TEST: Need For Speed: Most Wanted

editor picture
Hardware udlånt af: EA Games.
Skrevet af Peter Mads den 11. Dec 2005. Testen er vist 13757 gange.
Flere tests i kategorien Spil


Del med dine venner

     



Efterfølgeren til det populære Need For Speed: Underground 2 er kommet på gaden, og Need For Speed: Most Wanted fortsætter, hvor forgængeren slap. Mange af elementerne er ført med over i NFS:MW, så har man spillet NFS:U2 før, vil man hurtigt føle sig hjemme i NFS:MW, som indeholder en væsentlig ting, som NFS:U2 ikke gør - nemlig politi. Det er helt sikkert et kærkomment element, som mange har set frem til og savnet i de foregående udgaver.




Handlingen tager sit udgangspunkt i, at du mister din "pink slip" (registreringsattest til din bil) til en fyr, Razor. Det viser sig, at han har pillet ved din bil, og du sværger, at du vil have hævn over ham. Razor har imidlertid brugt din bil til at blive nr. 1 på den såkaldte "Blacklist", som er en liste over de mest berygtede streetracere. For at kunne udfordre Razor i en altafgørende duel om at blive den mest berygtede streetracer og ikke mindst få din bil tilbage, så må du derfor kæmpe dig op igennem blacklisten, som består af 15 kørere.





Spillet handler om at vinde løb og at nå til tops. For at kunne kravle op ad listen skal man klare et vist antal udfordringer, forøge din dusør hos politiet og vinde et vist antal løb hver gang for, at man kan udfordre den næste kører på blacklisten. Lige så stille arbejder man sig op ad listen - men det bevirker også, at man skal vinde flere løb og klare flere udfordringer samtidig med, at konkurrencen bliver hårdere. Hver gang man har besejret en blacklist-kører, får man mulighed for at vælge to ud af seks ikoner. Under disse ikoner kan der gemme sig penge, politibestikkelse, pink slip til blacklist-kørerens bil, unikke visuelle dele, ydelsesdele eller karosseridele.



Der findes flere forskellige løbskategorier, som man kan deltage i: drag racing, A-B sprint, knockout, checkpoint og fartfælde, hvor det gælder om at have den højeste hastighed samlet (bliver målt flere forskellige steder på ruten). Indtil videre har jeg kun gennemført omkring 45 % af spillet, men jeg må sige, at det efterhånden bliver lidt trivielt at skulle køre de "samme" løb igen og igen. Der mangler lidt variation, og funktionen "catch up" bliver man også ganske træt af. At klare udfordringsdelen er noget helt andet, og det er her spillets force ligger - det er nemlig her, at politiet kommer ind i billedet. Udfordringerne kan f.eks. være at skulle køre fra politiet på under 3 min., at undgå 8 vejblokade, at undgå 4 sømmåtter, at ramme 18 politibiler under én jagt eller at give udgifter til staten på 70.000. I venstre hjørne kan man se, hvor eftersøgt man er. Jo mere eftersøgt man er, jo flere midler sætter politiet ind på at stoppe dig. I bunden kan man se en bjælke, der viser, hvor tæt man enten er på at blive fanget eller på at slippe væk. Bliver man fanget for mange gange, kan man risikere at miste sin bil, så derfor er det godt at have flere biler at vælge imellem i sin garage. På kortet i venstre hjørne vil man kunne se røde trekanter, som viser steder, hvor der er mulighed for, at man kan slippe væk fra politiet. Ved at køre igennem forskellige ting er muligt at kunne spærre vejen for de politibiler, der ligger lige i kofangeren på dig. Kører du fra politiet, fremkommer en bjælke, der viser, hvor lang tid du skal holde lave profil, og hvor du ikke må blive set af politiet. I venstre hjørne er de røde trekanter skiftet ud med lysende cirkler, der viser optimale skjulesteder. Under hele seancen er det muligt at lytte med på politiradioen, så man kan følge med i deres korrespondance, hvilket er en ganske sjov fornøjelse.



Det er muligt at køre mod andre online i NFS:MW. I online-delen er der udelukkende fokuseret på løbsdelen, så her er det muligt at køre mod tre andre i drag racing, sprint og circuit. Desværre er politielementet ikke en del af spilmulighederne, og det ville ellers have været et triumferende tiltag. Man må derfor nøjes med racing-mulighederne. Online-delen har sin egen blacklist, hvor man kan se, hvem der er den farligste modstander i den virkelige verden. Vil man selv se, om man kan gøre sig gældende på listen, så skal man sørge for kun at køre ranked games.




Grafikken er flot, og de forskellige miljøer og steder i byerne, hvor man kan kører rundt, er varierede og fungerer godt, men de kan være svære at nyde, når man suser hen over vejen med 290 km/t. Fyrer du nitro-gassen i bund, så benytter spillet nemlig motion blur, som bevirker, at billedet bliver sløret og signalerer, at der er fart over feltet. Bilerne er selvfølgelig det centrale punkt i spillet, og der er over 30 at vælge i mellem. Du kan bl.a. købe en Lamborghini Gallardo, Porsche Carrera GT, Mercedes SLR McLaren og Corvette C6, og rent grafisk er de ganske flotte. Ligesom i NFS:U2 er det også muligt at tune, style og modificere sin bil, så den fremstår som et monster, der er klar til at give andre kørere baghjul med alle de hestekræfter, som ligger gemt under motorhjelmen.




