TEST: MSI MPG GUNGNIR 100 Miditower Kabinet

editor picture
Hardware udlånt af: MSI.
Skrevet af Jan Blaszkevizc den 3. Apr 2019. Testen er vist 2948 gange.
Brand: MSI.
Flere tests i kategorien Kabinet


Del med dine venner

     


Når vi snakker om computer kabinetter, er MSI ikke typisk en af dem vi først tænker på. Her er det i stedet producenter som Corsair, Cooler Master, Antec og lignende der fylder godt i markedet. MSI er mere kendt for deres grafikkort, bundkort og bærbare computere som vi har set på en del af her på Tweak efterhånden. Men i dag skal tingene være anderledes, og derfor kaster vi os ud i at se på det første stand-alone kabinet fra netop MSI.

 

Vi har modtaget deres MPG GUNGNIR 100 kabinet – yderst specielt navn, men hvad gemmer der sig helt præcist bag dette? Jeg kan røbe så meget at vi har med et miditower at gøre, men hvad der ellers tilbydes må i læse mere om i testen her. Vi starter som altid ud med at få overblikket i form af specifikationer og features nedenfor, for dernæst at kaste os over selve kabinettet!

 

MSI_MPG_GUNGNIR_100_miditower_RGB_kabinet_tweak_dk_1

 

Specifikationer og features
Jeg har været en tur forbi MSI’s hjemmeside og fundet lidt oplysninger på MPG GUNGNIR 100 kabinettet til jer. Nedenfor har jeg listet specifikationerne op, efterfulgt af to billede, der kort viser nogle af de features som der også tilbydes:

  • Type: Miditower
  • Produkt navn: MPG GUNGNIR 100
  • Vægt: 9.3 kilo
  • Dimensioner: 510 x 227 x 525 mm (DxBxH)
  • Bundkort support: Mini-ITX, Micro-ATX, ATX og E-ATX
  • Frontpanel: 2x USB 3.0 samt lyd ind/ud
  • PCI-slots: 7
  • Maksimal grafikkort længde: 400 mm
  • PSU maksimal længde: 200 mm
  • CPU-køler maksimal højde: 170 mm
  • Indbygget lys: Ja, samt 8-vejs ARGB HUB
  • Radiator support: 120 / 140 / 240 / 280 / 360 / 420 mm
  • Kølerlayout:
    - Front: 3x120 / 3x140 mm (3x120 mm inkluderet)
    - Top: 3x120 / 2x140 mm
    - Bagende: 1x120 / 1x140 mm (1x120 mm inkluderet)

 

En tur rundt om MSI MPG GUNGNIR 100 kabinettet
Vi starter som altid vores tur udenfor, og med to overbliks billeder. Nedenfor ser vi først MPG GUNGNIR 100 fra den venstre side, hvor vi kan se det store sidepanel i hærdet glas, mens at der på den modsatte side blot er en blank metalplade. Monteringen af det hærdede glas, er som vi kender det med fire tommelskruer, intet nyt eller fancy her. Designet er ved første øjekast yderst anonymt at se på, men har alligevel nogle skarpe kanter og vinkler, der tilføjer lidt karakter.

 

 

Ved at tage fat i bunden af frontpanelet og give et let ryk, kan dette let afmonteres. Jeg har efterhånden kigget på et utal af kabinetter, og må sige at jeg er en smule skuffet over kvaliteten på det plastik som MSI har brugt her på frontpanelet. Det virker lidt billigt og skrøbeligt når man håndterer det. En fed detalje ved fronten er dog at der er et plastikstykke i både top og bund, som kan skrues af og udskiftes. MSI har tegninger på deres hjemmeside, der gør at du kan 3D-printe lige hvad du har lyst til – såfremt at du altså har en 3D-printer.

 

Tilbage til hvad der gemmer sig inde bag front panelet. Her finder vi nemlig ikke mindre end tre 120 mm blæsere, dog uden noget LED lys. I stedet er der en stribe LEDs i bunden og i toppen omkring frontpanelet – mere om disse zoner senere når vi får liv i kabinettet.

 

 

Vi fortsætter vores tur rundt om MPG GUNGNIR 100 med et kig på bagenden. Her omme finder vi et klassisk layout med strømforsyningen placeret i bunden, efterfulgt af syv PCI-slots, mens at toppen byder på hullet til bundkortets I/O panel og endnu en 120 mm præmonteret blæser – denne gang med ARGB lys.

 

Med kabinettet lagt på siden, kan vi tage et hurtigt kig på bunden også. Hernede finder vi to store plastikføder, som har gummi monteret for at minimere vibrationer. Selvom plastikken er af samme type som frontpanelet og toppen, birker det mere solidt her nede, da stykkerne er tykkere og større. Der er naturligvis også placeret et støvfilter foran indsugningen til strømforsyningen, som kan trækkes ud af bagenden når det skal rengøres.

