TEST: NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit PoE Switch

editor picture
Hardware udlånt af: NETGEAR.
Skrevet af Michael Hermansen den 21. Aug 2018. Testen er vist 1977 gange.
Brand: Netgear.
Flere tests i kategorien Netværk


Del med dine venner

     


NETGEAR er en solid samarbejdsparter på Tweak.dk, der har været i netværksspillet i rigtig mange år. Faktisk blev de etableret i 1996, og de har siden produceret netværksprodukter til både private og erhverv. Blandt andet har de en lang serie af PoE Gigabit Switches. De såkaldte dummies, og her har vi at gøre med NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit PoE Switch, som vi skal se meget mere på i dag.

 

tweak_dk_netgear_banner

 

Oversigt

Tekniske Specifikationer

Certificeringer

Gennemgang af produktet

Hvad er PoE?

Benchmarking

Prisoversigt

Konklusion

 

Oversigt

 

 

Som oversigten ovenfor antyder, så har vi modtaget den store 8-ports model, der kan levere op til 130 watt via PoE.

 

Læs også test af  TP-Link TL-SG1008P 8-port Gigabit Switch HER

 

Tekniske specifikationer

 

 

 

 

De tekniske specifikationer får I i denne omgang i billedform, da copy/paste er voldsomt besværligt grundet NETGEARs opstilling. Da GS108PP er med passiv køling støjer den ikke, og derfor kan den sagtens stilles i stuen eller andre steder.

  

Certificeringer

 

 

Unboxing

 

 

Fra NETGEAR side kommer NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit Switchen i en hvid kasse med gule nuancer, hvilket er meget standard. På bagsiden finder vi tekniske specifikationer om produktet.

 

tweak_dk_netgear_gs108pp_8_port_gigabit_switch_03

 

 

Direkte ud af kassen ser NETGEAR GS108PP ikke ud af så meget. Switchen er samlet i en aluminiums casing med de otte porte på fronten. Derudover har fronten også en stribe LED's, der indikerer netværksaktivitet, samt om udstyr tilkoblet switchen bruger PoE funktionen.

 

 

Udover de allerede nævnte ting byder fronten også på teksten NETGEAR samt modelnavnet i hvert sit hjørne. WLAN kablet fra ens bredbåndsmodem skal tilsluttes port 5 på switchen, så den kan fungere som DHCP klient for tilsluttede enheder.

 

 

På bagsiden finder vi AC tilslutningen, hvor strømmen skal tilsluttes. Converteren, som følger med, leverer 54 volt med enten 1,25-, 1,66- eller 2,4 ampere strøm. Mængden af ampere kan vælges via en kontakt ved siden af AC stikket. Amperevalget bestemmer, hvor mange watt der kan trækkes ud af GS108PP til PoE funktionen. Bagsiden og siderne er udstyret med riller, hvor igennem NETGEAR GS108PP kan afvikle varme.

 

tweak_dk_netgear_gs108pp_8_port_gigabit_switch_10

 

På bagsiden af NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit Switchen finder vi en label, der fortæller om model- og serienumre samt diverse oplysninger om strømforbrug samt enkelte certificeringer. På begge sider af mærkaten finder vi monteringshuller til vægmontering. Ude i hjørnerne samt på siderne er der monteringshuller til de beslag, som også er med i æsken, hvis man ønsker at montere switchen i et netværks rack.

 

Power over Ethernet (PoE) forklaret

 

 

Power over Ethernet er en teknologi, der lader netværksudstyr som eksempelvis IP kameraer at trække strøm via et netværkskabel. Strømmen kører via kobbertråde i netværkskablet, og grundet den naturlige begrænsning grundet kablernes tykkelse kan man ikke trække uendeligt meget strøm igennem. Strømmen bliver tildelt via en PoE Injector. I enheder som NETGEAR GS108PP er injektoren installeret i switchen, og derfor kræves der ikke eksternt udstyr. PoE er tilknyttet en IEEE standard, der foreskriver, at der skal leveres mellem 44- til 57 volts, og GS108PP leverer 54 volt, hvilket er i den høje ende og sikrer mere power til udstyret i den anden ende. PoE standarden kan levere strøm til udstyr, som kræver op til 15,4 watt. Skal man bruge mere strøm, skal der investeres i PoE+ udstyr, som kan levere op til 25,5 watt.

