TEST: Oneplus 6T - Stadig imponerende telefon til budgetpris

editor picture
Hardware udlånt af: Oneplus.
Skrevet af Michael Hermansen den 21. Nov 2018. Testen er vist 1544 gange.
Brand: OnePlus.
Flere tests i kategorien Smartphone


Del med dine venner

     


Oneplus 6T er som tidligere nævnt en finpudsning af den i forvejen rigtig fine Oneplus 6, som Tweak.dk redaktionen allerede har testet. Den nye Oneplus 6T starter fra 128 GB lagerplads, hvorimod forgængeren kunne fås fra 64 GB. Af andre tiltag så er OxygenOS blevet bygget op over Android Pie 9.0 imod Oneplus 6' Android 8.1.

 

Læs vores test af OnePlus 6 HER

 

Du kan også nyde vores gennemgang af OnePlus 6 i nedenstående video:

 

 

 

tweak_dk_oneplus_6t_00_info

 

  • Omfang: 157.5 x 74.8 x 8.2 mm
  • Vægt: 6.5 ounces (185 g)
  • Materiale:
  • Farver: Mirror Black / Midnight Black / Thunder Purple
  • Operativsystem: OxygenOS based on Android™ Pie
  • CPU: Qualcomm® Snapdragon™ 845 (Octa-core, 10nm, up to 2.8 GHz)
  • GPU: Adreno 630
  • RAM: 6 GB / 8 GB LPDDR4X
  • Lagerplads: 128 GB / 256 GB
  • Batteri: 3700 mAh (non-removable) Fast Charging (5V 4A)
  • Skærm: 6.41 inches med Gorilla Glass
  • Opløsning: 2340 x 1080 pixels 402 ppi
  • Type: Optic AMOLED (Support sRGB, DCI-P3)
  • Rear Camera - Main:
    Sensor: Sony IMX 519
    Megapixels: 16
  • Rear Camera - Secondary:
    Sensor: Sony IMX 376K
    Megapixels: 20
  • Forreste kamera:
    Sensor: Sony IMX 371
    Megapixels: 16
  • Uden 3.5 mm. jackstik, adapter medfølger

tweak_dk_oneplus_6t_01

 

Som vi kan se ovenfor, så er Oneplus 6T udstyret med samme 8-kernede Snapdragon 845 processor, og AMD har stadig leveret deres Adreno 630 grafiske processor. Sammen med enten 6- eller 8 GB LPDDR4X RAM så vil Oneplus 6T, ligesom sin forgænger Oneplus 6, kunne æde alle nuværende udfordringer, som vi kan smide efter den uden at blinke. 

 

jackstik porten er sløjfet, og væk er LED notifikationer. OnePlus kompenserer dog med en medfølgende jackstik-adapter, hvis du på nogenmåde ikke kan leve uden muligheden for et kablet headset med 3,5 mm jackstik.

 

tweak_dk_oneplus_6t_02

 

 

Skærmen på Oneplus 6T er vokset en lille smule i størrelse fra 6.28" til 6.41", og screen to body forholdet er steget fra 83,55% til 86,62%. Som en anden optimering er batteriet også vokset med 400 mAh til 3700 mAh, hvilket lige giver 6T det sidste spark, som en yderst stærk smartphone har brug for. Selve panelet er stadig AMOLED på Oneplus 6T, og derfor er der heller ikke nogen synlig forskel på billedkvaliteten. Gorilla Glass 6 er kommet til mod Gorilla Glass 5 på OnePlus 6, og pixeltætheden er faldet en smule fra 402 ppi til 394 ppi. 

 

Notchen er skrumpet ind på OnePlus 6T

 

Noget andet er, at notch i toppen af Oneplus 6T er krympet, og til de apps, der understøtter notch, er der ikke meget af skærmen, som ikke er i brug.

 

 

Indbygget fingeraftryksscanner

 

Fingeraftrykslæseren, som vi fandt på bagsiden af Oneplus 6, er blevet fjernet på Oneplus 6T. Til gengæld er sensoren blevet indbygget i skærmen, der aflæser ens fingeraftryk, når man sætter den indlærte finder på mærket på skærmen.