At skabe den helt rigtige lyd i et bilspil er en udfordring, da alle har deres egen mening om, hvordan et par dæk skal hvine hen over asfalten, eller en tunet motor skal spinde, men EA har formået at gøre et godt stykke arbejde. Alt efter hvilken bil du har, og hvilke dele den består af, så passer lyden til bilen. Effekterne er gode, og det er tydeligt at høre, når man kører under en bro eller ind i tunnel.
Spillets indlagte musik EA-Trax danner et godt grundlag og skaber en god stemning af fart med sin dundrende rock, men generelt falder musikken dog i baggrunden, når man kører ræs.




Med Need For Speed: Most Wanted får man et bilspil, hvor der er fart over feltet. Der er mange gode underholdningstimer gemt i dette spil, men det indeholder også visse elementer, der kan virke en smule trivielle i længden. Heldigvis er ordensmagten tilbage i Need For Speed-serien, og det giver serien et tiltrængt skud adrenalin. Uden ordensmagten ville NFS:MW blot have været NFS:U2 i ny forklædning. Grafisk og lydmæssigt er NFS:MW en nydelse, så her er der ikke noget at udsætte på spillet. Men søger man realisme, så finder man det ikke her. Det eneste sted, hvor der er en snert af realisme, er i drag racing, hvor bilen enten kan blive totalskadet, eller motoren kan brænde sammen. EA kunne overveje, om næste udgave i serien skal have en grad mere realisme over sig. Men når alt kommer til alt, og hvis man har benzin i blodet, så er NFS:MW det, som man har higet efter!

Der er kommet en ny patch 1.3 til spillet (fylder 12.1 MB): ftp://largedownloads.ea.com/pub/patches/nfsmwpatch1.3.exe

Officiel hjemmeside:
http://be-notorious.co.uk/

Hent demo (fylder 550 MB):
http://www.ea.dk/downloads.view.asp?dl_id=1281


SCORE 90






Need For Speed: Most Wanted Need For Speed: Most Wanted
90/ 10



kommentarer
Der er ingen kommentarer til nyheden.

 

Blue & NiP Gaming Headset PC - Pro Gamer bundle

Blue har længe været kendt for deres mikrofoner, Snowball og Yeti der ikke koster en formue at komme i gang me

Læs Mere

Corsair musemåtte - Gaming MM300 Extended

Er din gamle musemåtte ved at være slidt, eller mangler du bare en ny en af slagsen? Så kunne dagens tes

Læs Mere

EVGA GTX1060 SC Gaming

Er jagten gået ind på at finde et nyt grafikkort, og er kravet et grafikkort, som skal passe ind, hvor de fysi

Læs Mere

MSI bundkort - Z270 Pro Gaming Carbon

Z270 strømmen vokser og vokser bare, og MSI har haft deres Z270 Pro Gaming Carbon en t

Læs Mere

Rosewill strømforsyning - TOKAMAK 1200 Watt

Selvom vores hardware er begyndt at blive mere og mere effektivt hvad angår strømforbruget, er der stadig fol

Læs Mere

Sennheiser in-ear-headset - OCX 686 SPORTS

Når der skal vælges headset til sport, er det ikke kun god lydkvalitet, der er i fokus. Det er ligeså es

Læs Mere

Cooler Master gaming mus - MasterMouse PRO L

Der er efterhånden ikke den type produkt, som Cooler Master ikke producerer. Hvad enten du skal have køling,

Læs Mere

ASUS gaming tastatur - ROG Claymore Core

Selv om man ikke umiddelbart mangler valgmuligheder på markedet for mekaniske tastaturer, så kommer stadig fle

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Tweak.dk interview med eSport veteran Carsten Petersen

Tweak.dk har fået æren af at lave et interview med eSports veteranen Carsten Petersen
Læs Mere

Apple kan udskyde trådløs iPhone-opladning til 2018

Mange havde håbet på, at den kommende iPhone 8 ville kunne købes med trådløs opladning. Det håb ser nu ud til
Læs Mere

Apple klar med flere afsløringer til marts-event

Apple-entusiasterne kan godt begynde at glæde sig til næste måned. Der er både nye iPads og nye iPhones på vej
Læs Mere

Xiaomi vil udgive Mi 6 i to skærm-versioner

Hvis du går meget op i smartphone-skærme, så kan du godt begynde at glæde dig til Mi 6 fra Xiaomi. Der vil her
Læs Mere

Xiaomi bekræfter den nye Pinecone Processor

Det har ladet vente på sig. Nu må vi så se, om ventetiden var det hele værd. Der er i hvert fald store forvent
Læs Mere

Cooler Master fremviser deres nye MasterCase Pro

Cooler Master sender deres nye Cooler Master MasterCase Pro 6 på markedet, og målet er både gaming og kontor g
Læs Mere

Byg en computer sammen med Tweak.dk

Mange har stået overfor valget om at købe en færdigsamlet computer, eller hopper udi projektet om at bygge en
Læs Mere

Vi får nu de første AMD Ryzen billeder at se!

Vi nærmer os lanceringen af AMD Ryzen med hastige skridt, og rygtemøllen er i fuld sving. Endnu engang har vi
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.