TEST: Nokia 6230 mobiltelefon

editor picture
Hardware udlånt af: Tweak.dk.
Skrevet af Peter Carlsen den 5. Apr 2004. Testen er vist 8687 gange.
Flere tests i kategorien Smartphone


Del med dine venner

     



Siden Nokia kom med specifikationerne på N6230, har jeg ventet spændt på den. Indtil videre, har man skullet helt op i de store telefoner, før man kom i nærheden af de funktioner den udgav sig for at have. Jeg mener, telefonen har kamera til still billeder, videooptagning, videoplayback, FM-radio, understøtter MP3, MMC-port, Bluetooth, IR, EDGE, GPRS, MMS and on and on… Listen er nærmest uden ende. Den sidste telefon jeg havde, der kunne matche det - ja, det var en Siemens SX1. I øvrigt anmeldt på selvsamme side, nemlig Tweak.dk.



Men med SX1, Nokia 6600 og P900 er vi netop oppe i en hel anden klasse. Her er vægten sjældent under 130gram. Telefonerne er også så store, at det kun lige nøjagtigt kan gå at have dem i lommen. Men så lige pludselig, bryder Nokia isen: Alt hvad mobilnørdens hjerte kan begære, i en beskeden lille sag på 103x44x20mm og 97gram. Det er næsten for godt til at være sandt! Hvad er så hagen ved det hele? Det er simpelt. Der er ingen - men det kommer jeg til senere ;)


 
Telefonen leveres i de sædvanlige små æsker, Nokia plejer at bruge. Her er intet nyt under solen. Det spændene kommer først, når man får hevet dén fra hinanden.

I pakken sammen med Nokia 6230 medfølger:
 


- Batteri
- Manualer
- Software
- Stereo headset
- 32MB MMC-kort
- Lader

 

Der følger ingen spil med eller andet software.
Kort sagt, alt hvad der skal til. Efter 12 timers ladning er telefonen klar til brug.


Den første tanke der rammer én når man tager telefonen frem, er hvor stilet den er. Min N6230 var "graphite", altså sort - den fås også i hvid. Dens udstråling er ikke så liret som så mange andre telefoner på markedet, men det diskrete design er meget øjenfaldende. Men herregud, det er heller ikke det, det handler om her. Med Nokia 6230 er funktion prioriteret højere end design. Ligeledes er de matte plastikmaterialer praktiske, da lommeridser osv. ikke er så lette at se - i modsætning til telefoner med en meget blank finish, hvor man nærmest føler sig tvunget til at pakke den ind i vat, for ikke at skramme sin seneste investering.

Den generelle kvalitets-fornemmelse er god. Tasterne føles helt rigtige når man trykker på dem. Det er svært at beskrive, men de er hverken for hårde eller bløde - lige tilpasse. Selve rammen er også stivet godt af, selvom Nokia's clip-on covers dog knirker en lille smule. Men det er prisen, når for- og bagpanelet skal kunne skiftes ud, uden brug af værktøj. Tastaturet er lyst op af hvide LED's, og lysfordelingen er også god. Ofte ser man, at kun få taster er lyst godt op, hvor resten ikke helt kan følge med. Så alt i alt,  er telefonen rigtig godt skruet sammen.


 
Ergonomi
Nokia 6230 er lavet lige efter bogen, med et traditionelt keypad layout. Udover de sædvanlige numeriske taster, er der en grøn og rød knap til at foretage og afbyde opkald. Lige over dem, er der to softkeys og et 5-vejs joystick. De to softkeys skifter funktion, alt efter hvilken menu du befinder dig i - og kan i øvrigt tilpasses, så man nemt får adgang til SMS-indbakken, kameraet, email eller hvad man nu ønsker. Joysticket fungerer også godt. Det er ikke et traditionelt joystick i den forstand, men snarer en joypad hvis man da kan kalde den det. Den bruges både til navigation i menuerne, og har ligeledes en softkey-funktion. På siden af telefonen er der en knap til volumen. Praktisk, når man hører radio eller MP3 - eller foretager opkald.