 

 

Det er fedt, at man næsten har 90% screen to body ratio. Der er næsten ingen ramme tilbage på forsiden, og man har derved en dejlig stor skærm at boltre sig på.

 

tweak_dk_oneplus_6t_09

 

På kameradelen er der ikke sket noget i forhold til Oneplus 6, og derfor er der heller intet nyt at fortælle om her. På forsiden har vi stadig et 16 megapixel kamera med Sony IMX 371 sensor, fastlåst fokus og en f/2.0 aperture.

 

 

På bagsiden har vi stadig et dobbelt 20 megapixel Sony IMX 519 sensor på hovedkameraet, mens det sekundære kamera er udstyret med en Sony IMX 376K sensor. Kameraet her er med dobbelt LED-blitz og funktioner som 4K@60 Hz optagelse, RAW billedoptagelse og en lang liste af funktioner, som I kan se herunder.

  • AI Scene Detection
  • Portrait Mode
  • Pro Mode
  • Night Mode
  • Panorama
  • Time-Lapse
  • HDR
  • HQ
  • Studio Lighting

 

Her ser I et billede skudt med Oneplus 6T. Farvegengivelserne er en smule ringere end virkeligheden. Farverne på væggen er ikke helt så gennemskærende, og farven i bøgelaminatet er noget lysere på billedet, end det er i virkeligheden. Men kameraet var også et sted, hvor Oneplus har sparet for at holde prisen nede. Kameraet var på Oneplus 6 en anke, der gav minuspoint i vores anmeldelse, og det bliver det også i denne omgang.

 

tweak_dk_oneplus_6t_14

 

Her et billede taget med min egen Oneplus 6, og situationen er fuldstændig den samme. Farverne er lidt kedelige i forhold virkeligheden, og billedet mangler lidt dybde i kontrasten i forhold til konkurrenternes kameraer.

 

Nattefunktion

 

Oneplus 6T har en nattefunktion, som forsøger at kompensere for manglende lys, når billeder bliver taget i mørke. Når et kamera kommer med autofunktion til ISO- og aperture indstillinger, så resulterer det altid i gnidrede billeder, da ISO oftest bliver sat omkring 6400 eller mere. ISO er en betegnelse for, hvor kraftigt et spejlrefleks kameras sensor registrerer lyset i omgivelserne . Men en høj ISO resulterer også altid i støj fra sensoren. Det er her, hvor Oneplus' nattefunktion skal komme ind og hjælpe med at gøre mørke billeder mere behagelige.

 

Nedenfor kan I derfor se to ens billeder, hvoraf det første er taget uden nattefunktion, og det andet er taget med nattefunktion aktiveret.

 

 

En ting, som vi kan se på billede 1, hvor nattefunktionen ikke er aktiveret er, at kameraets sensor reagerer meget voldsomt på det røde LED lys, der giver et voldsomt genskær i både fotovæg og bordplade. Til gengæld er den røde LED bar mere dæmpet på billede 2, hvor nattefunktionen er aktiveret. Generelt er farverne på billede 2 mere genkendelige og ikke bare et blodrødt helvede, som det er på første billede. Så nattefunktionen fungerer absolut, og det gør faktisk meget mørke billeder brugbare.

 

Gaming Mode / Spilletilstand

 

Oneplus har også inkluderet en Gaming Mode tilstand, som er en videreudvikling af sidste års Gaming DND funktion. Når Gaming Mode / Spilletilstand bliver aktiveret, blokerer telefonen blandt andet for udefrakommende distraktioner som eksempelvis Facebook notifikationer og SMS'er. Opkald og alarmer er dog undtaget fra blokeringen. 

 

 

Får man et opkald med Gaming Mode aktiveret, kan man til gengæld indstille sin telefon til at viderestille opkaldet direkte til højttaleren i telefonen, så man ikke skal have telefonen op til øret. Funktionen Gaming Mode aktiverer også Network Boost, der fokuserer på at bruge telefonens netværksbåndbredde til gaming sessioner og derved nedprioritere andre apps, der også bruger netværk. Det er med til at give en mere gnidningsfri spiloplevelse med lavest mulige latency. Skærmens autoindstilling af lysstyrken deaktiveres også automatisk, så skærmen ikke pludselig lyser kraftigt op, hvis man er i et mørkt område, hvilket kan blænde og give en unødig belastning af øjnene under spil.

