TEST: Phanteks Enthoo Luxe White Edition Teaser Preview

editor picture
Hardware udlånt af: Phanteks.
Skrevet af Michael Hermansen den 6. Sep 2014. Testen er vist 7377 gange.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Vi, her på Tweak.dk redationen lancerer snart vores seneste buildlog for jer, og i forbindelse med vores byggeri, har Phanteks været så venlige at sende os deres Enthoo Luxe kabinet til at bygge i. Modellen, som vi har modtaget, er deres hvide version, og det er knaldlækkert. Der er tale om et mat-hvidt design med sorte gitter og andre stilrene linjer, der får det hele til at se harmonisk og gennemført ud. I modsætning til andre kabinet anmeldelser her på Tweak, er dette kun et teaser preview uden montagedel, da vi jo som sagt skal bygge i det.

 

 

 

Phanteks brager igennem med deres kabinetter, og de er virkelig kommet med på beatet. Tweak.dk har bragt jer både Primo, Pro og nu også Luxe modellen, og jeg kan hurtigt afsløre, at det i hvert fald ikke er blevet ringere med tiden. Tværtimod!

 

Find dagsaktuelle hardwarepriser hos EDBPriser.dk

 

 

 

 

Få overblikket:

  • "Børstet" mathvidt design
  • Fuldt modulærbart design indvendigt
  • 200mm fan monteret i fronten!
  • Yderligere to 140mm Phanteks fan i top og bagside
  • SSD brackets på bagsiden
  • To afmonterbare 3.5" HDD bure på bagsiden
  • Skabt til vandkøling med plads til op mod 420mm radiatorer
  • PWM styret fan-hub på bagsiden

Vi starter nu med lidt specifikationer, inden jeg starter den egentlige gennemgang.

 

 

 

Med indledende præsentation på plads kan vi nu i stedet begynde at se på herlighederne i kassen, som jeg også straks vil gå i gang med.

 

 

Sådan ser kabinettet ud, når det lige kommer ud af kassen. Vinduedesignet er 100% identisk med Enthoo Primo, og det ser ligeså godt ud i denne omgang. Langs med kanten under toppen og i fronten er der mulighed for tilslutning af en LED-strip. I toppen finder vi et sort gitter, der skjuler for monteringsdelen af blæsere eller radiatorer til vandkøling.

 

 

 

I fronten finder vi i bunden en hvid plade, der skjuler et sort gitter under sig. I dette gitter finder vi et støvfilter til blæseren eller eventuelt en radiators blæsere. I toppen ser man, hvad der ligner fire 5.25" driveslots, men er det nu også det?

 

 

Det er det nemlig ikke helt, nej. Øverst finder vi altså en låge, der skjuler frontpanelets stik. Det ser virkelig godt ud, hvis man ikke ønsker at køre med dem i brug. Altså er der i virkeligheden "kun" tre 5.25 driveslots.

 

 

Udover det store, sorte gitter i toppen til blæserudgang finder vi også en elegant powerknap, og Phanteks har altså valgt IKKE at lave en power LED heroppe også, hvilket jeg synes er rigtig fedt, da kabinettet er så stilrent. Det behøver ikke forstyrrende elementer såsom blinkende LED's og lignende.

 

 

 

 

Bagsiden gemmer på plads til:

  • I/O panel og ved siden af en 120/140mm blæser
  • 8 PCI udvidelsesslots og ved siden af montering til vandkølingspumpe
  • Nederst hul til strømforsyning

 

Udover store gummidutter på kabinettets fødder finder vi i bunden også to luftfiltre af denne slags, der fint kan trækkes ud, såfremt man skal rense dem for støv. De beskytter mod, at bundblæsere suger støv med ind i kabinettet og strømforsyningen.

 

Med det ydre på plads tager vi nu et kig indenfor...

 

 

Overall kan vi altså se, at der er MASSER af plads til at bygge inde i Enthoo Luxe, og jeg kan godt afsløre, at jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med vores showbuild.

 

 

Phanteks logoet i siden her kan ses gennem det lille sidevindue, men det kan afmonteres, hvis man ønsker det. Dog kan jeg ikke se, hvad det skal gøre godt for.

 

 

Coveret her vil i daglig brug skjule ens strømforsyning, hvilket er en fræk detalje i disse fede Phanteks kabinetter. Coveret løsnes med tre fingerskruer på bagsiden og trækkes så forud gennem fronten.

