TEST: MSI Z270 Gaming M7 bundkort

editor picture
Hardware udlånt af: MSI.
Forhandles hos: Proshop.dk.
Skrevet af Michael den 6. Jan 2017. Testen er vist 3989 gange.
Brand: MSI.
Flere tests i kategorien Bundkort


Del med dine venner

     


MSI er en af de helt store spillere her på Tweak.dk redaktionen, når det kommer til at levere testvarer, og selvfølgelig har de da også sendt os en af de tunge drenge fra Z270 serien. Vi skal nemlig i dag teste MSI Z270 Gaming M7.

 

msi_logo_tweak_dk

  • Socket: 1151
  • CPU (Max Support): i7
  • Chipset: Intel® Z270 Chipset
  • DDR4 Memory: Up to 4000 MHz
  • Memory Channel: Dual
  • DIMM Slots: 4
  • Max Memory (GB): 64
  • PCI-Ex16: 3
  • PCI-E Gen: Gen3
  • PCI-Ex1: 3
  • SATA3: 6
  • M.2 Slot: 3
  • RAID: 0/1/5/10
  • LAN: 10/100/1000*1
  • Realtek® ALC1220 Codec
  • DisplayPort: 1
  • HDMI: 1
  • DirectX: 12
  • Form Factor: ATX
  • SLI: Yes
  • CrossFire: Yes

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_03

 

Kaby Lake er ment som en efterfølger til de nuværende Skylake processorer, og den er rent faktisk også bagudkompatibel med mange Skylake bundkort (Z170), da den kører på Intel LGA1151 sokkel. Det kræver dog, at udviklerne laver de fornødne tweaks af deres BIOS og udsender en opdatering til folk. Intel Core i5-7600K er selvfølgelig direkte modspil til tidligere i5-6600K, og den kommer da også med lidt højere clock frekvenser end 6600K. Blandt andet en core clock på 3,6 GHz fremfor 3,5 GHz, og en Turbo Clock på 4,2 GHz fremfor de tidligere 4 GHz. Base clock for DDR4 RAM er ligeledes skruet op fra 2133 MHz til 2400 MHz. Sidstnævnte er dog en mindre detalje, da Intel XMP profil går langt højere end dette. Slutteligt har i5-7600K, ligesom i5-6600K, en L3 cache på 6 MB og en maksimal TDP på 91 watt.

 

Kaby Lake kører ligesom Skylake på en 14 nm+ chip die, og derved afviger Intel altså lidt fra deres normale tick-tock strategi, hvor de plejer at lave en die shrink førend en hastighedsoptimering. Hvilket essentielt "bare" gør Kaby Lake til et reboost af noget eksisterende. I hvert fald et stykke hen ad vejen.

 

Når det derimod kommer til PCI lanes, så har Kaby Lake nemlig noget at prale af, da den har 24 baner i sig selv i modsætning til Skylake, der "kun" kom med 16 baner. De ekstra 8 baner kan være en klar fordel for dig, der gerne vil køre med PCI indstikskort, som eksempelvis en NVMe PCIe SSD, i din maskine. Så stjæler du ikke PCI baner fra dit grafikkort. Den nye processorserie er desuden også den første fra Intel, som understøtter Intel Optane teknologien. Optane gør processoren i stand til at anvende Non Volatile Memory (NVM) i stedet den traditionelle DRAM teknologi. NVMe kender flere og flere i form af de nye lynhurtige SSD'er, og nu er Intel i princippet også i stand til at bringe os nye og langt hurtigere RAM i vores maskiner. Vi glæder os meget til at se denne teknologi i drift senere hen.

 

Når vi snakker om iGPU, der er den integrerede GPU chip i en CPU, så er Kaby Lake også blevet opgraderet en smule. Fremfor Skylakes Intel HD530 chip, kommer Kaby nemlig med en Intel HD630 chip, der kan presse lidt højere frekvenser ud. Så en smule grafiske forbedringer skulle det nu nok kunne blive til. Den nye iGPU understøtter desuden også VP9 decoding og HEVC/x.265 video komprimering og dekomprimering.

 

Står du overfor at skulle investere i et nyt bundkort i den nærmeste fremtid, anbefaler vi som altid, at du slår vejen forbi PriceRunner.dk for at finde den bedste dagsaktuelle pris.

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 

 

Indpakningen til bundkortet har MSI ikke rørt meget ved, hvilket egentlig heller ikke gør noget. Man fikser ikke noget, der ikke fejler noget.