 

Aktiverer man Gaming Mode funktionens batterispare optimering vil opløsningen i spil blive nedsat. Sætter man batterioptimeringen til High, vil ens FPS endda også blive begrænset i Adreno 630 chippen. Personligt vil jeg sige, at det ikke kan anbefales til spil som Asphalt 8 og Player Unknown Battlegrounds, da spiloplevelsen bliver meget forringet. Her vil jeg hellere anbefale, at man har telefonen til at sidde fast i laderen under spilsessionen. Men er man fan af Candy Crush eller diverse små mobilspil, så kan man nemt optimere og forlænge batterilevetiden på ens Oneplus 6T ved at aktivere batterioptimeringen.

 

Læsetilstand:

 

Oneplus 6T kommer endvidere med en læsetilstand. Slår man funktionen til, skifter skærmen simpelthen fra farvevisning til monokrom skærm. Det sker for at belaste læserens øjne mindst muligt, hvis man alligevel bare sidder og læser side op og side ned på Nordjyske.dk eller bruger telefonen til at læse E-bøger på.

 

 

Funktionen giver et rigtig behageligt og afdæmpet skærmbillede, så man ikke føler, at øjnene bliver stressede, hvis man sidder og læser i længere tid. Jeg brugte funktionen til at gennemlæse en masse tests på Tweak.dk, og det var en rigtig behagelig oplevelse. Selvfølgelig er funktionen ikke helt så beregnet til at læse tekster, der indeholder billeder, da disse også bliver monokrome.

 

 

Pris:

 

I skrivende stund, den 20. november 2018, er Oneplus 6T 128 GB med 6 GB RAM set med en pris på 3.799,00 kroner. Denne stiger proportionelt med, at lagerplads og RAM stiger, og topmodellen med 256 GB lagerplads og 8 GB RAM går for 4.777,00 kroner.

 

 

Konklusion:

 

Oneplus 6T er jo, som vi tidligere var inde på, en opgradering af tidligere testede Oneplus 6. Opgraderingen bestod blandt andet af en lidt større skærm med en større screen to body ratio. Det i sig selv er jo altid en positiv ting, og det giver sig blandt andet til kende ved en mindre notch og mindre ramme.

 

Det større batteri på 3700 mAh betyder, at man med sikkerhed nu kan holde telefonen gående hele dagen uden at være bange for at løbe tør for strøm under vejs, så længe man bruger telefonen, som den er beregnet til. Sidder man og spiller hele dagen eller streamer Netflix dagen lang, er situationen selvfølgelig en anden. Men da Oneplus 6T også kommer med Dash Charger med 12 volt og 4 ampere, kan man stadig lade sin telefon op til en hel dags brug på cirka 30 minutter. Desværre har Oneplus stadig ikke inkluderet trådløs ladning, hvilket ellers kunne have været rart. 

 

AMOLED skærmen har ikke ændret sig, men Oneplus har jo til gengæld smidt fingeraftrykslæseren ind i skærmen og fjernet sensoren på bagsiden. Det er en fed detalje for undertegnede, selvom den til tider havde lidt svært ved at fange mit fingeraftryk på mine slidte håndværkerhænder. Men så er det jo godt, at telefonen stadig har Face Recognition. Sensoren i skærmen er genial, men den måtte godt have været lidt mere skarp, så folk med mere ru hænder også kunne bruge den.

 

Hardwaren er den samme som tidligere, og kameraet er der heller ikke ændret på, og derfor bliver scoren heller ikke meget anderledes end ved vores test af Oneplus 6. Dog er skærmen jo vokset en smule, og kameraets nattefunktion fungerede også rigtig godt. Nattefunktionen er dog også at finde i Oneplus 6 efter en opdatering. Men 6T har også fået en fin opdatering på batterisiden samt en mindre notch, ligesom læsefunktionen gør læsning på Oneplus 6T til en drøm. Derfor stiger scoren alligevel en smule til 8.5, og jeg synes faktisk også, at Oneplus 6T har gjort sig fortjent til en Safe Buy Award endnu engang.

