TEST: Mad Catz - F.R.E.Q. TE headset

editor picture
Hardware udlånt af: Mad Catz.
Skrevet af Kim Monberg den 29. Oct 2015. Testen er vist 2559 gange.
Flere tests i kategorien Headset


Del med dine venner

     


Lad os tage et kig på selve headsettet. Det er lavet med det såkaldte soft touch materiale, som er super lækkert at røre ved. På hver ørekop har vi et Mad Catz logo, og på hovedbøjlen står modelnavnet. Hovedbøjlen har memory skum, som gør at det er blødt at have på.

 

 

Kablerne er grå gummikabler med mini-USB stik i den ene ende, og lydstik i den anden. Alle stikkene er mærket fint op med farver og Mad Catz logoer. Lydkablet er 2 meter langt og mobil kablet er 1 meter langt, hvilket jeg personligt synes er lige i underkanten. Lydkablet mangler en meter i forhold til hvis man har computeren på gulvet, og man gerne vil have kablet bag om bordet. Mobilkablet er også lige i underkanten til, at mobilen kan ligge i bukselommen. Desuden er ingen af stikkene er forgyldte, hvilket ellers er meget normalt for bedre forbindelse.

 

Stikket i headsettet sidder på den venstre ørekop, og er et mini-USB stik. Det er vinklet fint, så ledningen falder ned af kroppen.

 

 

Mikrofonen er en tynd svanehals mikrofon. Den har en tilpas længde til, at nå ind foran munden. Selve mikrofonen har støjreduktion, hvilket man kan se ved, at der er åbning til begge sider af mikrofonen. Stikket har nogle tapper som gør, at mikrofonen ikke kan glide rundt i stikket.

 

 

Når man monterer mikrofonen, kan man vælge to positioner. Den ene er for transport, eller så man bare kan få den væk fra munden, og den anden er taleposition. Lige over mikrofonen sidder en lille mute knap, hvor man kan slukke for mikrofonen.

 

 

På højre ørekop har vi volumenkontrollen, som man ruller op og ned. Selve ørepuden er i memory skum, som tilpasser sig ørets form og lukker støj ude. Dette headset er af on-ear typen, så ørekoppen er ikke stor nok til at øret kan komme ind bag ørepuderne. På toppen af venstre ørekop er der en samtaleknap, hvor man kan svare opkald, hvis headsettet er tilsluttet sin mobiltelefon. Og som man kan se, er selve justerbøjlen mærket op, og i rustfri stål.

 

 

Test:

 

Jeg har selvfølgeligt lyttet til musik og spillet spil med dette headset, og min vurdering af selve lyden er, at dette headset faktisk spiller ret godt. Det tilbyder ikke nogen form for surround, hvilket jeg i mange tilfælde alligevel ikke kan høre; så det er lige fedt.

 

Lyden:

 

Bassen virker ikke for dominerende på nogen måde; den er fast og bestemt, men bestemt ikke overdøvende. Men når man tænker på at det er en 50 mm højtaler, så kunne der måske godt være lidt mere slag i bassen, og det vil mange måske nok ønske. Personligt kan jeg godt lide at der ikke er for meget bas, og vil meget hellere have en god diskant frem for en overdøvende bas.

 

Diskant og mellemtone sidder efter mine ører lige i skabet. Dette headset virker bestemt som om det er skabt til spil, ikke musik. Detaljerne i spil høres rigtig fint, og man får faktisk det meste med. Min vurdering er, at dette headset klarer sig rigtig flot rent lydmæssigt.

 

Mikrofonen:

 

Jeg har brugt mikrofonen både i spil med teamspeak, og til opkald ved hjælp af Skype. Generelt klarer mikrofonen sig rigtig flot, altså hvis der er stille i lokalet. Er der larm i baggrunden, så skulle mikrofonen jo dæmpe støjen; men det gør den desværre ikke specielt godt. Men den opfanger lyden fra munden fint, og lyder faktisk ret godt, hvis der er stille i lokalet.

 

Komforten:

 

Først og fremmest er dette headset et on-ear headset, hvilket vil sige, at det presser på ørene, i stedet for at sidde udover. Det er i mit tilfælde en ret ømfindig ting, da jeg bruger briller. Så hvis man skal bruge sådan et headset med briller på, så skal det ikke presse særlig hårdt på hovedet; og det gør dette headset desværre. Jeg blev ret hurtigt øm der hvor brillestangen sad, hvilket efter noget tid gør at man ikke har lyst til at bruge det mere. Justeringen er nem at have med at gøre, og headsettet holder formen der hvor man sætter det.