 

Benchmarking

 

At benchmarke en dummy switch kan være en lidt finurlig ting, da der er grænser for, hvad man kan forvente. Der er ingen reelle netværksfunktioner udover DHCP samt PoE at finde. Men vi kan dog prøve at benchmarke med LAN Speed Test mellem to forskellige maskiner, der begge er tilsluttet switchen med et Cat. 6 patch kabel. NETGEAR foreskriver, at kablerne skal være minimum Cat. 5 RJ45 kabler, så vi er godt dækket ind her. Vi tester fra SSD til SSD i to forskellige maskiner for at undgå en begrænsning grundet en pladedisks hastigheder.

 

Testsetup

 

System 1:

  • ASUS ROG Strix X299 Gaming-E
  • Intel Core i9-7900X
  • 32 GB 3200 MHz G.Skill DDR4 RAM
  • NVIDIA GeForce GTX 1080Ti 11GB
  • 250 GB Samsung EVO 960 NVMe SSD
  • 250 GB Samsung EVO 750 SATA3 SSD
  • 500 GB Samsung EVO 850 SATA3 SSD

System 2:

  • MSI B350I Pro AC
  • AMD Ryzen 5 2400G
  • 16 GB (2* 8 GB) G.Skill Flare X 3200 MHz DDR4
  • 250 GB Samsung EVO 950 SSD
  • Seasonic PRIME Ultra Titanium 750 watt

LAN Speed Test

 

LAN Speed Test overfører data mellem to maskiner på samme netværk, og her kan man så udmåle overførselsresultaterne. Vi udmåler resultaterne i både Mbit pr. sekund og MB pr. sekund. Først test er resultatet af en masse filer overført, mens anden billedserie er store filer.

 

LAN Speed Test - Små filer:

 

 

Med de små filer kommer NETGEAR GS108PP på prøve, og den kommer faktisk lidt til kort i forhold til at overføre dataen i forhold til, hvad en 1 Gbit forbindelse kan levere. Vi kommer ikke over 854 Mbit, som jo er 150 Mbit under de lovede 1000 Mbit.

 

LAN Speed Test - Store filer:

 

 

Med større filer kommer NETGEAR GS108PP til gengæld mere til sin ret, og her begynder det at ligne noget med overførselshastighederne, selvom vi ikke makser gigabit hastigheden helt ud. Men til undertegnedes 300/300 mbit forbindelse er det mere end rigeligt.

 

Pris

 

I skrivende stund, den 14. august 2018, er NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit Switch set med et prisskilt pålydende 1.108,00 kroner. 

 

Ønsker I at læse om GS108PP Switchen på NETGEARs hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.

 

tweak_dk_netgear_banner

 

Konklusion

 

Efter at have leget med NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit Switchen i et stykke tid, er det nu blevet tid til, at vi skal have samlet tankerne omkring produktet og have nedfældet dem i en samlet konklusion. Først og fremmest er undertegnede godt tilfreds med det stilrene design, som NETGEAR har valgt, selvom der godt nok er en del dioder, som skaber et stort lysspil i stuen, hvis den monteres her. Men med de mange monteringsmuligheder, som NETGEAR GS108PP kommer med, så er der heldigvis masser af muligheder for at gemme den væk.

 

Ydelsesmæssigt maksede NETGEAR GS108PP ikke gigabit båndbredden helt ud, hvilket er en anelse skuffende, eftersom vi testede fra SSD til SSD på to forskellige maskiner. Så der burde ikke have været noget at komme efter her. Men når det så er sagt, så er det ikke fordi, at hastighederne var voldsomt meget under, og derfor kan GS108PP sagtens anbefales. Især på grund af den høje voltage effekt på PoE delen. Med de 54 volt og op til 2,4 ampere på knap 15 watt, kan der trækkes masser af strøm via LAN portene.

 

Men med de mange lækre funktioner kommer bestemt ikke uden en pris, når man ser på, hvad en gigabit switch ellers kan erhverves for. Man skal være sikker på, at man har brug for så høj PoE funktionalitet, inden man smider 1.100,00 kroner efter noget, der kan erhverves for så lidt som 150,00 kroner, hvis man ikke leder efter så mange funktioner, som NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit Switchen kommer med. Men har man behov for flere IP kameraer udenom huset eksempelvis, så kan man spare en del kabeltrækning med en switch som GS108PP. Man får, hvad man betaler for, som vi plejer at sige.