 

Godt:

  • Større skærm
  • Større batteri
  • Læsefunktion, som fungerer rigtig godt
  • Notch er skrumpet
  • Fingeraftrykslæser i skærmen, men...
  • Prisen er stadig knivskarp

Knapt så godt:

Kameraet halter stadig efter konkurrenterne

...den fungerer ikke helt så godt til lidt mere ru fingre

Mangler stadig trådløs opladning

 

Score: 8.5 + Safe Buy Award

 

tweak_dk_oneplus_6t_12





Oneplus 6T - Stadig imponerende telefon til budgetpris Oneplus 6T - Stadig imponerende telefon til budgetpris
8,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HyperX Cloud MIX

Kan man kombinere et gaming headset med et bluetooth headset beregnet til at have med på farten? Det mener HyperX ma

Læs Mere

AORUS Z390 XTREME Waterforce

AORUS har sendt os et af deres helt store bundkort i Z390 kategorien, som kommer med custom v

Læs Mere

Corsair Harpoon RGB Wireless Gamermus

Trådløs og gaming er normalt ikke to ord der hænger sammen, selvom flere og flere producenter i l&oslas

Læs Mere

Far Cry New Dawn

Tweak.dk har testet det nye Far Cry New Dawn spil, og er klar med vurderingen. Tag Far Cry 5, spol tiden 17 år

Læs Mere

ASUS ROG Strix Z390-I Gaming

Et bundkort behøver ikke nødvendigvis at fylde meget for at være pakket med features. Det viser ASUS m

Læs Mere

Raijintek Juno Pro RBW

Raijintek har lanceret en række nye kølere med RGB belysning. vi kigger i denne anmeldelse på deres Jun

Læs Mere

Razer Nari Ultimate: Fantastisk synergi med computerspil

Razer er tilbage på testbænken, denne gang med deres spændende og innovative Nari Ultimate headset, der

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2060 Gaming Z 6G; RTX på budget

MSI er tilbage på redaktionen, og denne gang med et grafikkort, som jeg virkelig har glædet mig til at skulle

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Flotte specifikationer på den nye Samsung Galaxy S10

Den 10. generation af Samsungs Galaxy-serie hedder, meget passende, S10, og det er en jubilæums-telefon, der e
Læs Mere

Slut med læk. Her er den nye Samsung Galaxy S10-serie!

I hvad der må betegnes som et vaskeægte jubilæum har Samsung lanceret den nyeste serie af Galaxy-smartphones.
Læs Mere

Qualcomm Snapdragon X55 5G officielt lanceret.

Qualcomm har annonceret deres nyeste 5G modem, Qualcomm Snapdragon X55, som er klargjort til næste generation
Læs Mere

Ny hands-on video afslører alt om den nye Samsung Galaxy S10

Denne gang handler det om Samsungs nye flagskibsmobil, som er programsat til annoncering under mobile world co
Læs Mere

Logitech relancerer deres populære MX518 gaming mus med et moderne tvist

Logitech har om nogen været med I front inden for gaming tilbehør, og det er ikke uden grund. Her er nogle af
Læs Mere

Årets første Major-turnering indledes i dag: Astralis skal forsvare titlen!

I september vandt Astralis holdfets anden Major-titel, en turnering der af mange kaldes “verdensmesterskaberne
Læs Mere

NVIDIA kommenterer på DLSS restriktioner på billedkvaliteten i Metro Exodus og Battlefield 5

Der er løbet meget kritik i DLSS bækken siden lanceringen, og der ser ikke ud til det stopper foreløbig.
Læs Mere

Intels 9 generation high-performance mobile processorer på vej

Intesl 9th generation high-performance mobile processor officielt listet. Core i9-9980HK flagskib med 8 Cores,
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.