 

 

Turen går kort tilbage til toppen af MPG GUNGNIR 100 kabinettet, inden vi fortsætter indvendigt. Her oppe finder vi nemlig frontpanelet, bestående af to USB 3.0 porte, samt lyd ind/ud – ingen fancy Type-C USB eller andet her. Dog fungerer reset-knappen også som styring til det indbyggede RGB-lys. Dette kan naturligvis også styres via bundkortet, hvis dette har et 5V ARGB stik naturligvis.

 

Med sidepanelet afmonteret på venstre side, kan toppanelet i plastik også klikkes af, hvorved vi kan se hvad der kan monteres af blæsere her oppe. Hvor der i fronten er frit valg mellem 3x120 / 3x140 mm blæsere, må man i toppen ”nøjes” med 3x120 / 2x140 mm blæsere – så altså næsten det samme setup.

 

 

Lad os få monteret det højre sidepanel også, så vi kan tage et nærmere kig indenfor i MPG GUNGNIR 100 kabinettet. Vi starter i bagenden, hvor vi ser den før nævnte 120 mm blæser med ARGB lys. De syv PCI-covers er alle ventilerede og monteret med normale skruer, så altså ingen tommelskruer brugt her – ganske OK i min optik. Der er også et stort hul til udskiftning af CPU-kølere, som må være maksimalt 170 mm høje, og masser af steder hvor kabler kan fastgøres og trækkes. I det integrerede PSU-cover er der også et hul i fronten, for at tillade store radiatorer – MSI har gennemtænkt tingene, og det indre layout giver ganske god mening.

 

 

Ud over hullet i fronten af PSU-coveret, finder vi også to kabelføringshuller ideelt placeret under bundkortet, samt to beslag til 2.5” harddiske, så disse kan præsenteres frem. Over bundkortet er der OK med plads, og man bør uden større problemer kunne montere radiator og et sæt blæsere her oppe – mere om dette senere.

 

 

Med MPG GUNGNIR 100 vendt 180 grader, kan vi tage et nærmere kig på den modsatte side. Heromme sker der en masse ting, og MSI har gjort et godt arbejde med at trække kablerne korrekt fra fabrikken. Her omme fra er det også tydeligt at se de mangle huller til kabelføring, samt steder hvor strips kan fastgøres. Under PSU-coveret, finder vi plads til to 3.5”/2.5” diske i det permanent fastgjorte bur. Det er desuden også heromme fra at strømforsyningen skal monteres, så vær opmærksom på at denne max må være 200 mm lang MED kabler!

 

 

Ud over de to harddiskpladser i bunden, finder vi også yderligere to 2.5” beslag heromme, hvilket altså giver en total på fire 2.5” diske plus to 3.5” diske, for dem der tæller med – seks 2.5” diske, såfremt ingen 3.5” monteres. Over det øverste beslag, finder vi også en lille boks med MSI-logo påtrykt. Denne er en ARGB-HUB med udgang til otte enheder. Dette betyder med andre ord at du kan tilslutte op til otte ARGB enheder til denne HUB, og forbinde ét stik til dit bundkort – smart! LED lyset i fronten og blæseren i bagenden, optager tre af de otte stik når du modtager kabinettet.

 

Der er desuden også en metalskinne som skal hjælpe dig med din kabelføring. Denne fastgøres med tre skruer og er faktisk ikke et krav at have monteret. MSI har nemlig været så venlige at inkludere fire velcrobånd til MPG GUNGNIR 100 kabinettet også, for at gøre kabelføringen så let som muligt. Apropos kabelføring, så er det nu blevet tid til at få noget hardware smidt i kabinettet!

 

 

Montering af hardware og RGB-lys
Lad os som altid starte ud med at få smidt vores harddiske i kabinettet. Mens at normale 3.5” harddiske kan monteres uden brug af noget værktøj, må du have skruer og skruetrækker frem når 2.5” diske skal monteres, hvad end det er på beslag eller i skufferne.

 

Som nævnt er det også fra bagsiden at strømforsyningen skal monteres. Jeg har sagt det før, men gør det gerne igen. Såfremt du benytter en modulær/semi-modulær strømforsyning er det en RIGTIG god ide at montere alle de kabler du regner med at komme til at bruge, inden at du monterer strømforsyningen i kabinettet – ganske som vi har gjort det på vores billede herunder.

 

 

MPG GUNGNIR 100 er legende let at bygge i, takket være det åbne design og det gode layout med kabelføringshullerne. Alle overskydende kabler kan let gemmes væk nede i kælderen under PSU-coveret, mens at resten kan trækkes som man ønsker dem. Der er masser af steder at fastgøre kablerne og det ekstra metalbeslag gør det let at styre det store 24-pin stik, som ofte kan være stift og svært at arbejde med. Det færdige resultat kan ses nedenfor, og må siges at være ganske godt gået efter blot 5-10 minutters arbejde i kabinettet.