 

Vi starter med en gang eyecandy fra øverste hylde.

 

Illustration udlånt af MSI

 

 

Illustration udlånt af MSI

 

MSI har virkelig givet os smæk for skillingen med designet af dette MSI Z270 Gaming M7 bundkort. De har kombineret det grå med det sorte og enkelte hvide detaljer til perfektion i min verden. 

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_aura_rgb

 

Bundkortet er spækket med LED dioder, der kan indgå i et farve- og effektsammenspil for at kunne tilpasse bundkortet til ens præferencer. AURA RGB

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_aura_rgb_02

 

Med MSI's patenterede Mystic Light Sync system kan man styre RGB produkter fra andre producenter og derved tilpasse ens system 100% til bundkortets farver. Med andre ord er der virkelig mange muligheder for at lege med farverne.

 

 

 

MSI har givet de store heatsinks på bundkortet en ordentlig overhaling, når vi snakker om designet. De er store og fede at se på, og de skal helt sikkert nok klare opgaven med at køle de forskellige chips ned. De har også indlagt LED strips i heatsink på både strømstyring og chipsettet.

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_08

 

Vi har tre PCIe Gen. 3 x16 sokler, der kan køre enten x16, x8/x8 eller x8/x4/x4, og vi har mulighed for 3-vejs CrossFireX eller 2-vejs SLI. Desuden har vi også yderligere tre PCIe Gen. 3 x1 sokler til diverse andre indstikskort. 

 

MSI har også haft fokus på M.2 soklerne, som gør deres nye design holder dine M.2 enheder kølige via deres nye M.2 Shield. MSI M.2 Shield består groft sagt af cooling pads, som gør temperature holdes need, og dermed sænker risikoen for throttling, som I sidste ende kan sænke levetid og hastighed,

 

 

 

MSI har også lagt energi i at forstærke områder omkring DIMMs og tilslutninger, og helt ned til de små pins, som de fleste af os har prøvet at bøje.

 

 

 

DIMM soklerne kører standard 2400 MHz, og der er mulighed for at overclocke til 4000 MHz. Soklerne kører Dual Channel mode, og der er mulighed for at installere op til 64 GB DDR4 non-ECC RAM.

 

MSI har selvfølgelig også valgt den nye Realtek ALC1220 lydchip, som er den nye topmodel og derved overtager pladsen som topmodellen fra den tidligere Realtek ALC1150. Der er tale om en 7.1 surroundchip, der kan levere lydsignaler lige fra mono til 7.1 surround. Den nye lydchip kan levere op til 120 dB(A), og der er monteret en selvstændig TI amplifier til headsets op til 600 ohm. Chippen er isoleret i en EMI kapsel, og lydbanerne er blevet isoleret i hver sin del af bundkortets PCB for at minimere elektrisk interferens fra bundkortets andre onboard komponenter.

 

Af andre fede onboard komponenter kan der nævnes den nye Killer Gigabit E2500 LAN Controller.

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_11

 

På bundkortets ene hjørne har vi et par knapper til at styre bundkortet med under tests og fejlsøgning.

 

 

Bundkortet har seks SATA3 porte, tre Ultra M.2 porte med hastigheder op til 32 Gbps og to U.2 porte. Med andre ord har det masser af tilslutningsmuligheder, og bundkortet er virkelig fremtidssikret og klar til de lynhurtige SSD'er, vi uden tvivl får at se i fremtiden.

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_14

 

Vi lader I/O panelet tale for sig selv i denne omgang, men der er ingen tvivl om, at der er alt, hvad vi kunne ønske os af et bundkort.

 

 

 

Testsystem:

  • ASRock Z270 Extreme4
  • Intel Core i5-7600K
  • Intel HD 630 up to 1024 MB
  • 16 GB (4* 4 GB) Geil EVO X 3200 MHz DDR4
  • 500 GB Samsung EVO 850 Pro SSD
  • FCS HYDRO G850

Testsoftware:

 

CPU:

  • Cinebench R15 - CPU
  • 7-Zip Benchmark
  • Aida64Extreme - ZLib
  • Aida64Extreme - Hash
  • Aida64Extreme - Memory Speed Tests
  • Aida64Extreme - Memory Latency Test
  • wPrime32
  • wPrime1024
  • wPrime32 - Overclocking
  • wPrime1024 - Overclocking

Intel HD630

  • Cinebench R15 - OpenGL
  • LuxMark v2.0
  • 3DMark Firestrike

CPU tests:

 

 

DDR4 tests:

 

 

 

På CPU-delen finder vi en generel supergod performance, og der er ingen tvivl om, at MSI er med i topspillet, når det kommer til at skrue et fedt og højtydende bundkort sammen. Det samme gælder

med DDR4 performance. Her sparker Gaming M7 også fra sig.