Hukommelse
Den interne hukommelse på 6MB er mere end rigeligt, taget i betragtning af at den kan udvides med MMC-kort. Club-Nokia anbefaler 64MB kort, da disse er de hurtigste. Man har tidligere haft problemer med store kort, da udlæsningerne bliver for langsomme. Men jeg har kørt testen med et 256MB kort, helt uden problemer - og det er jo kun godt. Desværre understøtter N6230 ikke hotswap. Kortet sidder inde bag batteriet, så telefonen skal af gode grunde slukkes hver gang. Lidt en skam, da de fleste nok vil bruge en MMC-kortlæser til overførsel af musik, film osv osv. Men det hører til i bagatel-afdelingen.



Software
Nokia 6230 er bygget på Nokia's S40 platform. Selv er jeg stort fan af S60 (SymbianOS), da der er flere muligheder for 3. parts programmer, bedre filhåndtering og større skærme. Men S60 er også et tungt system, og efter at have skiftet til S40 denne gang, er jeg meget imponeret. Menuerne er mildest talt hurtige. Der er ingen forsinkelse af nogen art, uanset hvad du foretager dig med den. Der er dog stadig mulighed for selv at lægge programmer ind, men de skal så afvikles i JAVA i stedet, og udbudet af programmer er meget mindre. Men igen, så er N6230 så komplet, at det snart ikke er nødvendigt. Eneste der rent faktisk mangler, er instant messengers som ICQ, MSN, IRC og så videre. Menuerne er bygget logisk op, så hvis man er lidt kendt med mobiltelefoner i forvejen, finder man hurtigt frem til det man søger.



Det er efterhånden blevet standard, at telefonernes indbyggede kalendere kan synkroniseres med Outlook. Her er N6230 også med på vognen. Der er både mulighed for datakabel (købes separat), infrarød og bluetooth. Jeg har testet sidstnævnte og det funker problemfrit. Bluetooth kan bruges både til overførsel af filer, synkronisering og telefonbackup.

Billede og lyd
Først og fremmest: Skærmen er forrygende! Nokia har lavet en 65.000 farvers TFT til N6230, der jævner de øvrige S40-telefoner med jorden. Her iblandt 3510i, 6100, 7210, 6610, 7250 osv osv - alle disse telefoner deler platform. Men N6230 skiller sig især ud, grundet den utrolig gode farevgengivelse og skærmens klarhed. Den er simpelthen fænomenal! Jeg regnede ellers med at blive skuffet på netop dét område, da skærmen er så lille. Men nej, selvom skærmen er mindre end S60-telefonerne, gør den det rigtig godt.



Kameraet er det samme som i den nye N7600 (3G telefon), og er som det skal være. Billederne er ingen åbenbaring, men de går absolut an. Kameraets styrke er især farverne, som står flot. Ofte vipper kompromiset mellem lys og farve. Hvis man skal have sådan et lille kamera med flotte farver, bliver det i samme tur meget lysfølsomt. Her klarer N6230-cam'et sig rigtig godt. Der er også mulighed for night-mode, med lysforstærking. Især praktisk, når der tages billeder til fester med lav belysning og så videre. Video-optagning er også godt. Frameraten er forholdsvis høj (15fps), men højere opløsning ville da være at foretrække.

Den virkelig store nyhed i Nokia 6230 er MP3-afspilleren. Mange af Nokia's S40-modeller har FM-radio, men N6230 har så MP3 oven i hatten. Det fungerer rigtig godt, men jeg savner mulighed for at låse tastaturet i MP3-playeren, så man ikke skal gå hele vejen gennem menuerne hver gang man vil skifte nummer. Men lydkvaliteten er i top. Der er oven i købet en equalizer med nogle standard-indstillinger, hvis man f.eks. ønsker mere bass og så videre. Radioen fungerer problemfrit. Dog er det bedst hvis headsettet hænger uden for jakken, da den også fungerer som antenne.

Billeder taget med telefonen
Her er et par billeder der er taget med telefonen:






Og hvis du har QuickTime kan du se en lille video optaget med Nokia telefonen her (53KB).