Grundet de mange fede funktioner og designet kombineret med den lidt skuffende ydeevne i forhold til det forventede af et gigabit netværk, så sender jeg NETGEAR ud af døren med en score på 8,5 og en Safe Buy Award. Awarden giver jeg, fordi der trods alt er tale et lækkert produkt med mindre flaws. Man vil få en knivskarp switch med masser af fede funktioner.

 

Godt:

  • Stilrent design, men...
  • Højeffektiv PoE ydeevne
  • Hele 8 porte med PoE funktion
  • Mulighed for at vælge ampere på PoE delen for at minimere effektforbrug
  • Mange monteringsmuligheder
  • Passiv køling = ingen støj

Knapt så godt:

  • Maksede ikke helt gigabit båndbredden ud
  • ...der er en del dioder på enheden, som giver meget lys i hjemmet

Score: 8,5 + Safe Buy Award

 

tweak_dk_netgear_gs108pp_8_port_gigabit_switch_11





NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit PoE Switch NETGEAR GS108PP 8-Port Gigabit PoE Switch
8,5/ 10



0 Kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

ASUS ROG Strix Flare RGB Gaming Keyboard

ASUS har meldt sig på redaktionen med deres ASUS ROG Strix Flare Gaming RGB tastatur, o

Læs Mere

MSI GeForce RTX 2080 Gaming X Trio

NVIDIA kæmper en brav kamp om at holde traditionen i hævd med en ny grafikkortsarkitektur hvert andet år

Læs Mere

Antec HCG850 Extreme Strømforsyning

Det kan være svært at skille sig ud på strømforsyningsmarkedet, men Antec er kommet med et godt b

Læs Mere

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

ASUS har tilføjet endnu et headset i deres Fusion serie, og denne her gang er der skruet ned for de flashy detaljer

Læs Mere

Seasonic Focus+ Gold 1000 Watt

Seasonic er bestemt ikke nogen ny producent her på Tweak.dk. Vi har gennem det sidste års tid set på et

Læs Mere

Logitech MX Vertical

Logitechs nyeste bud på en ergonomisk korrekt mus, rammer testbænken. Er der tale om en ny gimmick som Logitec

Læs Mere

Far Cry 5: Dead Living Zombies

Sidste gang vi stiftede bekendtskab med Far Cry serien, sendte vi en velfortjent 10/10 i score over disken, og vi har ikke

Læs Mere

Seasonic Focus+ Platinum 850 Watt

Seasonic er på banen igen med endnu en strømforsyning som vi naturligvis har set nærmere på. Vi h

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

SteelSeries præsenterer CS:GO HOWL Edition

Counter-Strike: Global Offensive - bedre kendt som CS: GO - er en af de mest populære multiplayer-fps. Det der
Læs Mere

Tweak.dk: NVIDIA GeForce RTX forklaret

NVIDIA har holdt kortene tæt ind til kroppen, og indtil i dag, onsdag den 19. september 2018, har vi gået spæn
Læs Mere

NVIDIA DLSS analyse og accelereret NVIDIA RTX 4K

PC entusiaster interesseret i mere dybdegående informationer om NVIDIA DLSS, og om hvordan de nye NVIDIA RTX g
Læs Mere

ASUS Republic of Gamers ROG Delta og ROG Delta Core gaming headsets

En god ven af huset, ASUS, har netop annonceret deres nye ROG Delta and ROG Delta Core gaming headsets, som er
Læs Mere

NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti smadrer alle 3DMark benchmark rekorder med 2.4 GHz GPU og 17 Gbps RAM OC på LN2

Knap er blækket tørt på NDA kontrakten til NVIDIA GeForce RTX 2080 Ti, før EVGA’s in-house overclocker, KINGPI
Læs Mere

Sega Mega Drive Mini udsat til 2019

Vi skrev i går nyheden om Sony PlayStation Classic, og nu er der kommet flere spændende nyheder fra Sega.
Læs Mere

SteelSeries Arctis 3 bluetooth gaming headset

SteelSeries har introduceret et nyt Arctis 3 Bluetooth gaming headset, som prissættes til $100 eller €130 alt
Læs Mere

Xiaomi Mi 8 Pro smartphonen officielt lanceret

Kampen om tronen inden for smartphones er intens, og typisk ser vi producenter som Samsung, Apple, OnePlus, HT
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.