 

Intel HD 630 iGPU tests:

 

 

MSI har udnyttet Intel HD 630 chippen rigtig godt, og som sagt tidligere kan man rent faktisk godt få en entry level gamer til low end spil såsom LoL og CS:GO ud af denne uden at installere et standalone grafikkort.

 

Overclocking:

 

Indstillinger

  • BCLK: 100 MHz
  • Multiplier: x50
  • VCore: 1.290 volt
  • Load Line: Extreme

Endnu engang viser vores lånte i5-7600K sig fra sin bedste side, og vi ender endnu engang på et overclock på 5 GHz med en fin VCore på 1,290 volt, som vil kunne gøre det muligt at køre med det store overclock fast uden at tage alt for hårdt på vores CPU. Selvfølgelig forkorter en højere VCore en CPU's levetid, da den udvikler mere varme, men under 1,3 volt er bestemt ikke højt, når vi kører 5 GHz. Lad os se om det giver noget på bundlinjen.

 

 

Selvfølgelig giver et stort overclock noget på bundlinjen, og her er undertegnede bestemt også tilfreds med den forhøjede score.

 

 

Pris:

I skrivende hedder prisen 2199 DKK for MSI Z270 Gaming M7 bundkortet hos Proshop.dk

 

 

Ønsker I at læse om MSI Z270 Gaming M7 på MSI's hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.

 

msi_logo_tweak_dk

 

 

Konklusion:

 

Selvom jeg stadig er en lille smule ærgerlig over, at de nye Kaby Lake processorer ikke lå mere over Skylake, men MSI har til gengæld givet mig et smil på læben med vores første MSI bundkort i 200-serien her på Tweak.dk redaktionen. Gaming M7 er et virkelig et super lækkert bundkort med et fedt design og rigtig mange fede RGB funktioner, hvis man er til den slags. Bundkortet kommer med alt, hvad enhver gamer kunne ønske sig, af fede onboard komponenter. Der er her både tale om den nye Realtek ALC1220 chip og Killer E2500 netværkschippen. Med alt dette i mente er det svært for mig at finde noget negativt at sige om MSI Z270 Gaming M7. Set ud fra prisen på 2199 DKK, så sender vi de varmeste anbefalinger efter det nye MSI Z270 Gaming M7 bundkortet samt en score på 9,5 og vores Great Product Award.

Godt:

  • Fedt og stilrent design
  • Masser af RGB funktioner
  • Rigtig god performance
  • Overclocker godt
  • Realtek ALC1220 lydchip onboard
  • Killer E2500 Gigabit LAN onboard
  • Tre Ultra M.2 porte
  • To U.2 porte
  • Mystic Light Sync virker rigtig godt

Knapt så godt:

  • Jeg har faktisk ikke rigtig noget at sige

English summary:

 

Even though I am still a little disappointed about the Kaby Lake processors didn't outrun Skylake very much this MSI motherboard did however give me a big smile on my lips with our first test of the 200-series MSI motherboards. The Gaming M7 are a really cool motherboard with a great design and many cool RGB functions if you like that. It comes with everything onboard that any serious gamer could want. We are both talking about the Realtek ALC1220 audio chip and the Killer E2500 network chip. With all this in mind it is hard for me to find something bad to say about the MSI Z270 Gaming M7. I will end the score at 9.5 and a Great Product Award. You really get awesome quality for your money.

 

Pros:

  • Great and clean design
  • Lots of cool RGB functions
  • Great performance
  • Good overclocker
  • Realtek ALC1220 audio chip onboard
  • Killer E2500 Gigabit LAN onboard
  • Three Ultra M.2 ports
  • To U.2 ports
  • Mystic Light Sync works great

Cons:

  • I can't really find anything to say here

Score: 9.5 + Great Product Award

 

tweak_dk_msi_z270_gaming_m7_13







MSI Z270 Gaming M7 bundkort MSI Z270 Gaming M7 bundkort
9,5/ 10



6 kommentarer
Ebo . 6. Jan 17, 14:49
Jeg ser det så i et lidt andet lys. nemlig de kritiske briller.

Karby Lake er floppet allerede, og samme med Z270, altså intet nyt under solen for mainstream. Måske lige bortset fra ligegyldige opdateringer på lydchip og netværkschip.

