Afspilning af musik med diverse kort i kortlæseren.
Visning af billede fra USB stick. Pladeskuffen åben.
Når HTPC’en er slukket vises dato og klokken.
Fjernbetjeningen er leveret af Philips og er faktisk ganske god. Den har et sjovt knæk på midten og glider automatisk på plads i hånden. Afstanden angives til max 10 meter og indfaldsvinklen til +/-45 grader, men min fanger signalet uanset hvor jeg peger hen! Der kommer lys i tastaturet når der trykkes på det, og der er en rød indikator i displayet, der viser om signalet er fanget. Fjernbetjeningen kan lære enkelte koder fra andre fjernbetjeninger, fx "Tænd fjernsynet".
Men det er lidt ærgerligt at man samler en HTPC til 10-15.000 DKK og kontrollerer den med en plastik stav. Her kunne All aluminium konceptet godt udvides lidt.
Multikort læseren i fronten virker upåklageligt og læser alle kort jeg er i besiddelse af, og en hel del flere. Praktisk er det også med USB, firewire og lyd i fronten.
Der sidder også en lysdiode der viser at HTPCen er tændt, hvis man skulle overse den blå Power knap og displayet, og en diode der viser harddisk aktivitet i Windows, men ikke i Media Centeret, hvor Origen mener den vil være forstyrrende.
Power knappen er orange/gul når HTPCen står i Stand by og displayet er dæmpet, men stadig tændt. Det viser datoen (øverst) og klokken (nederst).
Kabinettet er lavet i fantastisk god kvalitet og ser godt ud. Alle detaljer er gennemtænkte og der er gjort en del ud af lyd dæmpning og det kan lade sig gøre at samle en meget støjsvag HTPC. Kabinettet leveres med masser af ekstra dele så som skruer, kabelbindere og holdere. Gimmicken med handskerne er sjov. Lidt ærgerligt at bundkortet sidder så højt i kabinettet at det ikke er muligt at bruge de største CPU kølere.
Displayet er en stor skuffelse da det kun virker med Microsoft MCE og få andre programmer. Det er underligt, at der ikke følger software med til det, men den kan så downloades fra Origens i øvrigt ganske gode support side.
Fjernbetjeningen er fremragende og det samme gælder multikortlæseren i fronten.
De 3 indbyggede blæsere er svagt hørbare ved normal brug og er næsten umulige at høre hvis de forsynes med 7 volt spænding.
Kvalitets kabinet i meget flot finish Stort flot display Multikort læser og DVD drev skjult bag klap Stabile støjdæmpende fødder Gummiophæng af 4 harddiske Køling af harddiske 3 Støjsvage blæsere God fjernbetjening Masser af tilbehør
Dårlig udnyttelse af displayet Ingen medfølgende software Ikke plads til de største CPU kølere Fejl i specifikationerne på hjemmesiden
SCORE 80
Origen S16V HTPC kabinetMichaelSOrigen S16V HTPC kabinet