 
Nokia har formået at samle hele den store pakke, i en meget kompakt telefon - og det skal de høre godt for. Den eneste telefon der nærmer sig, hvad angår funktionalitet og størrelse er Sendo X,  som ikke er på markedet endnu. Så derfor, må man sige at N6230 fører på det punkt indtil videre. Jeg har gennem hele testen haft svært ved at grave nogen ulemper og svagheder frem, og dem der er, hører absolut til bagatellerne. Det bliver kort sagt ikke meget bedre! Prisen på 3000kr uden abonnement, er også inden for rimelighedens grænser, taget i betragtning af hvad man får for sine penge. Så ingen gang der er der noget at holde imod N6230.


 
 


- God skærm
- MP3 og FM-radio
- God kalender
- Meget god byggekvalitet
- En kanon, samlet løsning
- Kompakt design

 


 
 


-Desværre, der er ingen ;-)
 

 


SCORE 95






Nokia 6230 mobiltelefon Nokia 6230 mobiltelefon
95/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HTC U11: Giv din smartphone et klem

Vi løfter i dag sløret for vores nyeste mobiltest, nemlig testen af HTC’s nyeste topmodel, HTC U11. De

Læs Mere

ASUS VG245H 24" Gamerskærm

I dag skal vi kigge på endnu en 24” skærm fra ASUS med det som sædvanlige lettere kryptiske navn V

Læs Mere

AMD Radeon RX Vega 64 - Vega power i gaming og GTX 10xx killer?

Ventetiden har været lang, og AMD og bunker af medier inkl. Tweak.dk, har længe omtalt dnt nye Vega familie af

Læs Mere

Jays u-Jays Wireless hovedtelefoner

Vi skal i denne test hilse på en ny producent her på Tweak.dk. Navnet er Jays, som kommer fra det svenske og l

Læs Mere

Projekt Noah - Del 2 - Vi bygger et AMD Ryzen system - inkl. overraskelse!!

I første del af vores Projekt Noah serie gennemgik vi de udvalgte hardware produkter, grunden til valget

Læs Mere

Corsair 750W TX750M PSU

Strømforsyninger fås i alle størrelser og prisklasser. I denne test skal vi kigge nærmere p&arin

Læs Mere

be quiet! SFX L Power 600 Watt

Man behøver ikke en stor ATX strømforsyning for at få nok strøm til sin gamer spand, mindre kan

Læs Mere

ASUS ROG-POSEIDON-GTX1080TI-P11G-Gaming

NVIDIA's GTX1080 Ti serie, er ikke længere nyt under solen, men nu er det AIB aktørenes tur t

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Intel Core 8th Gen Coffee Lake processorer dukket op

Intel Core 8th Gen Coffee Lake processorer dukket op hos en canadisk shop værende klar til forudbestilling.
Læs Mere

[TWEAK.DK KONKURRENCE] Vis os dit kabinet og vind

I samarbejde med vores tætte samarbejdspartner, Bitfenix, udlodder vi denne gang et super flot Bitfenix Portal
Læs Mere

Galaxy Note 8 kan blive udgivet til september

Noget tyder på, at der er nogle ugers ventetid endnu, inden Samsung vælger at udgive deres nyeste smartphone.
Læs Mere

Tekken ankommer som mobilspil

Tekken er gået hen og blevet kult inden for spilindustrien. Nu får du inden længe også mulighed for at prøve d
Læs Mere

Dota 2-talent forlader Infamous Gaming

Infamous Gaming må vinke farvel til en af fremtidens helt store stjerner på Dota 2-scenen i form af Enzo
Læs Mere

OG nede på fire Dota 2-spillere

Dota 2-holdet fra OG er blevet svækket. Det sker oven på den nylige afsked med Anathan
Læs Mere

Movado på banen med nyt smartwatch

Movado laver ikke billige produkter. Det er til gengæld også produkter, der har en stærk duft af kvalitet. And
Læs Mere

Huawei lancerer Mate 10 på denne dato

Katten er nu endelig ude af sækken. Huawei gør klar til en af årets helt store smartphone-præsentationer.
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.