKK inklusiv fragt. 

 

Hvis I ønsker at læse om Phanteks Enthoo Pro Special Edition, kan I klikke på banneret herunder.

 

 

Konklusion:

 

Phanteks er ved at være nogle garvede hunde, når det kommer til at lave kabinetter og køling, og det kommer generelt også til kende med Phanteks Enthoo Pro Special Edition.

 

Kabinettet virker måske en smule skrøbeligt, når man begynder at skille det ad for at installere hardware, men så snart man får siderne skruet fast, så virker det faktisk ganske stabilt. Der er dog en detalje, som jeg ikke forstår, selvom det er en mindre detalje, man som bruger selv kan gøre noget ved. Når man laver et kabinet med en hel side i glas, så giver det for mig ingen mening, at der slet ikke er nogen form for lys inde i kabinettet. Det er trods alt et showcase kabinet.

 

Når det så er sagt, så er der med Phanteks Enthoo Pro Special Edition lagt i ovnen til et seriøst fedt build med masser af plads til at montere hardware, selvom der stadig kun er tale om et miditower kabinet. Man kan faktisk installere grafikkort med rigtig store AIB kølere monteret, og på bagsiden er der rigtig meget plads og godt med gummi gennemføringer til kabelføring, så man kan få alle kablerne gemt godt væk. En anden fed detalje med kabinettet, som min kollega Jan også konkludere ved den originale version, er, at Phanteks Enthoo Pro Special Edition er skruet sammen alle steder frem for at være nittet sammen, så man kan modificere sit kabinet til fulde efter eget ønske

 

Designet er generelt yderst stilrent, og der er mulighed for at få et kabinet, der står mere eller mindre uden noget som helst, der springer i øjnene, eftersom frontpanelet kan gemmes væk bag en låge.

 

En pris på små 1.000,00 kroner er for mig en fair pris for et ATX miditower kabinet af en kvalitet, som Phanteks har udviklet har, selvom det havde nogle enkelte flaws. Dog har det nye kabinet fået et hak op i prisskalaen i forhold til det gamle Enthoo Pro. I det store hele vælger jeg at give Phanteks Enthoo Pro Special Edition en score på 9 og en Great Product Award. Især prisskiltet er skyld i, at det ikke sniger sig helt op på samme score, som da vi testede det originale Enthoo Pro.

 

Godt:

  • God byggekvalitet, men...
  • MASSER af plads til lækker hardware
  • God plads til vandkøling
  • Kabinettet er skruet sammen, hvilket giver gode modificeringsmuligheder
  • Der er oceaner af plads og muligheder for kabelføring
  • Der er PSU shroud i kabinettet
  • Fornuftig pris, men...2

Knapt så godt:

  • ...det bliver lidt skrøbeligt, når man begynder at skille det ad for at montere hardware
  • Der mangler en eller anden form for lys i kabinettet
  • ...2 Prisen er steget noget i forhold til det originale Enthoo Pro kabinet

Score: 9 + Great Product Award





Phanteks Enthoo Pro Special Edition Build Phanteks Enthoo Pro Special Edition Build
9/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

De bedste hovedtelefoner med aktiv støjreduktion

Vi skal i dag tage hul på en test vi har set frem til at præsentere i et stykke tid, nemlig en test af tre top

Læs Mere

Razer Nommo Pro

Vi skal i dag teste Razers nyeste og dyreste højttalere, nemlig Nommo Pro, der er et 2.1 højttalersæt

Læs Mere

Cooler Master MasterBox MB511

Budget kabinetter bliver mere og mere spændende at se på, da features fra dyere modeller for alvor er ved at f

Læs Mere

Corsair H100i Pro RGB

Corsair har løbende opdateret deres Hydro serie af AIO løsninger, og i dag tager vi et kig på Cor

Læs Mere

Cooler Master CK550 Mekanisk Tastatur

Selvom markedet for mekaniske tastaturer måske synes mættet, så holder det ikke Cooler Master fra at lan

Læs Mere

Cooler Master MasterCase H500

Sidste år genoplivede Cooler Master deres gamle HAF-serie med lanceringen af deres H500P kabinet. Siden da har vi mo

Læs Mere

SteelSeries Arctis PRO Wireless Headset

Arctis serien fra SteelSeries blev lanceret tilbage i 2017. Her på Tweak.dk har vi kigget på næsten samt

Læs Mere

Sony Alpha A6300

Den seneste måned er Sony Alpha A6300 blevet testet som det primære kamera for en nørd på tur. 4K

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

GIGABYTE X399 Aorus Xtreme AMD Threadripper 2 bundkort annonceret

GIGABYTE er en af de helt store fisk i vandet inden for hardware, og i kølvandet på AMD’s anden generation Thr
Læs Mere

Intel træder ind på grafikkorts scenen fra 2020. Konkurrence til Radeon og NVIDIA?

En formodet nyoprettet Intel Twitter konto er dukket op, hvilket som udgangspunkt ikke giver det store sus i m
Læs Mere

Første gameplay trailer frigivet til Battlerite Royale

Stunlock Studios har frigivet deres første officielle gameplay trailer til deres Battlerite Royale. Her består
Læs Mere

EVGA X299 Micro ATX 2 bundkort tilbyder fede features i et lille format

EVGA har i denne uge annonceret deres nye X299 Micro ATX 2 bundkort, som er henvendt til Intels i5, i7 and i9
Læs Mere

AMD Ryzen Threadripper 2990WX overclocket til 6 GHz på alle 32 Cores med LN2 køling

For et par dage siden frigav vi nyheden om AMD Ryzen Threadripper 2990WX overclocket til 5.4 GHz, og allerede
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2080 benchmark i Ashes of the Singularity er lækket

Det lader til at en af NVIDIAS ingeniører var lige hurtig nok med fingre, mus og RTX 2080. For det er lige duk
Læs Mere

NVIDIA Quadro RTX GPU serien med Turing arkitektur er officielt lanceret

Krigen mellem AMD og NVIDIA er oppe i gear, når det handler om at sidde på tronen inden for grafikkort. Nu har
Læs Mere

MSI har præsenteret deres nye 14 tommer PS42 bærbar

MSI er en gammel kending på Tweak.dk, og gennem de sidste mange år, har vi testet et hav af deres produkter fr
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.