Den [b]eneste[/b] grund til at Intel har lanceret dette totale flop, er fordi Zen er lige om hjørnet og de skal have lidt og svare igen med. For at starte, så kan Karby Lake ikke rigtig Oc uden at brænde varm, chipsettet byder ikke rigtig på noget nyt under solen, som de ikke har gjort de sidste par år.

Det er egentlig Intels svar på AMDs Bulldozer chip.

Til den pris, så kan man forlange lidt mere af alt det gode, og det sker ikke. 2100 kr for et bundkort, det kan købe dig en X99 platform, som tilbyder så¨meget mere i sidste ende.

Mvh
Sam
Insaniq . 6. Jan 17, 16:10
Fantastisk test. den er hermed bestilt
Uber . 6. Jan 17, 18:11
U[quote='Ebo','index.php?page=Thread­&postID=1495520#post1495520']Jeg ser det så i et lidt andet lys. nemlig de kritiske briller.

Karby Lake er floppet allerede, og samme med Z270, altså intet nyt under solen for mainstream. Måske lige bortset fra ligegyldige opdateringer på lydchip og netværkschip.

Den [b]eneste[/b] grund til at Intel har lanceret dette totale flop, er fordi Zen er lige om hjørnet og de skal have lidt og svare igen med. For at starte, så kan Karby Lake ikke rigtig Oc uden at brænde varm, chipsettet byder ikke rigtig på noget nyt under solen, som de ikke har gjort de sidste par år.

Det er egentlig Intels svar på AMDs Bulldozer chip.

Til den pris, så kan man forlange lidt mere af alt det gode, og det sker ikke. 2100 kr for et bundkort, det kan købe dig en X99 platform, som tilbyder så¨meget mere i sidste ende.

Mvh
Sam[/quote]

Ingen roser Kaby Lake 😊
Men den kravler da på 7GHz. Men nej, er også personligt skuffet over Kaby Lake.
ShoutingSeeker . 6. Jan 17, 18:35
Med Kaby Lake kører RAM med en højere standard hastighed nemlig 2400 MHz. Dette kan bla. have betydning i spil, hvis man har en forholdsvis svag CPU. Har man fx en lille i3, og et ok grafikkoret, så vil den højere hastighed, i forhold til 2133 MHz have betydning. Vi snakker selvfølgelig ikke 30-35% forbedring af FPS. Mit gæt vil være omkring 5-7%.
HerrMansen . 6. Jan 17, 20:13
Jeg er heller ikke på nogen måde 'wow'et af Kaby Lake, men med tanke på at jeg kører en 3570K tænkte jeg at det var på tide med en opgradering, om ikke andet bare for at komme op på DDR4 og få adgang til flere USB3 porte og PCI-E M.2. (M.2. i det hele taget)

Håber for alt i verden at AMD får success med Ryzen, om ikke andet fordi at det vil tvinge Intel til at tænke nye tanker og komme på barrikaderne. En sovende kæmpe gavner ikke kunderne.
Michael Hermansen . 7. Jan 17, 00:17
Ebo... Min holdning til Kaby Lake skal du finde i vores tests af i5-7600K og i7-7700K, for jeg roser bestemt ikke Kaby Lake for noget specielt. Jeg er en smule imponeret over den drivkraft, der er ved at være at finde i den indbyggede iGPU, men ellers synes jeg bestemt ikke, at Kaby Lake er nogen succesfuld efterfølger til Skylake. Jeg skriver det faktisk direkte i begge tests, at jeg overhovedet ikke ser Kaby Lake som nogen værdig efterfølger. Denne test er en vurdering af MSI Z270 Gaming M7 bundkortet, og det har som sådan intet med den i5-7600K at gøre, som vi har lånt til vores tests.

De skal dog også forsvares... Jeg kan køre denne i5-7600K stabilt ved 5 GHz med en VCore på 1,3 volt (cirka), og det er bestemt ikke noget, den brænder varm af. Chipsettet giver flere PCI baner, som kan være en fordel, hvis man vil køre PCIe Gen. 3 x16 på grafikkortet og samtidig have en PCI NVMe SSD i systemet. Der er ny lydchip med endnu flere dB(A) til brugeren, hvilket giver et mere klart lydbillede ved lavere lydstyrker, eftersom DAC'en ikke skal knokle lige så hårdt og derved ikke ender med at forvrænge lyden. Så lad os nu ikke være totalt negative overfor Kaby Lake og Z270, selvom det ganske vist er et ret trist forsøg på at booste LGA1151 soklen med en ny CPU. Akkurat som med Devils Canyon på LGA1150. Jeg er bestemt enig med dig i, at det var bedre at udvikle en ny sokkel, så teknologien virkelig kunne fornyes.