 

 

Her ser I de otte udvidelsespladser. Jeg er virkelig vild med de sorte detaljer i et ellers kridhvidt mat design. Det ser brandlækkert ud! Jeg elsker det, Phanteks!

 

 

På bagsiden finder vi MASSER af plads til at lave en flot kabelføring. Der er både et utal af huller med gummibeskyttelse til at skjule kabler mest muligt og plads til montering af velcro og strip. Nederst i venstre side gemmer der sig to 3.5" harddiskbure, der fint kan afmonteres, mens der i højre side er plads til to styk 2.5" SSD/HDD holdere. Midt i bagpladen finder vi et stort hul til montering af CPU-kølere.

 

 

Her ser I de to 2.5" SSD/HDD holdere. Billedet er en anelse sløret, og det beklager jeg meget. Jeg må være kommet til at sparke til min tripod kameraholder i farten.

 

 

 

Et hurtigt overblik over de mange muligheder for kabelføring ind og ud af kabinettet samt muligheder for fastmontering af kablerne i phanteks-velcrobåndene. Fingerskruerne i bunden af nederste billede er til afmontering af PSU-coveret.

 

 

Her ser I de to 3.5" harddiskbure, der hver kan rumme tre styk 3.5" HDD's. Jeg vil under buildet dog afmontere dem, da vi kun skal køre med SSD diske, og derfor kan vi ligeså godt få mere glæde af et godt airflow.

 

 

Ved at pille fingerskruerne ud, som I kunne se på forrige billede, kan burene slides fint ud, hvilket bringer den voldsomt store 200mm Phankteks-fan til skue.

 

 

I får lige et bedre closeup af pladsen herinde. Afmonteres den store 200mm fan, kan der her monteres op til en 240mm radiator med blæsere her.

 

 

Slutteligt får I lige et billede af den PWM-styrede fanhub, Phanteks har monteret på bagsiden. Via CPU_FAN tilslutningen på bundkortet kan alle blæsere i kabinettet styres herfra. Dog kan det anbefales, at man tilslutter den til en OPT_FAN eller SYS_FAN tilslutning, så omdrejningerne kan begrænses til et vis antal RPM. Ellers kan der virkelig blive støj i systemet

 

Nu får I så heller ikke mere i dette teaserpreview udover prisoversigt, da jeg efter denne gennemgang går i gang med vores store showbuild.

 

 

Pris:

I skrivende stund, den 6. september 2014, er det endnu ikke godt at vide, hvad Phanteks Enthoo Luxe kommer til at koste, da det ikke er sat til salg på de danske hjemmesider endnu. Et godt bud ville dog være, at det ligger midt i mellem Enthoo Pro og Primo, da det netop er et kabinet segmenteret til at være det midterste barn i serien. Pro koster i dag 799,00, mens Primo koster omkring 1.600,00 kroner, så mit bud må være 1200 - 1400 kroner.

 

 

Konklusion:

Der er så mange tanker i mit hoved lige nu, men mest af alt vil jeg sige, at Enthoo Luxe er et drømmekabinet skabt til showbuildere, uanset om man så vil bygge med vand eller luft. Det mathvide design fremhæver ALLE detaljer i monteret hardware uden af være prangende, da det ikke er højglans.

 

Grundet den enorme plads indvendigt er montering og kabelføring en leg, men der er tænkt over placering af dele, så der kan blive plads til nogle kæmpestore radiatorer, grafikkort og CPU-kølere.

 

Personligt er jeg fuldstændig forelsket i dette kabinet, efter jeg har fået lov til at bygge i det, og jeg kunne uden problemer se det som mit næste kabinet. Nu har jeg også storebroderen Enthoo Primo, og det har tjent mig godt hele vejen igennem. Det er virkelig et flot stykke arbejde, Phanteks, og derfor kan jeg heller ikke gøre andet end at give jer et klokkerent 10-tal med en Editors Choice Award i denne omgang. Flot! Virkelig flot!

 

 

Godt:

  • Kvaliteten
  • Materialerne
  • Ekstremt modulærbart
  • Genialt til vandkøling
  • Kombinationen af sort og mathvidt er genialt
  • Pladsen - Både til show men også build
  • Masser af mulighed for kabelføring
  • 200mm blæser i fronten
  • Genialt airflow

Godt:

  • Jeg kan ikke komme på noget...