 

Andet:

 

Jeg var desværre ude for at mikrofonen var for slap. Når jeg prøvede at justere den, blev den ikke siddende der hvor jeg satte den, men faldt selv ned i en slags hvileposition. Det duer ikke rigtigt; den svanehals er simpelthen for let til det store mikrofonhoved.

 

Jeg var også ude for lidt skratten fra volumenkontrollen, hvilket der heller ikke bør være. Det kan dog være at det kan motioneres væk. Men når en volumenkontrol først er begyndt at skratte, er det min erfaring at den bliver ved med det fra tid til anden; det duer heller ikke.

 

Så er der problemet med lydkablerne, som simpelthen var for korte efter min mening. At man vælger at lave et kabel til mobiltelefon på kun en meter langt, er simpelthen i underkanten. Der er ikke længde til, at man kan have sin mobiltelefon i lommen.

 

De to meter kabel der er på computerkablet kan diskuteres. I mit tilfælde står computeren under bordet og lidt til siden, så er to meter i underkanten. Jeg mangler en hel meter før jeg kunne bruge headsettet i mit standard setup. Personligt kan jeg godt lide at have kablet bag om bordet, da jeg ikke gider at det slasker foran på bordet.


<< Forrige side Næste side >>



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Paracon ROGUE Gamer Stol

På udkig efter en ny stol til gamer setuppet der hjemme, men er pungen ved at være tom? Fortvivl ikke, Paracon

Læs Mere

Cooler Master MasterCase PRO 6

Hvis du er ude efter et kabinet der kan tilpasse sig dine behov, og ikke omvendt. Så kunne det være du skulle

Læs Mere

Apacer Panther DDR4 3000MHz Gaming

Apacer er en gammel hund, når det kommer til udviklingen af hukommelse. De har været med i spillet siden 1997,

Læs Mere

Turtle Beach Impact 700

Vi skal i dag se på et mekanisk keyboard fra Turtle Beach, IMPACT 700. Det er et keyboard der gør brug af Che

Læs Mere

Razer Mano'War 7.1

Razer er tilbage med et redesign af deres Razer ManO'War 7.1 Gaming Headset – Denne gang en lidt neddroslet udg

Læs Mere

SilverStone RL06 ATX

SilverStone kan andet end at lave lækre strømforsyninger og premium computer kabinetter. Med deres Redline se

Læs Mere

Gigabyte AB350-Gaming 3

En ny uge står for døren, og efter en weekend med sne i visse dele af Danmark, så trænger vi til

Læs Mere

TomTom Touch fitness-tracker

TomTom Touch er en fitness-tracker, der søger at kunne tilbyde lidt mere end bare den basale skridt- og kaloriet&ae

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Galaxy Note 7 gør comeback

Samsung er klar med et opsigtsvækkende comeback på smartphone-fronten. Galaxy Note 7 bliver igen gjort tilgæng
Læs Mere

Ventetiden på Surface Book 2 fortsætter

Vi må vente lidt endnu på den nye Surface Book 2. Den kommer ikke til at blive præsenteret under Microsofts næ
Læs Mere

OpTic er verdensmestre

OpTic Gaming løb fortjent med verdensmesterskabet i Halo. Det skete efter en sikker finalesejr over Team EnVyU
Læs Mere

North skuffede mod Fnatic

Dette års ECS sæson 3 bliver uden danske North, som ikke kunne formå at kvalificere sig til den store turnerin
Læs Mere

[VIDEO] Se den nye Samsung Galaxy S8 i aktion

Udgivelsen af den nye Samsung Galaxy S8 er mindre end en uge væk, men der bliver ved at komme leaked billeder
Læs Mere

Dette års Call Of Duty tages tilbage til WWII

Der er leaked flere billeder af dette års nye Call Of Duty, og mange af dem viser at de vil vende tilbage til
Læs Mere

Guide til valg af tastatur 2017

Står du overfor at skulle indkøbe et nyt tastatur, så er der mange ting du bør have med i overvejelserne. Twea
Læs Mere

Razer tilbyder dig penge for at spille

Razer rækker hånden ud imod computerspillerne for at få dem til at benytte sig af deres Cortex software, og ti
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.