
Hvis man er hardcore gamer eller bare hardware entusiast vil man helt sikkert være interesseret i at eje grafikkort af den helt store kaliber. Det største fra Nvidia er i øjeblikket GTX 295 som er 2 GTX 260 grafikkort sat sammen. Disse kort sluger dog en hel del strøm og er måske lidt "overkill" til de fleste. Men heldigvis findes der også et kort lige under GTX 295 kaldet GTX 285 som vi skal se lidt nærmere på i dag. Den helt specifikke model er et MSI N285GTX SuperPipe OC, som adskiller sig en smule fra reference modellerne. Læs videre og find ud af om dette kort er dit kommende køb!


MSI N285GTX SuperPipe OC er pakket i en stor kasse holdt i grønne og sorte nuancer, og med et grimt bæst på forsiden (vil tro det skal forestille en ork eller noget i den stil). På forsiden kan man bl.a. læse, at kortet er udstyret med 1GB GDDR3 RAM samt 3-way SLI og PhysX ready. Noget mere interessant er ord som OC Edition og SuperPipe, som jo tyder på, at dette kort er lidt udover det sædvanlige.

Bagsiden bruges til at forklare SuperPipe i detaljer samt at fortælle lidt om system krav etc.

Inden i æsken er kortet og tilbehør pakket ned i en velbeskyttende kasse.

Næste side >>