Score: 10 + Editors Choice Award







Phanteks Enthoo Luxe White Edition Teaser Preview Phanteks Enthoo Luxe White Edition Teaser Preview
10/ 10



3 kommentarer
jesper101996 . 7. Sep 14, 20:33
Fedt review. Hardwarecanucks kom frem til den samme konklusion (årets kabinet) Tweak.dk Opgradere snart til en Luxe eller Primo, har dog ikke bestemt mig endnu. Men kæft de laver nogle lækkere kabinet, næsten perfekt hvis du spørg mig, altså for folk som har ikke penge til Caselabs Tweak.dk Ud fra min egen søgen og mening er der ikke nogen konkurence, hvis du vil had de samme features fra andre kabinet producenter.
MichaelH . 7. Sep 14, 20:42
Det er fuldstændig vanvittigt, så fede de Phanteks kabinetter er! Tweak.dk Det var svært ikke at rose det til skyerne.
jesper101996 . 7. Sep 14, 20:44
[quote='MichaelH','index.php?page=Th­read&postID=1467857#post1467857']Det er fuldstændig vanvittigt, så fede de Phanteks kabinetter er! Tweak.dk Det var svært ikke at rose det til skyerne.[/quote]

Pas på Corsair, Phanteks er i byen Tweak.dk
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Dali Opticon 8

Den danske højttaler producent Dali, behøver vidst ingen videre præsentation. Vi har her på Twea

Læs Mere

Ozone EXON F60

Ozone som laver alverdens udstyr til gamere, har sendt os en af deres seneste mus, i form af deres EXON F60. Der er tale o

Læs Mere

LucidSound LS30

Vi har endnu engang LucidSound på testbænken, denne gang med deres lidt større model, LS30. LS30 er et

Læs Mere

Gamer mus X2 HARADA

Vi skal i denne test kigge nærmere på en producent som jeg personligt mener får for lidt opmærksom

Læs Mere

ASUS bundkort - ROG Strix Z270E og Z270F Gaming

Endnu engang tager vi fat i ASUS her på Tweak.dk redaktionen, når vi her i dag sk

Læs Mere

Blue & NiP Gaming Headset PC - Pro Gamer bundle

Blue har længe været kendt for deres mikrofoner, Snowball og Yeti der ikke koster en formue at komme i gang me

Læs Mere

Corsair musemåtte - Gaming MM300 Extended

Er din gamle musemåtte ved at være slidt, eller mangler du bare en ny en af slagsen? Så kunne dagens tes

Læs Mere

EVGA GTX1060 SC Gaming

Er jagten gået ind på at finde et nyt grafikkort, og er kravet et grafikkort, som skal passe ind, hvor de fysi

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak.dk forklarer: Hvad betyder de forskellige formfaktorer?

Tweak.dk kaster ofte om sig med forskellige form faktor begreber i vores anmeldelser, men hvad betyder de egen
Læs Mere

Apple klar med forbedring af deres Magic Mouse

Apples Magic Mouse har været genstand for kritik. Nu er der i samarbejde med virksomheden Elevation Lab blevet
Læs Mere

Netflix lancerer 'Sunlamp' til dit hjem

Netflix kommer til udsætning til alle os der har lange vintre, og godt kunne bruge noget mere lys. Med deres e
Læs Mere

Nyt online netværk vil livestream 'high-profile' retssager

Mediate grundlæggeren Dan Abrams planlægger at lancere et online netværk, hvis formål er at sende live fra ret
Læs Mere

Core count vs frequency, hvad er vigtigst i gaming?

Mens vi venter på Ryzens officielle udgivelse d. 2 marts, foregår der en meget interessant diskussion på forsk
Læs Mere

Dette super-batteri følger med LG X Power2

LG har forsøgt at implementere det optimale smartphone-batteri. Det bliver gjort tilgængelig til LG X Power2.
Læs Mere

Intet Bluetooth-headset til Nintendo Switch

Nintendo-fansene må desværre skyde en lang pil efter håbet om at påføre sig et Bluetooth-headset, når der skal
Læs Mere

Leaked: Huawei P10

Der er god grund til at glæde sig til den kommende Mobile World Congress. Her er der en smartphone, som Huawei
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.