 

 

Lad os vende den anden side til kameraet, som må siges at være lidt sjovere at se på. Jeg har tændt op for det indbyggede lys i blæseren i bagenden, så i kan få en ide om hvordan dette ser ud. Selv med fuld størrelse grafikkort og ATX bundkort er der stadig masser af fri plads i fronten af MPG GUNGNIR 100. Jeg vil faktisk gå så vidt at sige at det er spildplads, hvis man ikke vælger at montere en radiator her oppe. På den måde kabinettet er opbygget, er det nemlig ikke muligt at montere noget i dette tomme område, men har du en 240 / 280 / 360 / 420 mm radiator monteret, vil pladsen blive fyldt godt ud.

 

 

Med et grafikkort monteret i et af de øverste slots, vil du også kunne præsentere dine SSD’er lækkert frem, hvis du vælger at montere dem på PSU-coveret, hvor vi desuden også finder et meget diskret MSI-logo udstanset i metallet på siden. Vender vi blikket den modsatte vej, mod toppe. Kan vi nu rigtig se hvor meget plads der faktisk er her oppe, når bundkortet også er kommet på plads. Som jeg nævnte tidligere, vil du uden problemer have plads til radiator og en række blæsere her.

 

 

Inden vi springer videre til konklusionen, runder vi lige turen rundt om MPG GUNGNIR 100 kabinettet af, med nogle billeder af det indbyggede RGB-lys. Nedenfor ser vi først og fremmest lyset i fronten, som også er stederne hvor du kan 3D-printe dine egne paneler hvis du skulle have lyst.

 

 

Der er en masse forskellige effekter at vælge imellem via reset-knappen på kabinettet. Så skulle du have et bundkort uden et 5V ARGB stik, er der altså stadig mulighed for at få smæk på lyset i MPG GUNGNIR 100 kabinettet – selvom du vil få MANGE flere muligheder, såfremt du har mulighed for at styre det via software. Når du har luret på de to billeder nedenfor, kan du rulle videre til et kig på prisen og slutteligt konklusionen.

 

 

Pris
I skrivende stund d. 31/03 2019 er det ikke lykkedes os at finde nogle danske forhandlere af MSI MPG GUNGNIR 100 kabinettet. Dog er der enkelte udenlandske sider hvor det kan bestilles. Her lyder prisen på 160 USD, hvilket direkte omregnet svarer til omkring 1000,- DKK. Dertil må vi dog forvente told/moms, hvilket betyder at MPG GUNGNIR 100 kabinettet, derved bliver en ret bekostelig affære. Der er mange fede ting ved kabinettet, men ikke helt nok til at opveje det ret høje prisskilt.

 

Ønsker du alle detaljerne på MSI MPG GUNGNIR 100 kabinettet, kan du naturligvis tage en tur forbi MSI’s hjemmeside. Klik blot på banneret nedenfor, og bliv sendt direkte dertil i en ny fane.

 

MSI_MPG_GUNGNIR_100_miditower_RGB_kabinet_tweak_dk_1

 

Konklusion
Det er blevet tid til at få rundet vores test af MPG GUNGNIR 100 kabinettet fra MSI af. Da jeg modtog kabinettet med posten, vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente. Selvom jeg vel nok har kigget på over 100 kabinetter i min tid på Tweak, har jeg endnu aldrig set på et fra netop MSI. Dette miditower viser at man bestemt ikke behøver at have en masse års erfaring, for at kunne fremstille noget brugbart. MPG GUNGNIR 100 har en masse lækre ting at byde på, selvom der også er enkelte der kunne være bedre.

 

Først og fremmest har vi designet på kabinettet. MSI har her holdt det lidt konservativt og anonymt, men alligevel tilføjet lidt karakter, ved at give fronten og toppen nogle skarpe kanter. RGB-lyset er on point med en ARGB blæser i bagenden, LED i fronten og en 8-vejs LED HUB inkluderet fra fabrikken – sådan! Det er også en super fed feature at MSI giver en mulighed for selv at printe dele til frontpanelet, ved at give skabelonerne direkte på deres hjemmeside. Dog kræver dette naturligvis at du har adgang til en 3D-printer.

 

Der er masser af plads til hardware, med support for bundkort i E-ATX størrelsen og grafikkort på op til 400 mm i længden. Du er også dækket ind på kølesiden, hvor der er plads til store radiatorer i både toppen og fronten af MPG GUNGNIR 100 kabinettet. De eneste virkelig negative ting omkring kabinettet, er kvaliteten på plastikken der er brugt på front, top og bunden. Denne virker en anelse billig og tynd når man håndterer panelerne. Dertil kommer der et ret voksent prisskilt, især når vi må påregne dansk moms/told, bliver MPG GUNGNIR 100 et ret dyrt miditower, som er svært at betale for de fleste normale brugere.