Med hensyn til prisen så skal du lige have i mente, at Kaby Lake og Z270 LIGE er kommet ud på markedet, og priserne er altid skyhøje ved lanceringen, så det vil jeg tage med et gran salt. Klart kan du få et X99 bundkort til samme pris, men så skal du så også have en noget dyrere CPU, og det giver dig også en TDP på 45 watt mere. Så et X99 system kommer heller ikke uden en pris. Det er en dyr maskine at have kørende, fordi man vil spille lidt Battlefield eller lignende. Man skal have brug for det, hvis det skal kunne forsvares.

Bortset fra det så takker jeg dog for kritikken, men jeg er ked af, at du så det her som et Kaby Lake review. For det er det ikke Tweak.dk

Tak for rosen til Insaniq. Du bliver uden tvivl rigtig glad for dit nye system. Især hvis du, ligesom HerrMansen, kommer fra et ældre system. Kaby Lake er ikke en opgradering værd, hvis man allerede er med på Skylake.
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

HTC U11: Giv din smartphone et klem

Vi løfter i dag sløret for vores nyeste mobiltest, nemlig testen af HTC’s nyeste topmodel, HTC U11. De

Læs Mere

ASUS VG245H 24" Gamerskærm

I dag skal vi kigge på endnu en 24” skærm fra ASUS med det som sædvanlige lettere kryptiske navn V

Læs Mere

AMD Radeon RX Vega 64 - Vega power i gaming og GTX 10xx killer?

Ventetiden har været lang, og AMD og bunker af medier inkl. Tweak.dk, har længe omtalt dnt nye Vega familie af

Læs Mere

Jays u-Jays Wireless hovedtelefoner

Vi skal i denne test hilse på en ny producent her på Tweak.dk. Navnet er Jays, som kommer fra det svenske og l

Læs Mere

Projekt Noah - Del 2 - Vi bygger et AMD Ryzen system - inkl. overraskelse!!

I første del af vores Projekt Noah serie gennemgik vi de udvalgte hardware produkter, grunden til valget

Læs Mere

Corsair 750W TX750M PSU

Strømforsyninger fås i alle størrelser og prisklasser. I denne test skal vi kigge nærmere p&arin

Læs Mere

be quiet! SFX L Power 600 Watt

Man behøver ikke en stor ATX strømforsyning for at få nok strøm til sin gamer spand, mindre kan

Læs Mere

ASUS ROG-POSEIDON-GTX1080TI-P11G-Gaming

NVIDIA's GTX1080 Ti serie, er ikke længere nyt under solen, men nu er det AIB aktørenes tur t

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Movado på banen med nyt smartwatch

Movado laver ikke billige produkter. Det er til gengæld også produkter, der har en stærk duft af kvalitet. And
Læs Mere

Huawei lancerer Mate 10 på denne dato

Katten er nu endelig ude af sækken. Huawei gør klar til en af årets helt store smartphone-præsentationer.
Læs Mere

Cloud9 skifter ud på CS:GO-holdet

Cloud9 har bevidst forsøgt at få fornyet deres CS:GO-hold. Den mission er nu lykkes med to nye spillere.
Læs Mere

Emiliano "c4t" Ito forlader SG e-sports

SG e-sports har leveret en opsigtsvækkende nyhed. Den brasilianske esports-organisation har nemlig valgt at si
Læs Mere

SteelSeries ude med nyt tastatur

Det er altid fedt med nyt gaming-udstyr på markedet. Især når det kommer fra et velkendt mærke som SteelSeries
Læs Mere

[TWEAK.DK KONKURRENCE] Vind et Razer Man'O War 7.1 Gamer Headset

Tweak.dk er klar med endnu en fed konkurrence. Denne gang udlodder vi et Razer Man'O War 7.1 gamer headset til
Læs Mere

MSI X299M Gaming Pro Carbon AC er verdens hurtigste micro-ATX X299 bundkort.

MSI har løftet sløret for deres X299M Gaming Pro Carbon AC, som skulle være verdens hurtigste micro-ATX X299 b
Læs Mere

EA vil bruge FIFA 18 som platform til flere Nintendo Switch-spil

Sagen er klar. Hvis FIFA 18 triumferer til Nintendo Switch, så kan vi godt forvente endnu flere EA-spil til de
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.