 

Alt i alt lander vi dog stadig på en samlet score på 8.5/10 samt vores Safe Buy award, for et kabinet der leverer hvad det skal og lidt mere til. Implementeringen af RGB-HUB’en, hele fire inkluderede blæsere og mulighed for at 3D-printe dele og derved sidde sit eget præg er fede ting, der trækker i den rigtige retning. Overall job well done MSI, jeg havde ikke regnet med at det første kabinet jeg skulle se på fra MSI, var i den kaliber som MPG GUNGNIR 100 er!

 

Godt

  • Lækkert design
  • RGB-lys i front og bagende
  • 8-vejs ARGB HUB inkluderet
  • Leveres med fire blæsere – én RGB
  • Mulighed for at 3D-printe top/bund paneler i front
  • Fin support for både hardware og køling
  • Sidepanel i hærdet glas

Knap så godt

  • Plastikken føles en anelse billig
  • Lidt højt prisskilt

Score: 8,5 + Safe Buy award

 

MSI_MPG_GUNGNIR_100_miditower_RGB_kabinet_tweak_dk_35

 





MSI MPG GUNGNIR 100 Miditower Kabinet MSI MPG GUNGNIR 100 Miditower Kabinet
8,5/ 10



0 kommentarer
Skriv kommentar til testen Kommentarer til testen fra Facebook

 

Traeger Pro 575 pillegrill

Traeger har relanceret Pro-, Ironwood og Timberline modellerne i en 2019 model, og vi har f&a

Læs Mere

COUGAR TURRET RGB miditower

Vi har i forvejen anmeldt COUGAR TURRET i to andre versioner, og denne artikel vil udelukkende være en lille g

Læs Mere

Cooler Master MK850 - Mekanisk OG analogt gaming tastatur

Et mekanisk gaming tastatur har ofte været vejen frem, når der skal games på computeren. Nu åbner

Læs Mere

Philips Hue E27 Starterkit & Udendørssensor

Lys i hjemmet er noget vi alle kan relatere til, da det er et must i de mørke stunder. Vi har her på siden al

Læs Mere

Minut Point Smart Home Alarm

Alarmløsninger til hjemmet er ofte ret bekostelige og koster mange penge hver måned, men behøver det v

Læs Mere

Cooler Master MH751 Multi Platform Gaming Stereo Headset

Cooler Master er ikke kun kølere. Vi kigger her på noget andet fra dem, nemlig et headset. Kan de være

Læs Mere

LIFX Wi-Fi A60 LED Colour Smart Pære; Lightning Reimagined

LIFX har sendt os deres LIFX A60 Wi-Fi Colour LED Smart pære. Faktisk har de sendt os f

Læs Mere

TP-Link Smarthome: Et brag eller en fuser?

TP-Link er kendt for at lave solide netværksløsninger over en bred palette af netværksudstyr og Smart H

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Sony bekræfter PlayStation 5 detaljer såsom 8K grafik og SSD

Nye detaljer vedrørende Sonys næste generation konsol er endelig kommet frem, og bekræftet af lead architect,
Læs Mere

Assassin's Creed Unity er nu gratis på Uplay

Spillet er blevet gratis på baggrund af de store ødelæggelser, som branden forårsagede på den verdenskendte by
Læs Mere

OnePlus 7 Pro med 90Hz Quad HD+ Super AMOLED display og 48MP sensor på vej

Holder seneste leaks stik, er det tydeligt OnePlus satser på at blande sig med de store drenge i klasse.
Læs Mere

NVIDIA RTX performance RTX 2080 vs GTX 1080 Ti

Videoen har fokus på at vise performance mellem RTX 2080 vs GTX 1080 Ti og her til inddrages NVIDIA RTX 2060 a
Læs Mere

Det nye 5G Netværk

TDC indgik i marts 2019 et samarbejde med den svenske mobilproducent Ericsson. Samarbejdet handler om at få ud
Læs Mere

AMD's 7nm chips til next-generation PlayStation 5 forventes klar i Q3 2020

DigiTimes har frigivet en rapport, der omtaler, at de kommende 7nm chips, der kommer at indbygges i Sonys komm
Læs Mere

Game of Thrones inspireret Drage lamper

Med sidste sæson af Game of Thrones igang, hvilken bedre måde finder fans af serien af slå tiden ihjel med mel
Læs Mere

Facebook Messenger Dark Mode tilgængelig for alle

Tidligere i år blev det afsløret, at Facebook testede dark mode til deres Messenger app. Det blev senere afslø
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.